Målgruppe Målgruppen i forsøget er årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde.

Transkript

1 NOTAT Projektbeskrivelse for det kontrollerede forsøg: Mentor til udsatte unge uden udannelse og job 09. februar 2012 J.nr kt. /sil,lj Baggrund Flere undersøgelser 1 indikerer, at mentorstøtte kan hjælpe unge i job og uddannelse. For det første er der gennemført et forskningsreview, som viser, at der er stærk evidens for, at en kombination af mentorstøtte med relevant behandling og hurtig udslusning til et job (IPS-metoden) virker i forhold til at få borgere med svære psykiske lidelser i job. For det andet viser indsatsen i projekt Unge Godt i gang, at en mere intensiveret aktiv indsats, herunder med styrket mentorstøtte, får flere udsatte unge i uddannelse. Ligeledes peger forsøgsprojekt med sociale mentorer på, at mentorstøtte kan hjælpe borgere med psykiske lidelser til at få et job eller uddannelse. Dette forsøg skal afdække den specifikke effekt af at tilbyde mentorstøtte til udsatte unge i forhold til at bringe unge i uddannelse, subsidiært job. Mål Målet med forsøget er, at få udsatte unge årige i gang med en uddannelse enten klasse eller en ungdoms- og eller erhvervskompetencegivende uddannelse, subsidiært et job. Forsøget skal belyse effekten af intensiv mentorstøtte i forhold til denne målsætning. Målgruppe Målgruppen i forsøget er årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2 uanset ledighedslængde. Der er dog unge årige kontanthjælpsmodtagere, match 2, som ikke indgår i målgruppen for forsøget. Unge, der er omfattet af nedenstående, indgår ikke i forsøget. Jobcentret skal derfor ikke udtage disse til hverken deltager- eller kontrolgruppe. Personer, der har en social mentor efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dvs. personer, der i forvejen har en mentor, som svarer til forsøgets mentor. Personer, der indgår i et STU-forløb (særlig tilrettelagt undervisning). STU forløb er målrettet sent udviklede, der har et retskrav på at deltage i STU. Personer, der har graviditetsbetingede sygdomme, da de først på et meget sent tidspunkt ville kunne indgå i forsøget. Personer, der er i døgnforløb, herunder personer i udslusningsforløb fra kriminalforsorgen. Personer, der er friholdt fra både at deltage i kontaktforløb og aktivt forløb jf. 28 i BEK om en aktiv beskæftigelsesindsats og 13 i lov om en aktiv social politik og 14 i BEK om forsøgsordninger. 1 Af bilag fremgår uddybende information om effekter af mentorstøtte

2 Indsats Indsatsen i forsøget består i: Efter forsøgsstart udvælges unge ved den førstkommende jobsamtale til at indgå i deltagergruppen (eller kontrolgruppen). Ved samtalen i jobcentret tilbydes alle unge i deltagergruppen at få en mentor. Herefter finder jobcentret en mentor til den unge, som påbegynder kontakten med den unge senest en måned efter samtalen har fundet sted. Der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og den unge. Mentorstøtten inden for rammerne af forsøget gives, indtil den unge er kommet godt i gang med en uddannelse (eller et job) i op til maksimalt 12 måneder. Jobcentrene kan fortsætte mentorstøtten længere end 12 måneder, hvis det er nødvendigt, men denne indsats vil ikke indgå i forsøget. Kontrolgruppen får den almindelige indsats i jobcentret. Der er følgende krav til mentoren: Mentor er lønnet af kommunen efter LAB-loven til at være en støtte for den unge. Mentor er ikke en frivillig mentor. Mentoren er ikke en myndighedsperson. Hvis jobcentret ansætter en sagsbehandler som mentor i forsøget, skal denne frikøbes til projektet, da man i forsøget ikke både må være sagsbehandler for unge og mentor på samme tid. Mentor skal være i kontakt med den unge mindst én gang om ugen (i perioder vil de unge dog formentlig have stort behov for at mødes med mentor flere gange om ugen). Det skal sikres, at mentor ikke får tilknyttet flere unge, end at mentor har tilstrækkelig tid til at give de unge en kvalificeret hjælp. Mentor skal deltage i et mentorkursus (se afsnit om mentorkursus). Mentoren udvælges, ansættes og aflønnes i øvrigt efter de almindelige regler i LAB om mentorstøtte. Det skal sikres, at mentor løbende kan modtage supervision under forsøget. Det vil være muligt for flere jobcentre at gå sammen om at stille supervision til rådighed. Mentorens opgaver Mentor er ansat af jobcentret og skal derfor understøtte de aftalte aktiviteter mellem jobcentret og den unge, jf. den unges job- og uddannelsesplan. Mentor i forsøget samarbejder også med evt. øvrige mentorer til den unge fx virksomhedsmentorer på en arbejdsplads eller uddannelsesmentorer på uddannelsesinstitutionerne og skal understøtte, at aftalte initiativer igangsættes. Eksempler på mentorens indsats kan være: Fokus på målet om uddannelse For unge uden uddannelse er målet, at de kommer i uddannelse. Derfor skal mentoren have konstant fokus på dette. Mentorens opgaver kan bl.a. bestå i: 2

3 Inspirere og motivere til uddannelse. Hjælpe den unge med at tage kontakt til uddannelsesinstitutioner. Støtte den unge i uddannelsesstarten (efterværn). Stå klar til at gribe den unge, hvis der opstår akutte problemer på skolen. Samarbejde med en eventuel uddannelsesmentor. Opgaver i relation til job For nogle unge går vejen til uddannelse gennem et job, evt. med støtte i form af løntilskud eller virksomhedspraktik, der kan inspirere og kvalificere uddannelsesvalget. Mentorens opgaver kan bl.a. bestå i: Inspirere og motivere til at komme i job (evt. med støtte i form af løntilskud/virksomhedspraktik). Hjælpe den unge med at tage kontakt til virksomheder. Støtte den unge i opstartsfasen på en virksomhed. Stå klar til at gribe den unge, hvis der opstår problemer i forløbet. Samarbejde og koordination med en eventuel mentor på virksomheden. Personrelaterede opgaver Mange unge i gruppen vil have sammensatte problemer, der rækker udover manglende uddannelse og job. Mentoren skal hjælpe og guide den unge til at få løst og håndteret disse problemer sideløbende med indsatsen rettet mod uddannelse og job. Mentorens opgaver kan bl.a. bestå i: Bistå med at udrede personlige problemer, der er en hindring for at komme i gang med uddannelse. Hjælpe den unge med at gøre brug af sine rettigheder (fx oplyser den unge om muligheden for at blive henvist til psykolog ved depression). Støtte den unge i at blive professionel bruger af sundhedssystemet fx hjælper med at få kontakt til egen læge, misbrugscenter, psykolog og lign. Bistår ved møder. Yde personlig vejledning (fx hjælper den unge til at tage kontakt til banken, hvis den unge har brug for at få styr på privatøkonomien). Bistå ved møder. Hjælpe den unge med at finde en bolig. Hjælpe den unge med at huske aftaler hos myndighederne og er bisidder ved møder. Hjælper den unge med at holde styr på, hvad der konkret bliver aftalt. Motivere og hjælpe den unge til at komme i gang med sunde fritidsinteresser. Stå klar til at gribe den unge, hvis der opstår akutte problemer med bolig, økonomi eller andet. Kursus for mentorer og sagsbehandlere i forsøget Relevante sagsbehandlere og alle mentorer i forsøget skal gennemgå et centralt tilrettelagt kursus. Det centrale kursus omhandler mentoropgaverne i forsøget og giver nogle konkrete redskaber ift. det at være mentor, som er relevante på tværs af jobcentre. Centralt kursus De mest almindelige problemstillinger hos de unge (psykiske problemer, misbrug, manglende faglige kompetencer, gæld, manglende netværk/opbakning og lign.). 3

