PsykiatriNyt Indhold Leder Fokus på inddragelse...side 2 Patienter og pårørende har ordet Høj patienttilfredshed i psykiatrien...side 3 Udvikling af sundhedsvæsenet Hvordan kan jeg hjælpe?...side 5 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller 45 11 20 14 Gadeplansteam Psykiatri i øjenhøjde...side 7 Portræt Psykiater med musik i...side 9 PS Kort Nyt...Side 10 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. E-MAIL Klik ind på www.psykiatri-regionh.dk
Leder Fokus på inddragelse I denne udgave af PsykiatriNyt kan du blandt andet læse om syv hovedpointer fra en international konference om kvalitet i sundhedsvæsnet, arrangeret af British Medical Journal og Institute for Healthcare Improvement. En af de centrale konklusioner fra konferencen er, at patienter og pårørende kun sjældent klager over manglende eller forkerte data klagerne handler i langt højere grad om dårlige relationer til personalet. Naturligvis skal data og validitet være i orden i behandlingen. Men det gode patientforløb afgøres i lige så høj grad af en god kontakt med personalet. Set i lyset af denne pointe fra det store udland, kan vi med ekstra tilfredshed konstatere, at patienterne i Region Hovedstadens Psykiatri overvejende er meget tilfredse med relationen og kontakten til personalet. Vi har for ganske nylig fået resultaterne fra sidste års Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). De viser en meget høj patienttilfredshed i psykiatrien. Mere end ni ud af ti patienter er tilfredse eller meget tilfredse med deres samlede behandling i Region Hovedstadens Psykiatri. Det er et meget flot resultat, som der er al mulig grund til at være stolte over. Konstitueret vicedirektør Anne Hertz Den samme undersøgelse viser også, at de pårørende er lidt mere forbeholdne i deres vurdering, så vi kan ikke tillade os at hvile på laurbærrene. Men fælles for de tilfredse, både blandt pårørende og patienter, er, at de lægger stor vægt på kontakten til personalet og også scorer personalets indsats i dagligdagen meget højt: De beskriver et lyttende, engageret og forståeligt personale, som inddrager patienterne og deres pårørende i behandlingen. Det er den vej, vi skal videre nedad mere dialog og samarbejde mellem patienter, pårørende og fagfolk. Vi har flere helt konkrete indsatser i gang. Hen over året afholder alle de psykiatriske centre patientfeedbackmøder, hvor vi får patienternes bud på, hvordan vi kan gøre psykiatrien endnu bedre. Og så er vi sammen med patienter og pårørende i gang med at udarbejde både en strategi for bedre inddragelse af patienterne og deres netværk, samt et helt nyt kodeks for god, medicinsk behandling. Det vil du kunne læse mere om de kommende måneder. Anne Hertz Konst. vicedirektør 2
Patienter og pårørende har ordet Høj patienttilfredshed i psykiatrien 9 ud af 10 af patienterne i Region Hovedstadens Psykiatri er tilfredse med deres behandling. - Sådan en undersøgelse er vigtig for os, fordi patienterne og deres pårørende som modtagere af hospitalets ydelser har en unik indsigt i, hvordan psykiatrien fungerer og virker. Det er desuden enestående, at vi både har udsagn fra patienter og pårørende. Derfor er det vigtige informationer, vi får fra dem. Anne Hertz Af Ulf Joel Jensen, journalist Resultaterne af den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er offentliggjort, og de viser en generel høj tilfredshed hos både patienter og pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri. Mellem 90 % og 95 % af patienterne har således et godt eller meget godt indtryk af deres samlede behandling, afhængig af om der er tale om indlagte eller ambulante patienter fra enten Børne- og Ungdoms- eller Voksenpsykiatrien. De tilsvarende tal for pårørende svinger fra 59 % til 94 %. - Helt overordnet er der tale om et meget flot resultat, som medarbejdere og ledere i Region Hovedstadens Psykiatri kan være rigtig stolte af. Jeg hæfter mig særligt ved, at patienterne uanset om det er børn eller voksne, og om de er indlagte eller i ambulant behandling evaluerer deres samlede behandling og pleje meget flot. Det er særdeles positivt, og det skal vi huske i vores daglige arbejde, siger konstitueret vicedirektør Anne Hertz. Patienternes mening er vigtig Generelt udtrykker både patienter og pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri stor tilfredshed med kontakten til og dialogen med personalet og med tilrettelæggelsen af selve behandlingen. Omvendt peger LUP også på forskellige områder, som patienter og pårørende mener, kan forbedres. Det handler bl.a. om udlevering af skriftlig information om sygdom og behandling, om samarbejdet med de øvrige parter, fx kommunen og egen læge. Og endelig efterspørger flere pårørende også mere hjælp til at forholde sig til patienten, både i hverdagen og under indlæggelse. - Sådan en undersøgelse er vigtig for os, fordi patienterne og deres pårørende som modtagere af hospitalets ydelser har en unik indsigt i, hvordan psykiatrien fungerer og virker. Det er desuden enestående, at vi både har udsagn fra patienter og pårørende. Derfor er det vigtige informationer, vi får fra dem. Vi skal bruge den viden aktivt i vores løbende udvikling og forbedring af psykiatrien, siger Anne Hertz og fortsætter: - Det er en proces, som vi allerede har taget hul på: Mange af de områder, hvor patienter og pårørende har udpeget et forbedringspotentiale, er allerede centrale områder både i vores visioner og strategier for Region Hovedstadens Psykiatri. For eksempel er vi ved at udvikle en samlet strategi og handleplan for patient- og pårørendeinddragelse. Kort om LUP i Region Hovedstadens Psykiatri Undersøgelsen er en del af en landsdækkende undersøgelse af patienter og pårørendes oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Undersøgelsen gennemføres både i psykiatrien og på somatiske hospitaler i alle landets fem regioner. I alt har 2.330 patienter og 910 pårørende fra Region Hovedstadens Psykiatri deltaget i dette års LUP. Undersøgelsen gennemføres fremover hvert år for patienter og hvert tredje år for pårørende. 3
Hovedresultat, patienter: Andel af patienter, som har et godt eller virkelig godt indtryk af den samlede indlæggelse/ambulatoriebesøg: 90 % af indlagte patienter 95 % af ambulante patienter, voksepsykiatrien 92 % af ambulante patienter, børne- og ungdomspsykiatrien Hovedresultat, pårørende: Andel af pårørende, som har et godt eller virkelig godt indtryk af deres kontakt med sengeafsnittet/ambulatoriet: 59 % af pårørende til indlagte patienter (voksne) 72 % af pårørende til patienter i ambulant behandling (voksne) 94 % af forældre til børn & unge i ambulant behandling (B&U) 4
Udvikling af sundhedsvæsenet Hvordan kan jeg hjælpe? I april måned samlede British Medical Journal (BMJ) og Institute for Healthcare Improvement (IHI) over 3000 delegerede fra hele verden til konference i London med den presserende overskrift Improve Quality, Reduce costs, Save lives. Her er syv vigtige pointer ikke mindst for ledere i Region Hovedstadens Psykiatri. Af Anne Hertz, konst. vicedirektør At skabe en forbedringskultur stiller store krav til ledelserne. Dels om at være til stede, f.eks. ved tavlemøder og spørge: hvordan kan jeg hjælpe jer? Men også med at få trænet peopleskills. Lederes HR-kompetencer kan være rustne eller forældede, så kompetenceudvikling og ledertræning er nødvendig for at følge med i en forbedringskultur. Trends for udvikling af sundhedsvæsenet blev på hospitalskonferencen drøftet på tværs af faggrupper, sektorer og positioner. Der var en lang række af pointer at tage med hjem. Lad mig dele syv af de bedste her: 1. pointe: Der vil altid opstå modstand, når data præsenteres. Enten udefra eller indefra organisationen. Data vil blive kritiseret for ikke at være fyldestgørende, ikke valide, ikke komplette, ikke tidssvarende. Her lyder rådet fra konferencen i London: Bliv ved med at præsentere data, kun ved at præsentere data kan vi få problemstillingerne frem i lyset og samtidig arbejde på at forbedre data, så de bliver mere troværdige og anvendelige. Denne pointe ligger helt i forlængelse af regeringens strategi om transparens, som kommer til at få endnu mere betydning for os med den nye økonomiaftale for regionerne. Det er også en vigtig pointe for os i Region Hovedstadens Psykiatri, når vi er enige om, at vi vil arbejde hen i mod mere data-dreven ledelse. Disciplinen går helt tilbage til Florence Nightingale, som indsamlede data for de sårede fra krig. Florence var en af sundhedsvæsenets første data-nørder! 