Oplevelser på de Grønne Cykelruter Hvorfor Grønne Cykelruter? Kan man etablere et grønt stinet i København? Hvor langt er vi? Eksempler på ruter Strategi
Hvorfor cykelruter i København? Alternativ til store veje for cyklisterne Nye sammenhænge også for gående Oplevelser, årstiderne, vejret, naturen
Kan man etablere et grønt stinet i København? Københavnsegnens Grønne Områder fra 30erne betød parker og tilhørende stier, fx Vigerslevstien Københavns Amts hovedstinet Nedlagte jernbaner og andre glemte arealer Tak til militæret
Hvor langt er vi med de Grønne Cykelruter? 24 ruter 115 km planlagt Ca. halvdelen er realiseret Vi spiller hvert år forslag om nye Grønne Cykelruter ind i Budgetforhandlingerne
Nørrebroruten Den første moderne rute Statstilskud til køb af nedlagt jernbane Gennemført efter etapeplan Standardprofil ( cykelmotorvej ) i Nørrebroparken lærte os at tilpasse ruterne mere til omgivelserne Samspil mellem cyklister og fodgængere Skiltesystem for grønne cykelruter Nørrebroruten var pilotprojekt
Brugersynspunkter på Nørrebroruten At ruten er grøn, oplevelsesrig og ligger adskilt fra biltrafikken. At De Grønne Cykelruter er sikre og trygge. Kryds bør eksempelvis være signalreguleret, så børn også kan overskue at krydse vejen. Det er også vigtigt, at ruterne er oplyst om natten, og at der er andre mennesker på ruten. At der også i myldretiden skal være god plads: Om morgenen handler turen for de fleste om at komme hurtigt fra A til B. Men der skal også være plads til, at man kan cykle langsomt med sine børn. Der mangler især plads op mod krydsene. At fodgængere bør have deres egen sti på en rute, der er så befærdet som Nørrebroruten. At der er muligheder for at slappe af: At der er opholdsrum, så man kan stoppe op, når man har tid og lyst til det. At der udvikles en tolerant cykelkultur.
Nørrebroruten og Ryvangsruten Erfaring med at cykeltrafikken stiger langsomt over mange år Nørrebroruten og Ryvangsruten forbindes af broer over Nordhavnsvej og Lyngbyvej Ryvangsruten i fredet område Belysning pullertlampe Swan Tracering tilpasset til skovbryn
Søruten Søruten blev flyttet fra Søerne til baggader og tilbage igen langs Søerne Cykelmulighed etableret langs Søerne Senere igen formelt Grøn Cykelrute i Kommuneplanen Fodgængere/cyklister - delt sti princip
Søruten Krydsning ved Søpavillonen etableret i utraditionel udformning Bedre mulighed for at gå og cykle hele vejen rundt om Søerne en helt speciel oplevelse i København Borgerhøring: både gående og cyklende opfatter krydset som utrygt overvejes om det kan forenkles for at give en bedre tryghed
Søruten ved Skt. Jørgens Sø For tiden kun én smal sti til deling langs sydlig sø Klimaprojekt åbner måske for mere plads til fodgængere og cyklister Vil give en helt anden oplevelse for både cyklende og gående
Christianshavnsruten Broer over havnen sejlerne Gennem Christiania bro over kanal Fredningsaspekter løst til sidst
Christianshavnsruten og Amagerruten Sammenhæng mellem Christianshavnsruten og Amagerruten Amagerruten blev forlagt fra Svinget til Holmbladsgade Ruten nu tilbage på sporet via Svinget Det bliver en flot oplevelse at cykle på den nedlagte jernbanes store kurveforløb via Svinget
Universitetsruten Cykelslangen og Kalvebodbroen forbinder Søruten og Universitetsruten en daglig oplevelse for mig og 14.400 andre cyklister Ved åbningen af broen var der i 2006: 3.400 cyklister
Universitetsruten over Fælleden Fælleden fredet: Stibredden kunne ikke udvides Belægning: asfalt og overfladebehandling grus Belysning: diodelys i belægning
Grøndalsruten: Koordinering med klima? Grøn Cykelrute planlagt i parken, der ligger lavt i terrænet Cykelrute søges integreret i Udviklingsplan for fredet park Cykelruteprojekt sammen med frilægning af å kuldsejlet. Nu med klimaprojekt Bevilling til kryds i niveau kan ikke bruges, der skal laves en tunnelløsninger for at få sammenhæng i cykelruten Linjen søges udformet som Grøn Cykelrute kombineret med byrum
Havneringen: Quick and dirty Quick and dirty etableringsstrategi hvor dele af 3 Grønne Ruter og nyt forløb er slået sammen til Havneringen Rute åbnet, men fremtræder ikke færdig. Man kan følge med i byudviklingen nyt skiltesystem viser forløbet Havneringruten giver nye oplevelser til københavnere og turister
1 8
BROER til ophold og oplevelse Cirkelbroen fondsstøttet Inderhavnsbroen fondsstøttet Kommende bro ved Realdania fondsstøttet Kunstnerisk udsmykning af ruterne er ikke lykkedes i København, men bærende i Sustrans arbejde
Opdateret plan og ny strategi for de Grønne Cykelruter Fra gammel plan: Prioritering af de centrale og de 3 radiale ruter Justering af ruteforløb i Kommuneplan og 5 km ekstra ruter Ønske om at gøre ruterne mere rekreative og i højere grad adskille de Grønne Cykelruter fra Supercykelstierne Introduktion af missing link strategi
Missing links Missing links hul igennem evt. på bekostning af hele ruter 56 missing links, bl.a. ved Svanemølle Kaserne
Hvad skal vi lave de næste 10 år? Pakker á 70 mio vil kunne realisere det Grønne Cykelrutenet på 10 år. Etapeplaner for udvalgte ruter, fx Carlsbergruten Pakker med missing links kan relativt hurtigt få en stor del af nettet til at hænge sammen (men standarden bliver lavere end nu) Skiltning Koordinering med andre projekter
Koordinering med andre projekter Udsatte byområder Klimaprojekter Aflastning af cykelstier på store veje (fx Knippelsbro-Torvegade) Supercykelstier (færre med fælles linieføring) Aktuelle politiske dagsordener
Hvad har vi lært? Udformning (bredder mv.) tilpasses til forventede trafikmængder Fællesstier, delte stier, separate stier? Tilpasning til omgivelserne Slotsgrus, asfalt og overfladebehandling Mere vægt på skiltning, der kan binde ruteforløb sammen
Potentialer 2025 Forudsætninger for skøn er: Relativt flere cyklister på Grønne Cykelruter end den generelle cykeludvikling i byen Alle Grønne Cykelruter er etableret og danner et sammenhængende net
Supercykelstier
Supercykelstier cykeloplevelser Farum Anbefalinger fra AA-arkitekter: Belysning kan skabe tryghed og stemning, fungere som pejlemærker, skabe rum ved at markere overgange Beplantning kan skabe rum, reducere støjgener og danne særlige stemninger Skiltning giver pejlemærker, mulighed for kommunikation for kommunerne, skaber kontekstopmærksomhed hos brugerne og peger mod lokale attraktorer Kunst er en oplagt brandingmulighed for kommunerne, pejlemærker og oplevelser for brugerne Midlertidige interventioner giver Supercykelstinettet opmærksomhed og kan potentielt tiltrække flere brugere og skabe samling omkring ruterne
2 8 Over til Frederiksberg