Rådet for Større Færdselssikkerhed opdeler deres kampagner for øget trafiksikkerhed i indsatsområderne hastighed, sele og alkohol.

Indledning 1

Baggrund Rådet for Større Færdselssikkerhed opdeler deres kampagner for øget trafiksikkerhed i indsatsområderne hastighed, sele og alkohol. På hastighedsområdet har man indenfor de senere år benyttet sig af forskellige hastighedsstrategier i kampagnerne. Tidligere har man anvendt strategier med udgangspunkt i et budskab om, at farten dræber, men man har nu valgt en anden strategi ud fra en erkendelse af, at man kan argumentere imod, at det er farten i sig selv, der dræber. Budskabet i den nye strategi er, at Fart gør ondt værre. Hensigten er at signalere, at årsagen til ulykker i trafikken kan være andre faktorer end fart, fx uopmærksomhed, manglende overholdelse af vigepligt etc., men at farten gør ulykkerne værre. Dette års hastighedskampagne består på filmsiden af to film: Crash/Sammenstød og Crash/Cyklist. Kampagnen er meget lig sidste års kampagne, dog med den forskel at man i år har forsøgt at gøre budskabet endnu tydeligere. Ligeledes har man i dette års kampagne formidlet konsekvenserne af en hastighedsoverskridelse på 10 kilometer i timen i stedet for 10-15 kilometer i timen som sidste år, igen for at gøre budskabet mindre tvetydigt og endnu stærkere. Rådet for Større Færdselssikkerhed ønsker nu en evaluering af de to film. Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at få en vurdering af de to film i dette års hastighedskampagne: Hvad synes man om kampagnen? Hvordan afkodes kampagnen? Hvad er godt henholdsvis dårligt? Hvad er budskabet? Er det et relevant budskab? Er det troværdigt? Hvem er målgruppe for kampagnen? Lagrer kampagnen sig? Hvordan påvirker kampagnen? Sker der en forandring i erkendelse? I adfærd? Er der en kobling til trafikken? Hvordan? Hvordan opfattes Rådet for Større Færdselssikkerhed som afsender af kampagnen og som aktør i indsatsen for øget trafiksikkerhed generelt? Kampagnen ønskes sammenlignet med tidligere hastighedskampagner med specifikt fokus på filmene 10=44 og Ta toppen af farten, for på denne måde at finde ud af, hvor stærkt Fart gør ondt værre står. Endvidere ønskes en diskussion af deltagernes holdninger til forskellige virkemidler i indsatsen mod hastighedsoverskridelser, fx sanktioner, kontrol etc. 2

Metode Undersøgelsen er gennemført på kvalitativ basis i form af fire gruppediskussioner af hver ca. to timers varighed. Grupperne havde følgende karakteristika: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Tid 7. december 2004 7. december 2004 9. december 2004 9. december 2004 Sted København København Vejle Vejle Kriterier 30-50-årige kvinder med børn i alderen 0-15 år 30-50-årige mænd med børn i alderen 0-15 år 30-50-årige kvinder med børn i alderen 0-15 år 30-50-årige mænd med børn i alderen 0-15 år Kriterier i øvrigt Alle har kørekort og kører bil minimum ugentligt Spredning på børnenes alder Antal deltagere 7 10 9 8 Som tak for deres hjælp modtog deltagerne hver fire biografbilletter. For yderligere detaljer, se venligst deltagerlister bagest i rapporten. Kontaktpersoner Rådet for Større Færdselssikkerhed Ulveman Explorative A/S Kirsten Tode Susanne Ulveman Nærværende rapport er udarbejdet af Rikke Plougsbæk og Susanne Ulveman. 3

Konklusion 4

Konklusion og anbefalinger Nærværende konklusioner er baseret på fire gruppediskussioner. Målgruppen har været kvinder og mænd i alderen 30-50 år med 0-15-årige børn, og der er gennemført grupper i København og Vejle. Hastighedsfilmene i Fart gør ondt værre kampagnen skaber her-og-nu reaktioner og en generel opmærksomhed på at køre ordentligt og tage hensyn i trafikken. Kvinderne påvirkes i højere grad følelsesmæssigt end mændene, som har en tendens at opstille et forsvar i forhold til filmene. De intellektualiserer filmene ved at forklare og bortforklare og påvirkes derfor ikke i samme udstrækning som kvinderne. Umiddelbart efter visningen af filmene afkoder deltagerne filmenes budskab som centreret omkring fart og overholdelse af hastighedsgrænserne, og at små hastighedsforskelle kan have en stor betydning, herunder at 10 kilometer ekstra i timen kan gøre stor forskel i forhold til den skade, der forvoldes. Deltagerne afkoder dog ikke, at hastigheden er en ekstra dimension, som skal lægges oveni øvrige faktorer såsom uopmærksomhed og uforudsete hændelser, og som gør disse faktorer og konsekvenserne af ulykkerne værre. Filmenes kobling til hastighed sker endvidere primært lige efter visningen af dem. På lidt afstand opleves filmene mere bredt som en kampagne for at køre ordentligt i trafikken generelt. Skilte generelt i trafikken medvirker i mange tilfælde til, at deltagerne kører pænere (i det mindste momentant), og også skiltene i Fart gør ondt værre kampagnen har man lagt mærke til og retter sig efter. Deltagerne kan godt lide dialogformen i skiltene, og de oplever skiltene som en venlig henstilling snarere end en løftet pegefinger. Det skal bemærkes, at sætningen Fart gør ondt værre tilsyneladende ikke læses af deltagerne, når de kører i trafikken. Dertil står det for småt (man når ikke at se det), og hvis de kunne læse det, er det svært at afkode hurtigt. Deltagerne forbinder ikke filmene og skiltene med hinanden. Der opleves ingen sammenhæng via sætningen Fart gør ondt værre, idet man ikke ser den på skiltene, og stilen i de to elementer er helt forskellig, hvilket dermed heller ikke skaber forbindelse. Sætningen Fart gør ondt værre har langt mere tyngde end Ta toppen af farten, som har en tendens til at blive lidt løs og ligegyldig deltagerne oplever, at der i Ta toppen af farten kun er tale om nogle få kilometer, som ikke opleves at betyde noget særligt. Fart gør ondt værre er dog en svær sætning at forholde sig konkret til, og deltagerne skal tænke meget over, hvad sætningen egentligt dækker over, hvilket derfor gør sætningen mindre stærk/skarp/handlingsrettet. Hvis dette ønskes, er det vores anbefaling, at der bygges videre på sætningen Fart gør ondt værre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre på tilfredsstillende vis, bør man overveje følgende: 1) Skal trafikkampagner nødvendigvis afkodes konkret, eller er det OK, at de afkodes mere bredt? 5

