Børn, køn & identitet



Relaterede dokumenter
Forventninger skaber virkelighed Fra

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Hundrede visionære år, men kønsstereotyperne består

Sundhed og seksuallære:

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

Sundhed og seksualitet:

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Ikke-diskrimination og ligebehandling med udgangspunkt i ligestilling af kvinder og mænd. 30. oktober 2017

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Digitale krænkelser på skemaet

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Samarbejde og inklusion

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Maglebjergskolens seksualpolitik

Indeni mig... og i de andre

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Lærervejledning til MindTalk

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

Klassens egen grundlov O M

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?

Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer

KL s dagtilbudskonference Onsdag d. 17. maj 2017

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Maglebjergskolens seksualpolitik

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Den voksne går bagved

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Opgavekort til Stjerneløb

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet

Fokusgruppe om ensomhed

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

mere end blot en madpakke

SKAL VI TALE OM KØN?

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Skabt som mand og kvinde

Børne- og Ungepolitik

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Inspirationsmateriale til undervisning

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Positiv selvopfattelse

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Transkript:

Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen

Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om køn Tidens common sense Ny pædagogisk/didaktisk praksis? Mål og midler

Ny viden forpligter Pædagoguddannelsen I den ny pædagoguddannelse indgår viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer på uddannelsens fællesdel. Det skal gøre de studerende i stand til at formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder.

Hvor står vi i dag? - og hvor skal vi hen?

De kommercielle køn

Hvad ved vi egentlig? - Neurovidenskaben om køn

Gennemsnitlige kønsforskelle - men betyder de noget?

Hvad ved vi mere? Kønskategorierne internt viser større forskelle end kønskategorierne imellem... (Staunæs, 2005) Hjernen er plastisk, og bliver formet som den bliver stimuleret (Gerlach, 2012 m.fl.) Så længe vi møder drenge og piger kønstraditionelt (stereotypt), bliver de kønstraditionelle (og det skaber kønstraditionelle udfordringer for den enkelte og for samfundet)

Faglig viden - viden om køn?

Stereotype forestillinger om køn og seksualitet ligger til grund for megen mobning og dermed mangel på trivsel blandt mange børn (IMR) Stereotype forestillinger om køn ligger til grund for måden, hvorpå drenge og piger mødes på i daginstitutioner og skoler, til tider hvordan aktiviteter og undervisning organiseres, elever opdeles, undervisningsmaterialer udfærdiges osv. (Nordisk Ministerråd) Stereotype forestillinger om køn præger børneliv

Almindelig kønspraksis Forskellige normer for drenge og piger Fokus på forskelle mellem drenge og piger Tiltagende flere kønsopdelte aktiviteter Piger og drenge mødes forskelligt og kønsstereotypt (EVA Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Blik for køn i pædagogisk praksis; Nordisk Ministerråd (2005): Køn, ligestilling og skole 1990-2004)

Kønspraksis i skolen Almindelig pædagogisk praksis baseres på en essentialistisk forståelse af køn: A. kønsstereotypicering af elever B. kønsbaserede undervisningsstrategier C. kønsstereotyper i undervisningsmaterialer

Mytebaseret viden dominerende Jeg tror, at piger er mere gearet til færre fysiske udfoldelser og mere kognitivt arbejde, hvorimod drengene biologisk set skulle vokse op til at blive jægere og krigere. 40 års ligestillingsdebat kan ikke fjerne de forskelle, 150.000 års evolution har skabt. Piger har det fint med at boge den og sidde pænt. Pigerne er bedre til stort set alt, når det gælder skolesystemet. Og så elsker de at sidde i grupper og snakke! (Skoleforsker Niels Egelund i Politiken, 2012)

Konsekvenser Mistrivsel (særligt piger) Underpræstering i uddannelse (særligt drenge) Kønsstereotype samfundsproblematikker

Overtal af piger i mistrivsel Flere psykiske og psykosomatiske symptomer Flere føler sig ensomme Flere bruger medicin, og kønsforskellen øges med alderen Flere føler sig stressede Flere lider af søvnbesvær og træthed (Vidensråd for forebyggelse (2014): Børn og unges mentale sundhed )

Overtal af drenge, der underpræsterer

Kønsstereotype samfundsproblematikker Vold i hjemmet (mænd, der slår kvinder) U-ligeløn (kvinder får ikke samme løn for samme arb) Glasloftet (kvinder har ikke samme adgang til toppen i erhvervslivet) Hjemløse, syge, selvmord (mænd i bund af samfundet) Mistrivsel, herunder spiseforstyrrelser og andre mentale og følelsesmæssige lidelser (særligt piger) Drenges underpræstering i uddannelse

Hvordan kan vi imødekomme de aktuelle kønsproblematikker?

