Klasse 1-11 kaviteter til amalgam Asbj0rn Jokstad 1, Laila Johannessen~, Vibeke Qvist 2 og Ivar A. Mjor Amalgamfyldningers funktionstid er studeret i nere longitudinelle og retrospektive unders0gelser. I disse unders0gelser er der udregnet en medianvrerdi for funktionstiden, som angiver, hvornar halvdelen af fyldningerne er lavet om. Disse medianvrerdier varierer som f0lge af den anvendte metode, men ogsa i relation til andre faktorer som dentition, patientalder, kavitetstype og behandlingsteknik (Tabell), (1-10). Andre unders0gelser viser, at diagnostisk niveau (11, 12), patientvariation (13, 14) og forskelle mel- Fro Odontologisk Institutt for Analomi, Uniuersitetet i Oslo, Norge, Kobenhauns Tandlregehojskoles og NJOM, Nordisk Institutt for Materialprouning, Norge lem behandlende tandlreger (15, 1) ogsa kan have betydning for amalgamfyldningers funktionstid. Prognosen for en restaurering er altsa bestemt af en rrekke forhold og ikke kun af det anvendte materiales teknologiske egenskaber. Da en vresentlig del af tandlregers arbejde bestar i revision af allerede eksisterende fyldninger, er det af stor betydning at klarlregge arsagerne til disse revisioner. I en rrekke nordiske tvrersnitsunders0- gelser er det vist, at sekundrer caries udg0r den vigtigste grund til revision af amalgamfyldninger efterfulgt af fraktur af fyldninger og kanttilslutningsfejl (Tabel 2), (17-22). I en dansk unders0gelse af Quist et al. (22) er fyldningsfraktur imidlertid angivet som hyppigste arsag til omlavning af klasse I-II amalgamfyldninger. Selv om der tages hensyn til, at denne unders0gelse omfatter fyldninger i savel primrere som permanente trender, er frekvensen noget st0rre end i de 0vrige nordiske unders0gelser (Tabel 2). Da der sandsynligvis ikke er de store forskelle mellem de amalgamer, der anvendes i Skandinavien, kan en mulig arsag til den st0rre frekvens af fyldningsfraktur i Danmark vrere tandlregernes udformning af klasse I-II kaviteter. Hensigten med denne unders0gelse er derfor at sammenligne klasse I-II kaviteter fremstillet af danske tandlreger med tilsvarende kaviteter fremstillet af tandlreger fra andre nordiske Iande. Tabel 1. Funktionstid af amalgamfyldninger registreret i kliniske longitudinelle eller i retrospekliue unders"gelser. Forfattere Land Periode % ikke omlagte fyldninger Medianvrerdi Operator efter antal lir funktionstid 3 5 10 15 20 Ar Allan (lj UK 1954-9 75 55 20 12 5 A //an <2J UK 1951-71 93 73 3 22 15 8 Robinson (3) UK 1948-71 95 83 55 37 23 11 1 tandl. Lavelle (4) Canada 1953-73 80 50 10 10 3 tandl. Walls eta/. (5) UK 1971-83 71 57 3 Studenter Hunter () UK 1949-7 82 8 50 3 27 11 1 tandl. Crabb (7) UK 199-79 78 5 44 9 Elderton (8) UK 1978-83 9 4 5 Paterson (9) UK 197-83 82 7 34 0 8 1 tandl. Bentley et al. (10) USA 1970-85 92 88 72 55 15 Studenter Tabel 2. Arsager til revision af amalgamfy /dninger og funktionstid af de reuiderede fyldninger i nordiske tvrersnitsundersogelser. Forfattcre Land Ar Sekun- Margi- Fyld- Tand Andet Klinik Pati- Klasse Median Antal drer nal nings- fraktur ent funk fyldninger caries adap- fraktur alder tionstation tid 19- % % % % % Ar Ar prim. perm. Dahl & Eriksen (17) N 78 53...... 33....... 0 14 Student II... 200.... Mjor (18) s 78 54 10 13 12 11 Gen.prak 8.... 1443.... Mjor (19) s 79 5 8 12 10 5 Gen.prak 8... 101... Rytomaa & a/. (20) SF 84..... 23... 38 39 Student 20 7 0 73 Mjor & Asenden (21) N 8 4 28 14 7 15 Off.prak -18 4 0 23 Quist & a/. (22) DK 8 33 15 30 10 13 Gen.prak. > 1 Aile 7 0 541 Quist & al. 32 31 18 3 1 Off.prak. -1 Aile 4 0 571 230 TAN I)L...f.C 8LAIJ T 1989 'J nr. 7
