Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump



Relaterede dokumenter
Vejbump kan udformes på mange forskellige måder. I kataloget for typegodkendte vejbump findes følgende typer asfaltbump:

KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP

KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP

Katalog over typegodkendte bump

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Test af pudebump i by-rundkørsel

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Erfaringer med busvenlige bump

Safety Rider. Safety Rider fartdæmper 40 km/t trafiksikkerhed for livet

Fartdæmpere Vejbump, kabel- og slangebeskyttere, mobile rullebump, flytbarerumlestriber og typegodkendelser

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO APRIL 2013

Afmærkning af vejarbejde

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

DRI-100 Generelle bemærkninger til tegningsbilaget for motorveje

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Bump & busser - to verdener mødes på vejen. Positivliste for trafiksaneringer August 2005

Trafikgummi.DK. TYSK KVALITET Mere end 25 års erfaring med trafikgummi. Fremtidens produkter

af Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Erfaringsopsamling om trafiksanering med hastighedsdæmpning. Vejbump

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Grf. Dronningborg, Kastrup

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg,

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Gladsaxe COWI Kommune

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

Vejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011

Forslag til afstemning på Generalforsamling i grundejerforeningen Trylleskoven d.13-juni-2012:

Borgergruppe for trafiksikkerhed

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafikplan for Rønne Bilag B: Virkemiddelkatalog

Nye vejregler om vejafmærkning

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Knallerter på stier i eget tracé?

Udvalgte færdselstavler

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Hastighedstilpasning i åbent land

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Planlægning af den offentlige belysning

Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2

Særlige Arbejdsbetingelser (SAB)

HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE

Bilag A Spørgeskema. Undersøgelse af 2 minus 1 veje i Danmark. På forhånd tak for hjælpen. Telefonnummer på kontaktperson:

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 3: SKOLEVEJSPROJEKTER I KARISE

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Høje Tåstrup Kommune

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Mødeforum Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune 8. september 2016 Kl , Rådhuset, Rådhusvej 3, Helsinge, lokale 505

ESTER. Skitseforslag

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Transkript:

Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015

Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede bump... 6 Modificerede cirkelbump og sinusbump... 7 Pudebump... 8 Pukkelbump... 9 Præfabrikerede permanente bumptyper...10 Trapezformet bump...11 Midlertidige bump...12 Variable bump...13 Funktionskrav til udformning af vejbump...14 Afstand mellem hastighedssanering...15 2

Vejbump Vejbump bruges som en hastighedsdæmpende foranstaltning i trafikken, der kan være med til at sikre at trafikanterne overholder den tilladte hastighed. Vejbumpe anvendes for det meste i hastighedsområder med 50 km/t og derunder. Vejbump kan både anlægges i tosporet veje og ved indsnævring til kun et spor. Danske vejbump skal udformes således at bilister, der passerer bumpene med den skiltede hastighed ikke skal føle sig ukomfortable. Chauffører af tunge køretøjer, skal opnå samme komfortoplevelse som bilister, da de passerer bumpene ca. 15 km/t langsommere end den skiltede hastighed. Bumpene skal udformes således, at jo hurtigere man kører des mere ubehag vil bilisten opleve. Vejbump er et fælles udtryk for permanente, midlertidige og variable fysiske genstande, der udsætter førere af køretøjer for en lodret acceleration med henblik på at nedsætte deres hastighed. Hvis der ønskes en nedsætning i farten i et bestemt område, kan vejbump være en effektiv foranstaltning for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Permanente vejbump er bump, der anlægges blivende. Midlertidige vejbump er bump, der kun etableres for en kort periode f.eks. i forbindelse med ulykker, vejarbejde eller skolepatruljer. Variable vejbump er bump, som kun påvirker trafikanter, der kører hurtigere end skiltede hastighed. Nogle af ulemperne ved bump er, at beboere i nærheden af bumpene føler et forøget støjniveau (da bilister accelerere op og ned), rystelser i deres hus (især hvis ejendommen ligger tæt på vejen) og Godkendte vejbump Der findes forskellige typer vejbump. Disse er alle beskrevet i vejreglernes katalog over typegodkendte bump. Vejbump, der ikke er indeholdt i kataloget over typegodkendte bump, skal godkendes af Vejdirektoratet inden etablering, medmindre det kan dokumenteres, at det opfylder funktionskravene. De fem hovedtyper af permanente bump består af: cirkelbump, modificeret cirkelbump, modificeret sinusbump, trapezbump og pukkelbump. Af hensyn til trafiksikkerheden, er det vigtigt, at bumpene er synlige for trafikanter i tilstrækkelige afstand og under alle vejr og lysforhold. Vejreglerne påpeger, at vejbumpene skal afmærkes med kørebaneafmærkning, og at der skal opsættes advarsels-, påbuds- eller oplysningstavler, så bumpene ikke overrasker trafikanten. Udover dette kan vejbump suppleres med visuelle virkemidler som f.eks. steler, beplantning etc. Alle fartdæmpende bump skal belyses således, at de kan ses tydeligt i mørk. Belysningen af vejbump skal følge vejreglerne for vejbelysning. 3

Permanente bump Cirkelformede bump Cirkelbump er udformet som en del af cylinderflade se Figur 1. Cirkelbump kan udføres til hastigheder mellem 20 50 km/t. Pilhøjden på et cirkelformet vejbump skal være max 10 cm og bump længden er afhængig af vejens skiltede hastighed. Mindre pilhøjde medfører at hårde trafikanter kan passere bumpet med højere hastighed og en større pilhøjde kan medføre skader på køretøjer. Figur 1: Illustration og billede af cirkelbump. Tabel 1: Tabellen viser fordele og ulemper ved en cirkelbump. Fordele - Reducering af hastigheden - Kan reducere antallet af uheld på strækningen Ulemper - Kræver afvanding - Ikke særlig egnet til daglig kørsel med tung trafik - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet - Vibrationer på chauffører (dårligt arbejdsmiljø) 4

Kombibump Kombibump også kaldet kombinationsbump anvendes ofte på veje, hvor hastigheden for busser, lastbiler og andre tunge køretøjer samt personbiler ønskes dæmpet til samme hastighed og komfortniveau, se Figur 2. Kombibump består af et bump for personbiler, samt et bump for busser og andre tunge køretøjer. Kombibump kan udformes som cirkelbump, modificerede cirkelbump og modificerede sinusbump. Pilhøjden på et kombibump skal være max 10 cm og bumplængden er afhængig af vejens skiltede hastighed. Mindre pilhøjde medfører at hårde trafikanter kan passere bumpet med højere hastighed og en større pilhøjde kan medføre skader på køretøjer. Figur 2: Eksempel kombibump. Tabel 2: Tabellen viser fordele og ulemper ved kombibump. Fordele - Reducering af hastigheden - Kan reducere antallet af uheld på strækningen - Egnet til kørsel buskørsel og anden tung trafik Ulempe - Kræver afvanding - Snerydning og renholdelse af vejen besværliggøres - Utryg for motorcyklister - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet - Vibrationer på chauffører (dårligt arbejdsmiljø) 5

Kuppelformede bump Kuppelformede bump er udformet som del af en kugleflade se Figur 3. Kuppelbump kan udføres til hastigheder mellem 20 50 km/t, og udføres efter dimensionerne på et cirkelbump. Pilhøjden på et kuppelbump skal være max 10 cm og bumplængden er afhængig af vejens skiltede hastighed. Mindre pilhøjde medfører at hårde trafikanter kan passere bumpet med højere hastighed og en større pilhøjde kan medføre skader på køretøjer. Figur 3: Eksempel på kuppelbump. Tabel 3: Tabellen viser fordele og ulemper ved kuppelbump. Fordele - Reducering af hastigheden - Kræver ikke afvanding - Kan reducere antallet af uheld på strækningen - Egnet til kørsel buskørsel og anden tung trafik Ulemper - Snerydning og renholdelse af vejen besværliggøres - Utryg for lette trafikanter og motorcyklister - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet - Vibrationer på chauffører (dårligt arbejdsmiljø) 6

Modificerede cirkelbump og sinusbump Modificerede cirkelbump eller modificerede sinusbump er bump, hvor der i overgangen mellem vejen og bumpets cirkelbue indlægges en kontrakurve i længdeprofilet, se Figur 4 og Figur 5. Modificerede cirkelbump/ sinusbump reducerer generne for bl.a. tunge køretøjer ved passage af vejbumpet. Modificerede cirkelbumpe/ sinusbump kan udføres til hastigheder mellem 20 50 km/t. Pilhøjden skal være max 10 cm og bumplængden er afhængig af vejens skiltede hastighed. Mindre pilhøjde medfører at hårde trafikanter kan passere bumpet med højere hastighed og en større pilhøjde kan medføre skader på køretøjer. Figur 4: Eksempel på modificerede cirkelbump. Figur 5: Eksempler på modificerede cirkelbump/ sinusbump. Tabel 4: Tabellen viser fordele og ulemper ved modificerede cirkelbump/ sinusbump. Fordele - Reducering af hastigheden - Kan reducere antallet af uheld på strækningen - Egnet til kørsel buskørsel og anden tung trafik Ulemper - Kræver afvanding - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet - Vibrationer på chauffører (dårligt arbejdsmiljø) 7

