EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011
Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE I FB-FOLEHAVEN... 6 2.1 REDUKTION AF STØJ INDENDØRS... 6 2.2 REDUKTION AF STØJ UDENDØRS... 6 3. METODE... 7 4. HÅNDTERING AF DATA... 9 5. KØBENHAVNS KOMMUNES MÅLSÆTNING... 10 6. STØJKORTLÆGNING... 10 7. STØJ FRA FOLEHAVEN... 12 8. RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN... 13 8.1 ALDERSFORDELING... 13 8.2 SAMMENHÆNG MELLEM STØJNIVEAU OG STØJGENER... 13 8.3 GENERELLE OPLEVELSER AF STØJGENER I BOLIGEN... 14 8.4 OPLEVELSE AF STØJGENER I SOVEVÆRELSET... 16 8.5 GIVER LYDSKODDER MINDRE SØVNFORSTYRRELSE... 17 8.6 DÆMPER LYDSKODDEN TRAFIKSTØJ... 18 8.7 GIVER LYDSKODDEN BEDRE LYDMILJØ... 18 8.8 BLIVER LYDSKODDEN BRUGT... 19 8.9 HVAD SKAL DER GØRES FOR AT MINDSKE TRAFIKSTØJEN... 20 8.10 STØJGENEKURVE... 21 8.11 OPHOLD UDENDØRS... 22 9. RESULTATER FRA STØJMÅLINGER... 23 9.1 MÅLERESULTATER AF STØJMÅLINGER... 23 9.2 HVOR MEGET REDUCERES STØJNIVEAUET I SOVEVÆREL SET, NÅR DER MONTERES LYDSKODDE FORAN LUKKET VINDUE?... 24 9.3 HVOR MEGET DÆMPES STØJNIVEAUET I SOVEVÆRELSET VED ET ÅBENT VINDUE (VENTILATIONSSTILLING), NÅR LYDSKODDEN ER TRUKKET FOR?... 24 9.4 HVOR MEGET LAVERE ER STØJNIVEAUET I SOVEVÆRELSET MED ÅBENT VINDUE (VENTILATIONSSTILLING), NÅR DER ER MONTERET LYDSKODDE FORAN VINDUET END, NÅR DER IKKE ER?... 25 10. VURDERING AF STØJDÆMPNING PÅ DET AFSKÆRMEDE AREAL... 26 11. SAMMENLIGNING MED MILJØSTYRELSEN STØJKRAV... 27 12. ALTERNATIV STØJDÆMPNING AF FACADEN... 28 12.1 LYDRUDER OG LYDISOLERET UDLUFTNING... 28 12.2 RUSSERVINDUET... 28 12.3 FORSATSVINDUER... 29 13. SAMMENLIGNING AF LYDSKODDE OG VINDUER MED LYDRUDER... 30 14. KONKLUSION... 31 Side 2 af 32
Sammenfatning Københavns Kommune indgik i 2006 et partnerskab med boligforeningen FB-Folehaven og Miljøstyrelsen og gennemførte i 2007 et pilotprojekt om begrænsning af trafikstøj i to boligblokke. Formålet med pilotprojektet var at reducere støjgenerne for beboere både indendørs og på udendørs opholdsarealer. Center for Miljø har udarbejdet en lokal støjhandlingsplan for FB- Folehaven og er kommet med en specifik plan for, hvordan man kan sikre et acceptabelt lydmiljø. Der blev monteret lydskodder foran vinduet på soveværelser på 36 lejligheder og opsat en støjskærm mellem to boligblokke. Ifølge handlingsplanen er målet, at støjen på udendørs opholdsarealer skal dæmpes til 58 db og lydskodden give en effektiv beskyttelse mod trafikstøjen med minimum 20 db dæmpning, når lydskodden er trukket for. Københavns Kommune har evalueret projektet via støjmålinger og en spørgeskemaundersøgelse, som er uddelt til 367 lejligheder langs sydsiden af Folehaven. Alle husstande (med og uden lydskodde) fik i oktober 2010 tilsendt et spørgeskema om trafikstøj. Der var i alt 161 returnerede spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 44 %. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at en overvejende del af beboere, som har fået opsat lydskodder: Synes, at lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i lejligheden Synes ikke, at trafikstøjen påvirker deres søvn efter opsætning af lydskodder De føler sig slet ikke eller lidt af trafikstøjen i boligen og i soveværelse med lukkede vinduer efter opsætning af lydskodder. Undersøgelsen viser ligeledes, at alle er enige i at lydskodden dæmper trafikstøjen, heraf synes 1/3, at lydskodden nedsætter trafikstøjen væsentligt og resten oplever sænkningen lidt eller i nogen grad. 68% af beboere, der anvender det afskærmede areal, svarer, at de slet ikke eller kun føler sig lidt, når de opholder sig på det støjafskærmede område, mens tilsvarende andel fra uafskærmede udearealer er 51%. Omvendt svarer 5% af beboere fra det afskærmede areal, at de føler sig voldsomt eller meget generede, mens tilsvarende fra uafskærmede arealer er 28%. I november 2010 gennemførte Københavns Kommune støjmålinger med følgende resultater: Side 3 af 32
Lydskodden har en dæmpningseffekt på 18 db med åbent vindue (ventilationsstilling) og med åbne friskluftventiler Trafikstøjniveauet i soveværelset med lukket vindue og åbne friskluftventiler reduceres med 8 db, når der er monteret lydskodde foran vinduet, i forhold til når der ikke er Trafikstøjniveauet i soveværelset med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftventiler er 9 db lavere, når der er monteret lydskodde foran vinduet, end når der ikke er. Der blev ikke foretaget støjmålinger af støjskærmens effektivitet, men det blev skønnet i starten af projektet at den påtænkte skærm ville have en støjdæmpning på 12-14 db. Med Folehavens nuværende hastighed og vejbelægning og med støjskærmens udformning, opfyldes Miljøstyrelsens krav på 58 db ikke. Der vurderes, at målopfyldelsen ville have krævet en anden og betydeligt højere konstruktion. Trods dette viser spørgeskemaundersøgelsen, at støjen føles mindre generende bag det afskærmede udeareal. Københavns Kommune vurderer på baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og støjmålinger, at facade- og gårdafskærmningen kan sikre lavere støj fra omgivelser, en forbedring af lydmiljøet og mindre støjgenerede beboere. Derudover viser overslagsberegningen, at lydskodden i sit nuværende design, aktuelle størrelse og med den beskrevne trafikstøjbelastning kan overholde Miljøstyrelsens krav til indendørs støjniveau med åbne vinduer. Kommunens vurdering er, at projektet kan udvides til øvrige boligblokke, der har facade ud mod Folehaven. Afgørelsen og videre forløb ligger hos FB Folehavens bestyrelse. Lydskodden (i sit nuværende design) vil således kunne anvendes på støjbelastede facader på Folehaven. Vælges det at anvende løsningen på andre facader, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens krav er overholdt. Langt de fleste boliger i København har vinduer, der åbner udad. Lydskodden er udviklet til indadgående vinduer, men de kan også bruges på vinduer, der åbner udad, mener adm. direktør i Art Andersen, Jørn Krab, som har været med til at udvikle lydskodderne. Lydskodden skønnes at være et godt alternativ til lydruder. Dog er det meget afhængigt at facadeudtrykket. I Folehaven-projektet er lydskodder et naturligt valg pga. facadens eksisterende vinduesskodder, men i en meget stor del af Københavns boligmasse består vinduerne typisk af flerfags-dannebrogsvinduer. Her vil lydskodden ikke nødvendigvis være et oplagt valg af æstetiske årsager. Københavns Kommune har p.t. ikke planer om at iværksætte et lokalt støjprojekt, men modellen og erfaringer fra Folehaven vil være brugbare i eventuelt kommende lokale støjhandlingsplaner i andre støjramte områder. Side 4 af 32
1. Baggrund I København er trafikken den væsentligste årsag til støjgener, og Folehaven er et af de mange områder, som er stærkt belastet af trafikstøj. Som et led i støjindsatsen har kommunen valgt strækningen langs Folehaven som pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde og indgik i 2006 et støjpartnerskab med boligforeningen FB-Folehaven. Der blev udarbejdet en lokal støjhandlingsplan med det formål at reducere støjgenerne for beboere i boligforeningen såvel indendørs i bebyggelsens soverum som på udendørs opholdsarealer. Desuden blev det tilstræbt, at beboernes ønsker og behov blev inddraget i kommunens arbejde med støjbekæmpelse og derved at skabe erfaringer, som muligvis kunne bruges som koncept for kommende projekter. Støjhandlingsplanen indeholdt en beskrivelse af, hvordan støjen kunne dæmpes langs hele Folehaven og en konkret løsning på, hvordan støjgenerne kunne reduceres for beboere i 2 boligblokke (36 lejligheder). Løsningen blev gennemført i 2007 og omhandlede montering af en lydskodde foran soveværelsevinduet på 36 lejligheder i opgang nr. 35, 37, 39, 47, 49 og 51 samt opsætning af en støjskærm mellem to boligblokke med opgang nr. 39 og 47. Københavns Kommune skal ifølge den lokale støjhandlingsplan evaluere støjprojektet med det formål at belyse, om der er en sammenhæng mellem projektets formål og resultat. Det betyder, at det skal belyses, om støjgenerne i de 36 lejligheder er reduceret og om beboere er tilfredse med resultatet af projektet. Derudover skal kommunen tage stilling til, om de vil anbefale andre beboere, der er af støjen, at få isat en lydskodde. I evalueringen lægges vægt på effektvurdering af etablerede virkemidler (lydskodder og støjmur). Der vil ikke blive brugt ressourcer på at lægge vægt på processen, men erfaringer fra Folehaven vil være brugbare i eventuelt kommende lokale støjhandlingsplaner i andre støjramte områder. Figur 1 facadeafskærmning på 2 boligblokke og støjmuren i Folehaven Side 5 af 32
2. Virkemidler til støjbekæmpelse i FB-Folehaven 2.1 Reduktion af støj indendørs For at afhjælpe støjproblemet indendørs blev der etableret en facadeafskærmning foran soveværelsesvinduer på 36 lejligheder, hvor facaden vender ud mod Folehaven. Der blev monteret en såkaldt lydskodde, som er specielt udviklet til projektet i FB-Folehaven. Lydskodden, som er udviklet i samarbejde med Art Andersen og Domus Arkitekter, er konstrueret til vinduer, der åbner indad. Som det fremgår af figur 2, er lydskodden opbygget som en glaskasse, der bliver monteret på skinner udenpå det eksisterende vindue. Skodden kan skubbes til side, og det eksisterende vindue kan åbnes, således at det er muligt at lufte ordentlig ud i soveværelset. I siderne på skodden er der en ca. 3 cm sprække, der sikrer et luftskifte i rummet samtidig med støjen bliver dæmpet. Sprækken er beklædt med lydabsorberende materiale. Figur2 Monteret lydskodde på det eksisterende vindue 2.2 Reduktion af støj udendørs For at kunne dæmpe støjen i gårdrummet blev der opstillet en støjskærm på udendørs opholdsarealer langs Folehaven mellem 2 blokke fra opgang nr. 39 til 47. Støjafskærmningen har desuden en støjreducerende effekt på lejligheder i stueplan. Figur3 Støjafskærmning mellem 2 boligblokke Side 6 af 32
3. Metode Til at evaluere beboeres opfattelse af støjprojektet og dets effekt anvendes: 1. Støjmåling af lydskoddens effekt og måling af trafikstøj fra vejen 2. Spørgeskemaundersøgelse om beboernes oplevelse af virkemidlerne, og hvordan de oplever trafikstøjen i og omkring deres bolig. Ad 1) Københavns Kommune har ønsket at foretage en objektiv undersøgelse af lydskoddens effekt som en teknisk dokumentation for det støjniveau, som beboere udsættes for. I november 2010 blev der udført støjmålinger på en bolig med lydskodde og en bolig uden lydskodde. Støjmålingerne er udført ved forskellige scenarier for at få en nuanceret viden om støjforholdende. Resultatet af målingerne skal eftervise lydskoddens dæmpende effekt. Ad 2) Center for Miljø har udarbejdet et spørgeskema til evaluering af støjprojektet. Udformning af spørgsmålene har taget udgangspunkt i den internationale standard af ISO/TS 15666 "Acoustics - Assessment of Noise Annoyance by Means of Social and Socio-acoustic Surveys". Spørgeskemaet er sendt til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Bestyrelsen