Multifunktionelle jordfordelinger nyhed eller gammel vin på nye flasker? Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet
Det er god vin. Perspektivrig gentænkning af den klassiske forhandlingsbaserede metode til ejendomsudfomning og tilpasningen med mange deltagere. Fremgangsmåden ejendomsudformning har været anvendt gennem 250 år til udskiftning, magelæg, udstykningsprogrammer i by og på land Jordfordelingsloven i Danmark har med sine projekter sine 1926 altid medvirket til at skabe lokal vækst og udvikling og inddraget andre lokalt synlige interesser i forhandlingerne, som kan medvirke ved jordomlægningerne.
Multifunktionel jordfordeling som det skal forstås her. Jordfordeling er en forhandlingsbaseret planlægningsproces hvor lodsejere sammen med en planlægger udvikler deres lokale landbrugsområde gennem omarrondering. Fonde og offentlige myndigheder med forstand på og vilje til at købe og sælge jord samt udbetale erstatninger kan styre/påvirke procesen. Kernen i forhandlingerne deltagernes fremtidsønsker og fokus på arealbytte så de rette ejere får de rette arealer i besiddelse Multifunktionel jordfordeling= omarrondering med mange samtidige lokale formål.
Historiens vingesus: 1. 1800 tallet 2. 1900 tallet 3. Siden 1970 og frem til i dag 4. VÆKST orienteret PLANLOV og/eller ny landbrugsreform?
249 år med landinspektører i dansk landskabs og ejendomsforvaltning I Kgl Reskript af 7. marts 1768 nævnes ordet landinspektør første gang de skal inspicere de ved udskiftningerne tjenestgørende landmålere og være opmålingskyndige og med landøkonomisk indsigt. Ved Kgl. Reskript af 9. juli 1768 approberes ansættelsen af de 2 første danske landinspektører, Johan Jørgen Berner og Christian Freiderich Westerholt. Som embedsmand med en årlig løn af kongens kasse på hhv 1200 og 900 rigsdaler. Næste år skal vi da holde et ordentligt 250 års jubilæum!
Den første landbrugsreform 1781 til slutning af 1800 tallet opdyrknings og opmålingsperioden. Udskiftningen på eksisterende dyrkningsjorder Udflytningen af landbrugsbygninger. Opmåling af heder og overdrev opdyrkning førte til nye ejendomme og stigning i ejendomsantal.
Den anden landbrugsreform 1899 1960érne udstykningstiden. Stigning i antal landbrugsejendomme 1899 1960 toppede med 200.000. Første husmandslovgivning i 1899. Jordpuljer fra jordlovene i 1919, fortsat indvinding og afvanding helt op til efter 2nden verdenskrig.
Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Beskyttelsen af den gode landbrugsjord og landskabet mod urbaniseret byggeri. Landzonerne forbeholdt jord og skovbrugserhvervets frie strukturviklingen fra 1969 undtagelsesbestemmelser for jordbrugserhvervene i anden areallovgivning.
Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Støttes af den fysiske planlægning med tilbehør som værner om de gode landbrugsjorder. Adskillelse af sammenhæng mellem bygninger og omkring liggende jorder. Biotopbærende skel forsvinder ved jordomlægninger og markveje tilsvarende
Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Koncentration af ejerskab til jorden Større ejendomme og bedrifter. Bedrift afløser ejendomsfokus / 86. Sammenhæng mellem udstykningsloven og landbrugsloven Løbende lempelse af de jordpolitiske regler i landbrugslovgivningens bestemmelser om afstands og samdriftsbestemmelser, ejendoms og bedriftstørrelser, krav til egen drift og ejerskab.
Den tredje landbrugsreform fra 1969: Regionplanperiodens ejendomsudvikling. Ekstensivering af dyrkningsjord til natur / 88: (naturforvaltning, VMP2, Grøn Vækst, skovrejsning). Frisættelse af stort antal nedlagte og nedstykkede ejendomme til ekstensiv drift, urbanisereret beboelse og erhverv Vellykket planlægning den animalske produktion sted (En fremtidig Landbrugspolitik fra 1977).
