Universiteter i forandring
Forskningens organisering udfordringer og muligheder
Universiteter i forandring Selvejende universiteter med eksterne bestyrelser Udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet Ny universitetsstruktur Ny ledelsesstruktur
Aarhus Universitets værdigrundlag er de europæiske universiteters magna carta Her i skrives blandt andet.. forsknings-, undervisnings- og uddannelsesfrihed er et grundlæggende princip for universiteternes virke, og såvel universiteter som statslige myndigheder skal inden for deres respektive områder arbejde for at sikre og fremme respekten for dette grundlæggende krav.
En sværm af nye universitetslove og bekendtgørelser undervejs Oplæg til mere regelstyring: Retskrav om vejledning Retskrav om aftagerpaneler Offentliggørelse af evalueringer Detaljerede bestemmelser for ph.d.-skoler Regler for hvordan man kan henvende sig til universitetet Brug af censorkorps reduceres Detaljerede akkreditterings kriterier Mangfoldige forordninger for udenlandske studerende og forskere Begrænsende indkøbsaftaler, etc.etc. Er det vejen?
Nye opgaver og krav en trussel mod forskningsfriheden? Myndighedsbetjening Giver kravet om myndighedsbetjening mindre frihed til den enkelte forsker? Aftagerpanelerne Hvad betyder de for forskningsfriheden?
AU 2005 (indtægter, formålsfordelt) Samlede indtægter 2,4 mia kroner Husleje og øvrige formål 21% Forskning (Projekt - ekstern finansiering) 23% Uddannelse 24% Forskning (Basismidler) 31% Husleje og øvrige formål 19% AU 2007 (indtægter, formålsfordelt) Samlede indtægter 4,5 mia kroner Forskning (projekt - ekstern finansiering) 23% Uddannelse 20% Forskning (Myndigheds op) 5% Forskning (Basismidler) 33%
Hvad er forskningsfrihed? Forskningsfrihed indebærer: Frihed til at stille spørgsmål ved etableret viden Metodefrihed Materialefrihed Frihed til at fremlægge resultater og hypoteser offentligt Ytringsfrihed: På et universitet skal der være højt til loftet (iflg. rapporten Akademisk frihet, NOU, (2006)
Sagerne om forskningsfrihed Politisk styring (Tim Jensen om islam og Bent Jensen om den kolde krig) Kontroversielle emner (Helmut Nyborg om intelligens, Bjørn Lomborg om miljø og Frank Ellis (UK) om race)
Udfordringer af forskningsfriheden Resultaternes brugsværdi Finansiering Statsbevillinger kobles til bestemte resultater. Eksterne bevillinger kobles til store projekter og programmer. Intern organisering på universiteterne Styring og ledelse, management og organisation (iflg. rapporten Akademisk frihet, NOU, (2006)
McManagement og friheden til at fornærme Who could object to a statement of principle in support of academic freedom? Surely here lies the ultimate motherhood and apple pie topic of university life, and the only surprise is that anyone should feel the need to codify it. But important areas of difference can lurk beneath apparent consensus. ( ) One is the freedom to offend and the other is the licence to criticise university employers. (leder i The Times Higher Education Supplement)
Er der modstrid mellem individuel forskningsfrihed og store resultater? Hvordan nås større mål i forskningen? Teambaseret forskning (med bindinger på den enkelte forsker) versus individuel forskning (i et mindre område og med mindre gennemslagskraft)? Fokusområder (udviklingskontrakter) og finansiering (grundforskningsfondscentre, højteknologifondscentre, følgeforskning.. ex. vandmiljøplanen ) Det gældende paradigmes tvang: forbudte emner og forkerte metoder, der skal være plads til det kontroversielle
Udfordringen ligger i hjernernes kredsløb Stigende mobilitet blandt højtuddannede er grundlaget for det globale vidensamfund Fra brain drain til brain circulation Er det danske forskningssystem attraktivt nok
Effekter af øget mobilitet UDFORDRINGER MULIGHEDER AFSENDERLAND Hjerneflugt Spild af offentlige ressourcer Reduceret vækst Begrænset forskningsfrihed Cash transfer, handel og investeringer Øger entreprenørånd og vidensflow Udvider kompetenceområder MODTAGERLAND Arbejdsløshed lokalt Optager begrænsede studiepladser Ophobning af talent Faldende prestige Højt kvalificeret arbejdskraft Grænseoverskridende forskning Bedre teknologi og udvikling Øget effektivitet og lønsomhed Skaber nye job Kilde: Anthony P. D Costa, The International Mobility of Technical Talent (2006).
Har vi opnået en new deal i Danmark bestående af en proaktiv globaliseringspolitik og forøgede investeringer i vidensamfundet som en forudsætning for udbygningen af velfærdsstaten?
For universiteterne er problemet - ikke finansiering men at tiltrække de bedste hjerner og det er kun muligt når forskningsfriheden er uden grænser
Universiteter I orkanens øje tak for invitationen rektor@au.dk