Den gode genoptræning

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet af den gode genoptræning. Patienter, borgere og behandlere er således gået sammen om at sætte fokus på rammerne og indholdet for den gode genoptræningsindsats. I fællesskab har de fire organisationer igennem de seneste år stået for en undersøgelse om kommunernes træning (genoptræning og vedligeholdelsestræning). Målet med undersøgelsen er at sætte fokus på områder, hvor træningen kan forbedres. Spørgsmålene belyser på forskellig vis kvaliteten på genoptræningsområdet, herunder kvaliteten i genoptræningsplanerne, ventetid til genoptræning, visitationen og kørselsordninger. I denne pjece præsenterer vi resultaterne af den seneste undersøgelse fra efteråret 2011. Resultaterne ledsages af baggrundsinformation og anbefalinger. Vi håber, at pjecen vil være til inspiration for alle, som arbejder med genoptræning og vedligeholdelsestræning og som har interesse i en forbedret indsats. Med venlig hilsen Danske Fysioterapeuter Johnny Kuhr Danske Handicaporganisationer Stig Langvad Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg Ældre Sagen Bjarne Hastrup 3

Bedre genoptræningsplaner Langt flere patienter får en genoptræningsplan end tidligere. Det er positivt, men dels er der stadig for mange patienter med behov for genoptræning, der sendes hjem uden en genoptræningsplan, og dels har genoptræningsplanen alene værdi, hvis den lever op til Folketingets intention om at skabe sammenhæng og kvalitet i indsatsen. Det er nødvendigt, at der sker en grundig beskrivelse af patientens funktionsevne, også på aktivitets- og deltagelsesniveau. Det drejer sig om at have et balanceret forhold mellem det, patienten har mulighed for, og det, patienten gerne vil. Det forudsætter, at man på sygehuset fagligt kan vurdere patientens genoptræningsbehov. Hvis det ikke sker, risikerer borgeren at miste retten til at blive trænet, kommunerne får en opgave, der ikke er finansieret, og der kommer i sidste ende endnu mere pres på den kommunale vedligeholdelses- og genoptræning. Kommunernes vurdering af genoptræningsplanerne Kommunerne er blevet bedt om på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er ikke-anvendelige og 10 er fuldt anvendelige at vurdere de genoptræningsplaner, som de modtager fra sygehusene. Ingen af kommunerne finder, at genoptræningsplanerne er fuldt ud anvendelige (vurdering 10), mens 18 procent finder anvendeligheden under middel (vurdering 1-5). Samtidig finder ingen af kommunerne, at genoptræningsplanerne altid eller næsten altid (vurdering 9-10) beskriver borgerens funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau. 49 procent svarer, at det sker i under halvdelen af tilfældene (vurdering 1-5). Konklusionen er derfor, at der er stort behov for forbedring på området. En tidligere undersøgelse fra Ergoterapeutforeningen viser, at kvaliteten i genoptræningsplanerne stiger, hvis det er ergoterapeuter og fysioterapeuter, der udfærdiger planerne. Derfor bør sygehusene sikre, at ergoterapeuter og fysioterapeuter altid inddrages i de nødvendige udredninger af patienternes funktionsevne ikke mindst i forhold til aktivitet og deltagelse. 4

Figur 1. Hvor ofte beskriver genoptræningsplanen den ældre borgers funktionsevne på aktivitets- og deltagelsesniveau? Du bedes vurdere hyppigheden på en skala fra 1-10, hvor 1 er aldrig og 10 er altid 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle 2% 4% 24% 20% 22% 16% 1% 2% Hovedstaden 4% 36% 2 4% Sjælland 12% 18% 24% 24% 24% Syddanmark 18% 27% 41% Midtjylland 42% 21% Nordjylland 27% 36% 36% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke Figur 2. Hvor anvendelige er de genoptræningsplaner, som I får fra sygehusene i øjeblikket? Du bedes vurdere anvendeligheden på en skala fra 1-10, hvor 1 er ikke-anvendelige og 10 er fuldt anvendelige. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle 6% 12% 37% 28% 4% 1% Hovedstaden 18% 36% 21% 4% Sjælland 12% 2 6% 2 24% Syddanmark 4 27% Midtjylland 32% 37% Nordjylland 4 36% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ved ikke 5

