UDVALGSFORSLAG Udvalgsforslag om opfølgning på kulturreformen 1. Udvalgets forslag foreslår, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at indsatser og aktiviteter for frivillig og amatørsektoren bliver indskrevet eksplicit som selvstændigt indsatsområde med tilhørende budget i Nordisk Ministerråds kommende strategi og handlingsplan for 2010-2012 at kontinuitet og balance sikres i kultursamarbejdet, således at tilbage-vendende projekter som teaterdage og festivaler eller etablerede kulturinstitutioner kan opnå støtte i mere end tre gange i træk at ansøgningsprocedurer forenkles og at det undersøges, hvorvidt støtte-programmer fra hhv. Kultur KontaktNord og Kulturfonden kan koordineres og samordnes for at undgå udgifter til dobbelt brug af sagkyndige og dobbelt administration af ansøgninger at de relativt få nordiske kulturstøttekroner, der er til rådighed, bør bidrage til at fremme et reelt nordisk bredt kultursamarbejde, således at hovedvægten skal ligge på en tydelig nordisk dimension og bredde i de projekter, der tildeles støtte gennem Nordisk Ministerråds programmer at der skal være en mere permanent repræsentation fra det nordiske kunst- og kulturliv ved Nordisk Kulturforum, sådan at der er mulighed for at have mere sammenhæng fra forum til forum. Altså f.eks. 1/4 eller 1/3 permanente deltagere og modsvarende forskellige deltagere, der inviteres alt efter temaet. Det kan fx være 3-4 årige udpegninger fra Nordisk Kunstnerråd og andre aktører at der ved uddeling af projektstøtte må være en klar opdeling mellem på den ene side embedsmandsniveauet og projektsekretaria- Side 1 af 6
ter og på den anden side de sagkyndiges / eksperternes kulturfaglige og uafhængige ekspertise og vurdering. De to parter skal være adskilt, således at arms-længdeprincippet kan opretholdes at sagkyndiggrupper og deres frihedsgrader gennemgås og tilpasses med henblik på at sikre gruppernes uafhængighed og deres kunstfaglige, dybe og brede sammensætning og ekspertise, herunder at der er mere transparens omkring udvælgelsen af sagkyndige at det nordiske kultursamarbejde i høj grad bygger på uformel netværks-dannelse, der er opstået over tid og som er særdeles væsentlig for en fortsat forståelse af et nordisk fællesskab. Nordisk Ministerråds støtteprogrammer bør i højere grad støtte aktiviteter fra disse netværk, og dermed kvalificere og synliggøre dem, frem for primært at satse på nye netværk 2. Baggrund To år efter regeringernes omfattende ændring af det nordiske kultursamarbejde vil nu have klarhed for, om reformen virker efter hensigten. Reformen fik vidtrækkende betydning for hele det nordiske kulturlandskab, og det er relevant at pege på en række elementer der bør justeres og tilpasses. Det etablerede og velfungerende kultursamarbejde, ikke mindst i form af tilbagevendende projekter, der har været gennemført i form af festivaler og kulturdage har i dag ikke længere de samme ansøgningsmuligheder og støttemuligheder i det nordiske samarbejde. Konsekvensen heraf kan blive en svækkelse af kunsternes og kulturlivets position i det nordiske samarbejde, hvilket også kan ramme og Nordisk Ministerråd, idet den folkelige forankring og opbakning vil forsvinde gradvist og det vil sige at fundamentet for det nordiske samarbejde kan risikere at smuldre nedefra. Kulturlivet har et stort behov for kontinuitet og langsigtet planlægning, og ikke kun for projektorientering og nyhedstænkning. Kunsten er i sig selv nyskabende og innovativ. Den har en egenværdi, og således bør det være overflødigt på detailniveau at sætte ind med programmer, der styrer kunsten hen i mod bestemte fokus som innovation og nyskabelse. Projektorienteringen skaber større konkurrence mellem aktørerne, hvilket kan medføre en splittelse mellem kulturaktørerne, som i virkeligheden burde samarbejde for at skabe