i boligforeningen Folehaven med henblik på kommentering og gennemsyn. Spørgeskemaet bestod af 16 spørgsmål, som beboere blev bedt om at udfylde skriftligt. Spørgsmålene besvaredes i form af afkrydsningsfelter med forskellige foruddefinerede svarmuligheder. Ved enkelte spørgsmål var der mulighed for at uddybe svaret ved at udfylde et fritekstfelt. Spørgsmålene var inddelt i forskellige temaer og omhandlede: Beboerens data Oplevelse af støjgener generelt fra trafikken Støj i beboeres bolig/soveværelse med lukkede/åbne vinduer Støjgener på udendørs opholdsarealer. Spørgeskemaet om trafikstøj blev uddelt til de boligblokke, hvis facade eller gavl er orienteret mod Folehaven. Det blev uddelt til 367 lejligheder langs sydsiden af Folehaven i oktober 2010. Der var i alt 161 returnerede spørgeskemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 44 %. Af alle adspurgte udgjorde beboere med en anden etnisk baggrund end dansk 34%. Side 7 af 32
I evalueringen involverede kommunen både beboere, som havde fået isat lydskodder, og beboere uden lydskodder for at belyse, om lydskodden gjorde en forskel og vurdere, om beboere følte sig mindre generede af trafikstøjen. Figur 4 De undersøgte boligblokke som ligger indenfor den røde stiplede linje Side 8 af 32
4. Håndtering af data Spørgeskemaundersøgelsen har resulteret i en relativt stor mængde data. Den foreliggende rapport bygger udelukkende på de dataudtræk, der giver svar på nedenstående spørgsmål, og som dækker formålet med evaluering af støjprojektet. Besvarelserne belyser, i hvilken grad beboere er af støjen fra vejtrafikken ved åbne/lukkede vinduer, om lydskodden har en betydning for opfattelsen af støjen fra trafikken, og om støjskærmen har en virkning på udendørsarealer. Nedenstående er et udpluk fra spørgeskemaet. Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i din bolig med lukkede vinduer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i din bolig med åbne vinduer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i dit soveværelse med lukkede vinduer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du er inde i dit soveværelse med åbne vinduer? I hvilken grad dæmper lydskodden støj fra vejtrafikken, når den er skudt for? Synes du, at lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i din lejlighed? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du opholder dig på udendørsarealer? Hvis du tænker på de seneste 12 måneder, i hvilken grad er du eller forstyrret af støj fra vejtrafikken, når du opholder dig på det støjafskærmede område? Side 9 af 32
5. Københavns Kommunes målsætning Københavns Kommune har truffet en beslutning om at blive verdens miljømetropol i 2015 og indsatsen omfatter bl.a.: Københavnere skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken, og alle skoler og daginstitutioner må i dagtimerne kun være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken. Støj fra vejtrafik er et af de væsentligste miljøproblemer i København. Støj påvirker børns indlæringsevne og kan være decideret sundhedsskadelig således, at det kan give problemer som søvnløshed, stress og forhøjet blodtryk samt på sigt øge risikoen for hjertekarsygdomme. Man har ved hjælp af en lang række undersøgelser fastsat, at et støjniveau over 68 db betegnes stærkt støjbelastende mens et støjniveau over 58 db betegnes støjbelastende. Miljøstyrelsen anbefaler, at støj fra vejtrafikken i boligområder ikke overstiger 58 db. 6. Støjkortlægning Teknik og Miljøforvaltningen gennemførte i 2007 en støjkortlægning af vejtrafikken på alle veje i kommunen. Resultater viser, at ca. 50.000 boliger eller 17% af boligerne i København er belastet med et uacceptabelt støjniveau over L den = 68 db. (L den forklares på næste side). Støjkortet nedenfor viser den beregnede trafikstøj på Folehaven ved bygningsfacader i en højde af 1,5 meter over terræn. Kortet viser også, at bebyggelser med facade mod trafikken er stærkt støjbelastede, og støjen bliver mindre, jo længere væk fra trafikken man bor. Figur 5 Trafikstøj i Folehaven Side 10 af 32
Hvordan opgøres støj fra vejtrafik? Støj fra trafikken varierer med de biler, der kører på vejene. Det gør det vanskeligt at måle støjen fra trafikken, da der skal måles over meget lange perioder for at opnå et godt billede af støjniveauet ved en vej. Støj fra trafikken beregnes derfor med en computermodel ud fra antal biler, antal lastbiler, hastighed og om der er udlagt støjreducerende asfalt. Støjberegningsmodellen bygger på målinger af støjen langs veje i Danmark, Norge og Sverige. Hvad er Lden og Ln? Lden er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat. Støj gives et genetillæg på 5 db om aftenen og 10 db om natten. Ln er det gennemsnitlige støjniveau om natten. De tre tidsperioder er: Dag: kl. 07 19 Aften: kl. 19 22 Nat: kl. 22 07 Genetillægget betyder, at 1 bil om aftenen tæller som 3,16 bil om dagen, mens 1 bil om natten tæller som 10 biler om dagen. Hvad er en vejledende grænseværdi? De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter. De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er Lden 58 db. Der er ikke vejledende grænseværdier for støj om natten fra veje. Boliger, hvor støjen opgjort som Lden er mere end 68 db, kaldes stærkt støjbelastede. Side 11 af 32