Mål & midler Mål At forskellige drenge og piger på lige vilkår kan realisere deres personlige, faglige og sociale potentialer.

Professionaliser viden om køn I dag ser vi vores forestillinger om køn, før vi ser det enkelte barn Med viden om køn, kan vi lære at se og skabe rum for det enkelte barn uafhængigt af kulturelle kønsnormer Øge selvværd, trivsel og præstationer

Formål At skabe inkluderende miljøer At gøre forskelle (også indenfor hver (køns-)kategori) til fordele At skabe rum for mere mangfoldighed (ydre og indre) At udnytte større diversitet (aktivt at erkende og anvende forskelle) At skabe bedre selvværd, trivsel og præstationer At udnytte menneskelig potentiale for den enkelte og for fællesskabet

En nuancerende kønspædagogik Normer for køn er fortolkninger af biologisk køn Den nuancerende kønspædagogiks formål er lære børn at kunne få øje på normer om køn/ kønnede forventninger, at kunne analysere dem og supplere med mangfoldige alternativer.

10 bud 1. Forhold dig spørgende. Fx spørg ind til interesser og kvalifikationer i stedet for at forvente, at fx piger vil noget roligt og drenge noget vildt. 2. Indret med omtanke mod kønsstereotyper. Fx vær bevidst om at ikke at gentage stereotype forestillinger om køn gennem brug af farver og billeder, og på den måde komme til på forhånd at ekskludere nogen fra aktiviteter. fx. er Kreaværkstedet lyserødt og de tilgængelige stoffer til at sy noget ud af traditionelle feminine farver og mønstrer, så er det svært som dreng at opleve sig legitim i de rammer. 3. Hav differentierede forventninger. Fx uanset om det er en dreng eller pige, kan han eller hun ønske at blive direktør eller danser. 4. Vis mangfoldigt køn. Fx vær bevidst om, at du ikke selv bekræfter stereotype myter ved at referere til rigtige mænd og rigtige kvinder, men vis at du som mand eller kvinde også kan relatere til mangfoldige måder at gøre køn på. 5. Præsenter alsidige aktiviteter. Fx hav omtanke for, at der uanset køn, kan sidde en kommende astrofysiker eller antropolog foran dig. 6. Undgå at generalisere. Fx vær opmærksom på ikke at dømme ved at sige piger er gode til eller drenge kan ikke lide... 7. Bland på tværs af køn. Overvej hvordan man kan skabe inkluderende miljøer, hvor alle oplever sig velkomne. Og husk at venskaber kan opstå på tværs af køn mm. 8. Fortæl modhistorier. Fx fortæl at fysik at et såkaldt kvindefag i Italien. Eller at man for 100 år siden vurderede piger som det urolige køn. Eller at pigen redder drengen fra den onde trold.. 9. Reflekter over din sprogbrug. Fx undgå generaliseringer og andre fremskrivninger af rigtige køn.. 10.Diskuter stereotype forestillinger. Fx åben for samtale og nedbryd kulturelle barrierer om hvordan man skal være, se ud eller hvad man kan blive uanset køn.

Filmklip anvendt i foredraget The Representation Project: https:// www.youtube.com/watch?v=mpamjwthhys Klip fra tv-serien Menneskedyret (TV2) The Mask You Live In - Trailer: https:// www.youtube.com/watch?v=hc45-pthmxo Always #LikeAGirl: https://www.youtube.com/ watch?v=xjjqbjwydts

Hvordan skaber vi miljøer, hvor børn kan realiseres (mere) fri fra stereotype kønsforventninger og stimuleres alsidigt, uanset køn?