vækstbede, netværk, synergier og merværdi. Samlet set kan det betyde, at den overordnede policy-udvikling for kulturen ikke opnår den nødvendige forankring ude i kulturlandskabet. Der er behov for kontinuitet så man kan udvikle indholdet i kulturarbejdet uden hele tiden at skulle ændre rammerne. Eksempelvis kan et arrangement eller en festival have samme navn hvert år, fx Nordiske Teaterdage, men scenen, værtslandet, publikum og kunstnerne er nye hvert år. Ikke alt kan være kortvarige projekter. Det tager tid at opbygge koncepter og brands. Og det er uhensigtsmæssigt hele tiden at skulle genopfinde sig selv. Det bør være muligt at få støtte til kontinuerlige projekter. Globaliseringen rummer spændende muligheder ikke mindst på kulturområdet. Globaliseringen har betydet fornyet kraft og synlighed for det nordiske samarbejde. Og ikke mindst at også statsministrene har forstærket deres fokus på det nordiske samarbejde. Der tales om en renæssance i det nordiske samarbejde. Samarbejdet har traditionelt set haft sin styrke og forankring i det folkelige og demokratisk forankrede kultursamarbejde. Side 2 af 6
3. Høring De nordiske landes kulturreform fra 2007 var til debat, da i i april 2009 afholdt en offentlig høring (ca. 130 deltagere) i København. Helt centralt i debatten stod ønsket om dialog og folkelig forankring. Både professionelle og amatørkunstnere tog del i debatten omkring de vigtigste af reformens punkter. Med høringen fik et billede af, hvordan nordiske kulturaktører opfatter de igangværende reformer på kulturområdet. Høringen mundede ud i 13 konkrete anbefalinger (se sidst i betænkningen). 4. Udvalgets synspunkter Overordnet mener udvalget, at der er sket en gennemgribende overflytning af de faste ressourcer fra tilbagevendende arrangementer over til de tidsbegrænsede engangsprojekter, hvor betoningen ligger på at tilgodese en svagt defineret fornyelse. Derved udelukker man den traditionelle støtte til de mere langsigtede projekter. Dette gælder både for de professionelle og for amatører. Herudover er det en misforståelse, når man siger, at der IKKE tidligere skete fornyelse og innovation på f.eks. festivalen Ung Nordisk Musik eller på Biskop-Arnös debutantseminarer, selvom de har fundet sted siden 70erne. Netop fordi rammerne var på plads kunne nye deltagere koncentrere sig om indholdsmæssig fornyelse. Det er problematisk, at det langsigtede perspektiv ikke længere har nogen plads, og at væsentlige initiativer bliver frasorteret, alene fordi de har fundet sted tidligere. Dermed forsvinder de vækstbede hvorfra nye kunstneriske samarbejder har kunnet udvikle sig. Der er behov for kontinuitet så man kan udvikle indholdet i kulturarbejdet uden hele tiden at skulle ændre rammerne. Eksempelvis kan et arrangement eller en festival have samme navn hvert år, fx Nordiske Teaterdage, men scenen, værtslandet, publikum og kunstnerne er nye hvert år. Ikke alt kan være kortvarige projekter. Det tager tid at opbygge koncepter og brands. Det er uhensigtsmæssigt hele tiden at skulle genopfinde sig selv. Udvalget mener således, at det bør være muligt at få støtte til kontinuerlige projekter. Herudover er det af afgørende betydning, at det er projekter med nordisk bredde og dybde fx at det er tre nordiske / baltiske deltagerlande der går sammen og at man IKKE yder støtte til bilaterale projekter, der kan opnå støtte i andet regi. Selv om globaliseringen giver nye muligheder, er faren at man i iveren efter at styre kunsten risikerer at svække den folkelige og parlamentariske indflydelse med et deraf følgende demokratisk underskud. Mange høringsdeltagere gav udtryk for, at der er sket en større centralisering af den nordiske kulturpolitik, idet det opleves at kulturministrene fra centralt hold styrer og igangsætter bestemte satsninger langt i højere grad end tidligere, dermed svækkes armslængdeprincippet i væsentlig grad, hvilket udvalget er betænkelig ved. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående foreslår, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at indsatser og aktiviteter for frivillig og amatørsektoren bliver indskrevet eksplicit som selvstændigt indsatsområde med tilhørende budget i Nordisk Ministerråds kommende strategi og handlingsplan for 2010-2012 Side 3 af 6