7. Støj fra Folehaven Folehaven er et af de områder i byen, der er mest belastet af vejstøj, hvilket har stor betydning for beboernes hverdag. Diagram 1 viser fordelingen af boliger i forskellige støjintervaller i de undersøgte 367 lejligheder. Københavns Kommunes støjkortlægning viser, at 239 boliger af de undersøgte 367 boliger er stærkt støjbelastede med mere end 68 db, heraf er 70 boliger særligt ramt med et støjniveau over 73 db. Døgnvægtet støj på husfacaden Antal boliger 200 150 100 50 0 169 108 70 20 0 < 58dB [58;63[ [63;68[ [68;73[ >= 73 Lden(dB) Diagram 1: Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger i de undersøgte blokke Side 12 af 32
8. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen 8.1 Aldersfordeling Spørgeskemaet blev uddelt til 367 husstande, og der kom 161 udfyldte skemaer retur. De adspurgte i undersøgelsen var alle over 18 år, og den kønsmæssige fordeling var 62% kvinder og 38% mænd. Diagram 2 viser aldersfordelingen blandt adspurgte i undersøgelsen. Aldersfordeling 18-30 år 27; 17% 12; 8% 22; 14% 20; 13% 31-40 år 41-50 år 51-60 år 23; 14% 28; 17% 28; 17% 61-70 år 71-80 år Over 80 år Diagram 2: Aldersfordeling blandt de adspurgte i undersøgelsen 8.2 Sammenhæng mellem støjniveau og støjgener For at undersøge, om der er en sammenhæng mellem støjniveauet og de oplevede støjgener, blev beboere bedt om at besvare, i hvilken grad de var generede eller forstyrrede af støj fra vejtrafikken, når de var inde i boligen og i soveværelset med lukkede vinduer. Beboernes svar sammenholdes med det beregnede støjniveau ved den enkelte boligfacade. Diagram 3 og 4 viser en sammenhæng mellem støjniveau og -gener i boligen og i soveværelset. Den blå søjle i diagrammerne repræsenterer andelen af meget eller voldsomt generede, som stiger med stigende støjniveau. Den største andel af beboere, som føler sig af støj fra vejtrafikken, findes blandt de beboere, som har en facade, der vender ud mod Folehaven. Resultatet i diagrammerne tog derfor kun udgangspunkt i deres besvarelser. Det betyder, at midterlejligheder ikke er inkluderet i undersøgelsen. Side 13 af 32
Støjgene sammenholdt med detberegende støjniveau i bolig, lukket vindue % 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 < 58dB [58;63[ [63;68[ [68;73[ >= 73 Lden(dB) Meget & voldsomt Noget Diagram 3: Sammenhæng mellem støjniveau og støjgener i boligen/ lukket vindue Støjgene sammenholdt med detberegende støjniveau i soveværelse, lukket vindue % 60 50 40 30 20 10 0 < 58dB [58;63[ [63;68[ [68;73[ >= 73 Ln(dB) Meget & voldsomt Noget Diagram 4: Sammenhæng mellem støjniveau og støjgener i soveværelset/lukket vindue 8.3 Generelle oplevelser af støjgener i boligen Beboerne blev bedt om at besvare spørgsmål om, i hvilken grad de er generede af støj fra vejtrafikken, når de er inde i boligen med åbne og lukkede vinduer. Besvarelserne vil formentlig give et indtryk af, om der en forskel i oplevelse af støjgener blandt beboere med og uden lydskodder. Diagram 5 viser, at 71% af beboere med lydskodder slet ikke er eller er lidt generede af trafikstøjen, mens den tilsvarende andel af beboere uden lydskodde er lidt over halvdelen (55%). Omvendt angiver kun 10% af beboere med lydskodde, at de er meget eller voldsomt generede mens den tilsvarende andel af beboere uden lydskodder er 23%. Det er en tydelig oplevelsesforskel, og beboere med lydskodde føler sig i mindre grad generede af trafikstøjen end beboere uden lydskodde. Side 14 af 32
Trafikstøjgene i bolig, lukkede vinduer % 40 30 20 10 0 38 33 27 28 Slet ikke Lidt 19 21 Noget 10 16 Meget 0 7 Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 5: Trafikstøjgener i bolig med lukkede vinduer Ved åbne vinduer (diagram 6) er forskellen mellem beboere med/uden lydskodde lille. Trafikstøjgener i bolig, åbne vinduer % 35 30 25 20 15 10 5 0 18 14 14 14 Slet ikke Lidt 27 22 Noget 18 18 Meget 23 32 Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 6: Trafikstøjgener i bolig med åbne vinduer Udfyldte spørgeskemaer viser, at de fleste kommentarer er kommet fra beboere uden lydkodder, og der udpeges tung trafik, løse dæksler i Folehaven og acceleration af biler ved lyskryds som eksempler på årsager til trafikgener. Side 15 af 32
8.4 Oplevelse af støjgener i soveværelset Beboere i det undersøgte område blev bedt om at tage stilling til, i hvilken grad de er generede eller forstyrrede af støj fra vejtrafikken inde i deres soveværelser med lukkede og med åbne vinduer. For at få en reel vurdering af lydskoddens effekt blev kun lejligheder, hvis facade vender ud mod Folehaven sammenlignet. Det omfattede 88 lejligheder uden lydskodder og 22 lejligheder med lydskodder. Diagram 7 viser en større meningsforskel blandt beboere uden lydskodder end beboere med lydskodde. Langt størstedelen af beboere med lydskodder (16 ud af 22) føler sig slet ikke eller lidt af trafikstøjen, mens den tilsvarende andel uden lydskodder er under halvdelen (43 ud af 88). Det kan konkluderes, at hovedparten af beboere med lydskodder i overvejende grad ikke føler sig af trafikstøjen og at lydskodden reducerer støjgener i soveværelset. Trafikstøjgene i soveværelse, lukket vindue % 50 40 30 20 10 0 45 28 Slet ikke 27 20 22 14 Lidt Noget 9 Meget 14 16 5 Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 7: Oplevelse af trafikstøjgener i soveværelset, lukket vindue I tilfælde støjgener åbent vindue viser Diagram 8, at beboere med og uden lydskodde oplever trafikgenerne på samme måde. Kommentarer vedrører det spørgsmål er udelukkende kommet fra beboere uden lydskodder, der melder om voldsom gene i soveværelser og køkkener. Side 16 af 32
