BEBOERBLADET Mariehønen April 2012 Statement No.: A:4 G.8 C:5 E:3 Udarbejdet: April 2012 Revideret: April 2012 Godkendt: April 2012 Erstatter: Forrige Indicator No.: 3, 8 4, 54, 56
Skin mildt, o sol, fra dine marker blå! Øs over jorden dine stråleblade! Lad blomsten af sin vintergrav opstå og skoven smykke sig med unge blade! Jeg vugger mig på forårsluft så mild. -I forårsluft jeg spreder mine vinger. Jeg bader mig i morgensolens ild og glødende mig op mod himlen svinger! St.St.Blicher Nu kommer lærkernes tid. Velkommen, lærkelil! Det var i 1825, at Blicher skrev en digtsamling (Sneeklokken), hvor digtet Den Unge Lærkes Forårssang første gang tryktes. Fra det har jeg hentet de to vers, som ser det hele lidt fra oven ligesom en lille gåsedreng fra Skåne en gang gjorde det. Evnen til at se tingene lidt fra oven er ikke tosset. Følger man lidt med i tidens aktuelle debat i og uden for Christiansborg, kunne man ønske sig, at det var en disciplin, der nød større anseelse. Det er ikke befordrende at så mange emner i moderne debat enten bliver lange monologer fra programværten (Clement Kjærgaard eller Jersild Live), hvor værten fylder mere end de mennesker, man ulejliger ind til samtale, eller bliver noget, der skal overstås på 2½ minut eller når det er blevet vigtigere at nedgøre modpartens synspunkter end at bruge energi og tid på at folde sine egne ud. Direktør i Kierkegaardselskabet, Niels Jørgen Kappelørn, peger på en udvikling i samfundsdebatten, som nok er en tanke værd: det kan se ud, som om den ordentlighed, vi plejer at læne os op ad i debatter er under nedbrydning. Han siger det sådan: Det virker som om den etiske omgangs-form, politiker og andre menings-dannere normalt har brugt, suspenderes på ikke bare Facebook, men også i blogs og andre sociale medier. Der er opstået et frisprog, som ikke blot undergraver politikeres egen troværdighed, men den offentlige debat i det hele taget. Og jeg frygter, at dette nye frisprog snart vil brede sig og blive en almindelig del af den almindelige sprogbrug. For mig at se, er der noget om snakken. Vi kan have brug for noget mere lærke-perspektiv. Som betyder, at man hæver sig op og ser tingene i et større og mindre egocentrisk perspektiv og at man konstruktivt vælger en positiv, lys, (solrig) og rummelig (glødende/mild) dialogform. Eller sagt på en anden måde: vi skal have noget mindre Søren Pind, når han boltrer sig uhæmmet på sin blogside og noget mere, når han går seriøst ind i samtaler om vort samfund og dets udvikling. Noget mindre Bitterfissen, når hun var mest indædt, og noget mere Zorning Andersen eller Bodil Koch, når de taler/talte om vigtige ting i tiden. Lad forårets høje himmel smitte af på vor måde at være sammen på og vor måde at respektere hinanden på. Der skal være plads til forskellighed, og der skal være respekt omkring anderledeshed. Lad os inspirere af lærken, sprede vore vinger, mens vi op mod himlen os svinger. Dorthe Mariehjemmet ønsker at være et sted med højt til loftet. Ønsker at være et sted, hvor positivitet i mødet med det enkelte menneske er en del af husets kultur. Sådan noget kommer ikke af sig selv. I en stab med over 100 mennesker kræver det en vedvarende indsats for at tale om, begribe, forstå mangfoldighed og vide noget om, hvordan man virker på sine omgivelser. Det er bestræbelsen at blive bedre til at tale om, forstå og begribe. I 2012 vil vi gerne som kollektiv, som samlet personalestab, blive bedre til at begribe hvor stort og mangfoldigt og somme tider hvor svært det er at skulle flytte på plejehjem. Alle, som kan bidrage til det, er velkomne med synspunkter, kommentarer og input. Vi vil vide at tage imod med udfoldede vinger og glødende ildhu. Rigtig god påske, godt forår og alle gode hilsner Flemming Høj Jermiin
Hver morgen sidder der en lille fugl og synger Medens ivrigt på en gren den gynger Det lyder så smukt med den muntre tone Jeg tror bestemt den synger for sin kone Den synger om forår, sol og sommer Om den herlige årstid der nu kommer, Den dejlige varme over mark og enge, Det har den ventet på så uendeligt længe Og den synger for mig sin muntre sang, For mig er den ny, hver eneste gang, Den synger så dejligt, ja forårskåd Trodser kulden, ja af regn og slud man bliver ganske våd Dens tone bliver så uendelig fin og blid, Den synger om den spirende forårstid Om nypløjede marker og skovene grønne, Om anemoner, liljekonval og violer så kønne. Den synger om foråret, som nu er på vej, Om duftende enge og sommerfugle i leg Om den travle bæk der bugter sig forbi, Om alt naturen tryller frem af sit vinterhi. Forårsdigt Skrevet af Aijoe Karlsens mand Børge. Påsketraditioner. Æg, kyllinger og lam er symboler på frugtbarhed og nok nogle af de mest almindelige og ældste påsketraditioner. Allerede i det gamle testamente hører vi i historien om den første påske, som vi også kalder jødernes påskefest. Moses fik besked fra Gud om at sige til alle hebræerne, at de skulle slagte et lam, stryge dets blod på dørkarmene og stege og spise kødet, så ville døden gå forbi deres hus, medens ægypternes børn ville blive dræbt, dette er sikkert en af årsagerne til at vi spiser og pynter med påskelam. Æg har alle dage været omgærdet af en vis mystik, og man har bl.a. fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave. Det har også altid været et slags frugtbarhedssymbol. Noget andet er, at man i fastetiden ikke måtte spise æg, og derfor sikkert stod med en masse æg, når man nåede påsken, disse æg kunne ikke holde ret længe, selvom man havde fundet forskellige måder at gøre dem holdbare man kunne derfor tillade sig at spise mange æg i påsken.
En forårsdag i marts tog Paul, Stefania, Jenny og Lillian fra gruppe F på en kold forårstur til Langelinie, hvor de nød en hurtig is. Herefter drog de videre til Flyvergrillen ved lufthavnen, og nød udsigten over landingsbanerne. Der var god vind, så det blev hurtigt for koldt og så var det bedst at vende snuden hjemad. men solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Stefania og Paul En is i solen..
Vi ønsker til lykke med fødselsdagene i april 1. april Jørgen E. M..Henriksen 80 år 1. april Benny Alex Hartmann Jensen 70 år 1. april Maren Inger Hansen 95 år 6. april Grethe Skaarup Kruse 81 år 9. april Edith Margrethe Jensen 85 år 12. april Poul Hammar 89 år 15. april Poul Edvard Kramer 82 år 20. april Ulla Sick Witthøft 87 år 24. april Jørgen Chr. Petersen 83 år 27. april Inga Andersen Vitved 87 år 29. april Grethe Gurli Jensen 94 år Josephine og Ofer sælger damebeklædning i alle størrelser (str. 38 60) Tirsdag den 3. april kl. 10 13 på torvearealet på 2. sal. Annas mode sælger tøj til damer og herrer Tirsdag den 17. april kl. 10 13 på torvearealet på 2. sal Vi tænder lys for Olga Møllerstrøm og Tea Albertine Hansen og ærer deres minde.
