De 114 småsøers land. Nogle naturpolitiske strøtanker. I mine årlige afrapporteringer, kaldet Vibeforår i landbrugslandet, har jeg defineret et undersøgelsesrektangel på ca. 1250 ha vest for Svendborg. Det vil I sikkert kende. Jeg færdes dagligt i området og har gennem flere år modnet nogle tanker om, hvordan området kunne højne sin værdi for ynglende Viber og andre fugle tilknyttet det åbne landbrugsland. DOF (og DN) er heldigvis forkæmpere for at styrke den svindende biodiversitet i landbrugslandet. jeg hermed delagtiggøre jer i nogle naturpolitiske tanker, som jeg håber I vil diskutere og sparre med mig. Jeg har over vinteren i mit undersøgelsesfelt simpelthen tegnet ind på et kort alle de småsøer og fugtige lavninger, der kunne ses fra vejen og i samme forbindelse lavet en fotoregistrering. Den slags feltarbejde har jeg ikke kendskab til er gjort tidligere. Samtidig kender jeg jo fuglelivet i samme referenceområde gennem mine nu foreløbig fem års Vibeundersøgelser, de fleste år suppleret med optællinger af også de andre landbrugsfugle i månederne marts til og med juni. På mine daglige ture, ser jeg gang på gang, hvordan landmændene handler mis med naturen i et omfang, man nok skal være dagligt vidne til at forstå omfanget af. Jeg har i denne vinter fulgt med i, hvordan markernes lavninger med den rigelige nedbør i månederne november, december, januar og nu også i februar, efterhånden er blevet godt fyldte af vand. Tørvejrsperioder ind imellem får vandstanden til at synke, men nye regnvejr får atter vandstanden til at stige. Under januars frostperiode, så jeg også, at så snart jorden kunne bære maskinkraft, så rykkede landmændene ud for at forny drænene på de mest oversvømmede steder, selvfølgelig med det formål at blive de temporære oversvømmelser kvit. I mit Vibeprojekt har haft mantraet The wetter, the better og frit oversat det til dansk: Jo vådere, jo Vibere. For jeg har jo set, hvordan de fugtige lavninger var af helt vital betydning for Vibekyllingernes overlevelse og fordeling i landskabet. Derfor vil Her ses mit ca. 1250 ha store undersøgelsesfelt vest for Svendborg. Geofyn
I dette landbrugsland har jeg indtil nu undersøgt fuglelivet minutiøst i 10 markblokke, benævnt M0-M9 og indtegnet på nedenstående kort fra Geofyn. I 2015 var der kun ynglende Viber tilbage i M3, M5 og M9. i vejviseren. Vandet vil på de allerede vintergrønne marker nedsætte væksten og efterlade mere åbne brikker i mosaikken samtidig med, at de kan være den altafgørende faktor for overlevelsen af Vibekyllingerne og de andre trængte landbrugsfugle og deres yngel. Her kan fuglene nemlig færdes og fouragere blandt den forsinkede afgrødes meterhøje omgivelser. Agerhønens kyllinger kan pikke ukrudtsfrø, Sanglærkens andetkuld kan få gode betingelser osv., regnorme vil som proteinrigt fødegrundlag for en lang række fugle være tilgængelig nær overfladen, der her ikke skorper ind som et panser. Tænk sig også, hvis disse lavninger kunne friholdes for drænsrør, eftersåning, sprøjtegift og handelsgødning, så ville det naturlige dyreliv kunne få et tiltrængt kunstigt åndedræt i deres dødskamp mod strukturændringernes følgevirkninger. Luftfoto (2014) over området. De 10 markblokke, hvor jeg foretager mine Vibetællinger er påført kortet. Geofyn. Udover blot at registrere de fugtige lavninger i de markerede markblokke, har jeg søgt at dække hele området, og er kommet frem til det imponerende store tal: Der er mindst 114 småsøer derude lige nu! Det være sig vandansamlinger af blot et stuegulvs størrelse til deciderede småsøer på måske at omfang af en hektar. Disse oversvømmelser er med til at give området karakter. Tænk sig, at vores land ville se sådan ud, hvis ikke det var så gennemdrænet. Disse temporært vandfyldte lave områder tilfører landskabet en variation, man ellers skal spejde langt efter Det synes som en såkaldt win-win situation: 1) Miljøet ville blive forskånet for CO2, da det jo ofte drejer sig om humusholdige og marginale jorder, 2) landmanden vil slippe for meget bøvl med dræning og forsinket jordbehandling og såning på ukurante tidspunkter, 3) det naturlige fugle- og øvrige dyreliv få bedre vilkår, 4) landskabet vil kunne opsamle og forsinke fremtidens forventede større regnmængder og 5) vi vil alle få større oplevelser af et rigere dyreliv og et varieret landskab ude i det åbne land, som Danmark er så rig på. Jeg besluttede derfor at dokumentere de mange temporært vandholdige lave områder ude i markerne. Der var mindst 116 af dem. Kun spontant opståede vandsamlinger er medtaget, ikke gravede mergelgrave, jægervanillekranse, gadekær eller lignende. Jeg plottede dem ind på et kort, dels nummereret i mine 10 markblokke (44 i alt), dels udenfor, fortløbende 1-72. Derefter tog jeg i felten over nogen tid og lavede et fotodokumentationsark af de oversvømmede partier.