Trafikstøjgene i soveværelse, åbent vindue % 40 30 20 10 0 23 23 20 14 14 14 16 14 Slet ikke Lidt Noget Meget 27 35 Voldsomt Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 8: Oplevelse af trafikstøjgener i soveværelset, åbnet vindue 8.5 Giver lydskodder mindre søvnforstyrrelse Desuden blev beboerne spurgt om, hvorvidt trafikstøjen påvirker deres søvn i boligen. Som det fremgår af diagram 9, svarer hovedparten af beboere med lydskodder (16 ud af 21) nej, mens det tilsvarende tal for beboere uden lydskodder er 45 ud af 76. Resultatet kan også fortolkes således, at beboere med lydskodde oplever færre søvnforstyrrelser end dem, der ikke har en lydskodde. Påvirker trafikstøj din søvn i boligen? 160 140 120 100 59 % 80 60 40 20 0 41 24 Ja 76 Nej Med lydskodde Uden lydskodde Diagram 9: Søvnpåvirkning af trafikstøj Side 17 af 32
8.6 Dæmper lydskodden trafikstøj Beboere, som har fået monteret lydskodder foran soveværelsesvinduet, blev desuden spurgt om, hvorvidt lydskodden dæmper støj fra vejtrafikken, når den er skudt for. Diagram 10 viser, at mere end 2/3 af de adspurgte synes, at lydskodden dæmper meget eller noget, 1/3 synes, at den dæmper lidt og ingen synes, at lydskodden ikke dæmper. Det betyder, at samtlige adspurgte er enige i, at lydskodden dæmper støjen fra trafikken, mens der er delte meninger om graden af dæmpningen. Det kan altså konstateres, at hovedparten af beboere oplever en reduktion af trafikstøj. I hvilken grad dæmper lydskodden støj fra vejtrafikken, når den er skudt for? Meget; 6; 32% Slet ikke; 0; 0% Lidt; 6; 32% Noget; 7; 36% Diagram10: Dæmpning af lydskodder 8.7 Giver lydskodden bedre lydmiljø For at få et reelt indtryk af, om en lydskodde har en dæmpende effekt blev beboere med lydskodder spurgt, om lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i lejligheden. Diagram 11 viser, at langt størstedelen af beboerne (14 ud af 19) oplever en forbedring af lydmiljøet, og kun 3 skiller sig ud ved at sige nej. Side 18 af 32
Synes du, at lydskodden giver en forbedring af lydmiljøet i din lejlighed? Nej; 3; 16% Ved ikke; 2; 11% Ja; 14; 73% Diagram 11: Forbedring af lydmiljø 8.8 Bliver lydskodden brugt Beboerne blev bedt om at forholde sig til, hvornår de bruger lydskodden. Her svarer de fleste (15 ud af 19), at de bruger den hele tiden, og ingen svarer aldrig. En af beboerne har påpeget, at det er svært at holde den ren. Overordnet vurderes det, at beboerne bruger lydskodden hele tiden, fordi lydskodden dæmper støjen, og de kan mærke effekten. Hvornår bruger du lydskodden? % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 79 16 5 11 0 Hele tiden Når jeg sover Ved ophold om dagen Ved udluftning Aldrig Diagram 12: Hvor tit bruges lydskodden Side 19 af 32
8.9 Hvad skal der gøres for at mindske trafikstøjen Beboerne blev spurgt om, hvad der skal gøres for at mindske støjgener fra vejtrafikken. Diagram 13 illustrerer svarene på spørgsmålet og 62% peger på støjreducerende asfalt, som en del af støjløsningen. Hvad synes du, der skal gøre for at mindske støjgener fra vejtrafikken, der hvor du bor? % 70 60 50 40 30 20 10 0 31 45 25 62 32 26 14 Nedsæt fart Mindsk lastbiltrafik Mindsk personbiltrafik Støddæmpende asfalt Opstil støjskærme Indsæt lydskodder Intet Diagram 13: Forslag til sænkning af støjgener I forbindelse med kommunens løbende vejvedligeholdelse udlægges støjreducerende asfalt på strækninger, som har en hastighed på mere end 40 km/t og en trafik på mere end 2000 køretøjer pr. døgn. Udlægningen sker, når belægning er nedslidt. Københavns Kommune har planer om at sænke hastigheden på Folehaven til 50 km/t og udlægge støjdæmpende asfalt. Det vides endnu ikke, hvornår planen for Folehaven skal gennemføres. Side 20 af 32
8.10 Støjgenekurve Genekurven viser sammenhængen mellem andel beboere, som føler sig voldsomt eller meget af støjgener, og støjniveauet på facaden. Diagram 14 viser som andre tilsvarende undersøgelser, at jo højere støjniveau der er uden på facaden af en bolig, desto større andel af beboerne føler sig voldsomt eller meget af støj fra trafikken. I spørgeskemaet blev beboerne bedt om at vurdere deres egen følsomhed overfor støj i fem kategorier: Meget følsom, overvejende følsom, hverken følsom eller ufølsom, overvejende ufølsom og meget ufølsom. Sammenhængen mellem trafikstøjen og den oplevede gene hænger sammen med beboernes egen vurdering af følsomhed overfor støj. Beboere, der er meget ufølsomme for støj, føler sig slet ikke eller forstyrret af støj fra trafikken i deres bolig, heller ikke ved de højeste støjniveauer. Mens for beboere, der er meget følsomme for støj, hænger generne fra vejtrafikstøj i meget høj grad sammen med støjniveauet. Alle meget støjfølsomme beboere, der har støjniveauer over 70 db, bliver voldsomt eller meget eller forstyrret af støjen fra vejtrafikken, mens meget støjfølsomme beboere, der har støjniveauer i deres bolig på under 60 db, føler sig lidt eller slet ikke af trafikstøj i boligen. Andel voldsomt Andel meget eller voldsomt 100% 90% 80% 70% Andel generede 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 55 60 65 70 75 80 Støjniveau Lden i db Diagram 14: Støjgenekurve Side 21 af 32