Tabel 3. Lokalisation a{ undersogte kaviteter. Overkrebe Underkrebe Prremolar Molar Prremolar Molar Mesial Distal Mesial Distal Mesial Distal Mesial Distal Total Dan mark Norden 3 3 7 7 14 33 33 12 12 19 10 84 19 10 84 38 20 18 Materiale og me tode Det danske materiale bestod af84 gipsmodeller af klasse I Il kaviteter i permanente trender hos -1-a rige patienter. Kaviteterne var prrepareret af 49 danske tandlreger inden et efteruddannelseskursus i kariologi. Hver tandlrege havde fremstillet mellem 1 og 5 kaviteter, og aile indgreb skyldtes primrer caries. Aftrykkene blev taget inden isolering og involverede ogsa nabotrenderne. De danske kaviteter blev sammenlignet med 84 kaviteter prrepareret af tandlreger fra andre nordiske Iande pa 8 til 1-arige patienter udvalgt fra et materiale bestaende af 10 epoksymodeller af klasse 1-11 prreparationer i permanente trender (23). Det drejede sig om mellem og 17 rutinemressigt prreparerede kaviteter udfort af 7 tandlreger fra Fin land, Norge og Sverige. Det er tidligere vist, at udformningen og kvaliteten af kaviteter varierer i de forskellige tandgrupper (24, 25). For at eliminere denne variation blev stikproven udtaget, saledes at kaviteternes antal og loka lisation i mundhulen var identisk i de to grupper (Tabel 3). A lie modeller blev undersogt i et stereomikroskop (Spencer American Optical) ved 10 ganges forstorrelse. Kaviteterne blev kategoriseret efter et klassificeringssystem, som kan anvendes pa modeller (23). liver en kelt kavitet blev malt med en standard periodontalsonde <CGB, Hilming), og transparent fleksibelt millimeterpapir. Kaviteternes bucco-linguale bredde okklusalt blev beregnetsom en procentdel af den interkuspidale bredde. Bredden blev malt ved overgangen mellem den pulpale og aksiale vreg, ved det smalleste og bredeste sted og ved svalehalen (Fig. 1). Den bucco-linguale kavitetsbredde approksimalt blev beregnet som en procentdel af tan dens approksimale omkreds, dvs. lrengden mellem de to nrermeste kuspers mest buk kale og linguale punkt. Bredden maltes svarende til randcrista og kavitetens gin givale begrrensning (Fig. 2). Den approksimale ekstension i gingival retning blev malt som afstanden mellem den gingivale kavitetsvreg og den formodede placering af randcrista. Kavitetsdybden okklusalt blev malt som afstanden mellem kavitetskanterne bucco-linkualt og den pulpale vreg, og approksimalt som bredden af den Fig. 1. Mal pii prreparationemes bredde okklusalt. OC. a{stand me/lem cusperne. A, bredde over den aksiale vreg. G. bredde i gennemsnit. S, bredde ved svalehalen. Fig. 2. Mdl p{i prwparotionerrr~ bredde approksimalt. AC. lrengden mel/em kuspemes mcst bukkale og linguale punkt. I. bredde t>ed marginale randcrista, G. bredde lrengst gingival I. 231
