December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen hæves som følge af skattereformen fra 212, vil knap hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betale topskat i 222, viser nye beregninger. Ifølge Skatteministeriet betalte hver tiende skattepligtig dansker topskat i 214. Men ser man alene på de fuldtidsbeskæftigede og fraregner ledige, børn og pensionister, så er billedet et andet. DI beregninger viser således, at knap 3 pct. af dem, der arbejdede fuldtid igennem hele 214 1, betalte topskat af den sidst tjente krone. Og selv når skattereformen fra 212 der hæver topskattegrænsen er fuldt indfaset vil hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betale topskat. Fokusér på fuldtidsbeskæftigede Mange fuldtidsbeskæftigede betaler topskat Andelen af fuldtidsbeskæftigede, der betaler topskat i 214 og 222 35 3 25 2 15 DI-beregninger baseret på indkomstregisterdata fra Danmarks Statistik. Fuldtidsbeskæftigede afgrænses som i Indkomster 213 fra Danmarks Statistik, idet selvstændige, som hverken har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 214, også inkluderes. Begrænset skattepligtige samt personer på forskerskatteordningen indgår ikke i tallene. 5 214 222 1 Det senest tilgængelige år i Danmarks Statistiks indkomstregistrer.
I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT DI INDSIGT DECEMBER 216 SIDE 2 I 212 vedtog Folketinget en skattereform, som blandt andet løfter topskattegrænsen frem mod 222. Det skal man tage hensyn til, når man skal bedømme hvor mange, der i fremtiden berøres af topskatten. I 214 betalte danskerne topskat af bruttoindkomst over 488. kr. svarende til 52. kr. i 216-priser. I 222 vil topskattegrænsen være 29. kr. højere svarende til godt 531. kr. i 216 priser. Beregningerne af antallet af topskatteydere i 222 må derfor basere sig på modelberegninger 2. På den baggrund har DI beregnet, at knap hver fjerde fuldtidsbeskæftiget stadig vil betale topskat af den sidst tjente krone efter 222. Efter 222 vil hver fjerde fuldtidsbeskæftiget stadig betale topskat FAKTA OM DI S BEREGNINGER I Danmark opkræves en ekstra topskat på indkomst over en vis grænse. Topskatten udgør 15 pct. point. Danskerne betaler topskat af indkomst over en topskattegrænse, der i 216 svarer til en årlig bruttoindkomst på knap 58. kr. 3 Med topskatten betaler topskatteydere inkl. kirkeskat typisk 56,4 øre i skatter, hver gang de tjener én krone mere. Hertil kommer, at danskere også betaler afgifter og moms af de varer, som de køber. Inklusiv moms og afgifter betaler en topskatteyder 68 øre til det offentlige af hver ekstra tjent krone. DI s beregninger er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, der baserer sig på SKAT s indkomstregister fra november 215. Begrænset skattepligtige samt personer på forskerskatteordningen indgår ikke i tallene. Ved definitionen af fuldtidsbeskæftigede lægger DI sig op ad Danmarks Statistiks definition i publikationen Indkomster 213. Fuldtidsbeskæftigede er dermed lønmodtagere med mindst 1.9 arbejdstimer (inkl. ferie) i 214. Desuden har DI inkluderet selvstændige, hvor overskuddet af selvstændig virksomhed var den primære indkomstkilde i 214, og som samtidig hverken modtog dagpenge eller kontanthjælp i løbet af 214. TOPSKATTEN RAMMER ERFARING OG LANG UDDANNELSE Analyser som disse er øjebliksbilleder. Set over et livsforløb er billedet mere nuanceret. Selv når man udelukkende fokuserer på fuldtidsbeskæftigede, så er det de færreste unge, der endnu oppebærer en indkomst, der er høj nok til at blive ramt af topskatten. Det ændrer sig dog hurtigt efterhånden som alderen stiger. DI s beregninger viser, at andelen af Mange topskatteydere blandt de 4 5-e 2 Danmarks Statistik har med udgangspunkt i topskattegrænsen i 222 opgjort i 214-priser foretaget en række modelberegninger for DI. Modelberegningerne baserer sig primært på variablene PERINDKP, KAPINDKP på individniveau i 214. 3 Dvs. til indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på godt 58. kr.
