Eiler Jensen: HVAD ER MENINGEN? Livsfilosofi og etik i udskolingen. Vejledning og indføring Haase Forlag as og Eiler Jensen 2015 Redaktion: Mette Viking Omslag og grafisk tilrettelægning: Kit Hansen, med forsidefigur fra Shutterstock Sat med ITC Legacy & Knockout Tryk: Toptryk Printed in Denmark 1. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-559-1291-5 Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan. Billedfortegnelse: Side 17, 61, 79, 80, 91, 99, 104, 127: Wikimedia Commons; side 20ø: Martin Bigum; side 20n: Statens Museum for Kunst. www.smk.dk; side 24, 32, 34, 36, 55, 64, 68, 86, 93, 96, 97, 102, 103, 110, 121: Scanpix/Iris; side 59, 70, 94: Haase arkiv; side 109: Lokalportalen rækkermølle.dk; side 112: Det Kongelige Bibliotek. HAASE FORLAG haase.dk
Indhold FORORD... 5 INDLEDNING... 7 Livsfilosofi i folkeskolen: hvorfor hvorfor ikke?... 9 Livsfilosofiens historiske forudsætning.... 15 Kedsomheden, et modernitetsfænomen... 22 Den eksistentialistiske livsfilosofi og litteraturen... 32 Livsfilosofi i ny dansk litteratur for unge... 40 HVAD ER MENINGEN? BAGGRUNDSSTOF OG TIPS TIL UNDERVISNINGEN... 51 Hvad er livsfilosofi?... 53 Hvem er jeg i grunden?........................................ 61 Hvad tror du, og hvad ved du?... 68 Har mennesket en fri vilje?.... 75 Livets gåde... 85 Skæbne eller tilfældighed... 90 Hvad er temperament?.... 95 Moral og etik... 98 Filosofferne bag livsfilosofien... 108 LITTERATUR... 141 NAVNEREGISTER... 143
4 HVAD ER MENINGEN?
Forord Hensigten med denne lærervejledning er dels at give en bred indføring i emnet livsfilosofi, dels at uddybe de temaer, der præsenteres i elevbogen Hvad er meningen? De indledende kapitler er en introduktion til livsfilosofiens historie og begreber. Herefter følges elevbogens opbygning kapitel for kapitel med en kort introduktion til emnet (teorien i praksis), baggrundsstof (den filosofiske bagage) og endelig forslag til arbejdet i klassen. Jeg har valgt samtalen som det metodiske greb i filosofiundervisningen. Det er grunden til, at denne bog ikke indeholder forståelsesspørgsmål. Arbejdet bør ikke rundes af med svarene på spørgsmål, som var de en tjekliste. Det er de spørgsmål, der opstår i eleverne undervejs, der er vigtige, og det, at de som følge af spørgsmålene og samtalerne herom synes, de bliver klogere ikke mindst på sig selv. Forestillingen er, at undervisningen virker som et laboratorium, hvor man med samtalen søger at få seismografen til at give udsving gennem at stille de rigtige spørgsmål. Og de rigtige spørgsmål er ikke dem, der fører til bestemte svar, men dem, der giver anledning til en udforskning af, hvem man er og hvad man er og hvad det er i livet, der giver mening. Og der er formentlig lige så mange spørgsmål, som der er elever! Det er mit eget udgangspunkt, at filosofien skal hjælpe den enkelte til at blive nysgerrig på, ikke bare hvad livet er, men hvad mit liv er for en størrelse. Selvfølgelig må klassen gerne opfatte sig selv som en enhed det er det allerbedste, for det betyder, at klassen er et trygt sted at være, et sted, hvor man trives, og hvor ingen er ængstelig for at turde spørge sig selv og evt. andre: Hvem er jeg? Den østrigske forfatter, skuespiller, sanger og dramatiker Johan Nestroy (1801-1862) skrev engang:»livet er som en barneskjorte kort og beskidt.«lad os et øjeblik blive i billedet af livet som en skjorte. Man kan tage en skjorte af eller på. Hvis man tager den af, blotter man sig selv. Er det o.k.? Hvis ikke, må man tage den på igen, men hvor meget den skjuler, kommer helt an på, hvorledes man vælger at bære FORORD 5
den: opknappet, uden på bukserne, nede i bukserne. Helt tilknappet, delvist åben ned til midt på brystet. Man kan naturligvis gå ind i en tøjforretning for at få gode råd om, hvordan man bør bære sin skjorte. Og når man har fundet ud af det, melder nye valg sig: Hvilken farve, hvilket mønster, hvilket snit skal skjorten have? Så får man en ydrestyret rådgivning og kan derefter gå hjem og stille sig foran spejlet og prøve mulighederne af. Her er valget ens eget. Det, der står tilbage, er: Hvad får mig til at føle mig bedst tilpas og mest i overensstemmelse med, hvem jeg i virkeligheden er? Jeg kan forsikre om, at jeg bokser med mine skjorter, for det er ikke så ligetil. De skal nemlig både passe til kroppen og sjælen. De skal få mig til at føle mig så vel til mode, at jeg tør være mig selv. Og det er ikke en position, man opnår en gang for alle. Man taber sig, man tager på i vægt, man er i dårligt humør, man er helt ovenpå Men tilbage til det generelle: At finde svar på, hvem man selv er, er en proces, der kan og bør undersøges gang på gang livet igennem. Fremmedgørelse er et spøgelse, der af mange forskellige grunde kan optræde livet igennem, så målet er at overkomme denne fremmedhed og finde ind til det egentlige, velvidende at det såmænd nok vil forandre sig lige om lidt. Når du arbejder med dine elever, er det vigtigt at gøre dem dette klart. Det er vigtigt at søge klarhed over, hvem man selv er, og bevidsthed om, at det er en kontinuerlig søgen en proces, der er livsvarende og livgivende. Og så en vigtig tilføjelse: Denne op- og afklarende tankeproces bliver først for alvor værdifuld, når den omsættes til handling. Det er gennem vore handlinger, vi viser andre, hvem vi er. Det, vi siger, og det, vi gør, konstituerer identiteten. Bogen rummer mange litterære henvisninger, ganske enkelt fordi det hos livsfilosoffer og fænomenologer er almindeligt at anvende litteratur til analyse af filosofiske anskuelser. Grundlæggende kan man sige, at såvel livsfilosofien som den gode litteratur har til hensigt at spørge: Hvem er jeg? og Hvad er meningen? Eiler Jensen, 2015
VEJLEDNING OG INDFØRING INDLEDNING
Livsfilosofi i folkeskolen: hvorfor hvorfor ikke? Livsfilosofien er et nyttigt redskab for ethvert reflekterende menneske, der undrer sig over tilværelsen og ønsker at finde ind til sit egentlige jeg og meningen med livet. Det er ikke nødvendigvis nogen let sag. Den danske filosof Johannes Sløk (1916-2001) har sagt: I virkeligheden er det livet selv, der er uforståeligt ( ) Det er dybere og mere principielt betragtet verden selv, den samlede tilværelse, der er uforståelig. Hvorfor er den til? Hvorfor er der overhovedet noget til? Hvorfor er der ikke snarere intet til som en stor tænker har sagt det. Det er at være til, der er uforståeligt, for det kan man ikke angive nogen årsag til. 1 Karen Blixen (1885-1962) levede hele sit liv efter mottoer. Hun havde fire igennem sit lange liv: Navigare necesse est, non sed vivere (Det er nødvendigt at sejle, men ikke at leve), Je responderay (Jeg vil svare i betydningen være ansvarlig), Pourqouis pas? (Hvorfor ikke?) og Be bold, be bold. Be not too bold. (Vær modig, vær modig, men vær ikke dumdristig.) 2 I sit essay Mit livs mottoer fortæller den berømte forfatterinde, hvordan hun stødte på udtrykket Pourqouis pas? : 1 Johannes Sløk: Det absurde teater og Jesu forkyndelse, Gyldendal, 1968, side 8-9. 2 Forklaret således af Karen Blixen:»Omkring en gammel engelsk by var der tre bymure. I hver mur var der en port, og over hver port en indskrift. Over den første port stod der skrevet: Be bold, over den anden: Be bold, over den tredje: Be not too bold.«fra Samlede essays, Gyldendal, 5. udgave, (1978) 1997, side 278. LIVSFILOSOFI I FOLKESKOLEN: HVORFOR HVORFOR IKKE? 9
