Rundskrivelse nr. 07/07

Relaterede dokumenter
Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Side 0. SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED - samtidig med efterløn

Ansøgning om drift af selvstændig virksomhed 400 timer om året i efterlønsperioden

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Lidt om baggrunden for at svare på spørgsmål om selvstændig virksomhed

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED

Selvstændig... bibeskæftigelse

Rundskrivelse nr. 27/04

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Rundskrivelse nr. 57/07

Aktiviteter som selvstændig samtidig med dagpenge

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig virksomhed

Rundskrivelse nr. 44/02

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

MedleM som selvstændig

Selvstændig virksomhed og efterløn

Rundskrivelse nr. 77/06

Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Redegørelse for vejledende svar på spørgsmål vedrørende reglerne om ophør ved bortforpagtning i relation til EU-reformen

Om at være kombinationsforsikret

Aktiviteter som selvstændig samtidig med dagpenge

EFTERLØN og Fremtidens Arbejdsmarked Reform Udarbejdet af a-kassemedarbejdere til a-kassemedarbejdere Redigeret juli 2019

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle PROSAs A-kasse. Selvstændig virksomhed og dagpenge

Rundskrivelse nr. 81/03

Efterløn For dig som er født efter Efterlønsbevis efterløn pensionsmodregning skattefri præmie mens du er på efterløn

2 års reglen og den skattefri præmie

Ofte stillede spørgsmål til a-kassen. Læs og få svar på de ofte stillede spørgsmål til a-kassen.

Denne pjece er nr. 3 i serien A-kasseinformation fra PROSAs a-kasse. Forbundet af IT-professionelle. Nr. 1. Værd at vide om ledighed

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

Om beregning af dagpenge eller efterløn til selvstændige

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Definition af selvstændig virksomhed pr. 1. oktober 2018

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Om at være kombinationsforsikret

effektiv sikring af selvstændige

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Få svar på dine spørgsmål

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Rundskrivelse nr. 45/08

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Rundskrivelse nr. 15/07

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

EFTERLØNS KOMPAS DIN GUIDE TIL EFTERLØNSSYSTEMET. side 1 - Efterlønskompasset

KEN nr af 19/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2019

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Om ret til dagpenge når du driver selvstændig virksomhed

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

KEN nr af 06/10/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 1. maj Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge

Skrivelse om ændring af vejledning om fleksibel efterløn

så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste

Definition af selvstændig virksomhed pr. 1. oktober 2018

Information til ledige med selvstændig virksomhed

Eksempel på I/S-kontrakt for interessentskab

LOKALETILSKUD - REGNSKABSKEMA

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

krifa.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem.

Vejledning om tilbagebetaling af tilskud ved kommerciel udnyttelse af resultater opnået med tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram.

Vejledning om godkendelse af praktisk erfaring ved optagelse i ejendomsmæglerregisteret

Foto: Jakob Carlsen. GUIDE Når du vil starte selvstændig virksomhed

så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste

Frit valg. Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Om ret til dagpenge ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

KONTRAKTBILAG 11. Krav om uddannelses- og praktikaftaler

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem.

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige medlemmer og vores svar på dem.

Sygedagpenge - Forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende

Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Til denne hovedregel findes dog 2 undtagelser, som definerer en 2-aktivitet som en selvstændig bibeskæftigelse.

Arbejdsløshedsdagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Vejledning om kommerciel tilbagebetaling af tilskud til fremme af innovation og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren

Rundskrivelse nr. 88/03

Tilsagn om tilskud for 2014 til oprettelse af den lokale aktionsgruppe og udvikling af den lokale udviklingsstrategi

Transkript:

Rundskrivelse nr. 07/07 8. februar 2007 Afgørelser om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer eller enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed, i efterlønsperioden. Denne rundskrivelse indeholder en beskrivelse af direktoratets hidtidige praksis og anden information i forbindelse med, at a-kasserne fra 1. januar 2007 har kompetence til at give tilladelse til bibeskæftigelse inden for 400- timers-ordningen og enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed. Reglerne findes i a-lovens 74 g og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med tilhørende vejledning. 1. Generelt om bibeskæftigelse indenfor 400 timer i perioden med efterløn Der er tre typesituationer, når der søges om en tilladelse. For alle tre situationer gælder, at der ikke kan gives tilladelse med tilbagevirkende kraft, men tidligst med virkning fra det tidspunkt hvor a-kassen har modtaget medlemmets ansøgning, og hvor medlemmet opfylder betingelserne for ordningen. Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Vores sag 07-25-0001 MGJ Kontor Efterløn A. Påbegyndelse af ny virksomhed Tilladelse til en ny virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400-timersordningen i efterlønsperioden kan gives, hvis medlemmets beskrivelse af virksomheden godtgør, at den varigt kan holdes inden for rammerne af ordningen. Ved en præcis beskrivelse af virksomheden forstås en opgørelse over egne og ansattes arbejdsopgaver, antallet af disse, betalingen pr. opgave, kundegrundlaget, annoncering m.v. Dertil kommer timeforbrug ved administrative opgaver, fx fakturering, bogføring, rengøring, transport o.a. B. Fortsat drift af en virksomhed, der allerede ligger inden for rammerne Tilladelse kan gives, hvis man inden overgangen til efterløn har drevet virksomheden i et omfang, der ligger inden for rammerne af ordningen. Det anses dermed sandsynliggjort, at virksomheden også i perioden med efterløn vil kunne holdes under 400 timer årligt og med et dækningsbidrag 1 (DB 1) på op til 61.873 kr. pr. regnskabsår (2007-niveau). Det forudsætter, at der i øvrigt er sandsynliggjort en varig afgrænsning af virksomheden, således at medlemmet ikke alene ved sin egen beslutning herom kan øge omfanget af virksomheden ud over det tilladte i efterlønsperioden.

C. Virksomheden nedbringes ved overgangen til efterløn Der kan også gives tilladelse i tilfælde, hvor man kan dokumentere nedbringelse af såvel timeforbrug som dækningsbidrag 1 (DB 1) i en virksomhed, der inden overgang til efterløn har oversteget rammerne af ordningen. Virksomheden skal være varigt nedbragt og må således ikke kunne overstige rammerne af ordningen i efterlønsperioden. Virksomhedens omfang før og efter overgangen til efterløn skal beskrives således, at a-kassen får grundlag for at vurdere omfanget af den påtænkte reduktion, og om denne er tilstrækkelig for at kunne få tilladelsen. Dokumentationen kan fx ske ved at fremlægge en salgskontrakt eller en bortforpagtningsaftale. Er nedbringelsen sket ved indskrænkning af åbningstiden, kan dokumentationen fx bestå af kopi af annonceringen af den nye åbningstid. Er der tale om "ikke-fysisk" virksomhed, vil dokumentation kunne bestå af kopi af breve til kunder om samarbejdets ophør. 2. Vurdering af virksomhedens omfang I alle tre situationer, skal medlemmet på forhånd have givet en detaljeret og realistisk beskrivelse af virksomhedens drift med indtægter og vareforbrug, der er normale i forhold til brancheoplysninger og i forhold til omfanget af annonceringen for virksomheden (kundegrundlaget). A. Tidsforbrug Hvis man anvender anden arbejdskraft i virksomheden, eksempelvis en maskinstation, revisor, o.l., skal disses tidsforbrug indgå i opgørelsen af arbejdstiden i virksomheden. Ens egen erklæring om at holde virksomheden inden for rammerne anses ikke for en sandsynliggørelse af omfanget, idet omfanget hermed alene hviler på ens egen beslutning om, hvorvidt omfanget af arbejdsindsatsen i virksomheden skal være på fuldtid eller deltid. Oplysninger om, at virksomheden alene drives i få uger om året, er ligeledes at betragte som pågældendes egen erklæring om virksomhedens omfang. Det kan dog indgå i vurderingen, at der holdes ferie i et begrænset antal uger om året, og at virksomheden dermed kan være lukket i ferien. Da medlemmet skal sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid i perioden med efterløn kan holdes inden for rammerne af ordningen, tages der udgangspunkt i de maksimale angivelser i beskrivelsen af virksomheden. Hvis medlemmet fx oplyser 4-6 arbejdsopgaver pr. år, tages der udgangspunkt i 6 arbejdsopgaver pr. år. 2/10