2) Skal man henvende sig primært til mænd eller kvinder? (Hvis man skal henvende sig primært til mændene, bør man måske underbygge med noget mere konkret/faktuelt, uden dog helt at udelade det følelsesmæssige 3) Kan man bygge på sætningen Ta toppen af farten og gøre den mere relevant? (Måske enklere end at få forenklet Fart gør ondt værre ) Uanset selve sætningen er det vores opfattelse, at man med kampagnen Fart gør ondt værre visuelt/følelsesmæssigt har fat i noget godt, og at ingen af de andre viste kampagner er tilsvarende gode, om end mændene godt rationelt set kan lide noget af det mere faktuelle. Ovenstående vil vi naturligvis gerne diskutere nærmere med jer. 6

Hovedresultater 7

Hastighedsfilmene: Sammenstød og Cyklist Deltagerne præsenteres indledningsvis for de to film i hastighedskampagnen Fart gør ondt værre : Sammenstød og Cyklist. De bedes individuelt notere deres spontane tanker inden diskussionen i plenum. Deltagerne spørges før forevisningen af de to film i hastighedskampagnen, hvilke reklamer for trafiksikkerhed de husker at have set, og Crash kampagnen nævnes her blandt andre. Filmene refereres til som dem, hvor der spoles tilbage efter ulykken. Når filmene efterfølgende forevises, husker mange af deltagerne at have set en eller begge film tidligere, og de synes generelt godt om filmene. Filmene opleves som barske, stærke og realistiske, og mange af deltagerne beskriver, at de kan sætte sig i situationens sted og derfor oplever at blive ramt af filmene. Der synes dog at være ganske stor forskel på kvinder og mænd i relation til, hvordan de reagerer på filmene og tager dem til sig. Kvinderne reagerer umiddelbart mere følelsesmæssigt på filmene end mændene. Kvinderne beskriver fx, at de får gåsehud, når de ser filmene, og nogle zapper væk fra dem, når de ser dem i fjernsynet hjemme i stuen, fordi de ikke kan holde til at se dem. Jeg synes, den rammer noget sådan helt inde, så man bliver enormt bevæget af det, og det sætter en masse i gang (kvinde, København) Mændene synes generelt ikke at blive ramt af filmene på samme måde, om end enkelte har tilsvarende reaktioner som kvinderne. Blandt mændene er der i højere grad tendens til et forsvar imod filmene, således at de ikke lader dem gå ind og ramme sig følelsesmæssigt på samme måde som kvinderne. Mændenes opmærksomhed er rettet mod andre aspekter ved filmene. Mændene er meget fokuserede på filmenes tekniske kvaliteter. De første reaktioner blandt nogle af mændene er fx en undren over, hvordan man har lavet filmene. Den er særdeles tankevækkende. Jeg kan godt forstå budskabet, men tænker, hvordan fanden har de lavet den (mand, København) I relation til filmenes tekniske aspekter kommenterer deltagerne (både mænd og kvinder) fx glasskårene i drengens ansigt og det, i hvert fald nogle af dem oplever som en blodsdråbe fra drengen. Det er flotte detaljer i filmen, men de er samtidig med til at gøre filmene meget direkte, og nogle af deltagerne oplever, at filmene næsten er for direkte og viser for meget. Dette gælder ikke mindst mændene og kan være sammenhængende med deres behov for et forsvar og ikke at lade sig ramme for meget. Anvendelsen af slow motion og tilbagespoling bidrager til en opmærksomhed på, at ens tilværelse kan ændre sig fra det ene sekund til det andet. Samtidig sendes nogle signaler om, at man har en mulighed for at forebygge, at ulykken sker, ved at ændre sin adfærd. Man ser først det forfærdelige, der sker, og så spoler man tilbage det får virkelig én til at tænke, hvor er der forskel på det her sekund og det næste (kvinde, København) 8

Det er slow motion. Fart er hurtigt, og det er stærkt, pludselig kommer der noget i slow motion, som gør, at jeg stopper op (kvinde, København) Slow motion (formodentligt kombineret med musikken) er således også med til at fastholde opmærksomheden. Budskab Lige efter deltagerne har set filmene, oplever de, at budskabet er centreret omkring fart, at man skal sætte farten ned og overholde hastighedsgrænserne, og at fart dræber. Nogle af deltagerne er her specifikt opmærksomme på filmenes budskab om, at små hastighedsforskelle kan have en stor betydning, og 10 kilometer ekstra i timen kan gøre stor forskel i forhold til den skade, der forvoldes. Her hæfter deltagerne sig specielt ved udsagnet om, at det kan være forskellen på at slå i stykker og slå ihjel. 10 km gør forskellen. Jeg kører ofte 10 km for stærkt. At små forskelle kan have store konsekvenser (mand, København) Bare hun var kørt 10 km langsommere, så var det måske gået (kvinde, Vejle) Det er jo det, de siger, det er forskellen på at slå noget i stykker og noget ihjel (kvinde, Vejle) Selv små hastighedsoverskridelser kan få store konsekvenser (mand, Vejle) Deltagerne afkoder dog ikke hverken spontant eller senere, at farten/de 10 kilometer ekstra i timen lægges oveni andre faktorer, såsom uopmærksomhed og uforudsete hændelser, og gør disse faktorer og konsekvenserne af ulykkerne værre. De afkoder således ikke, at hastigheden er en ekstra dimension oveni de øvrige dimensioner. Fx pointerer mændene, at ulykkerne i filmene jo sker, fordi bilisterne var uopmærksomme, ikke på grund af deres fart, hvilket afspejler deres manglende kobling af disse dimensioner. Endvidere skal det pointeres, at filmenes kobling til hastighed primært sker, lige efter man har set filmene. Både før og senere, når der kommer tidsmæssig afstand til selve visningen af filmene, opfattes disse mere bredt som en kampagne for at køre ordentligt i trafikken generelt. Fart gør ondt værre Pay-off en Fart gør ondt værre hæfter deltagerne sig ikke udpræget ved. De kan godt lide sætningen, som har en vis tyngde, men det er tydeligt, at de ikke går ikke aktivt ind i den. De skal tænke meget over, hvad det egentligt er, sætningen dækker over, og de oplever umiddelbart, at hensigten med sætningen er at signalere, at konsekvenserne af en ulykke bliver værre, jo hurtigere man kører. 9