gingivale vreg mellem kavitetskanten og den aksiale vreg. Den statistiske signifikans af de observerede forskelle mellem kaviteterne fra de to grupper blev vurderet med students t-test og x 2 test for kavitetsdetaljer, som var direkte miuelige og x" test for kavitetsdetaljer, som blev evalueret efter skon. Resultater Kaviteternes dimensioner samt forskellige morfologiske detaljer fremgar af tabellerne 4-. Gennemsnitskaviteten i de to grupper er illustreret pa Fig. 3-5. Okklusalt var de danske prreparationer breddest bade i gennemsnit og ved overgangen mellem den pulpale og aksiale vreg (Tabel 4), (Fig. 3). Der var en st0rre variation i udformningen af den okklusale kavitet med hensyn til placeringen af smalleste buccolinguale ekstension i relation til overgangen mellem den pulpale ogden aksiale vreg (Tabel 5). Approksimalt var prreparationerne nogenlunde lige store ide to grupper, men udformningen var forskellig. De danske kaviteter havde den st0rste udstrrekning i det gingivale parti og de approksimale vregge konvergerede mere i okklusal retning, saledes at der var en st0rre frekvens af kaviteter med smalleste bucco-linguale ekstension lokaliseret ved randcrista i denne gruppe (Tabel 4, 5), (Fig. 4). Prreparationsdybden okklusalt og svarende til overgangen mellem den pulpale ogden aksiale vreg var st0rst ide danske kaviteter, der ogsa havde den dybeste approksimale kasse, (Tabel 4), (Fig. 5). I det danske materiale var kavitetskanterne mere distinkte og de fulgte tydeligere fissurerne, desuden havde frerre kaviteter undermineret emalje end i materialet fra de andre nordiske tandlreger. Endvidere var overgangen mellem den pulpale og aksiale vreg oftere afrundet. Endelig konvergerede kavitetsvreggene oftere i okklusal retning bade i den okklusale og i den approksimale del af kaviteterne. Der var derimod ingen forskel pa frekvensen af tilbagevrerende fissurer pa forekomsten af skarpe overgange mellem de okklusale og de pulpale vregge, eller pa frekvensen af lasning svarende til overgangene mellem de approksimale og de gingivale eller aksiale vregge (Tabel ). Tabel 4. Prreparationernes bredde og dybde med statistisk sammenligning mellem to tandlregegrupper udfort med student t-test. Gruppe 1: gennemsnit, danske tandlreger. Gruppe 2: gennemsnit nordiske tandlci!ljer. n = 84 i begge grupper, ttndtagen ved mdling a( prreparationernes bredde approksimalt ved gingiva, hvor n = 23 i gruppe 1. Prreparationernes bredde okklusalt, i gennemsnit (%) Prreparationernes bredde okklusalt, over den aksiale vreg(%) Difference mellem prreparationernes bredde i gennemsnit og ved den aksiale vreg Prreparationernes bredde approksimalt, ved randcrista (%) Prreparationernes bredde approksimalt, ved gingiva(%) Difference mellem prreparationernes bredde i gennemsnit og ved randcrista Afstand mellem randcrista og den gingivale prreparationsgrrense (mm) Prreparationernes dybde okklusalt, i gennemsnit (mm) Prreparationernes dybde okklusalt, over den aksiale vreg (mm) Difference mellem prreparationernes dybde i gennemsnit og ved aksiale vreg Prreparationernes dybde approksimalt, i gennemsnit (mm) Ingen signilikans: ns p <.05. p <.01 p <.001 Gruppe 1 2 t-test 51 41 48 39 3 2 ns 32 37 43 3 ns -11 1 3. 