B. Dækningsbidrag 1 (DB 1) Ved indtægt forstås dækningsbidrag 1 (DB 1). DB 1 er nettoomsætningen fratrukket vareforbrug - også kaldet direkte eller variable omkostninger. Hvad, der kan betragtes som virksomhedens vareforbrug, afhænger af, hvilken type virksomhed der er tale om. Men det vil altid være sådan, at disse omkostninger varierer sammen med omsætningen. Virksomhedens indtægt må som hovedregel ikke overstige det tilladte beløb i noget regnskabsår i efterlønsperioden. Hvis man indtil overgangen til efterløn har drevet selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse i mindst 1 regnskabsår, kan man søge om at få forhøjet DB 1 i overgangsåret. Ansøgningen skal indgives inden overgangen til efterløn. Driver et medlem selvstændig virksomhed i form af et interessentskab, skal indtægten opgøres i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden. Det fremgår udtrykkeligt af reglerne, at oplysninger om virksomhedens indtægt skal være attesteret af en registreret revisor, en statsautoriseret revisor eller en særligt sagkyndig, der er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv jf. 31, i bekendtgørelse nr. 1200 af 9. december 2005 om Støtteordning for yngre jordbrugere. Listen over de særligt sagkyndige revideres jævnligt, oplysninger om hvem der er godkendte fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv. Medlemmet skal desuden efter forespørgsel fremlægge en attesteret specifikation af den attesterede indtægt. Tilladelse til videreførelse af en bibeskæftigelse, der har været drevet i et eller flere regnskabsår, kan ikke gives, uden at der foreligger korrekt attestation. En revisorattest kan ikke anerkendes, hvis revisoren har taget forbehold af nogen art, eller hvis revisor har deponeret sin bestalling. Ligeledes anerkendes en revisorattest ikke, hvis revisor må antages at være inhabil eller har attesteret for egen virksomhed. Ved den årlige oplysning om indtægt i virksomheden skal a-kassen være opmærksom på, at det er den indtægtsgrænse, der gjaldt på datoen for regnskabsårets afslutning, medlemmet skal overholde. Har virksomheden før været drevet med en nærmere angivet indtjening i forhold til et nærmere angivet aktivitetsniveau, vil dette forhold oftest danne grundlag for virksomhedens indtjening i perioden med efterløn. Hvis indtjeningen i forholdet til aktivitet og omsætning ændrer sig væsentligt ved overgangen til efterløn, bør a-kassen undersøge dette nærmere, inden en tilladelse gives. 3/10

C. Annoncering Der er typisk givet tilladelse, når der kun er annonceret i mindre grad for virksomheden, fx ved annoncering i lokale telefonbøger o.l. Derudover er der typisk givet tilladelse, når der alene er annonceret på Internettet ved opstart eller fortsat drift af virksomheder, der tidligere har været drevet inden for de tilladte rammer. Det er dog en betingelse, at der er klare rammer for driften af virksomheden, således at der ikke udbydes varer eller tjenesteydelser, som giver mulighed for et timeforbrug og et DB 1, der ligger over rammerne for ordningen. 3. A-kassens vurdering af sagen Når medlemmet henvender sig om drift af selvstændig virksomhed inden for 400 timer, skal a-kassen vejlede medlemmet om mulighederne herfor. A- kassen skal anvende de almindelige regler ved afgrænsningen af, om der er tale om selvstændig virksomhed. A-kassen bør også vejlede om; reglerne om fradrag for beskæftigelsen, reglerne om dækningsbidrag 1, kravet om attestation af regnskaber muligheden for forhøjet dækningsbidrag 1 for overgangsåret, og muligheden for at ophøre med drift af selvstændig virksomhed, ved eventuelt afslag på ansøgningen. A-kassen skal vurdere medlemmets oplysninger og indhente alle andre relevante oplysninger, til brug for en vurdering af sagen. A. A-kassens oplysning af sagen, søgemuligheder Ud over medlemmets egne oplysninger, kan a-kassen fx finde yderligere oplysninger følgende steder: For oplysninger om antal ha pr. matrikel nr. henvises til: www.vurdering.skat.dk/ejendomsvurdering For oplysninger om de registrerede og statsautoriserede revisorer, enkelte CVR. nr., anpartshavere, virksomhedens formål, branche, aktionærer o.l. henvises til: www.virk.dk og www.cvr.dk For oplysninger om landbrugs besætninger i form af kvæg, svin, får o.l. herunder art, antal, alder, nuværende besætning og tidligere besætning henvises til: www.glr-chr.dk/pls/glrchr/chr$.menu 4/10

