10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

Relaterede dokumenter
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FODER - DECEMBER 2018

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

Vådfoder - Udnyt potentialet

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Fra vådfodertank til krybbe

Det lugter lidt af gris

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

Stil skarpt på poltene

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Fodring af smågrise og slagtesvin

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

VALG AF FODRINGSANLÆG OG FODERBLANDING OG MULIGE INNOVATIONSSPOR. Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.

We care about pigs. WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej Randers Denmark. Phone: info@weda.dk Internet:

Erdedanskesøerblevetforstore?

Brochure. Vådfodrings system B-3040-DK

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Valg af stald til drægtige søer

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

Hjemmeblander-management

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Kernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Produktnyhed. Fermentering

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

CulinaCup & CulinaFlexpro

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Identifikation af mælkesyrebakterier og gær i vådfoder til smågrise

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Nr. 5/54 Sådan henter jeg 48 kr. Produktionskoncept Slagtesvin

Facts om Salmonella. Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer

Valinnorm til diegivende søer

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg

Spar på krudtet i dit sofoder

Fakta om. produktionen. 900 hektar agerjord årssøer produceret smågrise årligt slagtesvin årligt 26 fuldtids ansatte

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

BENZOESYRE HÆMMER NEDBRYDNING AF FRIE AMINOSYRER I VÅDFODER

BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000

Erfaringer fra hjemmeblandermanagement

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Fodermøde Svin SI Center. Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Udfasning af medicinsk zink

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Du passer soen og soen passer grisene

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:

Transkript:

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring? Visioner med restløs fodring?

MULIGHEDER MED RESTLØS VÅDFODRING. Undgå tab af kunstige aminosyrer. Det kan væres svært at beregne, hvor meget der tabes i alm. anlæg. Frisk foder. Der står ikke (ikke ret meget) gammelt foder tilbage i anlægget. I alm. Vådfoderanlæg er restmængde i nogle tilfælde oppe på 50-100 % af en udfodring. Mindre fejl fermentering men kræver syre i skubbemedie Større foderoptagelse? Mulighed for fasefodring. Genererer brugtvand/skubbemedie. Kan det bruges?

HVILKE FIRMAER KAN LEVERE RESTLØS VÅDFODRING? Det kan de 4 store leverandører af vådfoderanlæg. Men der er forskel på fremgangsmåde? Big Dutchman og FUNKI Starter ny fodring med FULD Brugtvandstank. Det er rest fra forrige tømning af rørstreng. Det bruges i ny opblanding. Det nye foder skubbes ind i aktuel rørstreng. Indholdet i rørstrengen ender i brugvandstanken og bruges i næste opblanding.

HVILKE FIRMAER KAN LEVERE RESTLØS VÅDFODRING? Skiold og WEDA Starter med TOM Væskeblander Væske til ny fodring blandes i væskeblander og tages ind via aktuel rørstreng. Det nye foder skubbes ind i aktuel rørstreng. Indholdet i rørstrengen er næsten nyopblandet. Det ender i væskeblanderen og bruges til at skubbe det sidste foder ud = stort set tom tank Skubbe væske bruges ved samme dyrgruppe.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? For at få succes med restløs skal man holde styr på : A Præcision B Hygiejne -------------------------- Præcision det skal sikres ved løbende kontrol Mere kompliceret. Restløs kræver præcist indstillet anlæg. Der er ingen lodret skillelinje mellem foder og skubbemedie. Vægtfylde skal kontrolleres og justeres. Udtag prøver før og efter sidste ventil - er der for meget skubbemedie i forhold til foder?

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? Farve test Tilsætning af rød farvestof til skubbemedie. Forskellig fremgangsmåde alt efter princip Gennemsigtigt rør før og efter sidste ventil giver mulighed for at se om der er for lidt eller for meget skubbemedie..