Fremtidens Planlægning i det åbne land
Fremtidens Planlægning i det åbne land
Metoden:
Ejendomsmæssig Forundersøgelse Områdets: *Topografi og jordbundkvalitet *Lokale aktuelle landbrugsdata (arrondering, alder, ejendoms og brugstørrelser, produktionsstruktur) *Øvrige arealinteresser og plandata *Adgangs og trafikale forhold. *Afvanding og dræning *Stedlig forhandlingsvilje *Offentlige og Fondes jordpuljer. PLAN 1 Forhandlingsproces og planopbygning: Rejsning af jordfordelingssag Indledende møde Analyse af lokal landbrugsstruktur Jordfordelingsoverenskomst køb/salgengangserstatning Nyfordeling af landbrugsjorden *Ekspanderende heltidsproducenter *Sikring af udbygningsmuligheder *Lodsejeres villighed overfor bytte *Offentlige projektinteresser og ekstensivering/intensivering, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse *Tilpasning af ejendomsforhold til ændret afvanding og vandløbsforvaltning Opbygning af PLAN 2 * *Offentlige og Fondes jordpuljer. *Tilgængelig jordpulje: nedlægningsjord nedtrapningsjord byttejord Fremskaffelse af jordpulje Forhandling om alternativer *Landbrugsmæssige målsætninger for omarrondering *Driftsgrenes særlige jordbehov *Fremskaffelse af yderligere puljejord *Særlige løsninger for ikke heltidsbrug *Omlægninger med mere jordmobilitet *Løbende revison af målfastlæggelse
Faktorer der påvirker jordmobiliteten i et område *Lokal planlægningskapacitet: forhandlingsvante landinspektør eller anden planlægger med ejendomsretlig indsigt. sekretariatisbetjent jordfordelingskommíssion udstationeret statslig planlægger *Velfungerende lodsejerudvalg: repræsentere forskellige kategorier af generelle landbrugsinteresser repræsenter forskellige typer af lodsejere *Lodsejeres kendskab til fordele: kontant afregning ved afhændelse vederlagsfri deltagelser mulighed for forbedring af såvel heltidsejendom/bedrift som deltidsejendom KENDSKAB OG KAPACITET JORDPULJE LANDBRUGS STRUKTURELLE FORHOLD *Offentlige afhændelse af arealer: jordfondsarealer til strukturforbedring for meget erhvervet jord til naturgenopretning, miljøforbedring skovrejsning, grundvandsbeskyttelse mv. *Landbrugsstrukturelle jordpuljer: *Lokal markedssituation Overefterspørgsel på suppleringsjor modsat underefterspørgsel Købere til marginale landbrugsjorder eller naturområder. *Vanskelig arronderingsstruktur: Oprindelig dårlig udskiftning Gennemskærende strækningsanlæg. Årtiers forudgående strukturudvikling, Harmoniproblemer (Gødningshåndtering, maskin vesteringer, og egen grovfoder produktion). Mindst to af tre faktorer skal være tilstede for at skabe jordmobilitet i et område
Grundlæggende research på ejendomsniveau og ved forundersøgelser
Lodsejerforhandlinger 0ne Stop Shopping og aftaleindgåelse
Lodsejerforhandlinger. Forstå, respekter og tag udgangspunkt i ejernes fremtidsønsker. Vil du købe, bytte eller sælge jord Tænk kreativt og spil sammen med disse ejeres fremtidsønsker bytte gårder. Overvej/ tilbyd udflytning for lodsejere, der vil investere tungt i nye produktionsanlæg Accepter at ting tager tid og intet løses ved store offentlige møder Fonde, offentlige myndigheder kan sagtens være med, hvis de kan udøve samme beslutningseffektivitet som kræves af lodsejerne.
Lodsejerforhandlinger One Stop Shopping og aftaleindgåelse
Lodsejerudvalg
Lodsejermøder
Ny VÆKST planlov eller en fjerde landbrugsreform?
Udbygning af industrielt landbrug med tilhørende industriel landbrugstrafik i de offentlige vejsystemer. Samspil med energiproduktion, naturgenopretning og miljøforbedring.