3.4 ns 2.3 2.0 2.2 2.0 0.1 0 ns 2.0 1.7 Tabel 5. Variation. a( prreparationernes bredde og dybde med statistisk sammenligning mellem to tandlregegrupper ttd{ort med x 2. Gruppe 1: gennemsnit, danske tandlreger. Gruppe 2: gennemsnit nordiske tandlreger. n = 84 i begge grupper, undtagen ved maling a( prreparationernes bredde approksimalt hvor n = 23 i gruppe 1. Gruppe 1 2 xz Prreparationernes okklusale bredde i gennemsnit i forhold til bredden ved aksiale vreg Smallest ved den aksiale vreg Ingen forskel 39 27 22 50 Bredest ved den aksiale vreg 18 12 Prreparationernes approksimale bredde ved gingiva i marginate randcrista forhold til bredden ved den Smallest ved randcrista 18 4 Ingen forskel 4 Bredest ved randcrista 1 58 22 Prreparationernes ok.ldusa.le dybde i gennemsnit i forhold til dybden ved den aksiale vreg Dybest ved den aksiale vreg Ingen forskel Tyndest over den aksiale vreg Diskussion De kaviteter, som var prrepareret af de danske tandlreger havde gennemgaende frerre prreparationsfejl end de 0vrige vurderet efter traditionelle kriterier (2), (Tabel ). Imidlertid kunne approksimalfladerne ikke studeres lige detaljeret i de to grupper, fordi kun det danske 24 17 35 52 25 15 modelmateriale omfattede nabotrender. Deter derfor muligt, at approksimale prreparationsfejl lettere kunne observeres i det nordiske materiale. Kaviteternes principielle udformning var imidlertid ogsa forskellig. Saledes havde de danske kaviteter prreg af et Bronner- (27) eller Markley-design (28), mens de 232 T AN(JLA.C 8lAOET 1989 91 nr 7
Tabel. Vurdering a{ prceparationeme e{ter traditione/le kriterier med statu;tu;k sarnmenligning mellem to landlcegegrupper udfort med x 2 Gruppe 1: gennemsnit. danske tandlceger. Gruppe 2: gennemsnit norduike tandlceger. n = 84 i beggegrupper. Forenkelte uariable er n < pga. {ej/ ued model/erne. Definition Nogle sma mangler Sma/st0rre mangler DArlig defineret Placering okklusalt for % af cusperne Cusp fjernet < '.! Cusp fjernet > '.! Tilbageucerende fr.ssurer Aile fissurer fjernet Bukkal fissur Lingual fissur Approksimal fissur Undermineret emalje Ikke undermjneret Okklusalt Approksimalt Approksimal retention Konvergerende eller parallelle vregge Divergerende vregge Okklusal retention Konvergerende eller parallelle vregge Di vergerende vregge Udformning af pulpa-aksiale ouergang Afrundet Skarp Ldsning a{ okklusale indre uinkler Aile vinkler afrundet Skarp pulpo-buccal vinkel Skarp pulpo-linguaj vinkel 0vrige kaviteter mere lignede et Gilmore-design (29), (Fig. 4), forskelle der formentlig afspejler en divergerende opfattelse af, hvordan den ideale kavitet b0r udformes. De danske kaviteter var generelt noget st0rre end de andre, hvilket kan tyde pa et forskelligt cariesbillede hos patienterne eller et forskelligt skon hos tandlregerne i de to grupper for, hvornar der operativt skal gribes ind i en cariesproces. Resultaterne indicerer, at danske tandlreger i hojere grad end andre nordiske tandlreger f0rst udf0rer fyldningsterapi nar carieslresionen er markant, hvilket er i overensstemmelse med nyere undersogelser af det mest hensigtsmressige tidspunkt for operativ cariesterapi (30). At danske tandlreger er mere tilbageholdende med operative indgreb st0ttes af, at de ikke sa hyppigt reviderer amalgamfyldninger pa grund af mindre defekter, som fx kantfrakturer, Gruppe 1 2 38 3 30 19 14 2 57 57 27 27 ns 7 71 3 1 5 2 2 2 ns 32 43 1 4 35 37.. 79 8 3 15 81 53 1 31... 