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? Test af proteinindhold og tørstof Prøver udtages samme dag af Tørfoder, skubbemedie, foder i blandetanke og foder i krybber. Viser om processen forløber tilfredsstillende. Ofte 10-20 prøver men de er billige.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? Restløs er ikke helt restløs Der er ved analyser registreret 2-6% tørstof i skubbemedie. Op til 10% tørstof fra anden blanding er ikke ualmindeligt. Så er det ikke lige godt, hvilken blanding der ligger foran! Præcision sikrer lavt tørstofindhold i brugtvand

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? Hygiejne det skal sikres med syre og rengøring. Væske med lavt tørstofindhold = brugtvand, er bedre vækstmedium for skadelige bakterier end traditionelt vådfoder med højt tørstofindhold og højt indhold af mælkesyre bakterier. 2 promille myresyre til skubbevand Det skal kontrolleres Lav en beregning af hvor lang tid det må tage at bruge en palletank Husk HACCP ved ren myresyre.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? Brugtvandstanken skal holdes ren!! Største synder til problemer med restløs Myresyre forstøvning i toppen af tanken bedre end UV lys dog delte meninger om det. Myresyre kræver sikkerhedslås. Anlægget skal kun fyldes med rene råvarer. Der skal som altid sikres rene råvaresiloer og transportveje Ren korngrav. Rent vand O.l.

HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED RESTLØS FODRING? Alternativ skubbemedie Fermenteret korn, valle o.a. som skubbe medie Det fungerer normalt tilfredsstilende. Mindre separering i rørstrenge = mulighed for mindre sikkerhedszone Kræver tilpasninger i optimeringen for at få brugt de korrekte mængder.

VISIONER MED RESTLØS FODRING? Sofodring Bedre foderoptagelse ved frisk foder. Kræver et anlæg med hygiejne og præcision i top. Der er forholdsvis mange, der har haft problemer Fasefodring i farestalden. Ulempen er, at en hel række eller sektion skal skifte fase samtidig. Mange oplever bedre optagelse af Overgangsfoder som tørt tilskud frem for det samme foder i våd form.

VISIONER MED RESTLØS FODRING? Sofodring Fasefodring i drægtighedsstalden. Enkelte er startet (mere fiber (protein) i de sidste 3 uger inden faring. Evt. tæt på samme foder som fase 1 i farestalden Ulempen er, at der ikke kan fodres en hel stald på én gang Forskning og forsøg skal vise, om det er noget vi skal fortsætte med.

VISIONER MED RESTLØS FODRING? Smågrisefodring Ikke mange anlæg med restløs De fleste vælger ad.lib. tørfodring. Det er svært at styre optimal restriktiv vådfodring. Sensorstyring kan måske løse problemet Det lykkes for dem der går meget op i smågrisefodring og vil afsætte tid til justering af fodertildeling 365 dage om året. Ses i kombination med små rør 50 og 32 mm Det generer mindre brugtvand. Bedre foderoptagelse ved frisk foder.

VISIONER MED RESTLØS FODRING? Smågrisefodring Fasefodring er en vigtig mulighed eller krav ved smågrisefodring Ulempen er, at en hel række eller sektion skal skifte fase samtidig Specielle anlæg. Skiold Piggy Feed Samme som almindelig restløs men med 32 mm rør Big Dutchmann Hydro Jet og Hydro Air 25-32 mm rør Det våde foder transporteres ud med luft.

VISIONER MED RESTLØS FODRING? Slagtesvin Flere anlæg Mulighed for fasefodring. Kan få betydning hvis medicinforbrug skal ned. Fordel ved brug af alternative fodermidler - (kun få tilbage) Bedre foderoptagelse ved frisk foder.

VISIONER MED RESTLØS FODRING? Meget store produktionsanlæg. Restløst ved fremføring til udfodringstanke langt væk. Almindelig vådfoder herefter Svært at få skubbemedie tilbage fra satellittanke.

KONKLUSION - Det er mere kompliceret det kræver kompetent personale. - Det kræver PRÆCISION og HYGIEJNE - Hvis ikke man vil afsætte tid til det skal man holde sig fra restløs vådfoder. - Muligheder for fasefodring med vådfoder. - Afgørende for smågrisefodring - Fordel ved søer og slagtesvin - Kombination med brug af fermenteret foder - Kan blive en vigtig brik ved medicinfri produktion - Problemet med overslæb mellem blandinger skal reduceres. - Det er ikke proffessionelt anno 2016