at kontinuitet og balance sikres i kultursamarbejdet, således at tilbage-vendende projekter som teaterdage og festivaler eller etablerede kulturinstitutioner kan opnå støtte i mere end tre gange i træk at ansøgningsprocedurer forenkles og at det undersøges, hvorvidt støtte-programmer fra hhv. Kultur KontaktNord og Kulturfonden kan koordineres og samordnes for at undgå udgifter til dobbelt brug af sagkyndige og dobbelt administration af ansøgninger at de relativt få nordiske kulturstøttekroner, der er til rådighed, bør bidrage til at fremme et reelt nordisk bredt kultursamarbejde, således at hovedvægten skal ligge på en tydelig nordisk dimension og bredde i de projekter, der tildeles støtte gennem Nordisk Ministerråds programmer at der skal være en mere permanent repræsentation fra det nordiske kunst- og kulturliv ved Nordisk Kulturforum, sådan at der er mulighed for at have mere sammenhæng fra forum til forum. Altså f.eks. 1/4 eller 1/3 permanente deltagere og modsvarende forskellige deltagere, der inviteres alt efter temaet. Det kan fx være 3-4 årige udpegninger fra Nordisk Kunstnerråd og andre aktører at der ved uddeling af projektstøtte må være en klar opdeling mellem på den ene side embedsmandsniveauet og projektsekretariater og på den anden side de sagkyndiges / eksperternes kulturfaglige og uafhængige ekspertise og vurdering. De to parter skal være adskilt, således at arms-længdeprincippet kan opretholdes at sagkyndiggrupper og deres frihedsgrader gennemgås og tilpasses med henblik på at sikre gruppernes uafhængighed og deres kunstfaglige, dybe og brede sammensætning og ekspertise, herunder at der er mere transparens omkring udvælgelsen af sagkyndige at det nordiske kultursamarbejde i høj grad bygger på uformel netværks-dannelse, der er opstået over tid og som er særdeles væsentlig for en fortsat forståelse af et nordisk fællesskab. Nordisk Ministerråds støtteprogrammer bør i højere grad støtte aktiviteter fra disse netværk, og dermed kvalificere og synliggøre dem, frem for primært at satse på nye netværk Stockholm den 27. oktober 2009 Ásmundur Einar Daðason (VG) Bente Dahl (RV), næstformand Monica Green (s) Bitten Høegh-Dam (S) Katrin Dahl Jakobsen (Jvfl) Mogens Jensen (S), formand Mats Johansson (m) Fredrik Karlström (ObS) Per Olaf Lundteigen (Sp) Gunn Olsen (A) Gunilla Tjernberg (kd) Side 4 af 6
Bilag 13 anbefalinger, formuleret på baggrund af s offentlige høring den : 1) At Nordisk Kulturforum, som dialogværktøj, defineres og at kriterier for valg af deltagere og temaer synliggøres og gøres mere transparente samtidig med, at kommunikation og baggrundsviden om Kulturforum og andre typer høringer målrettes og præsenteres med henblik på at relevante kulturaktører inddrages. 2) At amatør- og frivilligsektorens betydning og berettigelse ekspliciteres og indeholdes i Nordisk Ministerråds kommende handlings- og strategiplan for kulturområdet. 3) At Nordisk Kulturfond ikke alene skal varetage arbejdet med frivilligsektoren, og at der bør oprettes andre støttemuligheder for amatører og frivillige, gerne i form af et Kulturkontakt Nord for denne sektor. 