Pudebump Pudebump er bump, hvor hastigheden for personbiler ønskes dæmpet, hvorimod hastigheden for tung trafik ikke ønskes dæmpet. De tunge køretøjer kan pga. sporvidden passere bumpene med et hjulpar på hver side af puklerne uden at køre op over dem, mens personbilerne har mindst et hjulpar på bumpet. Pudebump udformes som cirkelbump, modificeret cirkelbump eller modificeret sinusbump, med en plan flade på begge sider, så der ikke er en hastighedsdæmpning for den tunge trafik, se Figur 7. Pudebump kan udføres til hastigheder mellem 20 50 km/t, den mest anvendte hastighed er 40 km/t. Figur 6: Eksempel på et 2-sporet pudebump. Tabel 5: Tabellen viser fordele og ulemper ved et pudebump. Fordele - Kræver ikke afvanding - Kan reducere antallet af uheld på strækningen - Egnet til kørsel buskørsel og anden tung trafik, da de kan passere uden gener Ulemper - Kun reducering af hastighed for personbiler - Snerydning og renholdelse af vejen besværliggøres - Utryg for motorcyklister - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet 8

Pukkelbump Pukkelbump (mushrooms) består af 6 paddehatteformede kupler, se Figur 7. Pukkelbump er bump, hvor hastigheden for personbiler ønskes dæmpet, hvorimod hastigheden for tung trafik ikke ønskes dæmpet. De tunge køretøjer kan pga. sporvidden passere bumpene med et hjulpar på hver side af puklerne uden at køre op over dem, mens personbilerne har mindst et hjulpar på puklen. Pukkelbump kan udføres til 50 km/t. Pukkelbump skal grundet motorcyklisternes sikkerhed, som minimum placeres 25 m fra kryds. Puklernes højde på midten og diameteren er afhængig af kørebanebredde og hastighed på vejen. Figur 7: Eksempel på pukkelbumpe. Tabel 6: Tabellen viser fordele og ulemper ved pukkelbumpe. Fordele - Kræver ikke afvanding - Kan reducere antallet af uheld på strækningen - Egnet til kørsel buskørsel og anden tung trafik, da de kan passere uden gener Ulemper - Kun reducering af hastighed for personbiler - Snerydning og renholdelse af vejen besværliggøres - Dyr og besværlig i drift og vedligehold - Utryg for motorcyklister - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet - Ubehagelig for bilisten ved passage, lige meget hastigheden 9

Præfabrikerede permanente bumptyper Der er 10 typegodkendt præfabrikeret permanente bump til hastigheder mellem 20 40 km/t. Præfabrikerede permanente vejbump er lavet af gummimateriale og fastgøres ved hjælp skruer og beslag til kørebanens belægning. Dette kræver at belægningen er af en nogenlunde stand inden bumpene monteres, da de ellers ikke kan fastmonteres på kørebanen. Bumpets pilhøjde og længde er afhængig af vejens skiltede hastighed. Mindre pilhøjde medfører at hårde trafikanter kan passere bumpet med højere hastighed og en større pilhøjde kan medføre skader på køretøjer. De præfabrikeret bump er dyre i vedligehold og drift, da der let kommer sporkørsel i bumpene. Derudover skal de fjernes inden snerydning, da sneskovlen kan afmontere bumpene, derfor anvendes de sjældent på offentlige veje. Denne type bump kan anvendes som midlertidige bump. Under midlertidige bump er der yderligere beskrivelse af bumpene, samt fordele og ulemper. 10

Trapezformet bump Trapezformede bump er udformet som en plan flade med ramper, se Figur 8. Hvis den plane flade er 10 m eller mere i længderetningen, kalder man det en hævet flade. Trapezbump kan udføres i hastigheder mellem 20 50 km/t. Ramperne på trapezformet bump anlægges med en ret hældning, hvor hældningen afhænger af vejens hastighed. Pilhøjden på trapezformet skal være max 10 cm og bumplængden er afhængig af vejens skiltede hastighed. Mindre pilhøjde medfører at hårde trafikanter kan passere bumpet med højere hastighed og en større pilhøjde kan medføre skader på køretøjer. Trapezbumpe anvendes ofte på veje uden busruter og tung trafik. Trapezformede bump kan også anlægges med modificerede ramper, hvor ulemperne for bl.a. tung trafik reduceres. Figur 8: Eksempel på trapezbump. Tabel 7: Tabellen viser fordele og ulemper ved et trapezbump. Fordele - Reducering af hastigheden - Kan reducere antallet af uheld på strækningen Ulemper - Kræver afvanding - Ikke særlig egnet til daglig kørsel med tung trafik - Der kan opstå sætning i kørebanen før og efter bumpet - Vibrationer på chauffører (dårligt arbejdsmiljø) 11