Deltagerne afkoder som beskrevet derimod ikke spontant, at farten er med til at gøre andre forhold som uopmærksomhed, uforudsete hændelser etc. mere problematiske. Nogle af deltagerne kan godt formulere dette, når de spørges ind til sætningens betydning, men det er ikke den umiddelbare afkodning og forståelse. Generelt er det de færreste af deltagerne, som umiddelbart bider mærke i pay-off en, og den synes ikke at tilføre dem så meget i relation til deres forståelse af filmene og disses oplevede budskab. Pay-off en er således ikke bærende i kommunikationen, sådan som denne opleves af deltagerne. Snarere end at afkode, at farten har betydning for ulykkernes konsekvenser, oplever mange af deltagerne, at filmene ensidigt fokuserer på fart, hvilket de forholder sig kritiske til. Ulykker sker ifølge deltagerne i lige så høj grad som følge af manglende opmærksomhed, og ulykkerne i filmene ses som forårsaget af bilisternes uopmærksomhed. Det, at farten gør ulykkerne værre, afkodes derimod ikke umiddelbart tydeligt. Der spores en tendens til, at især mændene griber fat i, at fart ikke er skyld i ulykker, og dette gør tilsyneladende, at mændene i mindre grad føler sig påvirket af filmene. Hvis man oplever, at filmene fokuserer på fart, og man ikke oplever, fart er skyld i ulykker, bliver filmene irrelevante, og man føler sig ikke påvirket af deres budskab. Han er uopmærksom, men han behøver ikke være skyldig i for høj fart, barnet kan svinge ud (kvinde, Vejle) Tingene kan ikke stå alene. Den er meget fokuseret på hastighed, men når man ser, hvad de laver forinden, så er de uopmærksomme (mand, København) Sætningen Fart gør ondt værre kobles endvidere til det samvittighedsmæssige aspekt i forbindelse med ulykker. Hvis man har forvoldt et andet menneske skade, skal man leve med dette, uanset hvordan man har opført sig i trafikken. Der er dog en opfattelse af, at det har en positiv indvirkning på ens samvittighed, hvis man har overholdt færdselsreglerne og ikke kørt for stærkt. Sorgen vil være der under alle omstændigheder, men ens samvittighed vil være bedre. Havde jeg kørt for stærkt, ville jeg være mere påvirket, end hvis jeg havde overholdt reglerne (kvinde, København) Øvrige sætninger Fart gør ondt værre er således ikke det, deltagerne generelt tager med sig fra de to film. De hæfter sig i højere grad ved forskellige andre sætninger og udtryk i de to film, som fx Alle siger til mig, at jeg ikke kunne gøre for det (det var ikke min skyld) Jeg kørte ikke hurtigere end alle andre (jeg gjorde bare som de andre og dermed ikke noget forkert) Hvis jeg bare kunne skrue tiden tilbage (et ønske om at kunne gøre tingene anderledes) De var så unge (og når børn og unge dør eller kommer til skade, er det ekstra forfærdeligt) Pludselig kom han ud (det var ikke til at forudse, det var ikke min skyld) Jeg skal lægge det fra mig (det er svært at komme videre og ikke hele tiden tænke på ulykken) 10

Deltagerne oplever at udsagnet Alle siger til mig, at jeg ikke kunne gøre for det fra den kvindelige bilist i Sammenstøds-filmen er et udtryk for, at hun ikke er enig med omverdenens opfattelse og ikke har taget deres meldinger til sig, hvilket de ikke kan forstå. Med andre ord forstår deltagerne ikke, at det faktisk er bilistens skyld, netop fordi hun kørte for stærkt og ikke kunne nå at bremse for det uforudsete. Udsagnet Jeg kørte ikke hurtigere end alle andre. Men jeg kørte for stærkt, som siges af den mandlige bilist i Cyklist-filmen, opleves af nogle af deltagerne som et forsøg på at undskylde sig selv fra bilistens side. Nogle af deltagerne har en tendens til at synes, at bilistens undskyldning giver mening på den måde, at man jo skal følge med trafikken. De to udsagn skaber således forvirring i forhold til afkodningen af filmene. Blandt nogle af deltagerne er der en tendens til at acceptere de mulige undskyldninger, som udsagnene indikerer. Afkodningen af, at bilisterne havde væsentlig andel i ulykkerne, ikke mindst på grund af deres øgede fart, bliver således mindre stærk og tydelig. Relevans Der er en generel tendens til, at kvinderne synes lidt bedre om filmene end mændene, hvilket afspejles i såvel deres kommentarer som deres karakterer for filmene, og de rammes som beskrevet i højere grad af filmene end mændene. I sammenhæng hermed oplever kvinderne umiddelbart filmene som mere relevante end mændene, der mangler et større eksplicit fokus også på uopmærksomhed og lignende faktorer. Generelt oplever deltagerne det dog som relevant, at man forsøger at øge deres bevidsthed omkring trafiksikkerhed, og set i dette lys opleves filmene som yderst relevante. Det problematiske aspekt er ifølge deltagerne dog at overføre den opmærksomhed, som filmene skaber i øjeblikket, til den faktiske trafikadfærd. Én ting er den umiddelbare påvirkning, filmene har, mens man ser dem, noget andet er at ændre sin kørsel efterfølgende. Mange husker simpelthen ikke filmene, når de sidder i bilen. Kvinderne er i højere grad tilbøjelige til at lade sig påvirke, også når de kører. Mændene er derimod mindre tilbøjelige til at lade sig påvirke i deres faktiske trafikadfærd. Mændenes tendens til at opstille et forsvar gør, at de ikke rammes i så høj grad af filmene, og de er derfor mindre tilbøjelige til at tænke over filmenes budskab og blive påvirket i deres adfærd i trafikken. Den sætter mig i en tilstand, men problemet er, at den ikke ændrer holdning (mand, København) Den virker ikke sådan, at man i morgen, når man sætter sig ind i bilen så husker man den ikke (mand, Vejle) Jeg ved det godt, men kommer til at gøre det alligevel. Den er tankevækkende, men den dag jeg har travlt, kører jeg for stærkt alligevel. Og glemmer, at det, jeg skal nå, ikke er vigtigere, end at man kan miste livet og slå ihjel (mand, Vejle) 11

Der synes dog generelt at være en oplevelse af, at jo mere deltagerne påvirkes med trafikkampagner, herunder fx med film som de foreviste, jo større er sandsynligheden for, at de tænker over det, når de kører i trafikken. Det kan dog være svært præcist at sige, i hvilken udstrækning den enkelte film påvirker adfærden i trafikken, da man påvirkes fra flere forskellige kilder på flere tidspunkter, og at dette samlet set har en betydning for, hvordan man tænker og måske endda opfører sig i trafikken. Det har en effekt, kan bare ikke sige hvordan. Jeg ser en masse ting, summen af de ting får mig til at tænke over, hvordan jeg kører (mand, København) En væsentlig årsag til, at filmene ikke bevirker, at man sætter sin hastighed ned i trafikken, er, at der blandt mange af deltagerne er en udbredt opfattelse af, ulykkerne ikke sker for én selv, hvis man for øvrigt kører efter forholdene, er opmærksom og har styr på det, man laver. Der er således for hovedparten af deltagerne ikke nogen oplevet øget risiko ved fx at køre 100 kilometer i timen på landevejene, hvis blot man er fokuseret og har kontrol. Man ved godt, at en øget hastighed har en betydning for eventuelle ulykkers konsekvenser, men det er ikke denne fornemmelse, man sidder med, når man sætter sig i bilen og kører afsted. tror det er, fordi man ikke tror, det sker for mig. At man har overblik over det. Jeg kender masser af mennesker, som er overforsikrede og ikke kan finde på at køre en tur uden cykelhjelm, men stadig kører for stærkt (kvinde, København) Forskel på de to film De to film gør brug af de samme teknikker og ligner i opbygning hinanden meget. Der er dog forskel på, i hvor høj grad filmene rammer deltagerne. Crash/Cyklist vurderes generelt som den bedste af de to film, hvilket skyldes, at ofret i denne film er en dreng, hvilket følelsesmæssigt påvirker deltagerne stærkt. De har alle selv børn og kan levende forestille sig sorgen, hvis det var ens eget barn, som kom ud for en sådan ulykke. Dertil kommer, at de ville opleve det som endnu mere forfærdeligt, hvis de selv var skyld i en ulykke som den viste, hvor den påkørte var et barn. De bløde trafikanter repræsenterer for i hvert fald nogle af deltagerne en gruppe trafikanter, som deltagerne mest frygter at blive involveret i ulykker med. De bløde trafikanter færdes meget ubeskyttede i trafikken, og der er ifølge deltagerne større risiko for at komme til at forvolde alvorlig skade på dem end på andre bilister. Målgruppe Deltagerne oplever, at de selv er i målgruppen for de to film. Budskabet om hastighedens betydning er ifølge deltagerne relevant for alle, der kører lidt for stærkt og de gør de alle sammen i større eller mindre udstrækning. Os, der tror, vi kan køre bil, kører efter forholdene og har kørt i mange år (kvinde, Vejle) Men mest er filmene for dem, fordi de ( Cyklist ) involverer et barn, hvilket de som forældre rammes meget af. 12

Endvidere er der blandt kvinderne en oplevelse af, at filmene er mere rettet mod dem end mod mænd, såvel fordi filmene slår på følelser, som fordi mænd ifølge kvinderne har en tendens til at føle sig lidt usårlige i trafikken. Deltagerne mener ikke, at filmene er rettet mod unge mennesker, fordi unge bilister, især unge mænd, efter deltagernes mening tror, de er usårlige i trafikken og derfor ikke tager filmen til sig. Det er egentligt vores gruppe. De unge er vant til unge bilister er pr. konklusion verdensmestre fuld fart og fest (mand, København) Skilte Deltagerne husker spontant forskellige skilte placeret i vejkanten, og de husker også at have set et eller begge af skiltene Hvor stærkt må du køre her og Hvor hurtigt kører du i deres færden i trafikken. Skilte gør noget i den rigtige retning, og selv lidt er godt (mand, København) Skiltene er placeret i trafikken, og når man modtager budskabet, befinder man sig således der, hvor budskabet har sin relevans, hvilket ifølge deltagerne øger sandsynligheden for, at man faktisk reagerer på det. Ved filmene er der en tidsmæssig forskydning i forhold til, hvornår man modtager budskabet (når man sidder foran fjernsynet eller i biografen), og hvornår budskabet har sin konkrete relevans (når man kører i trafikken). Generelt kan deltagerne godt lide skiltene, som de oplever at tale til deres samvittighed på en god måde. Skiltene er ikke en løftet pegefinger, men lægger derimod op til refleksion. Spørgsmålsformen bevirker, at man lige tænker over sin hastighed, og denne måde at henvende sig på tiltaler deltagerne. De kan godt lide, at skiltene er dialogbaserede, idet man herved oplever, at skiltene henvender sig direkte til én, uden at virke formynderiske. Det er den lille søde løftede pegefinger, som får én til at tænke en tanke. På en god måde. Jeg kører som regel ikke stærkere, end jeg må, men jeg får lige den tanke, er alt nu, som det skal være? (kvinde, København) Det er dialogen med min indre stemme (kvinde, København) De opfordrer til på en pæn måde at tjekke hastigheden (mand, København) De to skilte opleves generelt at være meget lig hinanden, men der er en lille tendens til, at skiltet Hvor hurtigt kører du? vurderes bedst af de to. Dette skilt opfattes som en venlig forespørgsel og henstilling til, at man lige tjekker sin hastighed på speedometeret, uden at man for øvrigt føler sig anklaget. Skiltet Hvor stærkt må du køre her? har tendens til at virke en smule mere anklagende og forhørsagtigt, ligesom spørgsmålet i højere grad kan besvares, uden at man som bilist nødvendigvis relaterer det til sin egen kørsel. 13

Mange af deltagerne ser generelt på deres speedometer under kørsel, og de beskriver, at de sætter farten ned, når de ser skiltene, hvis der er behov for det - i hvert fald for et øjeblik. For nogle deltageres vedkommende bevirker skiltene, at man overvejer, hvorvidt der er fartkontrol eller lignende i nærheden, og risikoen herfor gør så, at man sænker farten for at undgå at blive stoppet. Hvor hurtigt kører du, den er meget god. Når man kører på en lettere affolket strækning, så tænker man, kommer der måske en fartkontrol (mand, København) De er gode. Man letter foden fra speederen, hvis der er grund til det (mand, Vejle) Skiltene er til os alle sammen. Jeg bliver mindet om det, og jeg tjekker speedometeret og sætter farten ned, hvis jeg kører for stærkt (kvinde, Vejle) Andre deltagere beskriver, at skiltene ikke har den store indvirkning på deres kørsel. De ser dem, men oplever at de kører efter forholdene, og de vælger derfor ikke at sætte hastigheden ned, selvom de måske kører over den lovmæssige hastighedsgrænse. Dette betyder ikke nødvendigvis, at disse deltagerne synes, skiltene er dårlige eller irriterende, de reagerer blot ikke særligt ofte på dem. Der er for meget af det, men det er der jo så alligevel ikke. Jeg ved, hvad der står, jeg kigger kort på skiltene. Men ikke på speedometeret (mand, Vejle) Skiltene og filmene kobles ikke umiddelbart sammen som sammenhængende kampagneelementer. Begge dele formidler, at man skal opføre sig ordentligt i trafikken, men de opleves ikke spontant at være to dele i samme kampagne. En del af forklaringen på, at deltagerne ikke ser skiltene og filmene som dele af en sammenhængende kampagne, er, at hverken skiltene eller filmene kobles op på Fart gør ondt værre, og fornemmelsen af Fart gør ondt værre som umiddelbart forbindelsesled bliver derfor ikke tydelig. Deltagerne beskriver, at når de kører i trafikken, opfanger de kun selve spørgsmålene på skiltene, hvorimod de ikke lægger særligt mærke til Fart gør ondt værre. Dette skyldes til dels, at typografien her er anderledes og mindre og dermed sværere at læse, når man kører, og dels at man ikke kan nå at læse særligt meget tekst, når man passerer skiltene. Endelig er sætningen svær hurtigt at forholde sig til. Der er endvidere den forskel, at filmene slår meget på det følelsesmæssige, men skiltene er mere hårde og faktuelle, ikke mindst udtryksmæssigt med deres sorte baggrundsfarve og hvide tekst. Det skal bemærkes, at deltagerne i relation til skilte i trafikken generelt udtrykker, at megen eller uforståelig information på skilte i vejkanten kan gøre, at man mister opmærksomhed fra sin kørsel. Det, der var tiltænkt som en reminder på at være opmærksom i trafikken og overholde reglerne, bliver således i stedet årsag til, at man mister opmærksomheden og dermed bliver farlig i trafikken. Specifikt nævner deltagerne i København nogle skilte, der viser nogle dyr, som de ikke forstår betydningen af, og som de bliver forvirrede af, når de kører i trafikken (Frederiksborg Amt). 14

kombineret på Isterødvejen med nogle mærkelige billeder med nogle dyr billede af så og så mange kvæstede, billeder af dyr med kænguru med sin unge og et firben, hvor der sker noget. Jeg bliver så optaget af det, så min opmærksomhed på rattet forsvinder (kvinde, København) De øvrige hastighedsfilm Deltagerne præsenteres for yderligere to film, der har været anvendt i tidligere hastighedskampagner: 10=44 og Ta toppen af farten, som diskuteres og sammenholdes med filmene i Fart gør ondt værre kampagnen. 10=44 Hastighedsfilmen 10=44 har nogle af de samme virkemidler som Fart gør ondt værre filmene. Det er et barn, den handler om, og man påvirkes, ikke mindst på grund af barnet, følelsesmæssigt. Barnet rammes dog ikke i 10=44 filmen, hvilket for nogle deltagere bevirker, at filmen ikke opleves så stærkt som Cyklist filmen. For mig er den her film ikke så stærk som de første, hvor vi ser, der sker noget med barnet (kvinde, København) Andre af deltagerne synes omvendt godt om, at man ikke ser barnet komme til skade, fordi man herved ikke ser de væmmelige detaljer som fx drengens ansigt i Cyklist filmen. Der synes dog her at være tale om, at man gerne vil være de skræmmende detaljer foruden, fordi de rammer én stærkt, og når nogle giver udtryk for bedre at kunne lide 10=44, kan det være, fordi man alt andet lige bliver mindre berørt. Der er dog generelt nogle problematiske aspekter ved 10=44, som gør filmen forholdsvis svær at afkode, og som påvirker fokus negativt. Filmen viser to biler, der kører ved siden af hinanden med forskellig hastighed. Mange af deltagerne afkoder dette som en overhaling, og de oplever derfor, at der er tale om, at den ene bilist kører ræs og laver en hasarderet overhaling. Der bliver således noget Brian-agtig kørsel over filmen, og deltagerne opfatter ikke sig selv som målgruppe. De ser ikke sig selv i den oplevet overhalende bilist, men kobler i stedet til ungdommen, og filmen og filmens budskab bliver derfor langt mindre relevant for dem. Appellerer ikke til mig, fordi jeg ville vide, at det ikke er mig, der overhaler (kvinde, København) Man kan bedre sætte sig ind i situationen i de to første. I denne her virker det, som om der er et ræs i gang. Det er jeg ikke i målgruppen for (mand, København) Overhalingen er jo hensynsløs (kvinde, Vejle) 10=44 er endvidere svært for deltagerne at afkode. Særligt blandt kvinderne synes der at være tvivl om, hvad tallene faktisk betyder. 15