Billedskema. Følger nummereringen fra kortet på foregående side. M 1, nr. 1 26/1 2016 M 2, nr. 1 26/1 2016 M 2, nr. 2 20/11 2015 M 2, nr. 2-3 27/12 2015 M 2, nr. 4 26/1 2016 M 2. nr. 5. 9/2 2016. For M 2, nr. 6. 9/2 2016. Bag M 2 nr. 7. 1/2 2016 M 3, nr. 1 26/1 2016 M 3. nr. 2. 9/2 2016 M 4, nr. 1. 28/11 2015 M 4, nr. 2 9/2 2016 M 4, nr. 3. 4/2 2016
M 5, nr. 1 26/1 2016 M 5, nr. 2. 8/2 2016 M 5, nr. 3. 28/12 2015 M 5, nr. 4. 9/2 2016. Bag M 5, nr. 5 26/1 2016 M 5, nr. 6. 8/2 2016 M 6, nr. 1 28/1 2016 M 6, nr. 2. 8/2 2016 M 6, nr. 3 28/1 2016 M 6, nr. 4. 8/2 2016 M 6, nr. 5-6 28/1 2016 M 6, nr. 5-6 28/1 2016 M 6, nr. 7. 8/2 2016 M 6, nr. 8. 8/2 2016 M 6, nr. 9. 8/2 2016 M 7, nr. 1 26/1 2016 M 7, nr. 2 26/1 2016 M 7, nr. 3 26/1 2016 M 7, nr. 4-5 1/2 2016 M 7, nr. 5 1/2 2016 M 7, nr. 6. 4/2 2016 Dræn M 7. Nr.6. 8/2 2016 Dræn M 7, nr. 7. 8/2 2016 M 7, nr. 8 26/1 2016 M 7, nr. 9 1/2 2016
M 8, nr. 1. 8/2 2016 M 8, nr. 2. 8/2 2016 M 8. Nr. 3. 8/2 2016 M 0, nr. 1. 6/1 2016 først M 0 nr. 2 28/1 2016 M 0. Nr. 3. 8/2 2016 M 0.Nr.4.18/1 2016 Dræn Fortløbende blå numre 1. 4/2 2016 2. 8/2 2016 3. 8/2 2016 4. 8/2 2016 5. 8/2 2016. Udtørret 6. 9/2 2016 7. 8/2 2016. Bagerst 8. 4/2 2016 9. 4/2 2016 10. 4./2 2016 11. 4/2 2016 12. 4/2 2016 13. 8/2 2016 14. 4/2 2016 15. 4/2 2016 16 26/1 2016 17 26/1 2016 18. 28/1 2016
19. 8/2 2016 20. 16/11 2015 21-22. Fjernt 26/1 2016 22. 8/2 2016 23-25. 26/1 2016 24. 8/2 2016 25. 8/2 2016 26 8/2 2016 27. 26/1 2016. Drænes 28. 28/1 2016 Drænes 29 26/1 2016 30. 7/2 2016 31. 8/2 2016 32. 28/1 2016 33. 28/1 2016 Bagerst 34 og 35. 28/1 2016 35. 8/2 2016 36. 9/2 2016 37. 1/2 2016 38. 9/2 2016 venstre 39. 28/1 2016 højre 40. 38-40. 28/1 2016 41. 1/2 2016 42 1/2 2016 43. 1/2 2016 44. 28/1 2016 45. 28/1 2016 46. 28/1 2016 47. 2/2 2016 48. 8/2 2016
49. 9/2 2016 50. 9/2 2016 51. 8/2 2016 51-52. 2/2 2016 53 54-55. 28/1 2016 55 56-57 1/2 2016 57. 9/2 2016 58. 10/2 2016 59 1/2 2016 60. 1/2 2016 61. 1/2 2016 62. 28/1 2016 63. 26/1 2016 64. 26/1 2016 65. 26/1 2016 66 Bagerst, 27/12 2015 67. Bag dræn 28/1 2016 68. 18/1 2016. Drænes 69. 2/2 2016 70. 28/1 2016 71. 26/1 2016 72. 4/2 20126. Drænes
Så vidt mine naturpolitiske bevæggrunde og strøtanker, men jeg ville gerne have dem diskuteret. Kan denne omfattende øvelse overhovedet bruges til noget? Er det rigtigt, at disse fugtige lavninger kan være med til at styrke mangfoldigheden blandt fugle, andre dyr og planter? Jeg har tidligere i min Vibealarm! Opdatering 2014 af Vibeforår i landbrugslandet udarbejdet et kort over området med de drænsarbejder, der de fire første undersøgelsesår blev foretaget. Dette kort har jeg nu suppleret med denne sæsons foreløbige nye drænsinitiativer, vist på kortet herunder: Fremtidens nedbør i Danmark Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 mm og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede. Den årlige nedbør vil stige med 1,6% for det milde scenarie og 6.9 % for det høje scenarie i 2081-2100 i forhold til referenceperioden 1986-2005 Med øget nedbør, kan man ikke blive ved med at dræne sig ud af problemerne. Problemer, der i nogen udstrækning er selvskabte med jordpakning, der er en irreversibel