4 49 13 28 3 70 12 8 ns men f0rst niir det er absolut pakrrevet, som fx ved fyldningsfrakturer (22). Da amalgamfyldningers funktionstid imidlertid ikke er lrengere i Danmark end i andre nordiske Iande (Tabel 2), er der grund til at undersoge, om de forskelle, der kunne registreres i kaviteternes udformning og st0rrelse kan f0re til en hyppigere forekomst af fyldningsfraktur i Danmark. Der er publiceret. to longitudinelle kliniske undersogejser, som fokuserer pa relationen mellem kavitetsudformning og isthmusfraktur (31, 32). I disse unders0gelser er der ingen indikationer for, at gennemsnitskaviteten eller de hyppigst forekommende kavitetsudformninger i den danske gruppe skulle fremkalde en storre frekvens af isthmusfrakturer end den i den nordiske gruppe. Mekanismerne i forbindelse med isthmusfrakturer er imidlertid ikke fuldt ud klarlagt. Deter ikke altid muligt klinisk at fastsla, hvad der er den egentlige ~rsag til isthmusfrakturer, og der har ikke vreret foretaget metallurgiske studier af brudfladerne p~ amalgamfyldninger, som har fungeret i roundhulen. Teorier om isthmusfrakturer er udviklet p~ basis af laboratoriefors0g (33-35), modelstudier (3-41) og epidemiologiske observationer (42, 43). Den enkleste mekanisme er traumatisk okklusion eller tygning pa en hard genstand. Den vertikaje belastning vii herved kunne overstige amalgamens trykbrudsstyrke. Deter sandsynligt, at denne frakturmekanisme er arsag til isthmusfrakturer, som opstar efter kort tid (44). Det er ogsa blevet foreshiet, at den dynamiske belastning pa fyldninger efterhanden forarsager en plastisk deformering af disse og 0ger antallet af indre defekter, hvorved trykbrudsstyrken reduceres (37). Denne frakturmekanisme kan muligvis forklare isthmusfrakturer af reldre korroderede fyldninger (45). Amalgamens trykbrudsstyrke vii dog normalt vrere tilstrrekkelig til over en lang ~rrrekke at modsta funktionelle pavirkninger. I en klasse I-II fyldning vii der imidlertid ogsa opst~ horisontale trrekpavirkninger i isthmusregionen ved vertikal belastning pa randcrista og medialt for den aksiale vreg samt ved skra belastning pa den approksimale del af fyldningen (37). Hvis de horisontale trrekpavirkninger, som varierer med kavitetens form og fyldningens okklusale relief (38), overstiger amalgamens relativt svage trrekbrudstyr~ ke, kan det resultere i isthmusfraktur (45). Mahler (3) hrevder pa grundlag af fotoelastiske malinger, at de horisontaje trreksprendinger under tygning er st0rst p~ okklusalfladen, 0,8 mm mediajt for den aksiale vreg. Forfatteren pointerer derfor, at den mindste bucco-linguale ekstension i en amalgamkavitet b0r placeres over den aksiale vreg snarere end medialt for denne, som det var tijfreldet i en del af de danske kaviteter. Dette synspunkt st0ttes af Hartsook (4) og af J0rgensen (47), som alternativt anbefaler, at den aksiale vreg kan konvergeres i okklusal retning. Derimod hrevder Granath (40) p~ basis afsine unders0gelser, at trreksprendinger pa okklusalfladen af en amalgamfyldning ved normal ok- 1ANf)l.4G 8lAIXT 1'18') 9J rw. 7 233
klusion kun vii kunne overstige amalgamens trrekstyrke ved vertikal belastning pa randcrista, og at det er vigtigt at den approksimale dybde er mindst mulig. Konklusionerne af de forskellige fotoelastiske unders0gelser og styrkemalinger af modeller er saledes til dels modstridende og deres kjiniske betydning er ikke dokumenteret. Flere forfattere har imidlertid lagt vregt pa, at overgangen mellem den aksiale og pulpale vreg skal vrere afrundet, samt at der skal vrere en passende prreparationsdybde i dette