MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Relaterede dokumenter
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Drænafstrømning til Højvads Rende

Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Opskalering og potentiale for implementering

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Næringsstoffer i vandløb

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Velkomst og introduktion til TReNDS

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Nitrat retentionskortlægningen

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Oversigt over opdatering

Velkomst og introduktion til NiCA

Modellering af strømning og varmeoptag

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Validering af fosformodellen

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Vurdering af nitratkoncentrationer i jordvand, drænvand og grundvand for station 103 og 106, Højvads Rende

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

Vandløbsmålinger som grundlag for emissionsbaseret kvælstofregulering

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Miljøeffekt på lavbund

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter et kig i dybden

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

Emissionsbaseret regulering

Udledte næringsstoffers påvirkning af vandkvalitet

Opgavens formålet er at undersøge variationen mellem to laboratoriers bestemmelse af po 2 i blod.

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Mettler analysevægt 2,34 3,05 5,20 6,20 8,15 10,32 11,01 11,72 12,27 12,88 14,83 15,23 17,64

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde

Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde

Statistik i løb Supplerende opgaver

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Transkript:

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS

KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg i eftermiddag) Kvælstofkoncentration i drænvand (repræsentativ)

KENDSKAB TIL VANDFØRING AFGØRENDE 20 (a) TN = 1418 kg/år ~43 kg/ha/år (b) TN = 2692 kg/år ~54 kg/ha/år 15 Total N (mg L -1 ) 15 5 5 Drænafstrømning (mm d -1 ) 0 4 5 6 7 8 9 11 12 1 2 3 4 4 5 6 7 8 9 11 12 1 2 3 4 Dato (mrd) 0

MONITERING AF KVÆLSTOFTRANSPORT N dræn = Q dræn C dræn C dræn = N dræn Q dræn 14 Total N (mg L -1 ) 12 8 6 4 4 5 6 7 8 9 11 12 1 2 3 4 Måned 8 6 4 2 0 Drænafstrømning (mm dag -1 )

KAN N DRÆN ESTIMERES FRA PUNKTPRØVER? Lineær interpolation (LR) 24 prøver Gennemsnitsmetoden (Ĉ) 24 prøver

TEST AF PRØVETAGNINGSSTRATEGI Periode Antal Tidspunkt Antal prøver Udfaldsrum Analyse måneder pr måned Id Årlig 12 August-juli 1 30 12.1 2 15 12.2 September-juni 1 30.1 2 15.2 9 September-maj 1 30 9.1 2 15 9.2 8 Oktober-maj 1 30 8.1 2 15 8.2 Vinter 5 November-marts 1 30 5.1 2 15 5.2 3 Nov, jan, marts 1 30 3.1 2 15 3.2

DATAGRUNDLAG Geo-region Type Geologi Analyse-strategi Måleår Prøveantal (prøver/år) 1 Øst-Jylland Højbund Moræne ler Døgn 2015/16 295 2 Øst-Jylland Højbund Moræne ler Døgn 2015/16 314 3 Øst-Jylland Højbund Moræne ler Døgn 2015/16 306 4 Øst-Jylland Højbund Moræne ler Døgn 2015/16 286 5 Øst-Jylland Højbund Moræne ler Hydrograf 2013/16 232/6 6 Øst-Jylland Højbund Moræne ler Hydrograf 2013/16 172/177 7 Nord Højbund Yoldia sand Hydrograf 2015/16 5 8 Nord Højbund Yoldia sand Hydrograf 2015/16 116 9 Nord Lavbundflade Littorina sand Hydrograf 2014/16 161/114 Nord Lavbundflade Litto. sand/tørv Hydrograf 2014/15 162/2 11 Nord Lavbundflade Littorina ler Hydrograf 2014/16 115 12 Nord Lavbundflade Litto sand/tørv Hydrograf 2015/16 8 13 Nord Lavbundflade Ler / sand Hydrograf 2015/16 4 14 Nord Lavbundflade Sand Hydrograf 2015/16 123 15 Øst-Sjælland Højbund LOOP1 (3) Ugeprøver 1989/14 26 16 Himmerland Lavbund LOOP2 (1) Ugeprøver 1989/14 26 17 Øst- Fyn Højbund LOOP4 (5) Ugeprøver 1989/14 26

ÅRSTIDSVARIATION I DRÆNAFSTRØMNING 12 (a) Lokalitet 1 (b) Lokalitet 2 8 6 Drænvandsafstrømning (mm/d) 4 2 0 8 (c) Lokalitet (d) Lokalitet 14 6 4 2 0 7-13 1-14 7-14 1-15 7-15 1-16 7-16 7-13 1-14 7-14 1-15 7-15 1-16 7-16 Dato (måned / år)

VANDFØRINGSVÆGTET N-KONCENTRATION 15 14 (a) (b) 13 12 11 9 8 Total N (mg L -1 ) 7 6 14 (c) (d) 13 12 11 9 8 7 6 12.1 12.2.1.2 9.1 9.2 8.1 8.2 5.1 5.2 3.1 3.2 12.1 12.2.1.2 9.1 9.2 8.1 8.2 5.1 5.2 3.1 3.2

KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN 900 2400 800 2200 700 600 500 ikke ændret 2000 1800 1600 1400 Total N (kg år -1 ) 400 300 1300 1200 00 1200 1200 00 10 800 00 600 900 800 12.1 12.2.1.2 9.1 9.2 8.1 8.2 5.1 5.2 3.1 3.2 400 12.1 12.2.1.2 9.1 9.2 8.1 8.2 5.1 5.2 3.1 3.2

Total-N (mg/l) Total-N (mg/l) KLIMAREPRÆSENTATIVT UDVASKNINGSNIVE Middelkoncentration af TN-dræn for hvert måleår og 3 års glidende gennemsnit (punkter) LOOP-data Station 402 Station 406 30 50 20 40 30 20 0 1985 1995 2005 2015 0 1985 1995 2005 2015 Vinter Delprøver Vinter3år Delprøver3år Vinter Delprøver Vinter3år Delprøver3år

KVÆLSTOFUDLEDNING TIL VANDLØBSKANT N udledning = Q dræn C dræn + Qgw C gw Antagelser Q gw = Rodzoneinfiltration (RZ) - Q dræn C gw C dræn N dræn N gw N udledning = Q dræn C dræn + (RZ Qdr æn ) C dræn N red_gw

KONKLUSIONER Kendskab til vandføring i dræn afgørende Prøvetagning dækkende 8-9 måneder giver generelt den laveste afvigelse i forhold til den målte kvælstoftransport Spredningen på estimaterne kan være meget betydelig -> risiko for såvel oversom underestimering af kvælstoftransporten Øges prøvetagningsfrekvensen fra 1 til 2 prøver pr måned reduceres spredningen Målinger skal være repræsentative for klimavariationen -> tidsserier kan anvendes til at fastligge et udvaskningsniveau og indikere trends Den samlede kvælstofudledning til vandløbskanten omfatter såvel dræn- som grundvandstransporten