I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT DI INDSIGT DECEMBER 216 SIDE 3 topskatteydere stiger frem til de 45- til 49-år, hvor omkring 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler topskat i 222. Blandt de 55 59-e og de 6 64-e er det omkring hver fjerde fuldtidsbeskæftiget, der betaler topskat i 222. Andelen af topskatteydere stiger frem til de 45 år Andelen af fuldtidsbeskæftigede indenfor aldersgruppen, der betaler topskat i 222 35 3 25 2 15 DI-beregninger baseret på indkomstregisterdata fra Danmarks Statistik. Fuldtidsbeskæftigede afgrænses som i Indkomster 213 fra Danmarks Statistik, idet selvstændige, som hverken har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 214, også inkluderes. Begrænset skattepligtige samt personer på forskerskatteordningen indgår ikke i tallene. 5 2 24 25 29 3 34 35 39 4 44 45 49 5 54 55 59 6 64 Ikke overraskende rammer topskatten særligt dem, der vælger at tage en ekstra lang uddannelse. I 222 skønnes pct. af de fuldtidsbeskæftigede, der alene har en grundskoleuddannelse, at betale topskat, mens over halvdelen af de fuldtidsbeskæftigede med en lang videregående uddannelse vil være topskatteydere. Selv efter forøgelsen af topskattegrænsen i 222 vil 67 pct. af de fuldtidsbeskæftigede, der har taget en Ph.d., betale topskat. Topskatten rammer særligt dem med en forskeruddannelse Topskatteandelen stiger med uddannelseslængden Andelen af de fuldtidsbeskæftigede, der betaler topskat i 222 8 7 6 5 4 3 2 DI-beregninger baseret på indkomstregisterdata fra Danmarks Statistik. Fuldtidsbeskæftigede afgrænses som i Indkomster 213 fra Danmarks Statistik, idet selvstændige, som hverken har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 214, også inkluderes. Begrænset skattepligtige samt personer på forskerskatteordningen indgår ikke i tallene. Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang videregående videregående videregående Ph.d. og forskeruddannelser
I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT DI INDSIGT DECEMBER 216 SIDE 4 TOPSKAT RAMMER FAG MED LAV LEDIGHED Den forrige regerings Produktivitetskommission påpegede, at andelen af unge, der får en videregående uddannelse, har været stigende gennem årtier, men at det er antallet af dimentender med uddannelser, der giver lav produktivitet målt på indkomst og beskæftigelsesgrad, der er vokset mest 4. Det fik Produktivitetskommission til at konkludere, at uddannelsessystemet ikke formår at prioritere de studieretninger, der har den højeste produktivitet. Topskatten er med til at fastholde dette mønster. Topskatten reducerer det privatøkonomiske afkast ved at tage en lang uddannelse med lav ledighed. Således er der en næsten omvendt proportional sammenhæng mellem ledighedsprocenten inden for uddannelsesretningerne og andelen af topskatteydere inden for gruppen. Vi uddanner forkert Topskatten er med til at fastholde mønsteret Flere topskatteydere indenfor videregående uddannelser med lav ledighed Andelen af topskatteydere (222) og gruppens ledighedsgrad 7 6 5 4 3 2 Kunstnerisk Humanistisk eller teologisk Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskablig Naturvidenskab Teknisk videnskab 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ledighedsgrad i 214 (højre akse) Andel topskatteydere (venstre akse) DI-beregninger på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Begrænset skattepligtige samt personer på forskerskatteordningen indgår ikke. Personer, der har modtaget SU eller folkepension i 214, indgår heller ikke. Topskattens effekt på uddannelsesvalget gælder imidlertid ikke kun inden for de længerevarende uddannelser. DI har peget på, at Danmark i 225 kommer til at mangle 44. faglærte. Det er især tekniske faglærte som elektrikere, industriteknikere, værktøjsmagere og faglærte med viden om mekanik, som virksomhederne vil komme til at mangle. Topskatten har også betydning for gruppen af faglærte 4 Uddannelse og innovation, analyserapport 4 Produktivitetskommissionen.
I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT DI INDSIGT DECEMBER 216 SIDE 5 Inden for netop disse grupper af faglærte, betalte knap 13 pct. topskat i 214 og knap pct. af gruppen vil stadig gøre det efter 222. Det gælder, selvom gruppen af ledige og deltidsbeskæftigede inkluderes. Det lyder måske umiddelbart ikke af så mange. Det skal imidlertid sammenlignes med, at alene 3 pct. af de faggrupper, der vil være overskud af i 225, vil betale topskat fra 222 og frem. Topskatten falder i højere grad på dem vi mangler Topskatten falder oftere på faggrupper, som Danmark vil mangle i 225 Andelen indenfor gruppen, der vil betale topskat i 222 12 8 6 4 2 Faglærte, der vil mangle i 225 Faglærte, hvor udbuddet af arbejdskraft vil overstige efterspørgslen i 225 DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstregister. Begrænset skattepligtige, personer på forskerskatteordningen og personer, der har modtaget SU eller folkepension i 214, indgår ikke. Udddannelseskategorierne H34, H35, H355 og H36 vil der mangle over pct. af i 225. Inden for udddannelseskategorierne H32, H3, H33 og H365 vil der være udddannet flere end, der efterspørges i 225, jf. VIRKSOMHEDERNE VIL MANGLE 44. FAGLÆRTE OM ÅR
> DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk