Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter i form af gravhøje og bopladser. Blå prik = GIM 3964, rød prik = pladser med fund af kogestensgruber. 2
Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg på Skadebakken 24 i Ramløse, kontaktede undertegnede ejerne Johanne Margrethe Arum Jensen og Jørgen Otto Jensen, og meddelte, at der var forhøjet risiko for at støde på fortidsminder ved gravearbejdet. Det blev i denne forbindelse aftalt, at arbejdet skulle overvåges af en arkæolog fra Gilleleje Museum. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik som en overvågning af nedgravningen til jordvarmeslangerne. Der blev ved arbejdet anvendt en 20 tons gravemaskine, med en grabbredde på 2 m. I alt blev der gravet 4 render á 100 m og med en dybde på 90 cm. Hvis der blev fundet fortidsminder, blev slangerne enten lagt over dem eller der blev gravet uden om. I to tilfælde blev der dog gravet igennem et eller flere anlæg. Kun i de tilfælde, hvor anlæggene blev gennemgravet, blev der foretaget en beskrivelse af snittet. Ved de øvrige anlæg var der kun tale om en dokumentation i fladen, da anlæggene kunne bevares som de fremstod. Under undersøgelsen blev anlæggene først optegnet og beskrevet, siden opmålt ved hjælp af totalstation. Undersøgelsen blev foretaget af undertegnede med assistance af Johanne Jensen (ejeren) i forbindelse med opmåling med totalstation. Arbejdet fandt sted lørdag den 10. oktober og søndag den 11. oktober 2009. Områdets topografi og historie Skadebakken 24 ligger ud mod Ellemosen i den nordvestlige del af Ramløse sogn. Umiddelbart øst for ligger Præstebakken, deraf lokalitetens navn (se fig. 1 og 2 ). Anlægsområdet for jordvarmeslangerne ligger på en jævn nordvestlig skråning ned mod Ellemosen og Ramløse Å, nord for gården. I nærheden af Præstebakken er der gjort flere fund fra såvel stenalderen, bronzealderen samt jernalderen (se fig. 2). 3
Beskrivelse af fundet Ved de arkæologiske undersøgelser fremkom der i alt syv kogestensgruber (A6, A7, A8, A9, A10 og A11), seks gruber (A1, A2, A3, A4, A13 og A14), to mulige stolpehuller (A5 og A15) samt et kulturlag (fig. 3). Kogestensgruber De i alt syv kogestensgruber var i tværmål fra 0,9 m til 1,4 m. Gruberne blev fundet i den nederste del af pløjelagt. De fremstod med skørbrændte sten og med større mængder af trækul (fig. 4). Fra anlægget A6 blev der udtaget en prøve til senere C14-datering. Kun anlæg A12 blev snittet (fig. 5). Fra kogestensgrube A6 fremkom der flere ukarakteristiske sideskår (x2, se fig. 6). Gruberne Ved undersøgelsen fremkom der i alt syv gruber, hvoraf kun tre af gruberne blev registreret i fladen ( A4, A13 og A14) (fig. 7). Derfor kan en tolkning som stenspor eller andre naturlige fænomener ikke udelukkes. Gruberne A1, A2 og A3 må opfattes som bopladsgruber. Mest sandsynligt er der tale om lertagningsgruber. Disse tre gruber blev delvis afgrænset som en samlet klynge i områdets vestlige del. Gruberne havde et areal på hhv. 1,5 m2, 4 m2 og 4,5 m2. Grube A1 og A3 blev snittet. Her fremstod A1 med en meget ujævn bund der var fra 20 til 40 cm dyb, mens A3 havde grydeformet bund og var 30 cm dyb (fig. 5). En tolkning som en lertageningsgrube kan også antages for grube A13 der dog ikke blev snittet. Fra grube A 1 fremkom der et sideskår (x1 se fig. 6). Stolpehuller To mulige stoplehuller blev fundet: A5 og A15. Af disse blev kun A5 snittet. Det var ca. 20 cm dybt. Om der her er tale om stolphuller eller stenspor er usikkert (fig. 5). 4 Kulturlag I den østligste af grøfterne fremkom der et mindre kulturlag. Det var sort og muldet med trækul og brændte sten. Det må formodes at være en mindre lavning der er opfyldt. Laget
Fig. 3 Oversigtkort over det undersøgte område samt de undersøgte anlæg. Rød= kogestensgruber, brun = gruber og stolpehuller, grå = kulturlag. 5
Fig. 4 Kogestensgrube A7 og A8 set i fladen. Fig. 7 Anlæg A1-A3 set i fladen. 6
Fig. 5. Snittegning af de undersøgte anlæg 1:20. 1: Rødgulligt ler 2: Lysebrun til lysegult ler med trækul og enkelte fund 3: Mørkebrun muld 4. Som 2, dog med enkelte klumper brændt ler 5. Mørkbrunt muldet ler 6. Lysebrunt muldet ler 7. Lysebrun muld 8. Sort muld med stærk koncentration af trækul 9. Gult meget fint sand. 7
blev registreret ca. 90 cm under overfladen. Over dette kulturlag fremkom et muldet sandlag. I dette lag blev bl.a. anlæg A11 registreret. Dette forhold tyder på, at der imellem tilblivelsen af hhv. kulturlaget og kogestensgruben må være tilført en ikke helt lille mængde af sandet muld (fig. 7). Desværre blev kulturlaget ikke registeret i snit, men ud fra foto ses forholdet tydeligt, også kogesntensgrube A12 fremstod i et meget fint sandet lag (fig. 8). Et forhold der antyder, at dette sandlag må være tilført området imellem de to aktivitetshorisonter. Der forekom ikke noget daterbart materiale i laget, derfor blev der udtaget en C14-prøve fra laget (x4). Datering Datering af pladsen kan desværre udelukkende ske udfra skårmaterialet, da det ikke var muligt at få foretaget C14-dateringer, eftersom sagen ikke var bygherrebetalt. Skårene fremkom som nævnt i anlæg A1 (x1) og A6 (x2) (fig. 6). Disse var i begge tilfælde ukarakteristiske sideskår fra forrådskar. Udfra magringen og skårenes udseende må de dateres fra yngre bronzealder til ældre jernalder. En dateringsramme der passer fint med kogestensgrubernes dateringshorisont. Dateringen af det fundne kulturlag er dog usikker. Det eneste sikre er, at det er ældre end horisonten af kogenstensgruber, da det stratigrafisk lå under disse. Tolkning og perspektivering. Undersøgelserne af Præstebakken kan, på trods af at der ikke blev foretaget en egentlig udgravning, dog bidrage med flere væsentlige informationer om pladsen. 1. Der må med forekomsten af såvel kogestensgruber og lertagningsgruber være tale om et bopladsområde. 2. Kogestensgruber og lertagningsgruber fordelte sig i to forskellig områder af det undersøgte areal; et forhold, der kunne antyde forskellige funktionsområder, hvis altså alle anlæggene er samtidige. Et væsentligt spørgsmål retter sig også til pladsen set i relation til det beskrevne kulturlag: Hvornår er dette lag fra? Og hvorfra kommer den let muldede sandhorisont, som kogestensgruberne var gravet ned i, men som kulturlaget lå under? 8
Fig. 8. Anlæg A12 set i snit Det ses tydeligt, at anlægget er nedgravet i et sandlag. Fig. 7 Foto af kulturlaget se fra nord. Det ses tydeligt, hvordan der ligger sand hendover dette. Fig. 6 Foto af funden. 9
En mulig forklaring på problemet er, at der her er tale om sand tilført under en sandflugt. At der har været flere episoder af sandflugt er dokumenteret i Vestjylland. Især under yngre bronzealder skulle der have været en længere periode med sandflugt; et forhold der kunne passe ind i de her fremkomne fund. Set i et lokalt perspektiv har pladsen også bidraget med ny væsentlig viden: Således blev der ca. 250 m sydøst for ved Skadebakke, i forbindelse med nedgravning af naturgas, fundet spor af kogestensgruber og bopladskeramik, og på nabomarken til Skadebakke er der af lokale observeret oppløjede kogestensgruber. Hertil kendes der fra området til i alt mindst fem gravhøje (se fig. 2). Konklusion Ved den arkæologiske overvågning i forbindelse med nedgravningen af jordvarmeslanger på Skadebakken 24 i Ramløse blev der i alt registeret syv kogestensgruber, seks lertagningsgruber, to mulige stolpehuller og et kulturlag. Gruberne og fundet af stolpehuller må ud fra fund af keramik antages at stamme fra yngre bronzealder/ældre jernalder. Kulturlaget var ældre end kogestensgruberne, da det stratigrafisk kunne dokumenteres at ligge under disse, hvor meget ældre vides ikke. Forkomsten af lertagningsruber, samt fund af keramik i disse og kogestensgruberne antyder, at der her er tale om en boplads. Fremkomst af kulturlag dækket af sand, kan måske skyldes sandflugt. 10
11