CHRISTIAN den OTTENDE.. Født 1786, død 1848. Søn af arveprins Frederik? og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Christian blev gift 2 gange: 1) 1806 med Charlotte Frederikke, datter af hertug, senere storhertug Friedrich Franz den Første af Mecklenburg-Schwerin. Ægteskabet mellem Christian og Frederikke blev opløst. 2) 1815 med Caroline Amalie, datter af hertug Frederik Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, der var datter af dronning Caroline Amalie af Danmark og Struense. Christian den Ottendes og Caroline Amalies kister står i Frederik den Femtes kapel, Roskilde Domkirke. Christian den Ottende blev født 1786 på Christiansborg, men ikke som kronprins. Et enestående held havde fulgt den oldenborgske kongeslægt, for siden 1481, da Christian den Første kom på tronen, havde alle kongerne fået sønner. I 1786 var kronprins Frederik, den senere Frederik den Sjette atten år, og der var ingen grund til at tro, at han ikke skulle få en søn, så linjen kunne føres direkte videre. Men af Frederik den Sjettes børn overlevede kun døtre, og efter kongelovens regler gik kronen så videre til nærmeste mandlige arving. Frederik den Sjettes fætter Christian Frederik. Barndomshjemmet var levende. Manden i huset, arveprins Frederik, var ikke betydelig, men han var interesseret i mange ting, og hans hustru Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin var med til at sørge for, at prinsen fik en solid og god uddannelse. Mellem hans lærere var en sprogforsker, en naturforsker og en astronom, og i arveprinsens hjem kom en række af tidens kunstnere og lærde. I arveprinsens hjem kom en række af tidens kunstnere og lærde. Prins Christian Frederik blev humanist, det vil sige, at han voksede op og kendte de humanistiske fag, litteratur, kunst og naturforskning, som endnu den gang mere end halvt var et humanistisk fag.
Sang og musik hørte med, og han var en smuk ung mand, der førte sig lige sikkert i kongelige, adelige og borgerlige selskaber. Noget særligt og nyt i tiden var, at arveprinsens hjem var bevidst dansk, for nu begyndte det at virke, at der var vandret lidt for mange tyskere ind i Danmark. De var som tidligere nævnt, kommet, fordi der i 1700-tallet var uro i de tyske stater, dårlig økonomi og usikkerhed, mens der var fred og gode tider i Danmark. Der var kommet mange vågne og dygtige indvandrere til gavn for landet, men der er en grænse og nu blev den overskredet. De var blevet så mange i København og en del købstæder, at de følte sig som sluttede grupper af tyskere, der talte tysk, kom sammen indbyrdes, og ikke altid kunne skjule en vis foragt for det lille nordlige gæsteland. Andre gled naturligt ind. Komponisten Kuhlau var tysk født, men blev aldeles dansk. Alligevel var det nu stadig almindeligere, at en tyskfjendtlig holdning spirede frem, rettet mod dem, der prøvede på at være tyskere i Danmark. Som andre prinser, blev Prins Christian Frederik officer, men hele sit liv var og blev han civil. Han var interesseret i alt. Man har kaldt ham den ypperlige, dilettant og smagfulde livskunstner, nok en lidt akademisk vurdering. Han holdt af en god middag, og havde et vågent blik for kvindelig skønhed, men det er uretfærdigt med det at tegne hele manden. Hans svaghed eller måske mere rigtigt, det der gjorde ham mindre egnet som statsleder og politiker var netop hans levende alsidighed og evnen til at se et problem og en sag fra flere, ja fra alle sider. Kan en politiker det? - bliver det sværere at tage et standpunkt - og træffer en afgørelse i tide. Det gør en politiker svag, mens det jo netop er, hvad den fine humanist skal kunne. Når stemningen imellem dem alligevel blev kølig, til tider endda meget, havde det klare politiske grunde. Fra 1802 førte Christian Frederik dagbog. Hans grundige forsker Axel Lindvald døde i 1965, han nåede kun at udgive brevene til 1813. Hans tre bind om Christian Frederik når kun til 1814. Udgaven af dagbøger og optegnelser er siden ført frem til 1821, men forskningen er ikke færdig med en af Danmarks meget fængslende konger, som er blevet såre forskelligt vurderet. 1806, tyve år gammel, blev Christian Frederik gift med kusinen Charlotte Frederikke fra Mecklenburg, hun var 22 år, mildt sagt livlig, hvad man den gang kaldte et naturbarn. Det blev et sælsomt ægteskab. Hun var på en måde både sød og charmerende, men nærmest ikke helt rigtig klog, og hun vakte opsigt. Hun fødte sønnen Frederik (den Syvende), men efter en affære med sangeren du Puy blev hun skilt fra Christian Frederik i 1809 og forvist til palæet i Horsens. Det var under englænderkrigen 1812 blev Christian Frederik general. Det militære var stadig ikke noget for ham, men 11.maj 1813 udnævnte Frederik den Sjette ham til statholder og kort tid derefter også til kommanderende general i Norge. Det åbnede scenen for første del af hans livsværk. Fortsættes i næste nummer...
Lørdag d. 31.3 Søndag d. 01. Hovedret Frikadeller m. flødekartofler og grønt Fødselsdagsmenu 13F Flæskesteg m. rødkål, sauce og kartofler Fødselsdagsmenu 9C Biret Fromage Skildpadde is m. frugter Mandag d. 02. Stegt kalvelever m. løg, sauce, kartofler og surt Islagkage Fødselsdagsmenu 9B Tirsdag d. 03. Ovnbagt laks m. kartofler, hollandaisesauce, og grønt Champignonsuppe m. brød Onsdag d. 04. Tarteletter m. høns i asparges Klar suppe m. boller Torsdag d. 05. Lammesteg m. flødekartofler og tomatsalat Jordbærgrød m. fløde Fredag d. 06. Flæskesteg m. rødkål, sauce og kartofler Is m. vafler Fødselsdagsmenu 3B Lørdag d. 07. Revelsben m. kold kartoffelsalat og grøn salat Frugt tærte Søndag d. 08. Brunch Mandag d. 09. Frikadeller m. sauce, kartofler og grønt Æblegrød m. fløde Fødselsdagsmenu 6C Tirsdag d. 10. Gullasch m. kartoffelmos og rødbeder Henkogt frugt m. flødeskum Onsdag d. 11. Boller i karry m. løse ris og råkost Rabarberkage m. flødeskum Torsdag d. 12. Oksekød m. sur/sød sauce, og kartofler Oksekødssuppe m. boller Fødselsdagsmenu 5C Fredag d. 13. Mørbradbøf m. løg, kartofler, sauce og grønt Trifli Lørdag d. 14. Karrykoteletter m. ris og grønt Jordbærgrød m. fløde Søndag d. 15. Fiskefrikadeller m. råstegte kartofler, remuladesauce og Kvarkfromage m. ananas gulerodsråkost Fødselsdagsmenu 1E Mandag d. 16. Brændende kærlighed m. rødbeder Jordbærgrød m. fløde Tirsdag d. 17. Forloren hare m. vildtsauce, ribsgele, kartofler og grønt Stikkelsbærfromage Onsdag d. 18. Karry/kokos kylling m. kartofler og salat Ymerkoldskål Torsdag d. 19. Hamburgerryg m. sauce, kartofler og grønt Frisk frugtsalat m. råcreme Fredag d. 20. Koteletter m. sauce, kartofler og grønt Hindbærgrød m. fløde Fødselsdagsmenu 13B Lørdag d. 21. Kåldolmere m. sauce, kartofler og grønt Pandekager m. syltetøj Søndag d. 22. Roastbeef m. kold kartoffelsalat og grøn salat Frugttærte Mandag d. 23. Medisterpølse m. kartofler, stuvet spidskål og rødbeder Frisk frugt Tirsdag d. 24. Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og rødbeder Is m. vafler Fødselsdagsmenu 7D Onsdag d. 25. Fisk i fad m. kartofler Rabarbergrød m. fløde Torsdag d. 26. Bøf m. løg, kartofler, sauce og grønt Budding m. kirsebærsauce Fredag d. 27. Aspargessuppe m. brød Citronfromage Fødselsdagsmenu 11D Lørdag d. 28. Marinerede grillede revelsben m. kartoffelsalat og ananassalat Abrikosgrød m. fløde Søndag d. 29. Kylling m. sauce, kartofler og agurkesalat Chokolademousse Fødselsdagsmenu 3C Mandag d. 30. Græske frikadeller m. tzatziki og råstegte kartofler Æblekage m. flødeskum Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte. Velbekomme - ret til overraskelser forbeholdes
Hvad sker i april Narreskikken har sin oprindelse i de gamle kultiske narrefester, der blev holdt til vårens ære. Over store dele af verden er det skik at narre hinanden denne dag, skikken er kendt i USA og det meste af Europa, og i Storbritannien og USA kaldes dagen ligefrem All Fools Day, Alle Tåbers dag. I Indien bliver det betragtet som en meget gammel skik, og skikken kan være bragt til Europa herfra. Skikken var kendt også i det gamle Rom. Djævelen havde frit spillerum denne dag, men han kunne lade sig narre. Men den form vi kender stammer antagelig fra Frankrig, hvor man indtil 1564 fejrede nytåret samtidig med påsken. Påsken flyttede sig fra år til år og derfor valgte man at lægge nytåret på en fast dato. Dette blev første april - men fra 1566 vedtog man nu at ændre nytårsdagen igen til den nu kendte første januar. Der er måske samtidig opstået den folkeskik, at man gik på besøg hos sine venner for at indbilde værtsfolkene, at det var nytår endnu den første april. Skikken er kendt i Norden og Tyskland fra midten af 1600-tallet. Herhjemme blev traditionen også almindelig i 1600-tallet. Dengang talte man om at gække en til at løbe april. Og det betød, at man gækkede narrede en til at løbe af sted, for at skaffe eller finde umulige ting, som slet ikke fandtes, som for eksempel sengevarme, en rugbrødsforlænger, et håndelag eller lignende. Men det er ikke kun første april, der har været sat af til narrestregerne. Flere steder i Europa, blandt andet også i visse egne af Danmark, narrede man også folk fastelavnsmandag eller den 1. eller 31. maj. I stedet for aprilsnar, skulle man så råbe fastelavnsnar eller maj måneds kat, når spøgen skulle afsløres. Den der med katten kom af, at man sagde, at katte, der er født i maj, havde rindende øjne og derfor så dårligt. Folketro og vejrvarsler generelt for April måned April er en god bryllupsmåned. Måneden er også god til at afvænne die børn. Hvis april begynder godt vil den ende skidt. Aprils vejr og unge piger er ikke til at stole på. April regn gavner både bonden, præst og degn. Svaler i april varsler en lun sommer
Da Dorthe var ung En klar martsdag fik vi besøg af en tidligere, mangeårig og kær medarbejder. Hun havde været i gang med at rydde ud i gemmerne og var ved lejlighed stødt på papirer fra den gang Dorthe Mariehjemmet holdt sit 25 års jubilæum. I bunken var det talepapir, som den daværende bestyrelsesformand, læge Henning Borch Nielsen, benyttede sig af, da han skulle holde tale. Vi bringer her nogle afsnit af talen, sommer fortæller om en tid, som forekommer uendelig fjeren, men altså alt andet lige ikke ligger længere tilbage end 35 40 år. Mit første møde med Dorthe Mariehjemmet fandt sted på et tidspunkt, hvor der slet ikke var noget, der hed Dorthe Mariehjemmet. Huset hed Hotel DOMICIL. Hotellet var indrettet med pæne store værelse med en lille køkkensektion og både et nydeligt badeværelse og et særskilt toilet. Et lille klistermærke på væggen over håndvasken i badeværelses forkyndte, at man kunne låne hårtørrer i receptionen. Det var på et lægevagtbesøg til en amerikansk turist, jeg stiftede mit første bekendtskab med den store kasse, der året efter skulle blive et af Københavns største og mest moderne plejehjem. Overgangen fra hotel til plejehjem var noget kaotisk. Der boede stadig turister på en række værelser, samtidig med at de første plejehjemsbeboere flyttede ind. Værelserne på Dorthe Marie er betydeligt større end værelser normalt er på plejehjem, så det blev besluttet fra Plejehjemsadministrationen, at der skulle være 2 beboere på hvert værelse. Derfor kan man levende forstå de problemer, der kunne opstå, når 2 mennesker, der har levet hvert deres lange liv pludseligt skulle finde sig i at dele værelse dvs. hjem, vildtfremmede som de var for hinanden. Konflikter kunne ikke undgås. Nogle holdt strengt på, at der gik en usynlig streg gennem værelset, en streg som ikke måtte overskrides. End ikke et enkelt stoleben måtte befinde sig på den forkerte side af grænsen. Værst kunne det gå til, når den ene part havde gæster, og den anden ikke ville gå ned i dagligstuen, mens gæsterne sad og snakkede og hyggede sig. Endnu værre situationer kunne opstå. Hvis begge på værelse fik gæster på en gang. Omgangstonen var ret formel. Alle sagde De til hinanden, beboerne til hinanden, plejepersonalet til beboerne og omvendt og personalet indbyrdes. I øvrigt blev beboerne dengang ikke omtalt som beboere men som patienter.
