\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling i 1999. Vi holder derfor fast i vores skøn fra oktober-prognosen, hvor vi forventede en vækst i det private forbrug på 0,3 pct. i 1999. Ifølge de senest offentliggjort tal for lagerudviklingen er der blevet nedbrudt lagre i industrien i 3. kvartal, mens det modsatte har været tilfældet i engroshandlen. Lagerudviklingen understøtter således indtrykket af, at det går fornuftigt med afsætningen af industrivarer på eksportmarkedet, mens hjemmemarkedet ligger noget mere underdrejet. Ledigheden fortsætter med at falde. Ledigheden er således faldet med 1.700 personer fra september til oktober. Faldet i ledigheden indtræffer efter, at ledigheden eller var stort set uændret fra juli til september. Fordelt på A-kasser er det primært områderne udenfor LO, der har oplevet faldende ledighed. At euroen er faldet kraftigt i værdi overfor den amerikanske dollar, siden euroen den blev indført 1. januar, øger de europæiske vækstudsigter, da den europæiske konkurrenceevne forbedres. At euroens fald har betydet, at euroen indenfor de sidste par uger har svinget omkring kurs 100 i forhold til den amerikanske dollar har ingen betydning. Det svarer blot til at køre forbi en 100 km sten ved vejen - det ser ud som om man er kommet langt, men reelt er man jo kun kørt en meter for at komme forbi stenen.
2 DEN ØKONOMISKE SITUATION 1. Fortsat afdæmpet forbrugsvækst Det private forbrug udvikler sig fortsat meget behersket. Både detailomsætningen og antallet af nyregistrerede personbiler peger i retningen af meget lav forbrugsvækst. De fleste prognosemagere regner i øjeblikket med, at forbruget vil vokse med knap 1 pct. i indeværende år. Vi ser dog ingen grund til at ændre oktober-prognosens vækstskøn for privatforbruget på 0,3 pct. Det private forbrug kan opdeles i vareforbrug og tjenesteforbrug. Der findes gode indikatorer for det private vareforbrug som rækker helt frem til oktober måned, mens vi kun har informationer om tjenesteforbruget for 1. halvår 1999. Det private vareforbrug For at kunne analysere vareforbruget på basis af indikatorerne må man opdele vareforbruget i varer ekskl. biler og benzin mm., biler og benzin. Detailomsætningsstatistikken er en rimelig indikator for vareforbruget ekskl. biler og benzin. De netop offentliggjorte tal for detailomsætningen viser, at det private forbrug fortsat udvikler sig meget behersket. Godt nok steg detailomsætningen kraftigt fra september til oktober, men stigningen skal ses på baggrund af et stort set tilsvarende fald fra august til september, jf. figur 1. Detailomsætningen var fra januar til oktober 1999 knap 1 pct. højere end samme periode året før. Selv med en ganske kraftig vækst i de sidste to måneder af 1999 vil detailomsætningen i 1999 næppe overstige detailomsætningen i 1998 med meget mere end 1 pct.
3 Figur 1. Udvikling i detailomsætningen og antallet af nyregistrerede personbiler 1990 = 100 1.000 stk. 122 24 120 22 118 116 114 112 20 18 16 14 12 110 10 108 97 Detailomsætningen 98 99 Antal nyregistrerede personbiler 8 Kilde: Danmarks Statistik <p:\sb\notater\detail.emf> I figur 2 er detailomsætningsindekset sammenholdt med udviklingen i det private vareforbrug ekskl. bilkøb og benzinforbrug ifølge det kvartalsvise nationalregnskab. Det fremgår af figuren, at selv om de to størrelser udvikler sig ens, så er de ikke sammenfaldende. Man skal således være varsom med at drage stejle konklusioner på baggrund af enkelt observationer. Figur 2. Det private vareforbrug ifølge nationalregnskabet og detailomsætningsindekset 1990=100 Mia. 1990-kr. 120 60 115 55 110 50 105 100 45 95 90 91 92 93 94 95 Detailomsætningsindekset Privat vareforbrug, ekskl. biler og bezin mm. (h.akse) 96 97 98 99 40