8.11 Ophold udendørs Støjskærmen er placeret mellem opgang nr. 39 og 47 for at afhjælpe støjgenerne fra Folehaven. Beboerne blev spurgt, i hvilken grad de er generede eller forstyrrede af støjen, når de opholder sig på udendørs opholdsarealer. Det er svært at sige noget entydigt om støjforholdene på udendørsarealer, fordi beboerne har adgang til forskellige udeareler, hvor der opleves forskellig grad af gener. Spørgsmål omkring geneoplevelser blev derfor afgrænset til beboere, der bruger afskærmede udendørsarealer, og beboere, der bruger uafskærmede arealer. Diagram 15 viser, at over 2/3 af beboere fra det afskærmede areal svarer, at de føler sig slet ikke eller lidt generede, mens tilsvarende andel fra uafskærmede arealer er 51%. Omvendt svarer 5% af beboere fra afskærmede arealer, at de føler sig voldsomt eller meget generede, mens tilsvarende fra uafskærmede arealer er 28%. En støjskærm fjerner selvfølgelig ikke al støj, men det kan konkluderes, at beboere, der opholder sig på afskærmet udeareal, er mindre generede af støj. Over 1/3 af alle beboere svarer, at en støjafskærmning kan være en løsning på at mindske støjgenerne fra trafikken. Trafikstøjgener udendørs % 50 40 30 20 10 0 26 20 Slet ikke 42 31 Lidt 26 20 Noget 5 17 Meget 0 11 Voldsomt Afskærmet areal(nære beboere) Udendørs generelt(alle) Diagram 15: Trafikstøjgener ved udendørs ophold Side 22 af 32
9. Resultater fra støjmålinger Der blev udført støjmålinger på 2 lejligheder for at afklare støjforholdene i det undersøgte område og for at belyse, hvor meget de opsatte lydskodder reducerer støjniveauet. Lejlighederne er: Folehaven 61, 1.th uden lydskodde Folehaven 39, 2.th med lydskodde Støjmålingerne er udført ude og inde i lejlighederne og ved fem forskellige scenarier: 1. I bolig uden lydskodde foretages der samtidig støjmåling i soveværelse og ude foran facade. Vinduer skal være lukkede og friskluftventiler skal være åbne. Det skal tjene som referencemåling til illustration af støjsituationen før montering af lydskodde 2. I bolig med lydskodde foretages der samtidig støjmåling i soveværelse og ude foran facade med lydskodde for og med lukkede vinduer og åbne friskluftventiler 3. I samme soveværelse som (2) foretages der samtidig støjmåling inde og ude foran facade med lydskodde fra og med lukkede vinduer og åbne friskluftventiler 4. I samme soveværelse som (2) foretages der samtidig støjmåling inde og ude foran facade med lydskodde for og med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftventiler 5. I samme soveværelse som (2) foretages der samtidig støjmåling inde og ude foran facade med lydskodde fra og med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftventiler. 9.1 Måleresultater af støjmålinger Opsætning af lydskodder foran soveværelsevinduerne omfatter 36 lejligheder, og målet er, at skodden skal dæmpe og yde en effektiv beskyttelse mod trafikstøjen. Tabel 1 viser måleresultater af støjmålinger ved fem forskellige scenarier. Tabel 1 resultater af støjmåling Folehaven Folehaven 61 39 Scenarie 1 Scenarie 2 Folehaven 39 Scenarie 3 Folehaven 39 Scenarie 4 Folehaven 39 Scenarie 5 Ude db(a) 67,0 68,6 68,5 68,7 69,1 Inde db(a) 45,4 39,5 44,1 50,5 59,7 Forskel ude-inde 21,6 db 29,1 db 24,4 db 18,2 db 9,4 db Side 23 af 32
9.2 Hvor meget reduceres støjniveauet i soveværel set, når der monteres lydskodde foran lukket vindue? Ved sammenligning af resultater for scenarie (1) og (2) kan det konkluderes, at trafikstøjniveauet i soveværelset reduceres med ca. 8 db, når der monteres lydskodde foran vinduet. Der er en sammenhæng mellem reduktion i trafikmængde og reduktion i støj, og tabel 2 viser, at en halvering af trafikken på en vej medfører en støjreduktion på 3 db. Lydskodden giver en støjmæssig forbedring på 8 db, der svarer til ca. 88% reduktion i trafikmængden på Folehaven. Der kører dagligt ca. 42.500 køretøjer og med en lydskodde opleves trafikstøj inde i lejligheden på et niveau, der svarer til kun 5000 køretøjer. Tabel 2 Sammenhæng mellem trafikmængde og støj Reduktion i trafik Reduktion i støj 10 % 0,5 db 20 % 1,0 db 30 % 1,6 db 40 % 2,2 db 50 % 3,0 db 75 % 6,0 db Kilde: Vejtrafik og Støj 9.3 Hvor meget dæmpes støjniveauet i soveværelset ved et åbent vindue (ventilationsstilling), når lydskodden er trukket for? Scenarie 4 viser, at støjniveauet i dette tilfælde reduceres med ca. 18 db, mens det forventede mål i den lokale støjhandlingsplan er 20 db. Det er svært at vurdere en præcis dæmpningseffekt, når målet i planen er formuleret før lydskodden blev udviklet. Derudover er lydskodden en ny prototype, som er udviklet til støjprojektet, og ideen er også et forsøg på at give beboerne mulighed for at åbne de eksisterende vinduer for naturlig ventilation uden at være af trafikstøj. Støjprojektet er et pilotprojekt, som skal være med at skabe erfaringer, så den lille forskel vurderes ikke at have en betydning. Side 24 af 32
9.4 Hvor meget lavere er støjniveauet i soveværelset med åbent vindue (ventilationsstilling), når der er monteret lydskodde foran vinduet end, når der ikke er? Ved sammenligning af resultater for scenarie (4) og (5) kan det konkluderes, at trafikstøjniveauet i soveværelset er ca. 9 db lavere med vindue i ventilationsstilling, når der er monteret lydskodde foran vindue, end når der ikke er. Det betyder, at beboere med lydskodder er mindre støjgenerede i soveværelset og har den mulighed, at de kan sove for åbent vindue samtidig med, at det er muligt at få frisk luft ind i soveværelset. Side 25 af 32