følge af stadig tungere gyllevogne og landbrugsmaskiner. I min rapport Vibealarm! Opdatering 2014 af Vibeforår i landbrugslandet havde jeg en faktaboks om dræning. Den var et uddrag fra DCE notatet (2014) Udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding. Her hedder det bl. a. Såfremt plet- og omdræning ikke kan gennemføres på grund af for store sætninger af jorden og/eller nye miljøkrav til vandløbene må dyrkningen ekstensiveres eller arealerne må anvendes til vådområder, etc. I min Manual til flere Viber på markerne, fastslår jeg, at de såkaldte Vibelavninger (et ud af 15 Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt se Katalog over naturtiltag i marken Dette katalog handler om, hvilke naturtiltag man kan etablere på omdriftsarealerne i landbruget) kan etableres på støtteberettigede arealer, blot de ikke overskrider 10 % af markens samlede areal. Kort over mit undersøgelsesområde med 29 drænsarbejder vist med rød prik. DMI oplister i deres statistikker et stadig stigende nedbørsmønster, således hedder det under overskriften: Tænk, om man kunne vinde gehør for, at de mange fugtige lavninger kunne få lov til atter at blive en del af den naturlige hydrologi derude i landbrugslandet. I fred for drænsarbejde. Niels Andersen, DOF-Fyn, medlem nr. 3572
Supplerende kilder: Andersen, N. 2015: Et lille lys i mørket. Opdatering 2015 af Vibeforår landbrugslandet. http://pub.dof.dk/dof/rapport/et_lille_lys_i.pdf Andersen, N. 2014: Vibe-alarm! Webpublikation, tilgængelig her på DOF-Fyns hjemmeside. http://www.doffyn.dk/pages/newsshow.php?id=196 Andersen, N 2013: Vibeforår i landbrugslandet. Opdatering 2013. http://www.doffyn.dk/upload/file/vibeforr_i_landbrugslandet_opdatering_2 013.pdf dræns virke som vand-afleder fra marker. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. december 2013 http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/udgivelser/notater_2014/draennotat_ DCE endelig.pdf http://www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/danmark/nedboer/ Danmark har i årtier vendt viben ryggen. Af Jan Skriver. http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1462 Våde forår er vand på vibens mølle. Af Jan Skriver. http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1461 Ejrnæs, R. Katalog over naturtiltag i marken Århus Universitet Faktaark om naturtiltag i marken. Læs om de forskellige tiltag der kan etableres. Faktaarkene indeholder praktiske oplysninger med en beskrivelse af hensigtsmæssig etablering, placering, formål med de enkelte tiltag samt hvordan man kan se, om tiltaget har den ønskede effekt. Tiltagene kan etableres inden for rammerne af reglerne for Grundbetaling, så længe nogle enkle regler overholdes. Mange af disse faktaark er lavet som led i projektet Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget udførelse og effekt, som er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og SEGES gennemført med støtte fra 15. juni fonden. PDF PDF Vibelavning Lærkepletter Samlet PDF til udprintning. Kronvang, Brian et al: Udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding - og de naturlige og menneskeskabte faktorer som influerer på