4 Der er foreløbigt offentliggjort nationalregnskabstal til og med 2. kvartal 1999. Nationalregnskabstallene for 1. halvår viste en lidt lavere år-år vækst end detailomsætningsindekset, men tendensen var den samme, nemlig en meget lav vækst. Hvis det private vareforbrug i nationalregnskabstermer stiger med 1 pct. i såvel 3. som 4. kvartal, vil det private vareforbrug ekskl. biler og benzin i 1999 være ca. 1 pct. højere end i 1998. En stigning på 1 pct. fra 2. til 3. kvartal understøttes fint af detailomsætningsindekset. Og stigningen på 1 pct. fra 3. til 4. kvartal synes heller ikke i modstrid med detailomsætningsindekset. Antallet af nyregistrerede personbiler har i år været væsentligt lavere end de foregående år, og udviklingen i retningen af lavere bilkøb ser endnu ikke ud til at være bremset, jf. figur 1. Hvis antallet af nyregistreringer fortsat er faldende i november og december, vil det samlede antal i år være ca. 15-16 pct. lavere end i 1998. Antallet af nyregistreringer er en udmærket indikator for det privat bilkøb i nationalregnskabet, som derfor ventes at falde 15-16 pct. i 1999. Der findes ikke gode indikatorer for forbruget af benzin og brændsel, som rækker ind i 2. halvår 1999. Men et nogenlunde bud på udviklingen for året som sådan er nulvækst. Den manglende vækst skal bl.a. ses i lyset af de hastigt voksende energipriser. Det private tjenesteforbrug Det private tjenesteforbrug har i modsætning til vareforbruget været stigende i 1. halvår af 1999. Vi forventer, at væksten i tjenesteforbruget fortsætter i 2. halvår 1999, der er imidlertid ikke rigtigt nogle gode indikatorer, der kan understøtte denne formodning. Vi venter, således tjenesteforbruget stiger ca. 2½ pct. i 1999. Det samlede private forbrug I det ovenstående er forudsat en ganske pæn forbrugsvækst i 2. halvår og samlet munder det ud i en stigning i det private forbrug på ca. ½ pct. i 1999 vores skøn fra oktober-prognosen på 0,3 pct. synes således fortsat at være ganske fornuftigt. Lagerudviklingen De senest offentliggjorte lagertal for 3. kvartal understøtter den generelle tendens til lav indenlandsk vækst og pæn vækst på eksportmarkedet. Således blev der brugt af lagrene i industrien, mens der blev opbygget lagre i engroshandlen, jf. tabel 1. I industrien var det særligt varer under fremstilling og færdigvarelagrene der blev reduceret, mens råvarelagrene blev øget. Nedbrydning af lagre skyldes, at
5 efterspørgslen efter varerne i den pågældende sektor er større end produktionen. Det kan så enten skyldes en ugunstig produktionsudvikling eller en høj efterspørgsel (eller en kombination af de to). Vi fortolker lagerbevægelserne i retningen af, at der ikke er afsætningsproblemer for den danske industriproduktion, mens det modsatte gør sig gældende i engroshandlen. 1 Denne udvikling forstærker indtrykket af, at det går ganske godt på eksportmarkedet, mens afsætningen til hjemmemarkedet fortsat ligger noget underdrejet. I vores oktober-prognose ventede vi på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab et negativt vækstbidrag fra lagrene på 1,2 pct.point. Siden har såvel økonomiministeriet som vismændene offentliggjort deres prognoser, og vækstbidraget er i deres prognoser af samme størrelsesorden. De senest offentliggjorte tal giver ikke anledning til at ændre dette skøn. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er nogen god sammenhæng mellem lagerudviklingen ifølge det kvartalsvise nationalregnskab og lagerværdistatistikken. Tabel 1. Lagerforskydning i industri og engroshandel 1998:3 1998:4 1999:1 1999:2 1999:3 Mia. kr. Industri -1,1 1,9-1,1-0,4-1,6 - Råvarer 0,3-0,7-1,1 0,3 0,6 - Varer under fremstilling og færdigvarer -1,3 2,7 0,0-0,7-2,2 - Handelsvarer 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Engroshandel 2,6 0,9 1,7-2,9 1,4 Kilde: Lagerværdistatistikken for industri og engroshandel, Danmarks Statistik 1 Man skal være varsom med fortolkningen af lagerudviklingen, da tallene ikke er sæsonkorrigeret. Således var der også i 1998 nedbrydning af industrilagre og opbygning af engroshandelslagre i 3. kvartal.
6 2. Ledighedsudviklingen Ledighedsfaldet fortsætter, således faldt ledigheden med 1700 personer fra september til oktober. Faldet i ledigheden kommer efter, at ledighedsniveauet ellers har var nærmest konstant fra juli til september i år. Ledigheden er både faldet for de forsikrede og de ikke-forsikrede ledige. Ledigheden og beskæftigelsen er normalt to sider af samme sag. I 2. kvartal 1999 faldt imidlertid både ledigheden og beskæftigelsen. De ATP-baserede beskæftigelsestal for 3. kvartal antyder dog, at tallene for 2. kvartal var misvisende, idet beskæftigelsen steg mere fra 2. til 3. kvartal, end den var faldet fra 1. til 2. kvartal. Sammenlignet med 3. kvartal 1998 er beskæftigelsen ca. 20.000 personer højere, det svarer fint til, at ledigheden i samme periode er faldet med godt 20.000 personer. Arbejdsstyrken har således været stort set konstant i den betragtede periode (kun lidt faldende). Hvad angår arbejdsstyrken har der inden for det sidste års tid heller været et mindre fald antallet af personer på arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Godt nok er antallet på efterløn steget, bl.a. som følge af en hamstringseffekt i forbindelse med efterlønsreformen, men omvendt er antallet af personer på orlov faldet (bl.a. som følge af ændrede regler). Figur 3. Den samlede ledighed (sæsonkorrigeret) 1.000 personer 1.000 personer 400 400 350 350 300 300 250 250 200 200 150 150 100 93 94 Ledigheden 95 96 97 98 99 100 Ledigheden falder som sagt stadigvæk, men fordelingen af faldet i ledighed er ujævn. I tabel 2 ses faldet i ledigheden fra oktober 1998 til oktober i år fordelt på A-kasser.
7 I denne periode er ledigheden faldet med næsten 18.000 personer. Den gruppe, der i antal personer fald mest var gruppen af ikke-forsikrede, hvor ledigheden fald med mere end 6.000 personer svarende til mere end 20 procent. Dernæst kom HK, hvor ledigheden fald med 4.000 personer svarende til knap 20 procent. Disse to grupper bidrog altså med mere end halvdelen af personer, der kom ud af ledighed, mens de eneste A-kasser hvor ledigheden er steget indenfor det seneste år, er byggefagenes A-kasse og Metal. Tabel 2. Ledigheden fordelt på A-kasser A-kasse Oktober 1998 Oktober 1999 Ændring Ændring 1.000 personer -- procent -- Ikke-forsikrede 28.5 22.4-6.1-21.4 HK 20.5 16.5-4.0-19.5 Selvstændige 6.1 5.1-1.0-16.8 KAD 8.3 7.1-1.2-14.2 Fremstilling 4.3 3.8-0.5-11.0 Øvrige 26.9 24.2-2.7-10.0 Funktionærernes 14.8 13.6-1.2-8.1 Tekniske funktionærer 7.6 7.0-0.5-6.9 SID 21.3 19.9-1.4-6.6 Akademikerne 9.4 8.8-0.6-6.2 Byggefagenes 3.1 3.4 0.3 10.8 Metal 4.4 5.4 1.1 24.6 I alt 155.1 137.3-17.8-11.5 Anm.: Den procentvise ændring angiver IKKE ledighedsprocenten, men hvor meget ledigheden er faldet over det sidste år. Kilde: DSTB og egne beregninger. Betragter man udviklingen over de seneste 3 måneder er ledigheden for de ikke-forsikrede er faldet mest efterfuldt af funktionærerne og akademikerne, til gengæld er den steget for HK. Samlet har A- kasserne, der primært dækker personer indenfor henholdsvis byggeriet og industrien, oplevet stigende ledighed igennem de sidste tre måneder. Udviklingen i ledigheden indenfor de A-kasser, der primært dækker personer indenfor industrien er vist i figur 4. A-kasserne, der er samlet her, er metal, SID, KAD og fremstilling.
8 Det ses, at ledigheden i disse A-kasser har ligget nogenlunde konstant igennem året, samtidig med at vi stadigvæk oplever fald i ledigheden i Danmark. Faldet i ledigheden igennem 1999 har altså primært været på HK-området og grupper udenfor LO især ikke forsikrede. Figur 4. Ledigheden i A-kasser indenfor industrien, 1997-99, sæsonkorrigeret 1000 personer 1000 personer 70 70 65 65 60 60 55 55 50 50 45 45 40 40 35 1997 1998 A-kasserne indenfor industrien 1999 35 Anm.: Figuren viser den samlede, sæsonkorrigerede ledighed indenfor metal, SID, KAD og fremstilling. Kilde: DSTB 3. Euroens fald At euroen er kommet over den magiske grænse, hvor en euro koster mindre end en dollars har ikke nogen særlig økonomisk betydning. Det er ligesom at køre forbi en 100 km sten ved vejen. Det ser ud som om man er kommet langt, men reelt er man jo kun kørt en meter for at komme forbi stenen. I den seneste tid er euroen svinget omkring kurs 100 i forhold til den amerikanske dollar. Udviklingen i euroens kurs overfor dollars ses i figur 5. Euroen er faldet i værdi siden sin introduktion ved nytårsskiftet, men over en længere historisk periode er udsving af denne størrelse ikke usædvanlige. I den seneste rapport fra de økonomiske vismænd illustreres det, at den centrale europæiske valutakurs (det vil sige tidligere DM) tidligere har været langt billigere i forhold til dollaren end den er nu.