10. Vurdering af støjdæmpning på det afskærmede areal Målet for støjskærmen var ifølge den lokale støjhandlingsplan for Folehaven, at støjen i gårdrummene forventes at kunne dæmpes til 55 db eller derunder. Miljøstyrelsens Vejledning Støj fra veje anbefaler, at støjniveauet ikke må overstige Lden = 58 db. Der blev ikke foretaget lydmålinger af skærmens effektivitet, men det blev skønnet i starten af projektet at den påtænkte skærm ville have en støjdæmpning på 12-14 db. En reduktion på 6-10 db opleves typisk som en halvering af støjniveauet, og det er derfor støjen føles mindre generende bag det afskærmede udeareal. Støjskærmen er blevet konstrueret under hensyntagen til arkitektonisk udformning og skyggevirkning. Det har bl.a. medført, at støjskærmen har en højde på 2,5 m. Med Folehavens nuværende hastighed og vejbelægning og med støjskærmens udformning, opfyldes Miljøstyrelsens krav på 58 db ikke. Kommunens vurdering er, at målopfyldelsen ville have krævet en anden og betydeligt højere konstruktion, som også enten var tætsluttende til muren eller udført med lydsluse, således at der ikke var åbninger mellem bygninger og skærm. Trods dette viser spørgeskemaundersøgelsen, at en overvejende del af beboerne fra det afskærmede areal slet ikke føler sig generede eller føler sig lidt generede af vejstøjen bag støjmuren. Side 26 af 32
11. Sammenligning med Miljøstyrelsen støjkrav Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 fra 2007 Støj fra veje afsnit 2.2.2 Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder skal facader i nye boliger i støjbelastede boligområder udformes, så støjniveauet indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger 46 db med åbne vinduer Der er forskellige måder at beregne effekten af lyddæmpningen på. For at kunne sammenholde den målte indsætningsdæmpning med krav fra Miljøstyrelsen, skal der korrigeres for en standard-efterklangstid på 0,5 sek. Forskellen mellem de målte støjniveauer inde- og ude, kan benævnes niveaudifferensen og er beregnet til 24 db. En overslagsberegning som er udført af Center for Miljø viser, at lydskodden i sit nuværende design, aktuelle størrelse med den beskrevne trafikstøjbelastning kan overholde Miljøstyrelsens krav (med forbehold for måleubestemtheder). Lydskodden (i sit nuværende design) vil således kunne anvendes på støjbelastede facader på Folehaven. Vælges det at anvende løsningen på andre facader, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens krav er overholdt. Side 27 af 32
12. Alternativ støjdæmpning af facaden 12.1 Lydruder og lydisoleret udluftning I renoveringsprojekter, hvor vinduer udskiftes i trafikstøjbelastede facader med meget trafikerede veje, vil der typisk isættes termolydruder. I mange tilfælde vil en rude af typen 8-12-4 (8 mm glas-12 mm luft-4 mm glas) være tilfredsstillende. Denne rude har en ca. lydisolation på R W = 35 db. (R W er den lydtekniske betegnelse for lydisolation, som er målt efter en særlig standard). I støjsvage områder vil det være tilstrækkeligt at isætte vinduer med karmventiler. Karmventiler udformes typisk som en spalte i karmen, hvorigennem der kommer frisk luft. Karmventiler er imidlertid ikke lyddæmpede, hvorfor de ikke kan anvendes i vinduer med lydruder. Alternativet til karmventiler er lydisolerende murventiler, som isættes i de eksisterende ventilationsåbninger i muren - alternativt bores der et hul i muren til dem. Ventilen har en diameter på ca. 100 mm, og i ventilens kerne er der isat et lyddæmpende materiale, som dæmper trafikstøjen. Til sammenligning med lydskodden er det vurderet, at et vindue med termolydrude og en lydisolerende friskluftventil i åben tilstand dæmper trafikstøjen med ca. 33 db, som er 15 db mere end lydskodden og vinduet i ventilationsstilling. Det skal dog understreges, at mængden af luft via den lyddæmpende friskluftventil er betragteligt mindre end gennem et vindue på klem. Med hensyn til luftmængde skal effekten af en lydisolerende friskluftventil således kun sammenlignes med almindelige karmventiler. 12.2 Russervinduet Et andet alternativ til lydskodden er det såkaldte russervindue, som har en form for lydslusefunktion. Et russervindue består af en glasskakt (dobbeltfacade), hvor der åbnes en lem mod boligen øverst og ud mod det fri nederst. Således bevæger luften/støjen sig op gennem skakten og bliver dermed dæmpet. Effekten af lydisolationen er afhængig af vinduets højde samt omfang af vinduets karmabsorbent. Der er målt lyddæmpning på op til 33 db af denne type vindue i åben tilstand. En etablering af denne type vindue kræver stor vinduesdybde og -højde. I renoveringsprojekter vil det desuden kræve total udskiftning af vinduespartiet. Side 28 af 32
12.3 Forsatsvinduer Forsatsvinduer kan være et alternativ til lydruder, da de har en god lyddæmpning. Forsatsvinduer er typiske for ældre ejendomme og isættes hvor de yderste vinduer er udadgående. Forsatsvinduer, der skal have en lydmæssigt god effekt, opbygges typisk af en indvendig forsatsramme med enten en almindelig termorude eller et lamineret glas med en tykkelse på ca. 6 mm. Side 29 af 32