Fodplejen: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf. 44 92 36 01 el ler mobil nr. 28 89 89 05. Fodplejen har til huse på 1. sal Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Klinikken har åben hver tirsdag fra kl. ca. 8.30 12.00. Venlig hilsen Marie og Jette Frisøren: Suzanna Zanetic Toft er husets frisør. Frisørsalonen er åben onsdage. Frisørsalonen er på 3. sal. Den Lille Café Den lille café afholdes hver onsdag på 2. sal. 10.30 11.30 I April måned er det gruppe A, der står for arrangementet. Børge underholder ved klaveret og John med harmonikaen. Information om Tanjas gang i huset: Mandag og fredag : 7-15 i plejen Tirsdag og torsdag :8-16 aktivitet Fri onsdag Kirkelige handlinger: Torsdag den 12. april kl. 14: samvær ved Anne Fuglsang-Damgaard Samværet foregår i afdeling F på 3. sal. Søndag den 8. april kl. 11: påskegudstjeneste ved Lotte Uglebjerg Høck Gudstjenesten foregår på Torvet på 3. sal
Da de tre kvinder på tredjedagen for Jesu død gik ud til hans grav og fandt den tom, og af englen fik at vide, at han skulle findes blandt de levende, har de sikkert begyndt at føle en boblende glæde i hjertet: kunne det være muligt, at de skulle møde deres Herre og mester igen? Og hvem ved, måske er de simpelthen kommet til at først smile, siden le ad det hele? En overgivende, befriende latter over pludselig at forstå den store og dybe sammenhæng: at livet rejste sig fra døden. At Jesus virkelig var Messias, Kristus; én som besejrer menneskets ultimative fjende, døden, ved selv at dø, blot for at sprænge dødsriget, for at dem som tør og tror, kan følge efter ham ud af døden. En overraskelsens latter, i mødet med det, som man ikke tror muligt. Alle, som har grædt af glæde og tudet af grin, ved, at der ikke er langt mellem gråd og latter. Derfor kan latter måske bedre end så meget andet udtrykke alt det, der ligger i opstandelsen: friheden fra dødens tyranni, glæden over som menneske at være elsket af Gud, langt ud over det rimelige og så en vis hovéren overfor døden: du får mig nok, men du får mig ikke til sidst, det gør Kristus og den der ler sidst, ler bedst! Denne påskelatter finder vi udtrykt i en af de gamle Brorson-salmer, Guds søn har gjort mig fri af Satans tyranni, og i tredje vers skriver Brorson: Mit hjerte i mig ler, når jeg min grav beser, ej blomsterdal ej fyrstesal, så tryg en seng mig vise skal. Også Grundtvig kender til påskelatteren. Han siger i sin Min Jesus, lad mit hjerte få : Mit hjerte i den grav du lå, til Påskemorgen rød, lad når det aftner hvile få og smile ad sin død. Både gråd og latter hører til påsken. Niels Jørgen Østergaard