9 Figur 5. Euroens kurs overfor dollars, 1999. 1.200 1.175 1.150 1.200 1.175 1.150 USD/euro 1.125 1.100 1.075 1.050 1.125 1.100 1.075 1.050 1.025 1.000 1.025 1.000 Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Euroens slutkurs Anm.: Den sidste observation i figuren er den 8. december Kilde: EcoWin Umiddelbart betyder Euroens fald overfor dollars ikke ret meget for europæisk økonomi. Næsten 90 procent af al handel i EU forgår mellem medlemslandene, så størsteparten af alle eksportører mærker intet til valutakursudviklingen. De, der mærker noget til Euroens fald, vil opleve, at de vinder konkurrenceevne, idet europæiske varer bliver billigere i USA og andre lande, der holder deres valutakurs fast i forhold til dollaren. Realøkonomisk er faldet altså en fordel for Europa, idet denne konkurrencefordel skaber eksportarbejdspladser. Bagsiden af medaljen er, at amerikanske varer bliver dyrere at købe for os, hvilket får priserne til at stige, og dermed reallønnen til at falde. Men fordi Europas handel med USA trods alt er rimeligt begrænset er denne påvirkning ikke særlig stor. Euroens kurs i forhold til dollars ændrer sig, når renterne og inflationen i de to områder udvikler sig forskelligt. Det vil sige, at hvis det reale afkast på værdipapirer i for eksempel USA stiger, stiger efterspørgslen efter dollars til finansielle investeringer i USA, og dollars bliver dyrere end euro. I de seneste år har den europæiske og den amerikanske realrente dog udviklet sig nogenlunde ens. Valutakursen kan også betragtes som en slags aktiekurs for valutaområdet. Valutakursen afspejler forventningerne til fremtiden, og når amerikansk økonomi overrasker i positiv retning, mens europæ-
10 isk overrasker i negativ retning falder euroen overfor dollars. Det er nok den primære forklaring på den nuværende udvikling på valutamarkedet. Forventningerne til europæisk økonomi er dog på vej op, og udviklingen vender på et tidspunkt og sandsynligvis allerede i løbet af år 2000. Man kan høre, at euroen bliver udråbt til en svag valuta på grund af udviklingen på valutamarkedet. For at gøre det, skal man gøre sig klart, hvad en stærk og en svag valuta er. Hvis en svag valuta er en valuta, der er billig, så er euroen blevet svagere. Men som beskrevet ovenfor betyder faldet i eurokursen, at Europa vinder konkurrenceevne i forhold til USA, hvilket er en fordel for europæisk økonomi. At beskrive en valuta, der vinder konkurrenceevne som svag, er måske derfor noget misvisende. En stærk valuta kan også defineres som en valuta, der bruges som reservevaluta i andre lande. Fordelen ved at eje en reservevaluta, er man kan tjene seigniorage. Det vil sige, at man kan købe varer og ikke (indirekte) give andre varer i bytte. Man kan blot betale med sedler og mønter af reservevalutaen uden at give andet til gengæld. Hvilken valuta en nation vælger som reservevaluta afhænger af en række faktorer. For det første skal brugerne have tillid til den, der udsteder reservevalutaen. Årsagen til at man ikke bruger landets egne penge er jo netop, at man ikke har tillid til den lokale valuta måske fordi inflationen er meget høj, og værdien af pengene derfor udhules hurtigt. For det andet er der et historisk aspekt. I Bretton Wood systemet var den amerikanske dollars en slags overvaluta som kunne veksles direkte til guld (som lå i Ford Knox)og derfor blev den betragtet som ekstra sikker. Mange lande bruger derfor dollaren som reservevaluta. For det tredje en det mest optimalt af holde reservevaluta, der matcher den handel man har, således at man ikke udsætter sig for unødig valutarisiko. Alle de lande, der har en stor handel med euro-området har derfor i princippet fordel af at holde euro og ikke dollars som reservevaluta. Men på grund af at euroen ikke eksisterer fysisk endnu, at valuta endnu ikke er verdenskendt og at den derfor ikke har samme renommé som dollaren, vil det tage flere år inden den for alvor bliver kan konkurrere med dollaren om at blive reservevaluta. Og det ville være tilfældet uanset hvordan kursen mellem dollars og euro udviklede sig i øjeblikket.