Spørgsmål og svar i kontrolleret forsøg: Mentor til unge i match 2 uden uddannelse og job

Spørgsmål og svar i kontrolleret forsøg: Mentor til unge i match 2 uden uddannelse og job 08.8.2012 Hvor registreres tid, som mentor har haft sammen med flere unge på én gang? Svar. Denne tid registreres under Øvrig tid. Hvis fx en mentor har haft en times samvær med 4 unge på samme tid registreres denne time under Øvrig tid. 08.8.2012 Målingen Konteret tid hvad står det for? Svar. Den viser andelen af uger, hvor mentor har registreret en kontakt med den unge målt i procent. 27.6.2012 Skal det noteres i forsøgets IT værktøj, hvis en fra kontrolgruppen får tilknyttet mentor? Svar. Det er føjet ind i progressionsspørgsmålene for kontrolgruppen. Her skal både deltager og kontrolgruppe ved forsøgets start og hver 3. måned krydse af, om de har fået tilknyttet en mentor. Tanken er, at vi den vej kan følge med i hvor stor en andel af kontrolgruppen i hvert jobcenter, der får tilknyttet en mentor. Det er desuden en god idé, også at notere det internt i jobcentret, så jobcentret hele tiden har et overblik over antallet. Hvis der benyttes mentor til unge i kontrolgruppen må det ikke være mentorer, der er afsat til forsøget. Mentorforbruget skal holdes ude af forsøgsmidlerne og registreres som sædvanlig praksis ligesom der gives 50 pct. refusion efter sædvanlig praksis. 02.7.2012 Hvad ligger under Øvrig tid i forsøgsindsats i it registreringsværktøjet: Svar. Her indtastes antal timer i løbet af den pågældende uge, som mentor har brugt på mentor relaterede opgaver, som ikke direkte er knyttet til en bestemt ung person. Det kan fx være møder med jobcentret, andre forvaltninger/myndigheder, andre mentorer, transporttid, indtastning i it værktøj mv., som har betydning for opgaven som mentor. Opgaver der ikke er relateret til mentoropgaven skal ikke indtastes. Tid forbundet med deltagelse i kurser og supervision indtastes særskilt i et underfelt. 27.6.2012 Kan bevillingen anvendes til refusion af timer, som mentor bruger på mentorkurser og supervision. Svar. Nej det kan det ikke. Det skyldes, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til dette. Der ydes altså ikke refusion for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i kurser og supervision. Bevillingen kan kun anvendes til udgifter der normalt kan trække refusion hjem på, når I anvender mentor efter LAB. Bevillingen kan altså anvendes til kontakt med den unge og øvrig hjælp til den unge fx besidder ved møder med den unge. Derudover kan bevillingen anvendes til øvrig tid, hvis der er tale om mentorrelaterede opgaver. Det kan fx være møder med jobcentret, andre forvaltninger/myndigheder, andre mentorer, transporttid, indtastning i it værktøj mv., som har betydning for opgaven som mentor. Der er tale om en konkret vurdering om en opgave, som ikke direkte er knyttet til den unge, falder ind under øvrig tid. Timerne som mentor bruger på kurser og supervision skal registreres i it værktøjet alligevel, hvor der er en særlig gruppe under Øvrig tid. 06.6.2012 Vedr. registrering af mentorindsats i sagsbehandlernes system, Opera: Skal de unge med forsøgsmentor stadig registreres i Opera med mentorindsats Altså 1

udover i det særlige registreringsværktøj? Svar: Nej. Skal der laves en normal mentorbevillingsblanket eller er der fritagelse herfor, ligesom der er fritagelse for, at sagsbehandlerne fastsætter mentortimetallet? Svar: Nej Er der stadig pligt til at registrere mentorbevillingerne i Opera ligesom de almindelige bevillinger jf. databekendtgørelsen? Svar: Nej 27.6.2012 Kan mentorer for unge i deltagergruppe også være mentor for unge i kontrolgruppen. F.eks. hvis der ikke er nok mentortimer til dem i deltagergruppen? Svar: Mentorerne i forsøget må ikke anvendes til unge i kontrolgruppen. De skal være mentorer for unge i deltagergruppen. De kan derimod også godt være mentorer for unge der slet ikke er omfattet af forsøget. 30.5.2012 Hvornår og hvor ofte skal spørgeskemaet med progressionsspørgsmål til mentees gennemføres/udfyldes? Svar: Spørgeskemaet skal udfyldes ved den første samtale efter lodtrækningen. Det er både deltagergruppens unge og kontrolgruppens unge, som skal svare på spørgsmålene. Sagsbehandleren skal være til stede for evt. at hjælpe med at forstå spørgsmålene. Spørgsmålene skal derefter besvares ved hver 3. måneders jobsamtale, der holdes i jobcentret. Både deltagergruppen og kontrolgruppen skal besvare. Kontrolgruppen kan evt. besvare spørgsmålene på en papirudgave som sagsbehandleren efterfølgende taster ind i it værktøjet. Der er oprettet en persongruppemarkering til brug for at kunne følge de 2 grupper i WorkBase og Opera. 30.5.2012 Hvordan håndterer vi, hvis nogle unge slet ikke ønsker at deltage i projektet (hverken som deltager eller kontrolgruppe). Skal de registreres i registreringsværktøjet? Svar: Ja alle unge i målgruppen skal registreres i itværktøjet. Hvis den unge er i målgruppen, indtastes den unges cpr.nr i it værktøjet ved første kontakt. Computeren trækker herefter lod. Hvis den unge bliver udtrukket til deltagergruppen, skal den unge tilbydes en mentor. Nogle unge vil måske som første reaktion ikke have lyst til at få en mentor, og de har ret til at sige nej. Det er dog erfaringen fra pilotfasen at langt hovedparten gerne vil have en mentor og jobcentrene skal naturligvis forsøge at motivere den unge. Unge som kommer i deltagergruppen, forbliver i denne gruppe resten af forsøget. Unge som kommer i kontrolgruppen, forbliver også i denne gruppe resten af forsøget. 30.5.2012 Hvornår kan vi få adgang til registreringsværktøjet? Svar: Det kan I allerede nu. Alle jobcentre skal sende mailadresser på de sagsbehandlere, som skal have adgang til registreringsværktøjet. Så vil beskæftigelsesregionen oprette dem i test systemet. 30.5.2012 Er der erfaringer/materiale fra de to pilotjobcentre mht. hvordan de unge kan motiveres til at deltage? (Erfaringer a la: Hvad er godt at sige til de unge? Hvilke udtryk er det vi skal bruge?) Hvornår kan materialet forventes klar? Svar: Sammen med de to pilotjobcentre laver beskæftigelsesregionerne en kort skriftlig erfaringsopsamling, som sendes til de øvrige jobcentre i forsøget ultimo 2

juni. 02.7.2012 Hvad med borgere som undervejs i forsøgsperioden kommer i fængsel eller skal på barsel ophører de, eller skal de blive i forsøget? Svar: Borgere der går på barsel eller kommer i fængsel skal som udgangspunkt ophøres. Hvis der er tale om korte afsoninger, kan jobcentret dog vurdere, om det giver mening af fortsætte i forsøget uden stop. 22.5.2012 Hvordan måles progression, når de unge er i job/uddannelse? Og skal den overhovedet måles derefter? Svar: Der skal kun stilles progressionsspørgsmål til de unge, så længe de modtager kontanthjælp. Når de enten er startet i uddannelse eller i job, skal de ikke længere svare på progressionsspørgsmålene. 22.5.2012 Er der mulighed for, at mentor kan stille progressionsspørgsmål? Svar: Spørgsmålene skal besvares sammen med sagsbehandler ved første samtale i forsøget og herefter ved 3 måneders jobsamtalerne. 02.7.2012 Hvis jobcentret gerne vil taste deres borgere ind i systemet på forhånd altså før samtalen (ikke mere end et par dage før samtalen). Kunne man forestille sig den mulighed, at en borger kan undtages efter indtastning, hvis det viser sig til samtale, at vedkommende burde være undtaget? Svar: Det er ikke muligt at undtage en borger efter borgeren er tastet ind i systemet. Vi ønsker derfor en praksis hvor jobcentret foretager en grundig vurdering af hvorvidt borgeren bør undtages eller ej, før de taster borgeren ind i it værktøjet. 27.6.2012 Hvordan håndterer vi ophør i forsøget, før mentortilknytning har fundet sted? Svar: Vi forsøger i it registreringsværktøjet at lave en mulighed for at ophøre borgere i forsøget før de har fået tilknyttet en mentor. 