Kortere ventetider Efter indlæggelse kan ventetider i kommunerne af patienten opleves som et unødvendigt og frustrerende brud i behandlingsindsatsen. Ventetid forringer muligheden for at få den maksimale effekt af træningen og derfor også generhvervelse af funktionsevnen. Ventetid kan i sidste ende betyde længere og sværere rehabilitering og dermed større udgifter for samfundet. Der er med andre ord meget at vinde ved en hurtig og effektiv indsats. De fire organisationer anbefaler, at ventetiden på genoptræning og vedligeholdelsestræning maksimalt er én uge på genoptræning og vedligeholdelsestræning. Sundhedslov Genoptræning efter Sundhedsloven er genoptræning efter udskrivelse fra hospital. Det kan f.eks. være genoptræning efter en operation. Servicelov Genoptræning efter Serviceloven er genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse. Det kan f.eks. være genoptræning af en ældre efter længere tids influenza. Vedligeholdende træning efter Serviceloven kræver heller ikke hospitalsindlæggelse, men handler om at fastholde funktionsevnen hos borgere. Det kan f.eks. være ældre, der skal kunne gå på trapper. Kommunen har ansvaret for alle typer træning. Undersøgelsen viser, at ventetiderne svinger på de forskellige typer af træning fra kommune til kommune. Generelt er ventetiderne alt for lange. Værst ser det ud med genoptræning og vedligeholdelsestræning, hvor kun henholdsvis 19 og 20 procent af kommunerne kan tilbyde træning inden for en uge. Kun i ca. en tredjedel (32 procent) af landets kommuner kan borgerne forvente at komme til genoptræning inden for en uge, når de bliver udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan. Figur 3. Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdende træning efter serviceloven/genoptræning efter serviceloven og genoptræning efter Sundhedsloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Vedligeholdende træning 20% 31% 2 3% 3% 3% 2% 2% Servicelov 1 42% 23% 1% 3% 1 3% 3% Sundhedslov 32% 53% 4% 1% 4% 1% Op til 1 uger Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke 6

7

Specialrettede tilbud Genoptræning retter sig mod en lang række diagnoser og deraf følgende forskellige behov for træning. Som på resten af sundhedsområdet gælder det derfor også her, at indsatsen er mest vellykket, når tilbuddet er målrettet de specifikke diagnoser. I lighed med specialeplanlægning på sygehusene bør der også i kommunerne sikres et tilstrækkeligt antal af patienter: Genoptræningen bør have tilstrækkeligt patientvolumen for at sikre det nødvendige faglige erfaringsgrundlag og dermed kvalitetsudvikling. Det betyder, at den enkelte kommune ikke nødvendigvis har tilstrækkelig kapacitet til at tilbyde alle patientkategorier et kvalificeret tilbud. Mange kommuner særligt i hovedstadsområdet har allerede organiseret genoptræningen for nogle grupper patienter sammen med andre kommuner. Undersøgelsen viser: De specialtilrettede genoptræningstilbud, som flest af de adspurgte kommuner har oprettet, retter sig mod diagnoserne KOL, ryglidelser, ortopædkirurgi og apopleksi. Undersøgelsen siger ikke noget om det kvalitative indhold af de specialrettede tilbud. De specialtilrettede genoptræningstilbud, som færrest af de adspurgte kommuner har oprettet, retter sig mod diagnoserne cancer (55 procent) og demens (18 procent). Kommunerne går kun i begrænset omfang sammen om de specialrettede tilbud. Langt de fleste af de specialrettede tilbud er oprettet i egen kommune. Region Hovedstaden er den region, hvor flest kommuner har oprettet specialrettede tilbud til stort set alle diagnoserne. Omvendt er Region Midtjylland den region, hvor færrest kommuner generelt har oprettet specialrettede tilbud til de angivne diagnoser. 8

Visitation Kun 61 procent af kommunerne visiterer til genoptræning i forbindelse med visitation til hjemmehjælp. Det er stort set uændret i forhold til 2010, hvor det tilsvarende tal var 58 procent. Det er uforståeligt, at næsten halvdelen af kommunerne fortsat afskærer sig fra at overveje træning af borgerne til et bedre funktionsniveau, før de tilbyder personlig eller praktisk hjælp. Behovet for træning bør altid indgå i vurderingen af behovet for personlig og praktisk hjælp, og alle med dårlig funktionsevne efter sygdom eller en ulykke bør have mulighed for at blive trænet og dermed klare sig selv. Gøres det rigtigt, er der både økonomiske og menneskelige gevinster at hente, da borgerne bliver mere selvhjulpne, opnår øget livskvalitet og bliver mindre afhængige af offentlig hjælp. Mange kommunale projekter viser, at borgere, der visiteres til aktivitet, deltagelse og træning i stedet for passiv hjælp, når de søger om hjemmehjælpsydelser, helt eller delvist kan genvinde funktionsevnen og derved igen kan varetage daglige gøremål eller klare sig med mindre hjælp/støtte. Når træningen tager udgangspunkt i mål, som borgeren opstiller sammen med kommunens medarbejdere (f.eks. selv at tage bad, tage tøj på, lave mad, gå tur med hunden eller deltage i fritidsaktiviteter) øges livskvaliteten. Borgeren bliver ofte selv i stand til at kunne klare de opgaver i dagligdagen, som sygdom eller anden svækkelse har sat en stopper for. Projekterne konkluderer samstemmende, at træning kan betale sig både økonomisk og menneskeligt. Figur 4. Kan visitator, når der første gang visiteres til praktisk og personlig hjælp, visitere til træning i jeres kommune? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle 61% 38% 1% Hovedstaden 50% 50% Sjælland 82% 18% Syddanmark 5 41% Midtjylland 58% 42% Nordjylland 64% 27% Ja Nej Ved ikke 9

Befordring Det er frivilligt for den enkelte kommune, om de vil tilbyde en kørselsordning for de borgere, der ikke selv har mulighed for at transportere sig til og fra kommunal træning i forbindelse med sygdom/handicap, der ikke kræver sygehusbehandling. Det er også frivilligt om den enkelte kommune vil opkræve betaling fra borgerne for kørslen. Mange borgere med behov for træning har ikke selv mulighed for at arrangere transport, f.eks. pga. et handicap eller nedsat gangfunktion. Vi ved også, at nogle borgere ikke har råd til at betale for kørsel, hver gang de skal til træning. Derfor er det vigtigt, at kommunerne ikke bare stiller den nødvendige træning til rådighed. De skal også sørge for, at borgerne kan nå frem til træningslokalerne og til en overkommelig pris. Ellers bliver resultatet, at de borgere, der egentlig har størst behov for træning, reelt er afskåret fra at bruge den. Undersøgelsen viser, at mange kommuner ikke lever op til de krav. Undersøgelsen viser, at 13 procent af kommunerne slet ikke tilbyder kørsel til og fra de kommunale genoptræningstilbud. Flere og flere kommuner har brugerbetaling på de kommunale kørselsordninger til og fra genoptræningen. I 39 procent af landets kommuner må borgere, der ikke selv kan transportere sig til og fra genoptræning, betale mere end 25 kr. I 2010 var dette tilfældet i 34 procent af kommunerne. Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af kommuner, hvor der ikke er nogen egenbetaling for kørsel til og fra genoptræning, er faldet. I 2010 var der ingen egenbetaling i 32 procent af kommunerne. I 2011 tilbød kun 27 procent af kommunerne kørsel uden egenbetaling. Figur 5. Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter serviceloven? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle 2011 27% 2% 21% 17% 16% 7% Alle 2010 32% 6% 21% 20% 8% Alle 2009 38% 16% 1 10% 3% 6% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang 35-50 kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke 10

Anbefalinger God genoptræning har stor betydning. Det er vigtigt, at der ikke er ventetid. Det er vigtigt, at grundlaget for genoptræningen er fagligt funderet og sker med udgangspunkt i den nyeste viden og evidens og den enkelte borgers ønsker og behov. Det er vigtigt, at borgerne inddrages i at fastsætte mål for genoptræningsindsatsen. Ældre Sagen, Ergoterapeut foreningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer anbefaler, at ergoterapeuter og fysioterapeuter får det primære ansvar for udarbejdelse af genoptræningsplaner flere kommuner indgår samarbejdsaftaler med andre kommuner om specialrettede genoptræningstilbud kommunerne arbejder målrettet for at få ventetiden til genoptræning og vedligeholdelsestræning ned på maksimalt én uge kommunerne vurderer behovet for træning, samtidig med der visiteres til kompenserende ydelser kommunerne opgør og informerer om ventetider til genoptræning og vedligeholdelsestræning kommunerne tilbyder gratis kørselsordninger til og fra kommunal træning, så alle borgere med behov for træning også kan gøre brug af den kommunerne arbejder på et evidensbaseret grundlag, hvor forskning og kvalitetsudvikling indgår i det daglige arbejde træningsindsatsen sker i sammenhæng med de øvrige indsatser over for den enkelte borger, og at kommuner og regioner målrettet arbejder med at skabe sammenhængende forløb for borgerne 11

God genoptræning forudsætter et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle aktører. Et af formålene med kommunalreformen var at bringe genoptræningsindsatsen tættere på den enkelte borgers dagligdag, hvorfor kommunerne overtog hovedansvaret på området. Det har skærpet kravene til sammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsen og kommunerne, som bl.a. skal skabes ved hjælp af genoptræningsplanerne. Fire organisationer har fundet sammen for i fællesskab at belyse nogle af de største udfordringer på træningsområdet efter kommunalreformen. Find rapporten og læs mere på www.fysio.dk www.handicap.dk www.etf.dk www.aeldresagen.dk Udgivet januar 2012 af: Danske Fysioterapeuter Danske Handicaporganisationer Ergoterapeutforeningen Ældre Sagen Omslag og opsætning: GrafikDesign/Ida Magdalene Tryk: Toptryk