4 Erkende egen rolle som mentor dvs. forstå, at der er grænser for, hvilke opgaver mentor kan varetage (mentor kan fx ikke begynde at agere som psykolog, men skal have kendskab til forskellige psykiske sygdomme). Unges rettigheder i uddannelses-, beskæftigelses-, social- og sundhedssystemet (fx ret til at blive henvist til psykolog, ret til misbrugsbehandling, ret til uddannelsesvejledning og lign.). Kendskab til typiske forløb, der involverer flere forvaltninger. Viden om en koordineret indsats på tværs af forskellige forvaltninger/systemer. Motivere og sikre ejerskab hos de unge (empowerment). Finde gode og holdbare løsninger på konflikter. Hvordan man lytter og forsøger at forstå den anden, og hvordan man bevarer kontakten, også når kommunikationen bevæger sig ind på sårbare områder. Rollefordelingen mellem mentor og sagsbehandlere i forsøget. Rollefordelingen mellem mentor og andre støttepersoner fx virksomhedsmentorer, uddannelsesmentorer og støttekontaktpersoner efter servicelovens 85 og 99. Kendskab til frafaldsproblemer ved uddannelsesstart. Derudover er det afgørende for mentorer i forsøget, at de kender til den lokale kommunes tilbud og har adgang til relevante kontaktpersoner i de forskellige forvaltninger. Derfor skal alle deltagende kommuner afholde et skræddersyet kursus, hvor mentorer, der deltager i forsøget hører om de lokale tilbud, får lejlighed til at møde de forskellige relevante kontaktpersoner og udveksle kontaktoplysninger. Kommunalt kursus: Formålet med det kommunale kursus er at orientere alle relevante parter om forsøget og skabe opbakning blandt parterne til mentorernes virke i forsøget. Jobcentret samler alle relevante parter for målgruppen i forsøget dvs. mentorerne i forsøget, relevante sagsbehandlere i jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), personer der arbejder med misbrugs, støttebolig, ungdomsrådgivning, læger, psykologer, psykiatere, andre støttepersoner for den unge fx støttekontaktpersoner efter servicelovens 85 og 99. Jobcentret orienterer om forsøget, og på kurset udveksles viden om, hvilke lokale tilbud, der er til unge i målgruppen for forsøget Jobcentret indsamler og formidler kontaktoplysninger fra mødedeltagerne (dvs. navne, profession, mail, tlf.) Det er obligatorisk for sagsbehandlere og mentorer, at deltage i begge kurser. Seminarer Der planlægges afholdt et landsdækkende opstartsseminar, midtvejsseminar og et afslutningsseminar. Jobcentrene i forsøget er forpligtede til at deltage i de centralt afholdte seminarer. Jobcentrene er herudover forpligtigede til at medvirke i beskæftigelsesregionernes aktiviteter i relation til forsøget. 4

