Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være meget hurtigere end den tilsvarende på land. Foto: Gert Hansen, KU
Naturens evne til at omsætte molekyler som vand og CO2 uden eller med meget lille energitab er enestående i forhold til de menneskeskabte processer, hvor det typiske tab af varme er op til 50 % af den producerede energi. Nye algedyrkningsfaciliteter på Grønt Center
Nye algedyrkningsfaciliteter på Grønt Center Med såvel kulstof som brint løst bundet i olie- eller sukkermolekyler er der skabt en perfekt biomasse til yderligere forarbejdning gennem forgasning eller fermentering. Hvor der er tale om olielignende bindinger, kan alger indgå som råstof for produktion af biodiesel eller komplekse halvfabrikata, der ellers fremstilles i den kemiske sektor med udgangspunkt i fossile råstoffer.
Nye algedyrkningsfaciliteter på Grønt Center racewaybassin i drivhus til vinterforsøg
Nye algedyrkningsfaciliteter på Grønt Center udendørs racewaybassiner
Visse algetyper udvikler proteinlignende strukturer og kan anvendes som fødevarer til såvel mennesker som dyr. Eksempel på fotobioreaktor - glasrør Efter dyrkningen af algerne kan det rensede vand nu udledes til havet eller genanvendes i landbrug (non-food afgrøder), industri eller forsyne beboelser med gråvand
Eksempel på fotobioreaktor plasticposer
Algedyrkning i overfladevand og drænvand i jordbassiner Onsevig, Lolland
Algedyrkning til havs i kombination med vindmølleparker - visualisering
Rensning af drænvand i minivådområder med alger og bakterier, Trelleborg maj 2011
Algefarm i Californien (fra spildevand til rent vand og energi)
?????? Vidste du at: Næsten halvdelen af al primærproduktion laves af alger Alger kan dyrkes om vinteren i uopvarmede drivhuse Alger kan udnyttes i den eksisterende infrastruktur, f.eks. Kan de: rense spildevand og drænvand for overskydende næringsstoffer og producere proteiner vokse hurtigere hvis de gødes med ekstra CO2, - f.eks. fra afbrænding forgasses og give energi Algeproduktion kan indbygges i den eksisterende samfundsmæssige infrastruktur, f. eks. I forbindelse med diger, drænvandssystemer, vindmølleparker, akvakulturproduktion, renseanlæg og kraftværker Alger indeholder en lang række stoffer som kan bruges i industrien
Demonstrations- og forsøgsanlæg I Algeinnovationscenter Lolland laver vi dyrkningsforsøg med forskellige alger for at undersøge deres indholdsstoffer, vækstrater, høstmetoder og egnethed til forskellige anvendelser (kemisk, teknisk, økonomisk). Værdikædeoptimering Alle sidestrømme i produktionen og i udnyttelsen af algerne skal bruges. De mest værdifulde indholdsstoffer skal identificeres og isoleres før algebiomassen bruges til energimæssige formål Nye algedyrkningsfaciliteter på Grønt Center Algernes evne til at rense drænvand og gråt spildevand
Water management Den miljø- og samfundsmæssige udnyttelse og påvirkning af algeproduktionerne vil blive evalueret. Her vil Lolland Community Test Facilities (CTF) blive en væsentlig partner. Algernes potentiale bliver relateret direkte til den infrastruktur, som findes i kommunerne i dag!
Fra problem til ressource 1g kvælstof i dyrkningsvandet resulterer i ca 6 g produceret algeprotein Det betyder at der i vandet fra Kramnitse Pumpestation kan produceres protein svarende til udbyttet fra over 4000 Hektar hvede
Hvordan realiseres algernes potentiale? Hvis man tænkte sig, at man i stedet dyrkede alger så ville man kunne dyrke 20 t algetørstof pr. hektar pr år med et proteinindhold på 25%. Det ville kræve et areal på ca 8 Km2 (800 Ha)
Læs mere på www.algaeinnovation.org