27.6.2012 Jobcentret er nødt til at indkøbe mobiltelefoner til mentorerne, da det er et grundvilkår for forsøgets implementering, at mentor og den unge kan komme i kontakt med hinanden via telefon og sms. Kan udgiften dækkes via forsøgets bevilling? Svar: Det vil ikke blive muligt at få godtgjort jobcentrets udgifter til køb af mobiltelefoner over forsøgets bevilling. Det skyldes, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til dette. Derudover kræver Rigsrevisionen, at materiel købt for statslige projektmidler, skal indsamles af staten efter projektets afslutning. Det kan blive til mange mobiltelefoner etc., som AMS og Beskæftigelsesregionerne derefter skal sikre indsamling af, og deslige en for stor del af bevillingen, der risikerer at blive anvendt til materiale, der ikke nødvendigvis kan findes anvendelse for efterfølgende. Jobcentret vil få udgifter forbundet med at stille arbejdsstationer (fx computere) til rådighed for mentorerne. Det udgående arbejde for mentorerne harmonerer muligvis bedst med, at der bliver tale om at indkøbe nogle bærbare computere. Kan der ydes tilskud til udgiften via forsøgets bevilling? Svar: Det vil ikke blive muligt at få godtgjort jobcentrets udgifter til køb af computer over forsøgets bevilling. Det skyldes, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til dette. Derudover kræver Rigsrevisionen, at materiel købt for statslige projektmidler, skal indsamles af staten efter projektets afslutning. Det kan blive til mange mobiltelefoner etc., som AMS og Beskæftigelsesregionerne derefter skal sikre indsamling af, og deslige en for stor del af bevillingen, der risikerer at blive anvendt til materiale, der ikke nødvendigvis kan findes anvendelse for efterfølgende. 27.6.2012 Kan unge under integrationsloven deltage i forsøget? Svar: Unge under integrationsloven er ikke omfattet af LAB lovens 3

forsøgsbekendtgørelse og de kan derfor ikke deltage i forsøget. 22.3.2012 Hvad sker der med de personer i forsøget, der fylder 30 år i løbet af indsatsperioden? Fortsætter de desuagtet i forsøget eller? Svar: Man fortsætter, selvom man fylder 30 i løbet af forsøget. Man må bare ikke være fyldt 30, når man udvælges til forsøget. 24.1.2012 Hvis den unge bliver match 1 eller match 3 undervejs, ryger man så ud af forsøget? Svar: Nej. Den unge kan beholde mentor, når mentor er blevet tildelt mens den unge var i match 2. Der vil blive målt på om den unge får en ugentlig kontakt, så længe den unge har en mentor. Alle der en gang er udtrukket som deltager/kontrol i forsøget vil indgå i evalueringen. 27.6.2012 Hvilke uddannelser indgår i succeskriterierne? Svar: Uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistik: 9. eller 10. klasse Almen Gymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser 24.1.2012 Vil der være nogen, som kun kan få mentor i kort tid, hvis de kommer sent ind i forsøget? Svar: Alle kommer tidligt ind i forsøget dvs. de udtrækkes inden for de første 3 måneder. Da forsøget løber i 16 måneder, vil alle unge i forsøget kunne få mentor i op til 12 måneder. 24.1.2012 Kan bevillingen bruges til at aflønne mentorer, når de er på kursus? Svar: Nej. Bevillingen kan kun bruges til de udgifter, der normalt kan trække refusion hjem på, når I anvender mentor efter LAB. Bevillingen vil dog også kunne finansiere det kommunale kursus mht. forplejning og evt. oplægsholdere inden for jobcentrets loft på 3 mio. kr. Udgifter til fx taxakørsel og lommepenge (et mindre beløb som mentor kan gøre godt med over for den unge) kan ikke refunderes jf. gældende regler om refusion, hvorfor bevillingen ikke kan anvendes hertil. 24.1.2012 Hvis 20 af de 100 i deltagergruppen ikke ønsker en mentor, kan vi så tage yderligere 20 ind? Svar: Nej. Da vi ønsker samme praksis omkring at tilbyde og motivere de unge til en mentor vil jobcentrene i udgangspunktet ikke kunne får flere end 100 ind i deltagergruppen. 