Nogle af mændene husker, at de har lært noget med faktor 4, da de tog deres kørekort. Alligevel er mændene lidt i tvivl om, hvad 10=44 helt præcist betyder, og de referer til såvel hastighed, bremselængde og reaktionstid. Der er dog noget meget faktuelt og oplysende over stilen i 10=44 filmen, som appellerer til logikken og den matematiske sans, og især nogle af mændene kan godt lide denne måde at formidle et budskab på. Den er væsentligt bedre end de andre. Det er bare 10 km for meget, det er ingenting. Men det er det, når du skal bremse, så er det 44 km (mand, København) Det med matematikken er utvetydigt (mand, Vejle) Ved 50 km kan du stoppe. Ved 60 km kan du ikke stoppe (mand, Vejle) Ta toppen af farten Hastighedsfilmen Ta toppen af farten er ikke så følelsesmæssigt orienteret som filmene i de to andre kampagner, men er derimod baseret på mere faktuelle informationer. Den er ikke så emotionel, den kører mere på det analytiske. Måske appellerer den mere til mænd (kvinde, København) Det afgørende problematiske ved Ta toppen af farten er, at mange af deltagerne afkoder filmen forkert og tror, at de angivne hastigheder (30, 40 og 50 kilometer i timen) er de hastigheder, man kører med, snarere end de hastigheder, man rammer med. Denne fejlafkodning betyder, at filmen og dens budskab bliver irrelevant for deltagerne, fordi man ikke kører med så lave hastigheder. Det bliver ligegyldigt, fordi man ifølge deltagernes afkodning så slet ikke kan sætte sig i en bil, uden at det kan få frygtelige konsekvenser. Der kan man jo næsten ikke sætte sig ind i en bil. Det er allerede ved 30 (kvinde, København) Smagsdommer med en løftet pegefinger. 50 km, så er det allerede for sent, og det kører vi, mindst (mand, København) Selv når vi kører, som vi skal, slår vi ihjel alligevel (mand, Vejle) De visuelle elementer i Ta toppen af farten fodboldskaden og især at springe ud fra en vippe og lande på asfalten er meget stærke. Den sætter billeder i gang hos os. Alle ved, at hvis man falder 6 m ned, kommer man alvorligt til skade (kvinde, Vejle) Der synes dog at være en lille tendens til, at nogle af deltagerne synes, filmen er rodet, fordi der sker mange ting, og fordi der er mange informationer at holde rede på. 16

Den virker meget blandet og mere rodet Den skifter hele tiden. Der er mange budskaber, man skal fange (mand, Vejle) Endvidere kommenterer nogle af deltagerne, at de kommer til at fokusere på bilen i filmen - en BMW som er en bil, der associeres med at køre stærkt og i en vis udstrækning med unge mennesker og at dette fjerner opmærksomheden fra det egentlige budskab. Anvendelsen af en overlæge til at formidle budskabet om skadestyperne ved forskellige påkørselshastigheder kommenteres ligeledes af deltagerne. På den ene side tilfører overlægen noget videnskabelighed og autoritet til filmen, hvilket kan gøre budskabet mere troværdigt. Omvendt har man ifølge deltagerne set utallige mennesker i hvide kitler reklamere for adskillige produkter fx vaskepulver, og denne kommunikationsform har herved mistet noget troværdighed. Der kommer mange faktuelle ting. Afhængig af vores autoritetstro virker det troværdigt, at overlægen taler (kvinde, Vejle) Pay-off s De to tidligere hastighedsfilm 10=44 og Ta toppen af farten benytter sig af samme pay-off: Ta toppen af farten, som diskuteres og sammenholdes med det nuværende pay-off Fart gør ondt værre. Fart gør ondt værre Deltagerne kan generelt godt lide sætningen, som på en eller anden vis ligger godt i munden og har en vis tyngde. Deltagerne skal dog tænke meget over, hvad det egentligt er, sætningen dækker over. Deres umiddelbare afkodning er, at højere fart gør ulykken større. De fanger godt, at selv små hastighedsoverskridelser gør en stor forskel for ulykkens konsekvenser, men de afkoder derimod ikke spontant, at farten er med til at gøre andre forhold som uopmærksomhed, uforudsete hændelser etc. mere problematiske. Ta toppen af farten Deltagerne har langt lettere ved hurtigt at afkode sætningen Ta toppen af farten. Budskabet er her ifølge deltagerne, at man skal køre nogle få kilometer langsommere. Sætningen er dog problematisk, idet budskabet om at køre nogle få kilometer langsommere ikke opleves at være betydningsfuldt for omfanget af en eventuel ulykke, fordi der netop kun opleves at være tale om nogle få kilometer det batter ikke rigtigt noget. Sætningen kommer derved til at virke lidt løs og overfladisk, og den bliver således ligegyldig. Samtidig indeholder sætningen ikke egentlig information om, hvad der sker, hvis man ikke tager toppen af farten. Den fortæller ikke om konsekvenserne og bliver på denne måde bare en opfordring, hvorimod Fart gør ondt værre indeholder konsekvens-delen ved at fortælle, at konsekvenserne ved eventuelle ulykker bliver større ved øget fart. 17