For oplysninger om godkendte særligt sagkyndige henvises til Direktoratet for Fødeerhverv. Som bilag vedlægges liste over særligt sagkyndige fra 25. oktober 2006. For oplysninger om praksis og vejledning i sagens behandling henvises herudover til: www.adir.dk 4. Direktoratets praksis Nedenstående gennemgang er generel og fordelt på brancher. For yderligere beskrivelse af direktoratets praksis henvises til Arbejdsmarkedspladsens Videnbank (ARVID). A. Fiskeri Der er tale om fangst fra små fartøjer, hvor fangstområdet er geografisk afgrænset, eller hvor fangstmetoden er afgrænset til enten kroge, garn eller ruser og med fangst af enkelte fiskearter samt mindre bifangster. Ifølge oplysninger om fangstture, fangstmetoder, kvoter for bierhvervsfiskere, kilopris for fisketyper og evt. sæsonafgrænsning overstiger det forventede timeforbrug inkl. tid til transport og administration m.v. og den forventede indtægt ikke det tilladte for ordningen. Medlemmets oplysninger om bådens størrelse, geografisk fangstområde, kvotens størrelse, fangstmetode, og lignende har ikke sandsynliggjort, at den samlede arbejdstid varigt i perioden med efterløn kan holdes under 400 timer pr. år, virksomhedens indtægt har tidligere været over det tilladte for ordningen, og der ikke er fremlagt dokumentation for en varig nedbringelse af DB 1. B. Landbrug Der er typisk tale om mindre landbrug, men der kan være udsving i timeforbruget, afhængig af arten af dyreholdet og hvilke afgrøder som dyrkes. Er der dyrehold på landbruget, afhænger tilladelsen af arten og antallet af dyr, ligesom det indgår i vurderingen, at der ved dyrehold altid i et eller andet omfang indgår dagligt tilsyn. Arealstørrelsen og besætningen af dyr er så stor, at opgaverne med pasning og tilsyn af dyrene samt pløjning og såning m.v. af markerne ikke vurderes at kunne varetages inden for rammerne af ordningen, når oplysningerne sammenholdes med det normale for branchen. 5/10

Hvad angår tidsforbruget tages der bl.a. udgangspunkt i praksis i sager om opfyldelse af beskæftigelseskravet, oplysninger om tidsforbrug og forventet indtægt fra landbrugets organisationer, samt normtimetal jf. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1200 af 9. december 2005 om støtteordning for yngre jordbrugere. Der gives afslag, når medlemmets DB 1 er over rammerne for ordningen. Udbetaling af EU- støtte medregnes i nettoomsætningen. Har landbruget været medlemmets hovedbeskæftigelse, og ophører medlemmet med hovedbeskæftigelsen ved bortforpagtning eller udlejning, skal kravene i direktoratets bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse være opfyldt. Er der derimod tale om nedbringelse af en bibeskæftigelse, skal bortforpagtningen/udlejningen alene være gældende i hele perioden med efterløn. C. Terapeuter/alternative behandlere Antallet af patienter er lavt, og der annonceres normalt ikke eller kun begrænset - efter patienter. Virksomheden drives typisk fra bopælen, og åbningstiden er ofte begrænset til 1-2 dage om ugen i få timer eller til behandling af en allerede eksisterende fast patientkreds. Åbningstiden i virksomheden og antallet af behandlinger har et stort omfang.. Timeprisen sammenholdt med antallet af behandlinger gør, at DB 1 ved virksomheden må forventes at komme over rammerne for ordningen Direktoratet har til brug for afgørelserne, i det omfang det har været muligt, sammenlignet det almindelige tidsforbrug pr. behandling og timepriser for behandlingerne. Endelig vil aftaler med sygesikringen, Falck og andre større virksomheder tale imod en tilladelse, idet omfanget af kundegrundlaget så må antages at være uden klare grænser, som begrænser virksomheden. D. Salg/butik Der er tale om salg til en lille fast kundekreds, hvor salget foregår fra bopælen eller en mindre forretning med begrænset åbningstid. 6/10