4) At der sikres alsidighed i det nordiske kultursamarbejde, således at branding og eksportmæssige satsninger inden for nordisk design, film og medier kan kombineres med professionelle og/eller folkelig forankrede projekter og satsninger, der uafhængigt udvælges og formuleres af kulturaktørerne selv. 5) At et overordnet politisk sigte kunne være politisk at sikre, at kultur og kunst ikke styres. Kunsten er innovativ og fornyende i sig selv! Det har været et af de unikke elementer i den nordiske kulturmodel og ikkestyring kan måske blive et af Nordens mest unikke kulturpolitiske bidrag til en globaliseringsproces. Her ligger en mulighed for at markere Norden i det globale kulturlandskab i årene fremover. Det er en udfordring, som det danske formandskab i Nordisk Ministerråd kunne sætte på dagsordenen startende i 2010. 6) At der ved uddeling af projektstøtte må være en klar opdeling mellem på den ene side embedsmandsniveauet og projektsekretariater, og på den anden side de sagkyndiges/eksperternes kulturfaglige og uafhængige ekspertise og vurdering. De to parter skal være adskilt, således at armslængdeprincippet kan opretholdes. 7) At det undersøges, hvorvidt man i iveren efter at rationalisere og effektivisere den administrative del af kultursamarbejdet i reformen, i samme ombæring er kommet til at hælde barnet ud med badevandet, således at faglig ekspertise og administration, der før var to integrerede størrelser, nu er begrænset til et meget lille antal sagkyndige, der mangler den kunstfaglige ekspertise inden for nogle af de enkelte genrer og kunstarter Side 5 af 6
som de skal bedømme, hvorved en stor del af den kulturfaglige, uafhængige ekspertise er gået tabt. 8) At sagkyndiggrupper og deres frihedsgrader gennemgås og tilpasses med henblik på at sikre gruppernes uafhængighed og deres kunstfaglige, dybe og brede sammensætning og ekspertise, herunder at der er mere transparens omkring udvælgelsen af sagkyndige. 9) At der etableres en tæt kobling mellem på den ene side Kulturkontakt Nord og Kulturfonden, og på den anden side de nationale bevillingsinstanser i form af konkrete aftaler om overtagelse af projekter, således at nordiske satsninger efter støtteophør kan leve videre og opnå støtte i nationalt regi. 10) At der fortsat er mulighed for at opretholde langsigtede initiativer i det nordiske kultursamarbejde i form af f.eks. festivaler og debutantseminarer, hvor rammerne er på plads og kunstnerne kan koncentrere sig om den indholdsmæssige fornyelse, ikke mindst til gavn for netværk og vækstbede, hvorfra nye samarbejder kan udvikle sig. 11) At det nordiske kultursamarbejde i høj grad bygger på uformel netværksdannelse, der er opstået over tid og som er særdeles væsentlig for en fortsat forståelse af et nordisk fællesskab. Nordisk Ministerråds støtteprogrammer bør i højere grad støtte aktiviteter fra disse netværk, og dermed kvalificere og synliggøre dem, frem for primært at satse på nye netværk. 12) At det kan tage ca. ti år at gøre eksempelvis en fælles nordisk festival til en markant begivenhed, og at der er behov for at støtte den lange tidshorisont. Events konstrueret ud fra politisk bestemte satsningsområder eller programmer skaber ikke de netværk, der er en nødvendig basis for at nye, kunstnerisk relevante projekter vokser frem. Sunde tværfaglige samarbejder og vækstbede starter nedefra, ikke ved at kunstnerne skal finde på et projekt der passer ind i en kasse, der er defineret ovenfra. 13) At der udarbejdes en række fagligt begrundede kriterier for, hvordan kulturinitiativer og kulturprojekter fremover, også i globaliseringssammenhæng skal formuleres og udvælges. Hvilke kriterier og parametre ligger bag globalisering og nordisk nytte? Det er i dag uklart for mange kulturaktører, men tillige også for mange politikere og beslutningstagere. Konkurrencekraft og nordisk merværdi, hvordan materialiseres og udmøntes begreberne? Kriterierne for globalisering og for den efterfølgende udvælgelse af kultursatsninger bør basere sig på en forudgående politisk og demokratisk forankret diskussion og proces. Side 6 af 6