Den tager ikke konsekvensen med, hvis du gør det. At du kan komme til at dræbe andre (kvinde, København) Artikler Deltagerne præsenteres for en række udklip fra forskellige aviser med artikler, som har været bragt i forbindelse med Fart gør ondt værre kampagnen. En del af deltagerne læser lokalaviser og må derfor formodes at være blevet præsenteret for de artikler, som vises i grupperne. Deltagerne har dog ikke læst de viste artikler og læser generelt kun i meget begrænset omfang den viste type artikler. De læser om trafikulykker, fx den seneste meget omtalte Brønshøj-ulykke, men de mere generelle artikler omkring trafiksikkerhed og Fart gør ondt værre kampagnen læses sjældent. Enkelte deltagere beskriver, at de en gang imellem kan blive fanget af en bestemt overskrift, og der er her primært tale om kvinderne. Kørsel generelt Afslutningsvis i grupperne diskuteres kørsel generelt, såvel holdnings- som adfærdsmæssigt. Den absolut fremherskende holdning blandt deltagerne er, at de kører godt, har overblik og kontrol med deres bil og kørsel og altid kører efter forholdene. Man skal køre efter forholdene. Man kan godt give den en tand, ligesom man er ansvarlig og kører langsommere nogle gange. Man tillader sig at tage sit personlige skøn med (kvinde, København) Der er dog en kønsmæssig forskel på adfærden i trafikken. Kvinderne er generelt lidt mere tilbøjelige til at overholde reglerne, mens mændene oftere overskrider reglerne og kører for stærkt. Mændene beskriver, at de har brug for en gang imellem at køre stærkt, at lege og prøve grænser af, og de taler om, at de skal lære bilen og deres egne grænser at kende. For mange af mændenes vedkommende er det at køre for stærkt forbundet med behovet for et adrenalin-kick, og de mener selv, at det simpelthen ligger i det maskuline gen der er noget drengerøvsagtigt over farten. Du er lidt mere fokuseret, du skal have opmærksomheden op, der er mere adrenalin (mand, København) Der er generelt blandt deltagerne en udbredt opfattelse af, at hastighedsgrænserne godt kan overskrides, uden at man dermed føler sig specielt udsat for ulykker eller oplever at udsætte sig selv eller andre for fare. Dette hænger blandt andet sammen med deltagernes følelse af overblik og kontrol, som gør, at de oplever at 18

have styr på det, selv når de kører for hurtigt. Man kører jo efter forholdene, og i nogle sammenhænge er forholdene til, at man kører hurtigere end den lovligt fastsatte hastighedsgrænse. Jeg synes, jeg kører rigtig godt. Jeg er dygtig til at forudse, hvad andre gør. Og det hjælper mig langt henad vejen. Men jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg kører for stærkt eller mister opmærksomheden (mand, København) Endvidere er der blandt mange af deltagerne en oplevelse af, at de lovmæssigt fastsatte hastighedsgrænser kan diskuteres. Der stilles således blandt nogle af deltagerne spørgsmålstegn ved hastighedsgrænsernes rigtighed og der er umiddelbart mindre incitament til at overholde nogle grænser, som man ikke synes er rigtigt fastsat. Man kører jo efter forholdene. Det er dagligdag. Vejen er åben og bred. Man trykker på speederen, ellers føler man, at man snegler sig af sted, hvis man kører efter reglerne (kvinde, Vejle) Man synes, man kører efter forholdene. Når der går rutine i turen, så kører man jo nok hurtigere (mand, Vejle) Der er derudover forskel på holdningen til at køre for stærkt på forskellige typer af veje, og deltagerne har nogle omtrentlige grænser for, hvor meget det er tilladt /forsvarligt at overskride de fastsatte hastighedsgrænser i henholdsvis byerne, på landevejene og på motorvejene. På motorvejene er deltagernes egen oplevelse, at de sagtens kan køre 130-150 kilometer i timen. Der forventes ikke at ske uventede ting, fx er der ingen bløde trafikanter, og motorvejene er ifølge deltagerne bygget til at køre stærkt. På landevejene er det deltagernes oplevelse, at man ofte kan køre ca. 100 kilometer i timen uden problemer, især hvis der er gode oversigtsforhold, og man kender vejen godt. I byerne kan man under hensyntagen til forholdene i nogle tilfælde køre 60 kilometer i timen, uden at det opleves som egentligt for stærkt. Det opleves dog som generelt farligst og mest hensynsløst at overskride fartgrænserne i byerne, og der er en generel opfattelse af, at man som udgangspunkt ikke bør gøre dette, da der er mange mennesker, børn og ældre og mange biler. Deltagerne er efter eget udsagn meget opmærksomme på de mange andre trafikanter i byerne, bløde såvel som hårde, og på den øgede risiko for uforudsete hændelser fx en cyklist der pludselig svinger ud. Det opleves derfor generelt som farligst og mest hensynsløst at overskride fartgrænserne i byerne. Deltagernes egne hastighedsgrænser er endvidere afhængige af, hvilket tidspunkt på døgnet de kører på. Kører man om natten, er oplevelsen, at man godt kan køre hurtigere, fordi der ikke er så mange andre trafikanter på vejene. 19