Der sker kun begrænset annoncering i telefonbog eller lignende, og varerne er typisk af speciel interesse for en begrænset kundekreds (helse-the, genbrug m.v.). Regnskaberne for årene før overgang til efterløn viser et DB1 over det tilladte, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at indtægten i virksomheden fremover ikke kan overstige det tilladte. Oplysningerne om åbningstid, antal markedsdage m.v. viser, at arbejdet i virksomheden alt sammenholdt, ikke varigt kan holdes inden for 400 timer pr. år. Typisk gives der også afslag ved salg i virksomhedsformer, hvor medlemmets omsætning er afhængig af andres arbejdsindsats. Eksempelvis ved home-party salg med uddannelse af nye sælgere, hvorfra medlemmet opnår provision af de nye sælgeres omsætning E. Kunstnere Der er tale om en virksomhed, hvor aktiviteten gennem flere år har været af begrænset omfang, eller hvor medlemmets forventning til aktivitetsniveau er begrænset og detaljeret beskrevet. Virksomheden drives typisk fra bopælen og har ikke været medlemmernes hovedbeskæftigelse. Medlemmet bruger få timer på virksomheden, og omsætningen har gennem en længere periode været meget lav. Sager giver ofte problemer i forhold til dokumentation for, at arbejdstiden kan holdes under 400 timer pr. år. Tilladelse gives derfor typisk i tilfælde, hvor medlemmet kan dokumentere, at virksomheden hidtil har været holdt under grænserne gennem en længere periode. Endvidere er der givet tilladelse til forfattervirksomhed, hvor virksomheden har været begrænset til færdiggørelse af et påbegyndt værk eller revidering af enkelte allerede færdiggjorte værker. Der gives afslag i de tilfælde, hvor antallet af arbejdstimer, antallet af udstillinger og antallet af producerede værker har et omfang som gør, at arbejdet ikke varigt i perioden med efterløn kan holdes inden for 400 timer pr. år. Endvidere gives der afslag i de tilfælde, hvor antallet af arbejdstimer til produktion kan holdes under 400 timer pr. år, men tidsforbruget til udstil- 7/10

ling, administration og transport gør, at virksomheden ikke kan holdes inden for 400 timer pr. år. Der gives også afslag i tilfælde, hvor antallet af udbudte værker sammenholdt med prisen på værkerne gør, at indtægten ved virksomheden må forventes at overstiger det tilladte. Endelig gives der afslag, hvis medlemmets kunstneriske virksomhed er på et så professionelt og kvalitetsmæssigt højt niveau, at det ikke findes sandsynligt, at medlemmet varigt kan holde DB 1 og timeforbruget under det tilladte. F. Udlejning Der er typisk tale om ganske små udlejningsejendomme, hvor udlejer ifølge lejekontrakten ikke står for indvendig eller udvendig vedligeholdelse, og hvor DB 1 ikke tidligere har oversteget det tilladte. Der er endvidere givet tilladelse til udlejning af værelser i turistsæsonen, hvis der er tale om udlejning af få værelser i en meget begrænset periode, og lejer selv forestår størstedelen af forplejningen, og hvor der i øvrigt ikke er annonceret for ubegrænset udlejning via turistforening eller andre formidlere af eksempelvis bed and breakfast ophold. Der er givet afslag, når antallet af udlejningsejendomme og antallet af lejere gør, at arbejdet med at administrere ejendommen ikke varigt i perioden med efterløn kan holdes inden for 400 timer pr. år. Endvidere er der givet afslag i de tilfælde, hvor medlemmet varetager andre opgaver end selve udlejningen, f.eks. som vicevært m.v., og timeforbruget herved overstiger 400 timer pr. år, samt hvor virksomhedens samlede timeforbrug varigt i perioden med efterløn overstiger rammerne for ordningen, f.eks. timer ved vedligeholdelse udført af anden arbejdskraft. Endelig gives der afslag, hvis DB 1 overstiger det tilladte. I den forbindelse gøres opmærksom på, at vareforbruget ved udlejning typisk alene vil bestå af ejendomsskat, forsikringer og almindelige vedligeholdelsesudgifter. Større udgifter ved udbedring/renovering af ejendommen kan således ikke anses for et vareforbrug, der kan modregnes lejeindtægten i perioden med efterløn. G. Konsulenter/liberale erhverv Der er typisk tale om få faste kunder, som der kun udføres mindre bestillingsopgaver for. 8/10