13. Sammenligning af lydskodde og vinduer med lydruder Som nævnt kan det være vanskeligt at sammenholde den lydisolerende effekt af lydskodder med lydvinduer. Fordele ved lydskodden: Når vinduet bag den lukkede lydskodde er lukket, er lydisolationen ca. den samme som et vindue med lydruder Der kommer mere luft ind gennem det åbne vindue frem for gennem en lyddæmpet friskluftventil i muren. Fordele ved lydruder og friskluftventiler: Giver boligen et generelt luftskifte (som dog kun svarer til ca. 2% af friskluftindtaget med lydskodden) I boliger med lydvinduer vil det naturligvis også være muligt at lufte ud i kortere tid ved at åbne vinduet, men selvfølgelig uden lyddæmpning. Kort beskrevet: Større luftskifte => mindre lyddæmpning Mindre luftskifte => bedre lyddæmpning. Der er ikke nævneværdig forskel på materialeprisen for en ny generation motoriseret lydskodde end for lydvinduer og lydisoleret friskluftventil. Prisen for lydskodden er ifølge leverandør ca. 0 10 % højere end lydrude/lydisoleret friskluftventil. Lydskodden skønnes at være et godt alternativ til lydruder og lydisoleret friskluftventil. Dog er det meget afhængigt af facadeudtrykket. I Folehaven-projektet er lydskodder et naturligt valg pga. facadens eksisterende vinduesskodder. I en meget stor del af Københavns boligmasse består vinduerne typisk af flerfags-dannebrogsvinduer. Her vil lydskodden ikke nødvendigvis være et oplagt valg af æstetiske årsager. Isætning af lydruder vil også være et udmærket valg, suppleret med en lydisolerende friskluftventil. Skal der luftes mere grundigt ud, vil det altid være muligt at åbne vinduet i en kortere periode. Side 30 af 32
14. Konklusion Beboere med lydskodder oplever mindre trafikstøjgener i boligen og soveværelset end beboere uden lydskodder. Spørgerskemaundersøgelsen viser, at 71% af beboere med lydskodder føler sig slet ikke eller lidt generede af trafikstøjen i boligen med lukkede vinduer mens den tilsvarende andel uden lydskodder er 55% 72% af beboere med lydskodder føler sig slet ikke eller lidt generede af trafikstøjen i soveværelset med lukket vinduet mens den tilsvarende andel af beboere uden lydskodder er 48% 32% af beboere med lydskodde oplever, at skodden har en væsentlig dæmpningseffekt, og resten oplever effekten i lidt eller i nogen grad 68% af beboere, der anvender det afskærmede areal, føler sig slet ikke eller lidt generede, når de opholder sig på det afskærmede område, mens tilsvarende andel fra uafskærmede udendørsarealer er 51%. Spørgerskemaundersøgelsen viser ligeledes, at langt størstedelen af beboerne, som har fået monteret en lydskodde synes, at: Skodden giver bedre lydmiljø i lejligheden Skodden giver mindre søvnforstyrrelse. Støjmålinger viser, at lydskodden har en dæmpningseffekt på 18 db, hvilket er lidt mindre end forventet i handlingsplanen (20 db). Det skyldes, at skodden er en ny prototype, og at man ikke præcis har kunnet vurdere dens dæmpningseffekt på forhånd. Derudover er idéen med lydskodden et forsøg på at give beboerne mulighed for at åbne de eksisterende vinduer for naturlig ventilation uden at være af trafikstøj. Den lille forskel vurderes ikke at have en betydning Støjmålingen viser ligeledes, at lydskodden giver en støjmæssig forbedring og reducerer trafikstøjniveauet i soveværelse med ca. 8 db med lukkede vinduer og åbne friskluftventiler. En sænkning på 8 db svarer til en ca. 88% reduktion i trafikmængden på Folehaven og det er formentlig en forklaring på, hvorfor beboere med lydskodder føler sig mindre støjgenerede. Derudover viser målinger, at trafikstøjniveauet i soveværelse med åbent vindue (ventilationsstilling) og åbne friskluftsventiler er ca. 9 db lavere end de soveværelser, som er uden lydskodder. En overslagsberegning, som er udført af Center for Miljø viser, at lydskodden i sit nuværende design, aktuelle størrelse og med den beskrevne trafikstøjbelastning kan overholde Miljøstyrelsens krav til indendørs støjniveau med åbne vinduer. Side 31 af 32
Der blev ikke foretaget støjmålinger af støjskærmens effektivitet, men det blev skønnet i starten af projektet at den påtænkte skærm ville have en støjdæmpning på 12-14 db. Med Folehavens nuværende hastighed og vejbelægning og med støjskærmens udformning, opfyldes Miljøstyrelsens krav på 58 db ikke. Der vurderes, at målopfyldelsen ville have krævet en anden og betydeligt højere konstruktion. Trods dette viser spørgeskemaundersøgelsen, at støjen føles mindre generende bag det afskærmede udeareal. Københavns Kommune kan på baggrund af resultater fra støjmålinger, spørgeskemaundersøgelsen og overslagsberegningen vurdere, at lydskodden og støjmuren kan sikre lavere støj fra omgivelser, en forbedring af lydmiljøet og mindre støjgenerede beboere. Det vurderes, at projektet kan udvides til øvrige boligblokke, der har facade ud mod Folehaven. Afgørelsen og videreforløb ligger hos FB Folehavens bestyrelse. Lydskodden vil i sit nuværende design kunne anvendes på støjbelastede facader på Folehaven. Vælges det at anvende løsningen på andre facader, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens krav er overholdt. Lydskodden skønnes at være et godt alternativ til lydruder. Dog er det meget afhængigt at facadeudtrykket. I Folehaven-projektet er lydskodder et naturligt valg pga. facadens eksisterende vinduesskodder, men i en meget stor del af Københavns boligmasse består vinduerne typisk af flerfags-dannebrogsvinduer. Her vil lydskodden ikke nødvendigvis være et oplagt valg af æstetiske årsager. Langt de fleste boliger i København har vinduer, der åbner udad. Lydskodden er udviklet til indadgående vinduer, men de kan også bruges på udadgående vinduer, mener adm. direktør i Art Andersen, Jørn Krab. I en eventuel udvikling af anden generation kunne lydskodderne formentlig konstrueres, så de passer bedre til vinduer, der går udad. Københavns Kommune har p.t. ikke planer om at iværksætte lokale støjprojekter, men erfaringer fra Folehaven vil bruges i eventuelt kommende lokale støjhandlingsplaner i andre støjramte områder. Side 32 af 32
By & Klima Njalsgade 13-15 Postbox 259 2300 København S Telefon: 3366 5851 E-mail: faabda@tmf.kk.dk EAN nr: 5798009595959