Det gik til på den måde, at jeg i aviserne læste om en fransk videnskabelig ekspeditions skib, som var gået ned ved Island med flaget vajende. Og skibets navn havde været Pourqoui pas? Hvorfor ikke? Nu har også dette motto helt karakteren af et paradoks, og jeg kan ikke direkte gøre rede for dets betydning. Men det virkede. Det var opmuntrende og inspirerende. Hvorfor? alene er en jamren eller klage, et råb fra hjertet; det synes at lyde i ørkenen og i sig selv at være negativt, en tabt sags stemme. Men når endnu et negativ ikke, bliver føjet til, bliver det patetiske spørgsmål forvandlet til et svar, et direktiv, et signal, der udtrykker et vildt håb. 3 Man skal betænke, at Karen Blixen i årene efter hjemkomsten fra Afrika var meget syg og havde problemer med både ryggen og maven, og hun må ofte have tænkt: Hvorfor? Hvorfor skal dette lige gå ud over mig? Men så har hun set avisnyheden og pludselig tænkt: Jamen, hvorfor ikke? Hvis det kan ramme alle andre, kan det vel også ramme mig? Måske var det grunden til, at hun tog mottoet til sig. Man kunne i hvert fald ikke bebrejde hende det, hvis det var. At der er noget negativt i ordet hvorfor, kan vi lige opstille et lille eksperiment for at belyse: Forestil dig, at du går ned ad skolens gang. En elev kommer imod dig, mens han sparker til en mælkekarton. Du siger til ham: Tag lige og saml den op! Så siger han i et af tre mulige scenarier: Hvorfor? (dermed mener han nej). Eller han siger: Hvorfor skulle jeg det? (dermed udtrykker han et endnu kraftigere nej). Eller: Hvorfor skulle jeg gøre det, det kan du da selv gøre! (Så bliver det ikke meget værre). Hvorfor betyder altså nej. Hvad nu, hvis han havde svaret: Hvorfor ikke? Den sætning rummer imødekommelse signalet, der udtrykker et håb, som Karen Blixen skriver. Når talen falder på, om man skal arbejde med livsfilosofi, og spørgsmålet lyder: Hvorfor dog det? Så er modsvaret naturligvis: Hvorfor ikke? Men det er klart, at sidstnævnte spørgsmål ikke retfærdiggør noget som helst. Man må dog sige: At arbejde med livsfilosofi er at give de unge en værktøjskasse fyldt med redskaber, de kan bruge til at re 3 Samlede essays, Gyldendal, 5.udgave, (1978) 1997 side 277. 10 HVAD ER MENINGEN?
flektere over deres eget liv med. Og hvem kan dog mene, at det er en dårlig idé? Vores geniale tegner, forfatter og filosof Robert Storm Petersen (1882-1949) har tegnet en flue med en mand, der eftertænksomt siger til sig selv:»når man rigtig tænker over livet, så drejer det sig i grunden om et stykke med leverpostej.«det er selvfølgelig en vagabond, der tænker sådan, hvilket han må gøre, idet han sikkert er både sulten og forkommen og derfor må koncentrere sig om livets umiddelbare fornødenheder. I andre fluer har Storm P. stillet den rige mand over for vagabonden, og det går ikke stille af. I en flue siger den rige mand til en vagabond, der står og tigger:»kan De virkelig leve af det der?«hvortil vagabonden svarer:»nej, somme tider må jeg spæde lidt til selv.«eller fluen, hvor den rige mand siger:»jeg er ude at samle appetit til frokosten,«mens den vagabond, han møder, siger:»der er De heldig, jeg er ude at samle frokost til appetitten.«storm P. s vagabonder har alle indset forskellen på at have og at være. De er i deres væren og har bevaret evnen til at undre sig, samtidig med at de er klar over, hvad det er for en verden, de lever i. Og så er de ofte filosofisk anlagt! Den franske filosof René Descartes (1596-1650) skrev i et af sine berømte værker om, hvorledes mennesket ved tankens hjælp kunne tvivle om alt sanseligt følelser, drømme mv. Det eneste, mennesket ikke kan frasige sig, mente han, er, at det tænker, og det faktum blev til den berømte læresætning: Cogito ergo sum (Jeg tænker, altså er jeg). Hvad, han ville sige, var, at man kan lade sig narre af alt med undtagelse af sine tanker. Selv når man tvivler, tænker man jo Descartes kaldte det metodisk tvivl. Men det er ikke erkendelsesfilosofi, Det er ikke erkendelsesfilosofi, vi skal indføre i skolerne det er livsfilosofi. vi skal indføre i skolerne, den er alt for vanskelig og abstrakt til at kunne trives der tværtimod, kunne man sige: Det, der gør børn, gøglere og digtere til filosoffer, er, at de i modsætning til Descartes og filosofferne i hans kølvand ikke er til, fordi de LIVSFILOSOFI I FOLKESKOLEN: HVORFOR HVORFOR IKKE? 11