Midlertidige bump Midlertidige bump anvendes i forbindelse med vejarbejde, skolepatrulje, uheld etc. Der findes typegodkendt midlertidige bump, hvilket er de samme som de præfabrikerede permanente bump figur, og de midlertidige bump udformes derfor på samme måde. Læs mere om denne bumptype under præfabrikeret permanente bump. Figur 9: Midlertidige præfabrikerede bump. Tabel 8: Tabellen viser de 10 typegodkendt præfabrikeret permanente bump. Præfabrikerede permanente bumptyper Ønsket hastighed [km/t] Udformning Præfabrikerede permanente bump type 3M - 20 20 km/h Præfabrikerede permanente bump type 3M - 40 km/h Præfabrikerede permanente bump type Slowdown - 20 km/h Præfabrikerede permanente bump type Slowdown - 30 km/h Præfabrikerede permanente bump type Slowdown - 40 km/h Præfabrikerede permanente bump: vejbump.dk / Type 40 40 20 30 40 40 Præfabrikerede permanente bump type TDJ-PH30 30 12

Præfabrikerede permanente bump type TDJ-PH40 40 Præfabrikerede permanente bump type Traffics A/S, 50 mm 30 Præfabrikerede permanente bump type Daluiso A/S, Safety Rider 50 mm 40 Tabel 9: Tabellen viser fordele og ulemper ved præfabrikerede permanente bumptyper. Fordele - Reducering af hastigheden - Kræver ikke afvanding - Lav anlægsudgift - Nem og hurtig at montere - Flytbar - God synlighed Ulemper - Snerydning ikke mulig mens bump er etableret - renholdelse af vejen besværliggøres - Dyr og besværlig i drift og vedligehold, idet fastgørelsen skal kontrolleres ofte - Utryg for lette trafikanter og motorcyklister - Vibrationer på chauffører (dårligt arbejdsmiljø) Variable bump Variable bumpe er bump, som påvirker trafikanter der kører hurtigere end den skiltede hastighed. Der findes ikke typegodkendte variable bump i Danmark i dag. 13

Funktionskrav til udformning af vejbump Alle vejbump skal opfylde funktionskravene beskrevet i bekendtgørelsen om hastighedsdæmpende vejbump. Ifølge Trafikministeriets Bekendtgørelse om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger, Bekendtgørelse nr. 381 af 27. maj 2008, stilles der følgende funktionskrav til vejbump: Permanente vejbump skal være udformet således, at en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed, og en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed minus 15 km/h udsættes for en lodret acceleration på 0,65 0,75 gange tyngdeaccelerationen G, og at den lodrette acceleration er stigende med stigende hastighed. Pukkelbump skal dog, jf. Katalog over typegodkendte bump, være udformet således, at en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på 0,5 0,75 gange tyngdeaccelerationen G, og en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på mindre end 0,5 gange tyngdeaccelerationen G. Derudover må pukkelbump ikke placeres tættere end 25 m på et vejkryds. Midlertidige vejbump skal være udformet således, at en fører af en personbil udsættes for en lodret acceleration på højest 0,75 gange tyngdeaccelerationen G, uanset hastigheden. Midlertidige vejbump skal afmærkes med advaselstavlen A36 Bump + undertavle Midlertidigt bump 50 m før hvert bump. Hvis bumpet fjerne skal tavlen tildækkes eller ligeledes fjernes. Variable vejbump skal opfylde funktionskravene for permanente vejbump. Ved hastigheder over den ønskede hastighed skal den lodrette acceleration være mindst 0,75 gange tyngdeaccelerationen G. Alle variable vejbump skal godkendes af Vejdirektoratet, medmindre det kan dokumenteres at de opfylder funktionskravene. Det er vigtigt, at kontrollere vejbumpet efter etablering. Vejbump skal være udformet korrekt efter vejreglerne, som f.eks. bumpet pilhøjde og synlighed af bumpene. 14

Afstand mellem hastighedssanering Afstanden mellem hastighedssaneringen afhænger af den ønskede hastighedsbegrænsning. I vejreglerne for Byernes trafikarealer er der beskrevet en vejledende sammenhæng mellem ønsket hastighed og indbyrdes afstand mellem fartdæmpere. Til grund for vejledningen ligger et ønske om at opnå et konstant hastighedsniveau for den ønskede strækning, og herved forsøge at undgå at trafikanterne øger hastigheden for meget mellem de hastighedsdæmpende foranstaltninger. Et konstant hastighedsprofil giver mindre støj og luftforurening. Tabel 10: Vejledende sammenhænge mellem ønsket hastighed og indbyrdes afstand mellemfartdæmpere 15