omdlde. Disse kavitetsdetaljer var sredvanligvis korrekt udformet af de danske tandlreger. Under forudsretning af, at kaviteterne i modelmaterialet er reprresentative for danske og andre nordiske tandlreger, rna der derfor vrere andre faktorer end kavitetsudformningen, som forklarer den st0rre frekvens af frakturer i Dan mark. Faktorer, som man ved har betydning for opstaen af fyldningsfraktur, men som ikke er medinddraget i denne unders0gelse, er forkert anvendelse af isolationsmateriale i fx for tykke lag (48), eller udformningen af et dybt okklusalt relief i amalgamen (41). Resume FormaJet med denne unders0gelse var at sammenligne udformningen af 2 X 84 klasse 1-Il kaviteter til amalgam udf0rt af tandlreger fra Danmark og andre nordiske Iande og at sammenholde resultaterne med de forskellige procentuelle forekomster af fyldningsfraktur i Skandinavien. De danske kaviteter var i forhold til de andre nordiske kaviteter dybere okkjusalt og approksimalt, havde tydeligere konvergerende vregge approksimalt og en breddere buccolingual ekstension okklusalt. Det er ikke muligt pa basis af litteraturen at vurdere den kliniske betydning af disse forskelle, og de kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor fyldningsfrakturer hyppigere er arsag til omlavning af amalgamfyldninger i Danmark end i det 0vrige Skandinavien. Kun en longitudinel klinisk unders0gelse af fyldningerne vii kunne vise, om de observerede forskelle i kavitetsudformning vii f0re til en 0get frekvens af isthmusfrak- tur og bar betydning for fyldningernes kliniske funktionstid. Fig. 3. Ol1klusale bredde pii ldasse [.[/ lwviteter prrepareret som (fjige a( primrer cariei>. Gennemsnit a( 2 X 84 lwviteter prrepareret a( hhv 49 darrske tandlreger og 7 nordiske tandlreger. Lys skravering viser omruder, huor de danske tandlreger har fjernet mest taruisubstans. Mork skrauering uiser omriider. lwor de nordiske tandlreger har fjernet mei>f tandsubstans. Fig. 4. Approksimale bredde pd. klasse J.[J kauiteter prrepareret som (0/ge a{ primrer caries. Gennemsnit a( 2 X 84 kauiteter prcepareret a( hh u 49 danske tandlreger og 7 nordiske tandlreger. Lys sllravering viser omrader. huor de darrske tandlreger har fjernet mest tandsubstans. Mork skrauering viser omriider. hvor de nordiske tandlreger har fjernel mest tandsubstans. 234 fanl>laglhladll 1989 91 nr_ 7
Fig. 5. Prrl!parationernes dybde pd klasse I-II kauiteter prc1!pareret som folge a( primcj!r caries. Gennemsnit a( 2 X 84 kauiteter prc1!pareret af hhu 49 danske tandicj!ger og 7 nordiske tandicj!ger. Skrauering uiser omrr'ider, huor de dam;ke tandicj!ger har fjernet mest tandsubstans. Summary Cavities for Class I-ll for amalgam In a Danish cross-sectiona l survey of replacements of fillings it was reported that a major reason for replacement of Class II amalgam restorations was bulk fractures (22). This initiated an examination of a sample af 18 Class II cavity preparations made by dentists from Denmark and other Scandinavian count ries. The results showed that the Danish cavities were deepest occlusally and buccally, had t he most converging proximal wa lls, and the broadest bucco-lingua l outline occlusally. On the basis of the literature, it is not possible to evaluate the clinical significance of these differences and there is no distinct explanation why bulk fractures cause replacement of amalgam fillings more frequently in Denma rk than in the res t of Scandinavia. Only a longitudinal clinical examina tion of the fillings may show whether the observed differences in the cavity preparations results in an increased frequency of isthmus fractures a nd a re of importance for the longevity of the fillings. Litteratur 1. Allan DN. The durability of conservative restorations. Br Dent J 199; 12: 172-7. 2. Allan ON. A longitudinal study of dental restorations. Br Dent J 1977; 143: 87-9. 3. R obinson AD. The life of a filling. Br Dent J 1971; 130: 20-8. 4. Lavelle CL. A cross-sectional longitudinal survey into the durability of amalgam restorations. J Dent 197; 4: 139-43. 5. Walls A W. Wallwork MA. Holland FS, Murray JJ. The longevity of occlusal amalgam restorations in first permanent molars of child patients. Br Dent J 1985: 158: 133-.. Hunter B: An epidemiological study of certain factors influencing the life of dental restorations. Vol I & II, Thesis. Edinburgh: University of Edinburgh. 1981. 7. Crabb HS. The survival of dental restorations in a teaching hospital. Br Dent J 1981; 150: 315-8. 8. Elderton RJ. Davies JA. Restorative dental treatment in the general dental service in Scotland. Rr Dent J 1984; 157: 19-200. 9. Paterson N The regular attender - the longevity of restorations in a general dental practice. Br Dent J 1984; 157: 23-5. 10. Bentley C. Drake C W. Longevity of restorations in a dental school clinic. J Dent Educ 198; 50: 594--00. 11. Merrett MC: An investigation of treatment decisions concerning restored teeth. Thesis, Dundee: University of Dundee 1983. 12. Espelid 1: Radiographic diagnoses and treatment decisions on approximal caries. Thesis, Bergen: University of Bergen 1987. 13. Axelsson P, Lindhe J. Effect of controlled oral hygiene procedures on caries and periodonta l disease in adults. J Clin Periodontal 1978; 5: 133-51. 14. Goldberg GJ, Tanzer J, Munster E, Amara J. Thai F. Birhed D. Crosssectiona l clinical evaluation of recurrent caries. Restoration of marginal integrity a nd oral hygiene status. J Am Dent Assoc 1981; 102: 35-41. 15. Thornton P. Linden GJ. The assessment of restorations by dental students a nd their teachers. J Dent 1987; 15: 2-9. 1. Grembowski D, Milgram P. Fiset L. Factors inouencing dental decision making. J Public Health Dent 1988; 48: 159-17. 17. Da hi J E. Eriksen H M. Reasons for replacement of a malgam dental restorations. Scand.I Dent R es 1978; 8: 404-7. 18. Mjor /A. Orsaker til revisjon av fyllningar. Tandliikartidningen 1979; 71: 552-. 19. Mjor /A. Revisjon av fyllningar. Tandliikartidningen 1980; 72: 375-80. 20. Rytomaa I. Murtomaa H. Turtola L, Lind K. Clinica l assessment of amalgam fillings. Community Dent Oral Epidemiol 1984; 12: 19-72. 21. Mjor /A, Asenden R. Arsaker til revisjon av amalgamfyllinger i Oslo offentlige tannhelsetjeneste. Nor Tannlege(oren Tid 198; 9: 109-12. 22. Quist V. Thylstrup A, Mjor la. Beha ndlingsmonstre og funktionstid af amalga mfyldninger i Danmark. TNT 1987; 2: 8-10. 23. Jokstad A, Mjor /A. Cavity designs for class II amalgam restorations. A literature review and a suggested system for evaluation. A cta Odontol Scand 1987; 45: 257-73. 24. Jokstad A. The dimensions of the everyday class II cavity preparations for amalgam. Acta Odontol Scand 1989; 47: in press. 25. Jokstad A, Mjor la. The quality of routine class II cavities for a ma lgam. Acta Odontol Scand 1989; 47: 53-4. 2. Sturdevant CM. Barton RE. Sockwell C/J, Strickland WD: The art and science of operative dentistr:y. StLouis: The CV.V. Mosby Comp 1985. 27. Bronner FJ. Mechanical physiological TA.NI)l.f:ClBlAD T tfj89 ~1. IV, ; 235
and pathological aspects of operative procedures. Dent Cosnws 1931; 7."I: 577-84. 28. Mar/dey MR. Restorations of sih er amal~am.,/am Dent Assoe 1951: 43: 133-4. 29. Gilmore HW. Restorative materials and cavity preparation desig-n. DC'nl Clin North Am 1971; 15: 99-103. 30. Thylstmp A. Bille,f. Qt i.o;t V. Radio!{raphic and observed tissue changes in approximal carious lesions at the time of operati\'e treatment. Caries Res 198: 20: 75-84. 31. Thomas AE. Evalua tion of principles of ca\'ity prepara tion desig-n. Ala.J M C'd Sc 1970; 20: 379-82. 32. Binon PP: The clinical behm iour of the amalpam restoration us related to certain mechanical properties. Tlwsis, Bloomington: Unive rsity of India na 1972. 33. J.umpshire EL: The relation of cat ity form to failure of sih er amalpam restc>rations in primary molar tc'eth. Thesis, Lincoln: University of Nebraska 1950. 34. Amorim A. Ncn ar ro dc' Lima MF. Mwulrlli.f. J.oprs ES. Influence of uxiopulpal line angle and proximal retention on fracture strength of anwlgoa m restoration:-..j Pmst h!'i!jent 197H; 40: 19-7:3. 35. Ectllfr WS. Bmlv BV. Fraeture resistance of huma n H eth with MOD ca \'ities prepared with sharp and round internal line forms. -/ Pm.<thet Dent 19tl5:.sa: 4-9. 3.!vluh lrr IJ/J. An analysis of stresses in a dental amalgam restorotion. /!Jc nt Res IH58: :J7: 51-2. 37. (;ranath LE: PhotoelasliC" model ex periments on l'lass II cal'itv restoration.~ of denial amalpam. Thesis. Malmii: University of Malmo 195. :1R. Grwwth LE. Photoelastic ~tudie~< on occlusal-proximal section!' of class ~ restorationk Odontnl Rcl'y 194: 15: 19~5. 39. (;ranath LE. Thl' photoe lastic determination of intl'rnal stresses in class II restorations. Odonlol Ret y lfl4: IS: :349-!1. 40. (;ranath /,E. Erllund.f. The rolt of the pulpoaxiul line on~le in the orig-in of isthmus fraction. Oclonlol Rct~Y 198: 19: :H7-34. 41. Morin DL. Dclllj.ilas WH. Cmss M. De LonJ: R. Biophysical stress a nalysis of t estorerl teeth: experimental strain measurt-ments. Dent Matrr 198H: -1: 41 - H. 42. L!'mmens P. P!'t!'rs MC t'ati 't Hof MA. Letzel H. Jnnuences on the bulk fracture incidence of amalgam restoratiuns: a 7 year controlled clinical trial. Drnt Maier 1987; 3: 90-3. 43. Klausner LH. Green TG. Charbf.'ncall (;1: Placement and replacement of amalgam t cstomtions: A challenge for t.he profession. Oper Dent1987; 12: 105-12. 44. Nadal R. Phillips R W. Su urtz.hl. Clinical inv!!stigation on thp relation of mercury to the amalgom restoration. Part 2.,f Am Den/ Asso<" 191;."J: 4AA-9. 45. Phillips Rl V Skinners :~science ofclc'ntalmaterials 9th rd. Philadelphia: W. B. Saunders 1982. 4. Hartsooll./T. Acceptable procedures for primary molars. Dent Clin Nrwth Am 591-01. 47. -ICll'#f'llsen KD: Den/ale amaijjamer. Kobenhavn: Odontologisk Bog-handel 197: 2nd eel. 4H. Fccrah.JW. Hood-/A. Crail-! RG. Effects of cement bases on the stresses in a malgam restorations.. ] Dent Res 1975: 54: I0-5. 23