Ofte har medlemmet drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Ved overgangen til efterløn har medlemmet sandsynliggjort, at virksomheden er nedbragt til en beskæftigelse, der kan holdes under 400 timer årligt og med et DB 1 inden for rammerne af ordningen. Nedbringelsen af virksomheden er dokumenteret ved opsigelse af tidligere kundekreds og dokumentation for timeforbrug hos nuværende kunder. Ved påbegyndelse af en virksomhed som konsulent skal tidsforbruget dokumenteres ved en præcis beskrivelse af kundekredsen, arbejdsopgaverne, nettoomsætningen og vareforbruget, eventuelt suppleret med oplysninger fra kunder. Åbningstiden eller antallet af kunder er så omfattende, at arbejdet varigt i perioden med efterløn ikke vil kunne udføres inden for 400 timer pr. år. Oplysningerne om antallet af kunder og timeprisen medfører, at indtægten ved virksomheden vil være over det tilladte for ordningen. Vareforbruget skønnes betragteligt højere end tidligere eller højere end normalen for branchen. 5. Generelt om enkeltstående arbejdsopgave med karakter af selvstændig virksomhed Arbejdsopgaven skal klart fremstå som værende enkeltstående, og medlemmet skal ansøge inden påbegyndelse af opgaven. Medlemmet skal klart beskrive omfanget og arten af opgaven, herunder om opgaven kan udføres inden for 400 timer og inden for en periode på højst 6 måneder. Praksis Nedenstående gennemgang er generel. For yderligere beskrivelse af direktoratets praksis henvises til Arbejdsmarkedspladsens Videnbank (ARVID). Tilladelse er givet, når medlemmet klart har angivet begyndelsesdato og forventet slutdato på opgaven, og der er tale om en mindre opgave, der efter beskrivelsen sandsynligvis kan afsluttes inden for 6 måneder. Typisk er der givet tilladelse, når der er tale om en enkelt opgave for en specifik kunde, og den kan udføres inden for de angivne rammer. Som en undtagelse er der efter en konkret vurdering givet tilladelse til afvikling af en virksomhed efter afdød ægtefælle, hvor medlemmet ikke deltager i 9/10

den egentlige drift af virksomheden, men alene har opgaver relateret til afviklingen af virksomheden. Der gives afslag, når der er tale om afvikling af medlemmets egne igangværende virksomhed. Der gives også afslag, når medlemmet har foretaget handlinger, der tyder på etablering af vedvarende virksomhed. Endelig gives der afslag, når medlemmet tidligere har søgt om tilladelse til enkeltstående arbejdsopgave med karakter af selvstændig virksomhed til samme type opgave. 6. Erstatning af tidligere rundskrivelser Samtidig erstattes følgende: Rundskrivelse nr. 8 af 28. januar 2000 om praksis vedrørende selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer i perioden med efterløn og overgangsydelse. Rundskrivelse nr. 9 af 10. februar 2006 om indstillinger fra a- kasserne vedrørende selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse inden for 400 timer i efterlønsperioden. Med venlig hilsen Marianne Graff Jørgensen ekspeditionssekretær 38 14 84 86 10/10