Fremtidig kommuneplanlægning (biogas husdyranlæg) Placeringshensyn (produktion forædling) Planlægningsmæssige hensyn Transporthensyn
Ekstensivering af landbrug Skabelse af mere natur i ådale, ved åbning af rørlagte vandløb. Sikring af grundvand Biodiversitetsmål på ejendomsniveau relativ naturpligt på landbrugsejendomme
Afvikling af helårsbeboelse Nedlæggelse af landsbyer og landsbylignende bebyggelse Fjernelse af forkert beliggende enkeltboliger ved veje og i intensive udbringslandskaber Tilbageflytning til større bysamfund,
markante behov for arronderingsforbedring.også i dag. 1922 i Sønderjylland: (oprydning efter de kongerigske enklaver og tysk jordpolitik 1864 1920): Case med landmand, der har 22 lodder med hestevogn. Denne var medvirkende til første danske jordfordelinglov i 1926. 2014 i Skive Kommune: (oprydning efter Regionplanperioden og dansk jordpolitik 1973 i dag): Case med heltidslandbrug med over 40 lodder med moderne traktorer og markredskaber og med kommuneveje som interne produktinsveje ( markveje ).
Nye landbrugs og boligenheder i landbrugsog naturzoner? Genåbne udstykningsmulighed for nye typer af bosættelses og produktionsenheder? Boliger i naturområder og naturzoner? Boliger i grundvandsbeskyttelsesområder? Kunne skabe selvfinancierende ekstensivering af landbrugsområder?
En planlægningsmodel for landzonen: 1) Hvordan og hvor man fortsat skal udbygge landbrugets produktionskapacitet 2) Hvor man skal miljøtilpasse den landbrugsmæssige aktivitet. 3) Hvor skal den landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensiveres. 4) Hvor skal foretages udflytning af landbrug fra sårbare landskaber og eventuelt rejses skov? 5) Hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker til øget bosætning og yderlige erhvervsmæssig lokalisering i landzonen. 6) Hvor ligger de bygninger (bolig erhverv) der skal nedrives for at undgå visuelt forfald eller forkert i forhold til omgivelser.
Jordfordeling et unikt fænomen i dansk landskabsforvaltning Forhandling i øjenhøjde med de berørte Forbilledlig enkel administration overenskomst og kendelse Bør spille sammen med sammenhængende overordnet planlægning. Policyplan mellem Kommuneplanen og Lokalplanen/Ejendomsniveauet. Lokal landbrugsplan, udviklingsplan, områdeplan, masterplan, helhedsplan? Hvad skal barnet hedde?
Den nye VÆKST planlægning i det åbne land er:.en samfundsmæssig indsats i det åbne land som med kortlægning, udvikling og forvaltning af de faste ejendomme og som laver om på ejendomsstruktur og de hertil stedfæstede rettigheder. Jorder skal lægges om til større ejendomme og bedrifter, landbrugsjord skal ekstensiveres, vandstande skal hæves og geografisk varierende rettigheder til gødskning og sprøjtning Der skal udvikles nye ejendomme til bosætning, andre erhverv, turisme og rekreation, vandressource mv. Om den videre implementering kan kaldes en ny landbrugsreform eller VÆKST orienteret FYSISK PLANLÆGNING er måske ligegyldigt..og opgaven kalder fortsat på forhandlingsplanlagt ejendomsudformning og mere jordfordeling
Det er god vin. Perspektivrig gentænkning af den klassiske forhandlingsbaserede metode til ejendomsudfomning og tilpasningen med mange deltagere. Fremgangsmåden ejendomsudformning har været anvendt gennem 250 år til udskiftning, magelæg, udstykningsprogrammer i by og på land Jordfordelingsloven i Danmark har med sine projekter sine 1926 altid medvirket til at skabe lokal vækst og udvikling og inddraget andre lokalt synlige interesser i forhandlingerne, som kan medvirke ved jordomlægningerne. TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Vækstreserve i ny jordfordeling
Megen litteratur om metode, viden og effekt: