Indhold. 2.0 Mål og resultatkrav Mål 1 om Knæk elkurven Mål 2 om Anbefalingsmærket Mål 3 om Hjemmesidekommunikation...

Relaterede dokumenter
Indhold. 3.3 Redegørelse for reservation Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatatopgørelse... 20

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Resumé. Indhold. Resumé... 2 Indledning... 5 Vision Mål for Elsparefondens indsats... 8 Elsparefondens strategi

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

Se Elforbrug og Kurveknækkeraftaler Christian Jarby/Elsparefonden

2009 Handlingsplan for elbesparelser

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Indhold. 0.1 Resumé Indledning Elsparefondens strategi Vision

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Elsparefondens strategi er at påvirke markedet mod mere energieffektive produkter og løsninger. Strategien er illustreret i nedenstående figur.

Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden

Marts Danmarks Kunstbibliotek

Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Rammeaftale. December Slots- og Kulturstyrelsen

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Rammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling

2. Fødevareministeriet er en koncern

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)

Behov for flere varmepumper

Dagens Program. Intro

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Resultatkontrakt 2009

Viden. om kurveknækkeraftalen

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Rammeaftale for DDB-samarbejdet

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Resultataftale for. Fyens Stift

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.

Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010

Bekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet

Resultatkontrakt 2014

Mål- og resultatplan

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Resultataftale For. Viborg Stift

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Administrativ resultatplan for DØRS 2019

Etablering af Energi Fyn Energibesparelser A/S. Henning Rask

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Finansiel årsrapport 2014

Mål og Midler Politisk Organisation

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Fremme af varmepumper i Danmark

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Udviklingsaftale indgået mellem Direktionen og Økonomiudvalget 2016

Mål- og resultatplan

Hub North. Den 30. November 2010

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

Mål- og resultatplan

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Intelligente hjem og målere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Resultatplan for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed 2019

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Statsforvaltningens vejledende udtalelse af 27. oktober 2009 til en kommune:

Afgjort den 7. juni Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

1. Aftalens parter. 2. Aftalens status og kontraktens opbygning

Årsregnskabet 2016 RESUMÉ

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Resultatkontrakt 2006

Nævnenes Hus. Mål- og resultatplan 2019

Borgernær Service. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg. Fagsekretariat/Stab ( )

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Agenda 21 - fra proces til resultater

Resultatplan for VIVE 2019

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Mål- og resultatplan

Resultatplan for CPR-administrationen 2019

RESULTATKONTRAKT. Kunststyrelsen

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai

Strategi og handlingsplan

Det gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.

Energikonference den 1. december 2015

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

Mål- og resultatplan

Resultatkontrakt

Transkript:

Indhold 1.0 Strategi...3 1.1 Institutionens opgaver...4 1.2 Strategisk grundlag Væksten i elforbrug bringes til ophør senest i 2009...4 1.3 Institutionens strategiske udfordringer i kontraktperioden...5 1.4 Institutionens arbejde med klare og brugerrettede mål...6 1.5 Nøgletal for institutionen...7 2.0 Mål og resultatkrav...8 2.1 Mål 1 om Knæk elkurven...9 2.2 Mål 2 om Anbefalingsmærket...10 2.3 Mål 3 om Hjemmesidekommunikation...11 3.0 Underskrift...12 Tillæg...13 2

10. Strategi 3

10. Strategi 11. Institutionens opgaver Elsparefonden er etableret i medfør af Lov nr. 1209 af 27. december 1996 om Elsparefonden. Denne lov etablerer Elsparefonden fra 1. januar 1997. Loven fastlægger de overordnede retningslinier for tilskudsgivning, administration og organisering. Elsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under Transport- og Energiministeriet, og har som opgave at fremme elbesparelser i husholdningerne og den offentlige sektor. Elsparefonden finansieres af provenuet fra det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og den offentlige sektor, hvorimod erhvervslivet er friholdt. Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra el-varme til fjernvarme eller naturgas. I den mellemliggende periode har fonden, i overensstem- melse med lovens formål, udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse pr. tilskudskrone (jf. Evaluering af Elsparefonden - 2004). I 2006 er de hidtidige tilskudsordninger afviklet og fonden er gået fra at være tilskudsorganisation til markedsog kampagneorganisation. 12. Strategisk grundlag Væksten i elforbrug bringes til ophør senest i 2009 Vision Elsparefondens handlingsplan skitserer en samlet vision for, at væksten i elforbrug bringes til ophør senest i 2009. Elforbrugskurven skal populært sagt knække, hvorefter forbruget skal falde. Visionen ligger i direkte forlængelse af de politiske målsætninger om, at energiforbruget skal ned på et lavere niveau, hvor brændselsforbrug og miljøbelastning reduceres markant og forsyningssikkerheden forbedres. Mål: at spare én procent af elforbruget med én promille af markeds omsætning Handlingsplanen fokuserer på, hvordan Elsparefonden, uden direkte styringsmidler og med en økonomisk bevilling på godt én promille af den samlede omsætning, skal reducere elforbruget med én procent årligt. Der er flere aktører, der er sat til at fremme en mere effektiv energianvendelse. Handlingsplanen fastlægger, at Elsparefondens bidrag hertil vil være elbesparelser på 150 GWh/år, svarende til godt én procent af husholdningernes og det offentliges samlede elforbrug i hvert af de nærmeste tre år. 4

10. Strategi 13 Institutionens strategiske udfordringer i kontraktperioden. For det andet er fondens årlige bevilling beskeden Udfordringen Udfordringen for Elsparefondens indsats kan kort beskrives i to punkter. For det første har fonden ingen myndighedsmæssige styringsmidler, der kan tvinge husholdningerne og det offentlige til at agere energimæssigt og økonomisk rationelt, når de køber ind eller bruger el-udstyr. Fonden kan kun appellere til markedets aktører og forbrugerne. Der er følgelig ikke nogen given eller entydig kobling mellem fondens indsats og de opnåede elbesparelser. set i forhold til omsætningen i det marked, som den er sat til at påvirke. Husholdningerne og det offentlige køber årligt energiudstyr for i størrelsesordenen 50 mia. kr. Hertil kommer en elregning på knap 20 mia. kr. pr. år. Til sammenligning er fondens bevilling på knap 0,1 mia. kr. eller godt én promille af markedets omsætning. Indsatsområder Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, en stående informations- og markedsføringsindsats der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb. Ambitionen er at disse aktiviteter vil sikre opfyldelse af de satte sparemål. Der er afsat i alt 75 mill. kr. til disse aktiviteter. Som et vigtigt supplement hertil har fonden udpeget fem nye indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud. De fem nye indsatsområder er: Kvantesprings - teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen. 5

10. Strategi Elsparefondens kommunikationsmål 14. Institutionens arbejde med klare og brugerrettede mål Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne 1 som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt for producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer. Elsparefonden har valgt en ny strategi, hvor fondens primære aktivitet er at gennemføre markeds- og kommunikationsaktiviteter rettet imod husholdningerne og det offentlige. Denne form for grundlæggende aktiviteter skal sikre: Forbrugernes og det offentliges viden om elforbrug og besparelsesmuligheder, Bedre elvaner dvs. energieffektiv adfærd i omgangen med elapparater og anlæg Indkøb og anbefaling af produkter ud fra enkelt, sikkert billigt-konceptet Som udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål: Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsætning for, at fonden kan leve op til de satte mål for elbesparelser på kort og længere sigt. Elsparefondens håndtering af markedet tager udgangspunkt i en pull/push-tilgang. Hovedprincipperne heri er at inddrage og bearbejde såvel udbudssiden som forbrugersiden. Elsparefonden indsats har til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af energieffektive produkter og systemer. Der stiles efter såkaldte win-win-løsninger, hvor udbydere kan se en økonomisk fordel i at underkaste sig krav til f.eks. kvalitet, pris og uafhængig information, mod at kunne nyde godt af fondens informations- og kampagneaktiviteter, tilskud og blåstempling af produkter. Elsparefonden arbejder således med 3 målgrupper: De private husholdninger De private husholdninger (husholdningerne) omfatter alle private forbrugere Den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter politikere, offentlige beslutningstagere (embedsværk) og praktikerne på statsligt, regionalt og kommunalt niveau Brancherne Brancherne omfatter producenter, importører, grossister, detailhandlen, serviceleverandører (installatører, elektrikere mv.) inden for elforbrugende apparater og systemer. De opererer både som enkeltstående virksomhed og på brancheniveau. vidensformidlere osv. Nøgleaktørerne opererer som enkeltpersoner, enkeltstående virksomhed og på brancheniveau 6 1 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor.

10. Strategi 15. Nøgletal for institutionen Balance i mio. kr. 2006 2007 2008 2009 2006 2010 Budget Specifikation af udgifter 96,2 96,3 94,5 92,6 90,8 Specifikation af indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Værdier Anlægsaktiver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Finansiering Egenkapital i alt 1,3 25,6 0,0 0,0 0,0 Samlet gæld i alt 0,0 0,5 0,4 0,3 0,2 Låneramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udnyttelsesgrad 100 100 100 100 100 Personale Årsværk 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 Lønudgifter 5,0 5,1 5,0 4,9 4,8 7

20. Mål og resultatkrav 8

20. Mål og resultatkrav 21 Mål 1 om Knæk elkurven. dermed at knække den stigende elforbrugskurve i den offentlige sektor. Knæk elkurven aftaler Som en udløber af Elsparefondens vision om at elforbrugskurven skal knække (jf. afsnit 1.2) har fonden primo 2007 udviklet en ny type aftale, en såkaldt Knæk elkurven aftale. Filosofien bag denne forpligtende samarbejdsaftale er, at de enkelte ministerier, kommuner, regioner og andre storforbrugere kan se en idé i, at være blandt dem, der gør noget for klimaet m.m. herunder at arbejde for, at elforbrugskurven skal knække. Med aftalerne forpligtiger de nævnte myndigheder og storforbrugere sig til at arbejde målrettet mod at reducere deres elforbrug og Elsparefonden sigter allerede i 2007 mod at indgå Knæk elkurven aftaler med i alt 20-25 ministerier, kommuner, regioner eller andre storforbrugere. Herunder forventes indgået aftale med Transport- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet. Aftalerne skal i 2007 som minimum omfatte ministerier, kommuner, regioner og andre storforbrugere med et samlet elforbrug på 500 GWh/år. Til sammenligning er det samlede elforbrug i den offentlige sektor 4,36 TWh/år (4360 GWh/år). Målemetode Overholdelse af milepælsplan Fuld opfyldelse Delvis opfyldelse Ingen opfyldelse 2007 500 GWh/år eller derover mellem 500 og 250 GWh/år under 250 GWh/år 2008 1000 GWh/år eller derover mellem 1000 og 500 GWh/år under 500 GWh/år 2009 1500 GWh/år eller derover mellem 1500 og 750 GWh/år under 750 GWh/år 2010 2000 GWh/år eller derover mellem 2000 og 1000 GWh/år under 1000 GWh/år 9

20. Mål og resultatkrav 2. 2 Mål 2 om Anbefalingsmærket Elsparefondens informationsindsats baseres på kvalitetskrav og anbefalinger, som giver en mærkbar påvirkning af indkøbsmønsteret. Elsparefonden har introduceret et tværgående anbefalingsmærke, Elsparemærket, til at understøtte Elsparefondens produktanbefalinger. Anbefalingsmærket skal anvendes i forhold til en række produktkategorier og løbende udvides til flere produktkategorier. Samtidig skal anbefalingsmærket understøttes af et sekretariat, der kan varetage de administrative og kontrolmæssige opgaver i forbindelse med branchernes anvendelse af mærket. Det er målsætningen, at anbefalingsmærket på sigt skal være en vigtig og anvendt rettesnor for forbrugerne i forbindelse med indkøb af et bredt udsnit af elapparater. Målemetode Fuld opfyldelse Delvis opfyldelse Ingen opfyldelse 2007 25% 20 10 2008 35% 30 20 2009 45% 40 30 2010 60% 50 40 Effektmålet for 2007 er at opnå 25 % kendskabsgrad til anbefalingsmærket. Kendskabsgraden måles via en repræsentativ, kvantitativ rundspørge til 1000 2000 forbrugere. Rundspørgen foretages første gang i efteråret 2007 og vil efterfølgende udføres minimum en gang årligt. Overholdelse af milepælsplan 10

20. Mål og resultatkrav 2. 3 Mål 3 om Hjemmesidekommunikation Som led i Elsparefondens kommunikationsmål om at være kendt hos forbrugerne og i samfundet generelt som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd, har fonden ultimo 2006 etableret en samlet hjemmeside for al kommunikation. Hjemmesiden samler de indtil da 17 forskellige minihjemmesider i en samlet portal med én fælles indgang for de to hovedmålgrupper - forbrugerne og det offentlige/erhvervslivet. Det er hensigten, at den samlede portal skal give brugerne et bedre overblik over og kendskab til Elsparefondens råd på alle områder og at flere derved vil læse og bruge dem. Målemetode Elsparefonden vil i 2007 og i efterfølgende år arbejde målrettet med hjemmesidekommunikationen til de to hovedmålgrupper. Dette vil bl.a. ske i form af flere og mere brugervenlige værktøjer til synliggørelse af elforbrug, og ved optimering af de lister på hjemmesiden, der viser energirigtige produkter. For at hjemmesiden opleves som dynamisk og brugervenlig vil der desuden Overholdelse af milepælsplan Fuld opfyldelse Delvis opfyldelse Ingen opfyldelse 2007 besøg/md. 45.000 besøg/md. 40.000 besøg/md. 35.000 2008 besøg/md. 50.000 besøg/md. 45.000 besøg/md. 40.000 2009 besøg/md. 55.000 besøg/md. 50.000 besøg/md. 45.000 2010 besøg/md. 60.000 besøg/md. 55.000 besøg/md. 50.000 blive lagt vægt på at bringe nyheder og pressemeddelelser med høj frekvens, løbende optimering af tekst og navigation samt mulig supplering af nye målgruppeindgange, fx børn og unge. Trafiktallet for hjemmesiden er i 2007 sat til 45.000 besøgende pr. måned. 11

30. Underskrift 12

30. Underskrift 3. 0 Underskrift Denne resultatkontrakt tager udgangspunkt i Transport- og Energiministeriets koncernfælles stra-tegiske grundlag Mobilitet og energi skaber værdi såvel som Elsparefonden s strategiske grundlag Væksten i elforbrug bringes til ophør senest i 2009. De strategiske linjer er omsat til mål og resultatkrav i kontrakten. Kontrakten er en 4-årig fast kontrakt. Denne kontrakt er gældende for perioden 1. marts 2007 til 31. december 2010. Målene i kontrakten dækker fortrinsvis kontraktperioden 2007-2010, mens resul-tatkravene fortrinsvis er ét-årige gældende for hvert af årene i kontraktperioden. Resultatkontrakten afrapporteres årligt i årsrapporten. Resultatkontrakten, eller dele af denne, kan også afrapporteres løbende over året i Transport- og Energiministeriets interne koncernledelsesinformationssystem. Resultatkontrakten er ikke en kontrakt i sædvanlig aftaleretlig betydning. Transport- og Energiministeren har fortsat det sædvanlige parlamentariske ansvar og gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er skaffet hjemmel til afvigelse. Kontrakten er således en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for Elsparefonden. Dette betyder, at ministeren til enhver tid kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele deraf i kraft af almindelige underordnelsesforhold som Elsparefonden har i forhold til Transport- og Energiministeriet. Det indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt ansvar gældende overfor ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Justering/genforhandling af kontrakten eller udarbejdelse af en allonge til kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt, når parterne er enige herom. Dato: Dato: 28. august 2007 Thomas Egebo Departementschef Göran Wilke Sekretariatschef 13

Tillæg til resultatkontrakt 2007-2010 mellem Elsparefonden og Klima- og Energiministeriets departement Elsparefonden er blevet overført til det nyoprettede Klima- og Energiministerium, jf. kongelig resolution af 23. november 2007. Pkt. 1. og 2. i Elsparefondens resultatkontrakt for 2007-2010 videreføres under det nye ressortministerium. Henvisninger til Transport- og Energiministeriet erstattes af Klima- og Energiministeriet og transport- og energiministeren erstattes af klima- og energiministeren. Påtegning Resultatkontrakten er en 4-årig fast kontrakt gældende frem til 31. december 2010. Målene i kontrakten dækker fortrinsvis kontraktperioden 2007-2010, mens resultatkravene fortrinsvis er ét-årige gældende for hvert af årene i kontraktperioden. Resultatkontrakten afrapporteres årligt i årsrapporten. Resultatkontrakten, eller dele af denne, kan også afrapporteres løbende over året i Klima- og Energiministeriets interne koncernledelsesinformationssystem. Resultatkontrakten er ikke en kontrakt i sædvanlig aftaleretlig betydning. Klima- og energiministeren har fortsat det sædvanlige parlamentariske ansvar og gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, medmindre der er skaffet hjemmel til afvigelse. Dato: 13. marts 2008 Dato: 11. marts 2008 Kontrakten er således en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for Elsparefonden. Dette betyder, at ministeren til enhver tid kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele deraf i kraft af det almindelige underordnelsesforhold, som Elsparefonden har i forhold til Klima- og Energiministeriet. Det indebærer, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt ansvar gældende over for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Justering/genforhandling af kontrakten eller udarbejdelse af en allonge til kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. Thomas Egebo Departementschef, Klima- og Energiministeriet Göran Wilke Sekretariatschef, Elsparefonden 14