Sanktioner og andre trafikregulerende elementer De fleste af deltagerne har bestemte strækninger, hvor de er ekstra opmærksomme på deres kørsel og undlader at køre for stærkt. Disse strækninger er der, hvor man tidligere har fået en bøde, eller hvor man tidligere har været involveret i en ulykke (eller eventuelt har været vidne til en ulykke på relativt tæt hold). Deltagerne beskriver, at de tænker over sådanne tidligere hændelser, når de kører på den samme strækning men kun dér! Tidligere fartbøder påvirker på samme vis hovedsagligt deltagernes kørsel på den konkrete strækning, hvorimod effekten af risikoen for fartbøder generelt er begrænset. Fartbødernes størrelse er efter deltagernes mening med til, at de pt. ikke har nogen forebyggende effekt. Man ærgres, når man skal betale en fartbøde, men bødernes størrelse er overkommelig, og den økonomiske risiko ved at blive taget for at køre for stærkt er således for lille til, at man sætter farten ned og overholder fartgrænserne. Hvis bøder skal have forebyggende effekt, skal de ifølge deltagerne være væsentligt større, og der er i denne forbindelse tale om beløb på størrelse med en månedsløn. Højere bøder har ingen effekt. Jo, den finske standard med en månedsløn. Men man tror jo alligevel ikke, at man bliver taget (mand, Vejle) Endnu mere effektfuldt oplever deltagerne det dog, hvis hastighedsoverskridelser indebærer en risiko for at miste kørekortet (fx efter tre klip ). Mange af deltagerne er arbejdsmæssigt afhængige af deres kørekort, og konsekvenserne af at miste kortet betragtes derfor som meget store. Også ens familie kan virke trafikregulerende. Nogle af mændene beskriver, at deres ægtefæller ikke bryder sig om, hvis de kører for stærkt, og kvinderne kan i disse tilfælde påvirke mændene til i højere grad at overholde fartgrænserne så længe de kører sammen. Når mændene kører alene, kører de efter egne standarder, ikke efter deres ægtefællers. Det gør vores ægtefæller. Når hun sidder med i bilen, så vil hun gerne have indflydelse på, hvor hurtigt vi kører. Jeg kører for stærkt, det vil hun ikke (mand, København) Børn i bilen har en endnu større indflydelse på deltagernes fart. Som forælder er man meget opmærksom på ens ansvar overfor børnene, og man kører derfor mere forsigtigt og overholder i højere grad færdselsreglerne, når børnene er passagerer. Børnene påvirker også deltagernes kørsel ad anden vej, nemlig ved at stille spørgsmål til deres forældres kørsel undervejs. Fx spørger de, hvor stærkt man kører og sammenholder dette med skiltenes information på vejene. Enkelte af deltagerne beskriver konkret, at skiltene i Fart gør ondt værre kampagnen har dannet udgangspunkt for spørgsmål fra børnene, hvor de har måttet konstatere overfor børnene, at de kørte for stærkt og derfor følte sig forpligtede til at sætte farten ned. Børnene kommenterer. Hvorfor kører du 80, far, når der står 60 på skiltet (mand, København) 20

Seler og spiritus Deltagernes spontane oplevelse er, at de så godt som altid kører med sele. Når dette udfordres, viser det sig, at de engang imellem glemmer selen, hvis de har travlt og/eller ikke skal så langt. Selen bruges endvidere primært, når man selv er chauffør og passager på forsædet. Er man passager på bagsædet, tager man ikke altid sele på, ligesom man heller ikke som chauffør beder voksne passagerer på bagsædet om at tage selen på. Det betragtes som den voksnes eget ansvar. Til gengæld har deltagerne en klar holdning til, at deres egne og andre børn skal have sele på i bilen. Her kommer deres ansvarlighed overfor børnene igen til udtryk. Arh en sjælden gang kan jeg godt springe over. Det er igen stress, klokken er mange, og jeg skal lige nå det. Men jeg ville ikke acceptere, at mine børn gør det. Og jeg gør det ikke, hvis jeg kører med mine børn (kvinde, København) (om selebrug) Deltagerne har generelt en meget klar holdning til alkohol og kørsel. Man kører ikke, når man har drukket. Dette betyder ikke, at man slet ikke rører alkohol, hvis man skal køre, men derimod at man har nogle faste grænser for, hvornår man ikke kan køre. For de fleste deltageres vedkommende ligger denne grænse omkring et par genstande. Nogle kører ikke, hvis de har fået mere end én genstand, mens andre godt mener, at de kan køre efter tre genstande. Rådet for Større Færdselssikkerhed Deltagerne afkoder generelt Rådet for Større Færdselssikkerhed som afsender af de to film i Fart gør ondt værre kampagnen. En del af deltagerne lægger i filmene mærke til Rådet for Større Færdselssikkerheds logo, som de kender i forvejen Enkelte af deltagerne afkoder dog ikke umiddelbart Rådet for Større Færdselssikkerhed som afsender, men har derimod en opfattelse af, at det er lokale færdselsnævn eller staten, der står bag filmene. Det opleves spontant som positivt, at det er Rådet for Større Færdselssikkerhed, der står bag filmene. Deltagerne har et meget sympatisk indtryk af Rådet for Større Færdselssikkerhed, som de synes varetager en god opgave til gavn for alle i samfundet. Rådet for Større Færdselssikkerhed forsøger at gøre noget for at øge trafiksikkerheden, hvilket man ifølge deltagerne kan støtte op omkring. Det er jo ikke nogen, der vil sælge noget til os. Det er positivt. De forsøger jo at opdrage på os (kvinde, Vejle) Nogle deltagere kommenterer, at de har set René la Cour Sell meget i medierne på det seneste, og de oplever, at Rådet for Større Færdselssikkerhed har formået at skabe fokus omkring sig selv i den seneste tid. Deltagernes billede er, at Rådet for Større Færdselssikkerhed i personificeret form er en ældre eller moden mand, som er myndig og troværdig. Deltagerne har generelt et ganske positivt indtryk af Rådet for Større Færdselssikkerhed, men der synes samtidig at være en tendens til, at der er noget lidt støvet og gammeldags 21

over deres billede. Der synes således ikke at være sket en direkte afsmitning fra mediefokuset på René la Cour Sell til deltagernes generelle oplevelse af Rådet for Større Færdselssikkerhed. 22