5 Forsøgets varighed Der er løbende indtag over tre måneder, og de unge får mentorstøtte i op til 12 måneder med start senest 1 måned efter udvælgelsessamtale. Sammenlagt varer forsøgsindsatsen dermed i op til 13 måneder for den enkelte deltager og 16 måneder i forsøget som helhed. Hovedforsøget forventes påbegyndt i august 2012 og afsluttes i november Tabel 1. Forsøgets tidsramme Forsøgets tidsramme Opstart af forsøget 1. August 2012 Optag af deltagere forventes afsluttet 31. Oktober 2012 Forsøget slutter 30. November 2013 Udvælgelse De unge udvælges tilfældigt til enten deltager- eller kontrolgruppe. Under samtalen med den unge indtastes den unges cpr. nr. i forsøgets it-værktøj, som herefter fortæller om den unge er i deltager eller kontrolgruppe. Brev til deltagere Deltagerne i forsøget modtager enslydende breve, i forbindelse med den samtale, hvor de bliver udtrukket til forsøget. Brevet udleveres umiddelbart efter de er udtrukket til forsøget. Indtagets størrelse Jobcentrene giver hver 100 unge et tilbud om at få en mentor ifm. forsøget. Det forventes, at ca unge udvælges til forsøget, hvor halvdelen (1.300) indgår i deltagergruppen, mens den resterende halvdel (1.300) indgår i kontrolgruppen. Ommatchning og ophør Deltagerne kan i løbet af forsøgsperioden blive ommatchet. Deltagere, der i løbet af forsøgsperioden overgår til matchgruppe 1 eller 3, fortsætter med at modtage programindsatsen dvs. fortsætter deres tilknytning til mentor. Personer, der afgår til uddannelse eller job beholder deres mentor indtil de er kommet godt i gang med deres uddannelse/job. Den unge og mentor beslutter sammen med jobcentret, hvornår mentorforløbet slutter. Skulle de pågældende deltagere på et senere tidspunkt igen søge kontanthjælp i kommunen, vil de genindtræde i forsøget og fortsætte i forsøgsprogrammet, hvor de slap. Personer, der flytter til en anden kommune vil ophøre i forsøget (uanset om personen flytter til en kommune, der også er med i forsøget). Registrering Mentorindsatsen registreres i et særligt værktøj, som også bruges til opfølgningsrapporter i forsøget, evaluering og udbetaling af tilskud. 5

6 Jobcentrene i forsøget og regionerne vil få mulighed for at se ugentlige opgørelser over indsatsen i forsøget. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller disse rapporter til rådighed, som jobcentrene og regionerne kan støtte sig til i deres opfølgning. Pilotforsøg i få udvalgte jobcentre Der igangsættes pilotforsøg i få udvalgte jobcentre i maj Formålet er, at stå på mere sikker grund, når hovedforsøget starter i august Der kan altså umiddelbart før hovedforsøget ske små justeringer i forsøget. Det er derimod ikke tanken, at pilotforsøget skal anvendes til vurdering af effekter. Nedsættelse af styregruppe I forbindelse med forsøget skal jobcentrene nedsætte en styregruppe, som løbende skal følge op på forsøgets implementering. Styregruppen består af jobcenterchefen, den projektansvarlige leder, relevante teamleder(e), medarbejderrepræsentant(er), mentor/og eller mentorrepræsentant samt evt. øvrige interessenter. Styregruppen skal løbende sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Styregruppen holder møder efter behov - dog min. 3 gange i forsøgsperioden. Der udarbejdes beslutningsreferater fra styregruppens møder, som sendes til beskæftigelsesregionen til orientering. Derudover skal jobcenteret løbende være i dialog med beskæftigelsesregionen om projektets gennemførelse, så regionen løbende orienteres om projektets fremdrift. Ved eventuelle problemer i forsøget og ved særlige milepæle i forsøget afholdes møde mellem styregruppen og beskæftigelsesregionen. Jobcentrenes beskrivelse af forsøgsindsatsen For at give beskæftigelsesregionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen et overblik over, hvordan det enkelte jobcenter tilrettelægger forsøget, udarbejder hvert jobcenter inden projektets start en beskrivelse af indsatsen (dels forsøgsindsats, som deltagergruppen skal modtage og dels deres nuværende indsats, som kontrolgruppen vil modtage). I beskrivelsen af forsøgsindsatsen skal jobcentrene bl.a. nøje gøre rede for, hvordan de vil sikre, at de får forankret deres mentorer i beskæftigelsessystemet, og hvordan de vil tilrettelægge det kommunale kursus? Hvis jobcentret anvender private aktører til varetagelse af forsøgsindsatsen, skal begrundelsen tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen. Beskæftigelsesregionernes understøtning Beskæftigelsesregionen følger løbende forsøgets implementering og drøfter den med jobcentrene, og er behjælpelig med at besvare spørgsmål fra jobcentrene. Endvidere faciliterer beskæftigelsesregionen erfaringsudveksling og netværksopbygning jobcentrene imellem. Beskæftigelsesregionerne kan ved behov understøtte jobcentrenes tilrettelæggelse af de kommunale kurser og udarbejdelse af jobopslag. 6