24.1.2012 Er det et krav, at sagsbehandlere, der sidder med D og K holdes adskilt? Svar: Nej. For at undgå at deltagergruppe og kontrolgruppe får samme indsats anbefales det, at sagsbehandlere, der har deltagergruppen ikke også har kontrolgruppen og omvendt, men der stilles ikke et formelt krav herom. 24.1.2012 Kan jobcenteret købe mentorer i byen hos private aktører? Svar: Jobcentret skal sikre at de unge får den kontakt de har behov for hos mentor, og som minimum en ugentlig kontakt. Jobcentret kan godt købe mentorer i byen, men de skal nøje overveje, hvordan de vil styre forsøget, således at deltagergruppen får den nødvendige indsats. 24.1.2012 Skal der udpeges en mentorrepræsentant, som skal indgå i styregruppen? 4

Svar: Det er frivilligt. 24.1.2012 Kan vi organisere udtræk til D og K for de største kommuner, således at det kun er fx hver femte ung, der trækkes lod om til D og K Svar: Ja 24.1.2012 Hvad skal mentor gøre, hvis de opdager, at den unge er kriminel eller andre etiske dilemmaer? Svar: Spørgsmål om grænser for tavshedspligt kommer til at indgå i det centrale kursus for mentorer. 24.1.2012 Skal kommunerne stille supervision til rådighed for mentorerne eller er det nok med coaching? Svar: Kommunerne skal stille supervision til rådighed. Det vil være muligt for flere jobcentre at gå sammen om at stille supervision til rådighed. 24.1.2012 Må mentor være ansat i fleksjob eller løntilskud? Svar: Det skal være kvalifikationerne hos mentor, der er afgørende for ansættelsen. Mentor kan godt være ansat i fleksjob, såfremt personen kan leve op til de krav der er i ansættelsen, men jobcentret må ikke basere sit projekt på fleksjobbere. Mentor kan ikke være ansat i job med løntilskud, da det er midlertidigt og da beskæftigede i løntilskud er forpligtet til at søge ordinære job. 24.1.2012 Hvornår er det centrale og kommunale kursus? Svar: Sidst i august/først i september. Tidligere for pilotjobcentre. 24.1.2012 Skal der være en egentlig ansøgning for at være med i forsøget? Svar: Ja. AMS udarbejder en skabelon. 24.1.2012 Hvis en ung har en mentor efter serviceloven (støttekontaktperson) kan den unge så deltage i forsøget? Svar: Ja. Hvis den unge har en støttekontaktperson efter servicelovens 85 og 99 skal rollefordelingen mellem mentorer og denne aftales. 24.1.2012 Skal den unge sideløbende med mentorstøtte deltage i relevante tilbud? Svar: Ja 24.1.2012 Hvordan ved mentor hvilke tilbud den unge skal deltage i? Svar. Mentor skal understøtte jobplanen og skal løbende være i dialog med den unges sagsbehandler i jobcentret. Når mentor møder den unge første gang, har mentor læst lidt info om den unge udarbejdet af jobcentret. 20.6.2012 Hvor lang tid kører forsøget? Svar: Forsøget kører 16 måneder. Det forventes at starte august 2012 og slutte november 2013. Forsøget forventes at gå i gang medio august 2012. Der er løbende indtag over tre måneder altså 15. august 15.november jobcenteret har en måned til at finde en mentor til den unge, og den unge skal have mulighed for at få mentor i op til et år. Det betyder, at forsøget slutter den 15. december 2013. 12.1.2012 Er det både for unge, der er i tilbud og unge der er mellem tilbud? Svar: Ja, både unge, som er i et tilbud, og unge som ikke er i tilbud, er omfattet af forsøget. 12.1.2012 Er der et minimum/maksimum i forhold til hvor længe den unge kan bevilges mentor? Svar: Nej, men der skal være ugentlig kontakt mellem den unge og mentor. jobcentrene skal sikre, at der er ugentlig kontakt uafhængigt af hvilken timeløn, som mentor aflønnes med. Det vil være forskelligt fra jobcenter til jobcenter, hvor mange mentorer de ansætter til forsøget. 21.6.2012 Og kan jobcentret være med til at beslutte, hvornår indsatsen skal stoppe for den enkelte og dermed skabe mulighed for at en ny ung kan få en socialmentor? 5

Svar: Jobcenteret beslutter i samråd men den unge og mentor, hvornår mentorstøtten skal stoppe. Idéen er, at den unge skal i gang med en uddannelse, og mentorstøtten skal vare ind til at den unge er kommet godt i gang med uddannelse. 12.1.2012 Er der et minimum i forhold til hvor mange timer, der kan bevilges til den unge pr uge. Svar: Nej det er der ikke, men mentor skal have kontakt med den unge hver uge. Kan kommunen fra centralt hold fastlægge et ugentligt timetal? Svar: Ja, det kan de godt, men det skal være individuelt begrundet. 12.1.2012 Er der loft over timepris for mentor? Svar: Nej, det er der ikke. Jobcentret skal dog sikre, at 100 unge får tilbudt en mentor, og der skal være ugentlig kontakt mellem den unge og mentor. 12.1.2012 Hvad med de unge der i forvejen har en social mentor. Skal de registers i registreringsværkstøjet. Hvis de skal, risikerer de at få to sociale mentorer. Svar: Unge, der i forvejen har en social mentor skal ikke indgå i forsøget. Dvs. der skal ikke trækkes lod om deltager og kontrolgruppe for disse unge. 12.1.2012 Hvordan udvælges der 100 unge til forsøget? Tilfældigt? I Aalborg var der i november 2011 ca. 900 unge i match 2 (jobindsats), og de er som udgangspunkt alle omfattet af forsøgets målgruppe. Hvordan udvælges de 100? I den rækkefølge de indtastes i registreringsværktøjet (som jo vil bero på, hvornår de er til jobsamtale). Og lukkes der for flere registreringer når de 100 er udvalgt? Og dermed også få at flere kan deltage? Svar: Udvælgelsen deltager eller kontrolgruppe sker tilfældigt blandt de første 200 unge, som kommer til samtale i jobcenteret og som opfylder betingelserne for at være med i forsøget fra den dag forsøget starter. Konkret er det en computer, der trækker lod. Når 100 unge er kommet ind i deltagergruppen stoppes indtaget. 27.6.2012 Kontrolgruppen. Hvad med de der bliver udvalgt til kontrolgruppe. Hvordan sikres deres retstilling? De kan jo også vise sig at have behov for socialmentor? Hvordan kan jobcentret håndtere dette. Må dette bevilges? Eller kan/skal de pilles ud af kontrolgruppen. Og hvor længe indgår de unge, der er udvalgt til kontrolgruppe, i kontrolgruppen i hele forsøgsperioden? Svar: Unge i kontrolgruppen skal have den almindelige indsats, som jobcentret gennemfører forud for forsøget. Et af kriterierne for at jobcentret kan være med i forsøget, er, at jobcentret ikke benytter sociale mentorer efter LAB i særlig udbredt grad. Det betyder, at langt hovedparten af kontrolgruppen ikke vil få tilbudt en social mentor mens forsøget kører, da det ikke er en del af den almindelige indsats i jobcentret forud for forsøget. Jobcentret skal ikke begynde, at give kontrolgruppen mentorer i samme omfang som deltagergruppen, da det vil ødelægge forsøget. Mentorerne der er ansat til forsøget må ikke anvendes til unge i kontrolgruppen. 12.1.2012 Er der krav om hvem ressourcepersonen, der skal hjælpe/støtte mentorerne i kommunen, er? Svar: Kommunerne skal stille supervision til rådighed for mentorerne. Der er ikke krav til hvem og hvordan kommunerne organiserer dette. 27.6.2012 Hvornår afholdes kurserne for mentorerne? Og hvordan ved man fra projektstart, hvilke rådgivere der har unge med i forsøget (de skal også på kursus fremgår det af forsøgsbeskrivelsen) Svar: Kursus for nyansatte mentorer forventes at blive afholdt ultimo 6

august/primo september 2012. 21.6.2012 Må mentorerne ikke selv indlægge oplysningerne i registreringsværktøjet (mentortimer). På den måde undgår man at hver rådgiver skal. Eller kan opgaven lægges hos én administrativ medarbejder? Svar: Mentorerne må gerne registrere timeforbrug i it værktøjet. 12.1.2012 Skal der være en pjece eller lign. om forsøget som kan ligge i jobcentret til uddeling til de unge? Svar: Deltagere skal have et informationsbrev om forsøget. Det er ikke påtænkt at der udarbejdes en pjece. 7