2. pointe: Vi bør løfte blikket fra de enkelte data og se ud over landskabet af de samlede data. Og derfra besvare spørgsmålet: Hvordan går det for os? Lever vi op til vores mål? Generelt er vi i sundhedsvæsenet blevet gode til at zoome ind på enkelte dele (f.eks. data for håndhygiejne og liggesår). Men vi er endnu ikke gode nok til at besvare det overordnede - og vigtigste - spørgsmål om, hvordan vores patienter klarer sig, og hvordan vores organisationer leverer. Det vil kræve, at vi bliver i stand til at finde nogle nye eller andre indikatorer, som kan udtrykke, hvordan det går samlet for systemet. 3. pointe: Patienter og pårørende klager ikke over vores data. Hverken over manglende data eller dårlige data. Patienter og pårørende klager over bristede relationer. Så når vi ønsker mere transparens og at go naked med vores data, så udstiller vi os. Det kan vi vælge at gøre i psykiatrien, fordi vi ved, at relationer er alt. Naturligvis skal data og validitet være i orden i behandlingen. Men det gode patientforløb afgøres i lige så høj grad af en god kontakt med personalet. 4. pointe: Teknologien kan hjælpe os med at øge behandlings- og ledelseskvaliteten. Endnu bedre hvis vi holder op med at tænke på den som teknologi og mere på dét, vi ønsker at ændre. IT-systemerne vil f.eks. kunne hjælpe med at give second opinions på behandlingsvalg, og vi kan forestille os, at det fremover bliver lovpligtigt for læger at checke systemerne for second opinions. På hospitaler i Indien modtager alle læger hver dag kl. 12.00 en sms med vigtigste nøgletal og data, f.eks. om medicinstatus. Alfred Josefsen gjorde noget i samme stil, da han i sin tid som direktør for Irma hver fredag udsendte en mail til alle medarbejdere i Irma med overskriften Kære Irma. I den ugentlige mail fortalte han om det, som var vigtigt, aktuelt og fremadrettet. I Region Hovedstadens Psykiatri vil 5
det nye medicinmonitoreringssystem gøre det lettere at bruge aktuelle data i den daglige ledelse. Og i direktionen vil vi i den kommende tid finde alternative og supplerende måder at styrke dialogen i vores organisation. 5. pointe: Integration er det nye sort i sundhedsvæsenet. Det nye store internationale ord i sundhedsvæsenet bliver integration. Det er dét, der skal til for at møde de udfordringer, vi i dag står overfor. Sundhedsvæsenet har gennemgået en lang række strukturelle forandringer. Nu kalder tiden på, at vi bliver bedre til proces og dialog, for at opnå det vi mangler: sammenhæng i ydelserne til patienter og pårørende. Primær og sekundær sektor skal have fælles mål og konsistent lederskab, så målene bliver nået. Ellers risikerer vi at fokusere på det forkerte, nemligde få timer af patientens liv, som tilbringes i vores varetægt, og ikke det samlede liv, patienten lever udenfor vores system. Vi er i sundhedsvæsenet blevet eksperter i at forfine de aktiviteter, som foregår indenfor vores rammer. Men de timer er kun en dråbe i havet i et langt patientliv. Vi skal transformere vores hospital til et sundhedssystem. Eller sagt med Peter Bastians ord i bogen Mesterlære: Debatten er typisk for det senmoderne fladland: vi ved mere og mere om mindre og mindre; masser af detaljer, men ingen integrerende vertikal tænkning. Der er eksperter over hele området, men ingen kultur for sammentænkning og syntese, og den interesse for overblik som vi kalder etik. 6. pointe: Succes starts with failure. Hvis vi ønsker fremskridt må vi være åben overfor at eksperimentere. Og enkelte eksperimenter vil ikke lede til succes. So let be. Hvis vi udelukkende læner os op ad best practice-erfaringer kommer vi ikke ud over rampen med store succesrige projekter. Det kræver mod og eksperimenter. Komplekse udfordringer i et komplekst system som vores løses ikke alene af top-down-management, men ved at alle medarbejdere og ledere udfordrer sig selv og med Ghandis ord arbejder på at be the change, you want to see. De fleste af os synes, at sundhedsvæsenet har brug for forandringer - men de forandringer skal også komme fra hver