7 Hvis det skønnes formålstjenligt, udarbejder regionerne i samarbejde med jobcentrene handlingsplaner med milepæle for forsøget. Dette sker under alle omstændigheder, hvis indsatsen ikke er tilfredsstillende. Derudover drøftes fremdriften i forsøget på de løbende dialogmøder. Evaluering og opfølgning Forsøget evalueres kvantitativt og kvalitativt af eksterne evaluatorer. Evalueringen deles i to. En evaluering af implementering, som vil foreligge i løbet af projektperioden og en evaluering af effekterne, som vil blive foretaget efter forsøgets afslutning. Endvidere afdækkes ændringer i kompetencer, adfærd og holdninger hos de unge i et spørgeskema, som hhv. de unge og mentorerne skal besvare undervejs i projektet. Tilskud Det er frivilligt for kommunerne at deltage i forsøget. Der gives økonomisk støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til jobcentre, der deltager i forsøget. Det er en forudsætning for tilskud, at jobcentrene gennemfører forsøgsindsatsen i overensstemmelse med denne projektbeskrivelse. Der afsættes 39 mio. kr. i en pulje fra puljen Særlige indsatser, konto , hvorfra jobcentre kan ansøge om tilskud til forsøget. Der udbetales støtte til de faktiske mentorudgifter i forsøget op til et loft på 3 mio. kr. for hvert enkelt jobcenter (dvs. 100 pct. dækning op til en bestemt grænse). Alle jobcentre i forsøget forventes at give ca. 100 unge en mentor. Udgifter, der dækkes af puljen Særlige indsatser, kan ikke samtidig anmeldes til refusion. Afholdelse af mentorudgifter ud over loftet (dvs. som ikke dækkes af puljen Særlige indsatser ) kan refunderes med 50 pct. efter gældende regler. Efter forsøgets afslutning indsender jobcentrene oplysninger om det faktisk afholdte antal mentortimer, timeløn og den samlede mentorudgift i løbet af forsøgsperioden for hver enkelt person i deltagergruppen og for deltagergruppen i alt. De indsendte oplysninger skal påtegnes en revisorerklæring, og bagvedliggende dokumentation skal kunne fremvises ved behov. Støtten udbetales i to rater. Første rate udgør halvdelen af det mulige tilskudsbeløb (loftet), og betales ved forsøget start. Anden rate udbetales ved forsøgets afslutning, og beregnes på baggrund af de faktiske mentorudgifter i forsøgsperioden i det enkelte jobcenter. Anden rate kan maksimalt udgøre halvdelen af det mulige tilskudsbeløb, og der kan være tale om tilbagebetaling, hvis det samlede tilskud udgør mindre end første rate. 7

8 Eksempel på udbetaling af tilskud: Et jobcenter får udmeldt en samlet ramme på 3 mio. kr. til afholdelse af mentorudgifter i forsøget. Første rate udgør halvdelen af det mulige tilskudsbeløb = 1,5 mio. kr. Når forsøget er slut opgør Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af jobcentres registreringer de endelige udgifter til mentorstøtte til 2,5 mio. kr. Anden rate udgør dermed 2,5 mio. kr. 1,5 = 1,0 mio. kr. Hvis de endelige mentorudgifter havde været 3,5 mio. kr. ville anden rate udgøre 3,0 mio. kr. 1,5 mio. kr.= 1,5 mio. kr. De resterende ½ mio. kr. kan indmeldes til refusion efter gældende regler, hvorved kommunen kan få refunderet halvdelen. Øvrige udgifter Arbejdsmarkedsstyrelsen afholder derudover udgifter til det centrale kursus for mentorer, samt til seminarer og workshops og evaluering af forsøget. Kommunerne finansierer tabt arbejdsfortjeneste og transport i forbindelse med deltagelse i workshops, seminarer og kurser. Kommunernes udgifter til forplejning og evt. oplægsholdere til det kommunale kursus kan ligeledes refunderes inden for jobcentrets loft på 3 mio. kr. 8