enkelt af os. Du kan i dag spørge dig selv, hvordan du kan være med til at lave de forandringer, som du ønsker at se i Regions Hovedstadens Psykiatri. Hvem bør du tale med, hvem kan hjæpe på vej? 7. pointe: Hvordan kan jeg hjælpe? I en forbedringskultur er nysgerrighed vigtigt. Lederskab ændrer sig, når vi ønsker en forbedringskultur. At skabe en forbedringskultur stiller store krav til ledelserne. Dels om at være til stede, f.eks. ved tavlemøder og spørge: hvordan kan jeg hjælpe jer? Men også med at få trænet people-skills. Lederes HR-kompetencer kan være rustne eller forældede, så kompetenceudvikling og ledertræning er nødvendig for at følge med i en forbedringskultur. For mig er den 7. og sidste pointe meget aktuel. Jeg har haft fornøjelsen at være på introduktionsbesøg i store dele af vores organisation. På alle møderne har jeg spurgt hvordan kan jeg hjælpe jer?. Fordi jeg finder det helt centralt i mit lederskab at være med til at skabe gode rammer og forudsætninger for, at I kan møde patientens behov på bedste vis. Jeg har fået en række gode og nogle tankevækkende svar. Dem skal jeg nok fortælle om ved en anden lejlighed. I mellemtiden vil jeg opfordre jer til at spørge jeres kollega eller chef hvordan kan jeg hjælpe?. 6
Gadeplansteam Psykiatri i øjenhøjde Nogle af de allersvageste i samfundet de hjemløse med en psykiatrisk lidelse har fået et nyt tilbud i Region Hovedstaden: Gadeplansteamet. Seks sygeplejersker kører København tyndt på cykler og i elbiler i en konstant kamp for at opstøve nye og gamle patienter. Det kan være en kamp op ad bakke, men projektets pionerånd giver heldigvis en solid rygvind. Af Ulf Joel Jensen, journalist - Det er en vanskelig patientgruppe med masser af udfordringer at slås med. Så vi skal i vid udstrækning være der, når de har brug for os eller ser sig i stand til at snakke med os. Derfor får patienterne et nummer på vores mobiltelefon, og så forsøger vi ellers at mødes med dem, hvor de foretrækker det. Om det er på herberget, på en bænk eller hvor som helst Rikke Knudsen Reglen om at møde patienterne i øjenhøjde og hvor patienterne nu engang befinder sig, bliver meget konkret og reel, når det gælder de absolut svageste psykiatriske patienter, som ellers falder helt igennem behandlingssystemet: De hjemløse med psykisk sygdom. Derfor er det blandt andet denne gruppe, det nyoprettede Gadeplansteam fokuserer på, fortæller afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen fra Gadeplansteamet: - En meget stor del af vores opgave består i at skabe relationer til vores patientgruppe og gradvist øge deres tillid til os. Næsten alle patienterne har en eller anden form for misbrug kombineret med massive sociale problemer. Nogle er faldet helt uden for systemet og modtager ikke kontanthjælp eller anden støtte. Andre opholder sig illegalt i Danmark og for dem alle gælder, at der indtil nu ikke har eksisteret et struktureret tilbud om psykiatrisk hjælp til netop dem. Sammenhæng i forløbet Gadeplansteamet består af i alt seks sygeplejersker, en afdelingssygeplejerske, en sekretær og en psykiatrisk overlæge. Teamet er organisatorisk knyttet til Psykiatrisk Center Hvidovre, men langt hovedparten af arbejdet foregår på herberger, natcaféer og lignende institutioner, hvor sygeplejerskerne aktivt opsøger de hjemløse, som opholder sig i Københavns Kommune og over tid laver aftaler om behandling til dem, som har behov for det. - Projektet har kørt siden juli måned sidste år. Jeg blev ansat som afdelingssygeplejerske fra november og de to sidste sygeplejersker startede i april i år. På den tid har vi skabt kontakt til 60 patienter, hvoraf nogle på nuværende tidspunkt er indskrevet i projektet og modtager behandling, mens andre stadig er i det, vi kalder motivationsfasen. Så er der yderligere en gruppe, som vi holder øje med for at se, om vi også kan hjælpe dem, fortæller Rikke Knudsen og tilføjer, at selvom der i sagens natur ikke findes nogle præcise tal for det, så er det teamets fornemmelse, at der stadigvæk er mange flere af denne type patienter på gaden. I løbet af projektets forholdsvis korte historie har de også allerede afsluttet flere patienter, og det går faktisk en del hurtigere, end Rikke og hendes kolleger havde forventet: Nogle patienter flytter i egen bolig, andre bliver stabiliseret så meget, så de kan gå i enten opsøgende psykoseteam eller distriktspsykiatrisk behandling. - Vi har en stor opgave i at holde snor i forløbet og sikre sammenhæng. Vi slipper ikke patienterne, før vi er sikre på, at der er andre, som har taget over. Det vil fx sige, at vi vil være helt sikre på, at patienten ikke bare er indskrevet til et opsøgende psykoseteam, men faktisk også møder op til sin første samtale, før vi afslutter dem, fortæller Rikke Knudsen. Skal være fleksible Eftersom gadeplansteamet er et nyt tilbud og reelt uden fortilfælde så undersøger og metodeudvikler medarbejderne sideløbende med, at de plejer og behandler patienterne. Derfor har gadeplansteamet også meget frie tøjler, når det kommer til at tilrettelægge arbejdsdagen: De er nødt til at være fleksible både hvad angår rammerne for deres arbejde, geografien og arbejdstiderne. - Det er en vanskelig patientgruppe med masser af udfordringer at slås med. Så 7
vi skal i vid udstrækning være der, når de har brug for os eller ser sig i stand til at snakke med os. Derfor får patienterne et nummer på vores mobiltelefon, og så forsøger vi ellers at mødes med dem, hvor de foretrækker det. Om det er på herberget, på en bænk eller hvor som helst, siger Rikke Knudsen. Og det kan være en udfordring at holde kontakten til patienterne. Mens PsykiatriNyt taler med Rikke Knudsen er to af teamets sygeplejersker på gaden for at lede efter en patient, som er udeblevet fra en aftale. Det kan tage timer, nogle gange dage, at finde patienterne. Også selvom sygeplejerskerne med patienternes samtykke bruger patienternes netværk, både det professionelle på byens herberger og patienternes private, i eftersøgningsarbejdet. - Det kan være noget op ad bakke ind imellem. Og det kan føles både frustrerende og hårdt, medgiver Rikke Knudsen og fortsætter: - Men jeg vil også sige, at det har den fordel, at mens vi leder efter den ene patient, så støder vi tit på nogle andre patienter; både nye og gamle. På den måde fastholder og udbygger vi gradvist vores patientgrundlag. Og så er der en meget stor pionerånd i det her team, som gør, at det professionelt føles udfordrende på den gode måde: Selvom opgaven er stor, så er det både sjovt og givende at gå på arbejde. Kort om Gadeplansteamet Gadeplansteamet er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri rettet mod hjemløse med psykisk sygdom. Teamet arbejder tæt sammen med kommunens Hjemløseenhed og består aktuelt af 6 projektsygeplejersker, 1 afdelingssygeplejersker, 1 sekretær og en psykiatrisk overlæge. Teamets medarbejdere etablerer kontakt med de hjemløse i deres eget nærmiljø og foretager en indledende udredning eller afklaring: Er der behov for psykiatrisk behandling? I bekræftende fald indledes med en behandlingssamtale med teamets læge. Projektet er i første omgang 3-årigt og skal evalueres i sommeren 2015. Her tages der stilling til, om tilbuddet skal gøres permanent. 8
Portræt Psykiater med musik i Den kommende tid skal uddannelseslæge Helene Grønning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg, blandt andet bruge på at træne muskler og sener i læber, kinder og mund. For til juni skal hun, som den kun anden danske læge nogensinde, spille koncert med Worlds Doctors Orchestra. Af Ulf Joel Jensen, journalist Det er noget uden for nummer faktisk er det kun til ære for PsykiatriNyt at de smukke toner fra Helene Grønnings tværfløjte ruller i gangene på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg. For normalt holder lægen musik og arbejde adskilt og så alligevel: Til juni drager Helene Grønning til Wien i en uge for først at øve og siden spille en koncert med Worlds Doctors Orchestra i øvrigt som den kun anden danske læge nogensinde. - I dag er musik min helt store hobby, men før jeg begyndte på medicinstudiet, gik jeg over tre år på musikkonservatoriet. Siden har jeg spillet med i forskellige amatørorkestre og forsøgt at holde fast i musikken ad den vej. Så jeg glæder mig rigtigt meget til at få lov til at spille en stor koncert med et rigtigt godt symfoniorkester, siger Helene Grønning. Charlotte Grønning World Doctors Orchestra har eksisteret siden 2007. Orkestret dirigeres af Stefan Willich, som både er uddannet violinist, dirigent og kardiolog. Orkesteret spiller ca. to koncerter årligt, og projektet er aldeles nonprofit; de deltagende musikere afholder selv alle udgifter til rejse, ophold osv., ligesom de heller ikke får noget honorar for at være med. Til den aktuelle koncert bidrager hver enkelt deltager endda med 1.000 euro for at dække udgifterne til solister, kor mv. Overskud fra koncerterne går til medicinske velgørenhedsprojekter. Hvert år optages der nye medlemmer i orkesteret, som vælges ud blandt musikalske læger fra hele verden: Til koncerten i Wien består orkesteret af omkring 60 musikere fra 17 forskellige lande. Læs mere på www.world-doctors-orchestra. org På rette hylde ved et tilfælde Helene Grønning er ud af en klassisk musikerfamilie: Forældrene er i dag pensionerede, men hendes far har bl.a. været musikskolerektor, dirigent og oboist i Norge, og moderen har arbejdet som professionel fløjtenist i forskellige orkestre. Helenes tre brødre har alle spillet musik dog som amatører. Og hendes snart syvårige søn er netop begyndt at spille violin. På den måde virker musikerkarrieren umiddelbart mere oplagt end livet som psykiater. - Jeg valgte konservatoriet og livet som musiker fra, mest af alt fordi fremtidsudsigterne var for usikre. Der er uhyggeligt få jobs som orkestermusiker, og jeg kunne ikke se mig selv ende som musiklærer. Derfor skiftede jeg spor og begyndte at læse medicin. Og jeg har ikke fortrudt det: Det kan godt lade sig gøre at være læge af profession og hyggemusiker i fritiden også på et vist niveau. Det er lidt sværere med den modsatte kombination. Efter eget udsagn stortrives Helene Grønning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hun har tidligere haft introduktionsstillinger i både neurologi og almen medicin, og i hele sin karriere, også under studiet, har hun interesseret sig for hjernen. Hun har bl.a. lavet et forskningsprojekt i demens, men hen ad vejen udviklede hun en stadig større interesse for at lære patienterne og deres familier bedre at kende. Derfor skulle psykiatrien prøves af og nu er hun ikke i tvivl om, at hun har fundet sin hylde. Helene Grønning søger derfor en hoveduddannelsesstilling til efteråret. Og nu skal der øves - For mig kombinerer specialet det bedste af alle verdner. Og så tæller det selvfølgelig også med, at den afdeling, jeg er på lige nu, er helt fantastisk. Det eneste, som mangler, er faktisk, at jeg også kan kombinere arbejdet med musikken, siger hun med et smil og fortæller videre om sin drøm om at lave et forskningsprojekt, der undersøger musiks eventuelle betydning for behandling af psykiatriske patienter. Det ligger dog et stykke ude i fremtiden. Lige nu har Helene Grønning travlt med at øve til koncerten i juni. Sammen med sine kolleger fra hele verden skal hun bl.a. spille en koncert med Schubert med det berømte drengekor Wiener Sängerknaben så formen skal i dén grad være på plads. Heldigvis kan hun i hvert i det små og ind imellem øve sammen med sønnen og hans violin. 9
PS Kort Nyt Heldagskonference om nye patientforløbsbeskrivelser i den ambulante psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri afholder d. 30. september 2013 en heldagskonference om de nye patientforløbsbeskrivelser, som syv arbejdsgrupper har udarbejdet i løbet af foråret. Over sommeren skal de nye patientforløb i høring i de enkelte centre, og i forlængelse heraf bliver der på konferencen lejlighed til en samlet drøftelse af oplæggene samt det videre udviklingsarbejde i programmet vedr. ambulant psykiatri. De inviterede til konferencen er medarbejdere og ledere fra centrene. Nærmere information om tilmelding følger senere. Regionen indfører ansættelsesstop for administrative stillinger I forbindelse med økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen blev det aftalt, at antallet af administrative stillinger i regionerne skal nedbringes. Imidlertid viser Danske Regioners seneste benchmarkingrapport, at det ikke er sket i tilstrækkeligt omfang i Region Hovedstaden. Koncerndirektionen har derfor indført et ansættelsesstop for administrative stillinger i regionen. Ansættelsesstoppet gælder indtil videre. Det omfatter alle administrative stillinger både i administration og klinik. Lægesekretærfunktioner er undtaget, og administrative stillinger i byggestabe, der er oprettet i forbindelse med kvalitetsfondsprojekter, m.v., i henhold til økonomiaftalen, er også undtaget. Ansættelsesstoppet omfatter også berørte stillinger, som enten er slået op eller er i gang med at blive besat, og det omfatter også vikariater og andre midlertidige ansættelser. Kun de stillinger, hvor der allerede er givet tilsagn om ansættelse, er undtaget. Den lokale direktion kan efter en konkret, individuel vurdering dispensere fra ansættelsesstoppet, hvis det er strengt nødvendigt for opgaverne, der skal varetages. Afgørelsen af, om der er tale om streng nødvendighed, som kan give grundlag for dispensation, ligger dermed hos hospitalsdirektionerne, direktørerne for de tværgående virksomheder og koncerndirektionen. Hash holder unge fast i psykoser Mennesker, der lider af en psykisk sygdom, gør klogt i at undlade at ryge hash. Cannabis øger nemlig risikoen for, at man bliver ved med at få psykoser, vrangforestillinger og hallucinationer. Det viser et nyt forskningsprojekt, hvori forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri gennem en periode har fulgt yngre danskere med debuterende psykoser.»hash bidrager selvstændigt til at forværre prognosen,«siger Merete Nordentoft, der har ledet studiet som professor i psykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri samt Københavns Universitet. Merete Nordentoft og hendes kolleger fandt sammenhængen efter at have fulgt 547 danskere med debuterende psykoser fra 1998 og fem år frem. De 314 patienter, der gennemførte behandlingen, blev efterfølgende inddelt i fire grupper baseret på deres forhold til hash: afholderne, starterne, stopperne og fortsætterne. De deltagere, der holdt op med at ryge hash, havde færre psykiske symptomer, end dem, der blev ved med at gøre det. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Psycological Medicine. Læs den fulde artikel på videnskab.dk: http://videnskab.dk/krop-sundhed/hash-holder-unge-fast-i-psykisk-sygdom 10
Vinderprojekt for Ny Retspsykiatri Sct. Hans inden for rækkevidde De tre tilbageværende teams i konkurrencen om at forme den 25.000 m² nye retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans afleverede den 10. maj deres endelig bud på projektet. Budmaterialet omfatter bl.a. en række plancher og en 1:1000 model af terræn og bygningsmasse. Materialet bliver nu evalueret for at vurdere, hvilket forslag der bedst matcher de visioner og krav, der er stillet til projektet. Vinderprojektet offentliggøres den 19. juni ved et arrangement i kantinen på Psykiatrisk Center Sct. Hans Øst. Detaljer for arrangementet offentliggøres senere på måneden på PsykIntra og www.psykiatri-regionh.dk. Patienter genhuses når Ny Psykiatri Bispebjerg skydes i gang Fra 2014 til 2025 opføres kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg på Bispebjerg Bakke. Regionsrådet har i forbindelse med byggeriet netop godkendt en rokadeplan for nogle af psykiatriens afsnit og enheder. Det betyder, at Psykiatrisk Center København inden for det kommende år bl.a. flytter 52 sengepladser til midlertidig genhusning på Gentofte Hospital, samt at andre afsnit og enheder flytter rundt mellem centerets egne matrikler. Flytninger og genhusning sker for at klargøre nye byggefelter til det store byggeri, hvor der planlægges første spadestik i foråret 2014. Feedbackmøder med patienter I november sidste år blev patienter og pårørende inviteret til at fortælle om deres oplevelser med behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri. Politikere, ledere og medarbejdere fra Psykiatrien, samt repræsentanter fra bruger-/pårørendeorganisationer deltog i møderne. Der var bred enighed blandt deltagerne om, at møderne var både nyttige og lærerige, og det blev derfor besluttet at afholde feedbackmøder på alle psykiatriske centre i 2013. Møderne bliver holdt efter metoden direkte patientfeedback, hvor patienterne i fokusgrupper fortæller om deres erfaringer, mens personale, ledere og politikere lytter. Møderne giver vigtig indsigt i patienternes oplevelser, ønsker og behov. De første møder er nu afholdt på Psykiatrisk Center Bornholm og på Psykiatrisk Center Ballerup. På Bornholm fremhævede patienterne den varme, imødekommenhed og forståelse, de blev mødt med og pegede blandt andet også helt konkret på behovet for mere fred i spisestuen. De pårørende på Psykiatrisk Center Ballerup betonede blandt andet forløbet omkring den gode udskrivning og inddragelse af de pårørende i udskrivningen og pegede også på udfordringer i forhold til personalets forståelse af samtykke og tavshedspligt. Patientfeedbackmødernes resultater danner baggrund for det videre arbejde med kvalitetsudvikling og patientsamarbejde på centeret. Ved møderne udarbejdes der referat og efter mødet bliver der udarbejdet en handleplan for de initiativer, der skal tages på baggrund af møderne. Workshop i projekt Børn som pårørende i psykiatrien Projektet Børn som pårørende i psykiatrien, der er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatri Skåne, afholder d. 14. juni en workshop. Her vil resultaterne fra kortlægningen af nuværende indsatser på området, der blev foretaget i efteråret 2012, blive fremlagt. Formålet med workshoppen er, at udvalgte ledere, medarbejdere og brugere i de to regioner skal diskutere og arbejde med, hvilke initiativer der skal iværksættes, for at forbedre de to regioners indsats over for børn som pårørende. 1-årig uddannelse i kognitiv adfærdsmetode for tværfagligt personale i voksenpsykiatrien Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi udbyder nu igen den populære 1-årige grunduddannelse i kognitive adfærdsterapeutiske principper og metoder for tværfagligt klinisk personale i voksenpsykiatrien. Uddannelsen retter sig mod personale, som har patientkontakt uden at skulle lave egentlig psykoterapeutisk behandling. De kognitive metoder kan med fordel anvendes i kommunikationen med patienten og til forståelse af patientens vanskeligheder. 11
På uddannelsen vil man lære at observere, indsamle data, analysere, lægge behandlingsplaner og gennemføre ændringer af tanker, følelser og adfærd svarende til ens rolle i behandlingen. Desuden giver uddannelsen redskaber til at kommunikere klart og behandlingsorienteret, hjælpe med at øge selvværd og håndtere negative følelser. Der undervises også specifikt i de enkelte psykiske tilstande og deres specifikke metoder og i at samarbejde omkring kognitive behandlingsprogrammer. Alle undervisere er autoriserede psykologer med stor erfaring i at anvende de kognitive metoder inden for psykiatrien. Mere information og tilmelding via plan2learn (søg efter grundudd ). 2-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi udbyder nu igen en to-årig specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Uddannelsen retter sig mod læger og psykologer, som ønsker at specialisere sig inden for den kognitive psykoterapeutiske metode i arbejdet med voksne patienter. Som deltager bliver du uddannet ud fra en velgennemprøvet kombination af teoretiske oplæg, interaktive øvelser og supervision på egne kliniske kognitive forløb. Gennem undervisnings- og supervisionsforløbet vil du løbende kunne tilføje nye strategier og metoder til dit repertoire af terapeutiske færdigheder og få feedback på din udvikling. Uddannelsen består af 19 fulde workshopdage, hvilket svarer til 114 timers undervisning (152 sessioner à 45 min.), samt 90 timers gruppesupervision (120 sessioner à 45 min.). Alle undervisere er læger eller psykologer og specialister i kognitiv adfærdsterapi, ligesom alle supervisorer er godkendte supervisorer ifølge krav fra både DPS og DP. Det betyder, at uddannelsen tæller til både psykiateres og psykologers specialistuddannelse i psykoterapi. Blandt underviserne vil der være fem udenlandske eksperter i kognitiv adfærdsterapi. Prisen er 25.000 kr. pr. år (50.000 for hele uddannelsen). Der vil desuden blive udbudt en tilkøbspakke til psykiatere med feedback på egen stil, supervision af supervision og vejledning til skriftligt arbejde. Mere information og tilmelding via plan2learn (søg efter specialist ). 12