Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst Humanistisk Informatik, 2. semester Aalborg Universitet Vejleder: Majken Kjær Johansen Antal sider: 111 Antal anslag: 210.295 Dato: 19/05 2010 kl. 12.00 Gruppe 29 består af: Julie Aaen Kjelgaard Mette Skov Pedersen Karina Svejstrup Byrialsen Louise Broberg Kristina Sloth Side 1 af 111

Indholdsfortegnelse: Indledning...5 Problemformulering og underspørgsmål...6 Problemformulering:...6 Underspørgsmål:...6 Problemfelt...7 Funktionen kontekst stiller krav til forståelse af begrebet kultur...9 Kultur i kulturen...9 Vekselvirkning mellem kulturen og reklamerne...11 Hvad betyder afsenderen for vores projekt?...11 Modtagerne i vores kommunikationssituation...12 Kroppen som budskab, den egentlige meddelelse...12 Et spørgsmål om reklamernes indflydelse...14 Kode, hvilken kode?...15 Valg af felt...15 Etiske overvejelser...17 Vores etiske overvejelser...19 Temarammeredegørelse...20 Teori og metode overvejelse...21 Kvalitativt analysedesign...24 Forskningsinterview...24 Deltagende observation...26 Interviewguide...29 Vores interviewguide...30 Fagrelateret videnskabsteori...32 Fænomenologi...33 Hovederne bag fænomenologien...33 Fænomenologiens grundbegreber...34 Hermeneutik...35 Den hermeneutiske cirkel...36 Side 2 af 111

Forforståelse, fordomme og formeninger...37 Horisont...39 Horisontsammensmeltning...39 Kulturbegrebet til overvejelse...40 Kulturkroppen...41 Identitet...42 Reklameeffekt og -appel...45 Et kort oprids af reklameudtrykkets ændring...45 At være lykkelig...46 Reklamens effekt...46 At analysere en reklame...47 Interviewpersonernes holdning...48 Analysemetode...49 Interviewanalysen...49 Analyse med fokus på mening...51 Analyse...53 Fitnesskulturen...53 To sider af samme sag...54 Udtryk gennem fitness...55 Identitet og selvidentitet...56 En reklame...57 Teori...58 Anthony Giddens...58 Zygmunt Bauman...59 Fortolkning...64 Den personlige fortolkning...64 Det kulturelle kredsløb...65 Hvordan de unge påvirkes...67 Fortolkning med baggrund i Giddens teori...68 Det moderne menneske i et moderne samfund...70 Afrundende om identitet...71 Fortolkning med baggrund i Baumans teori...71 Side 3 af 111

Motivation...72 Medierne...74 Fitnessbrugernes fokus på kroppen...75 Den indre krop...77 Kroppen som budskab...78 Fitnesstyper...80 Kritik...84 Fejlkilder ved interviews...84 Fejlkilder ved deltagende observation...85 Kildekritik...85 Konklusion...88 Det kulturelle kredsløb...91 Perspektivering...92 Procesbeskrivelse...94 Litteraturliste...97 Værker:...97 Artikler...99 Hjemmesider:...99 Bilag 1: Deltagende observation...100 Bilag 2: Opsyn af non-kommunikation ved de kvalitative interviews...104 Bilag 3: Reklame for Fitness World...110 Side 4 af 111

Indledning Vejer du lidt for meget? Overvægt kommer snigende, gram for gram. Men med små og enkle midler kan du relativt nemt komme af med de ekstra kilo. Få flad mave på fire uger. Sådan forbrænder du 1000 kalorier i timen. Træn dig til en sexet sommermave. Sådan lyder flere og flere overskrifter, når vi åbner avisen eller klikker ind på diverse netaviser. Aldrig har der været så stort et fokus på motion og sundhed. Aldrig før har der været så mange tvprogrammer med titler som: By på skrump, Min fede familie og De fede trin. Befolkningen snakker om et sundhedsboom. Nye normer fortæller os, at vi skal spise økologisk, spise fisk to gange om ugen, dyrke motion mindst to timer hver dag, tage trappen i stedet for elevatoren, kvitte smøgerne, spise seks stykker frugt og grønt om dagen, bytte sodavanden ud med et glas vand, spise popcorn i stedet for chips osv. En såkaldt kropsbevidsthed gennemsyrer på den måde vores madkultur som aldrig før [Nielsen, 1996, s. 2]. Men at finde rundt i videnskabens mange guidelines kan være noget af en hjernevrider. Den ene dag giver mælken os kræft eller forhøjet blodtryk, og den anden dag siger eksperterne, at vi mindst skal have et glas mælk om dagen for at holde knoglerne ved lige 1. Hvad skal man tro på? Er folket i de hvide kitler virkelig kommet frem til en ny viden, eller skal vi stole på den intuition, vi altid har levet efter? Tiden er inde til forandringer. Samfundet ændrer sig. Synet på det almene menneske ændrer sig. Der er kommet et større fokus på de identitetsvalg, vi gør i livet. Det er ikke længere lige meget, om du bruger din fritid på at sidde stille foran din computer, eller om du cykler en tur forbi det lokale fitnesscenter. At dyrke fitness giver dig kontrol. Har du kontrol over din krop, og hvad du propper i munden, så udstråler du, at du lever et bedre liv i for hold til f.eks. computernørden. En disciplineret krop fortæller nemlig, at du lever et disciplineret liv. Og det er ikke lige meget, hvordan din krop ser ud. For der er kommet et stadig voksende fokus på kroppen og kropsliggørelse i vores kultur. Kropsliggørelsen kommer til udtryk i fænomener som fitness, slankeprodukter, ernæringsundersøgelser osv. [Nielsen, 1996, s. 8]. Der er et større fokus på ideen om den perfekte krop. Der er altså tale om en idealistisk krop, derfor gøres kroppen til et ideal. I kulturen bliver dette ideal et mål for, hvordan den perfekte krop skal se ud [Nielsen, 1996, s. 12]. Kroppen spiller en central rolle i vores samfund. Lige fra barnsben til den seneste alderdom er der fokus på kroppen. 1 www.politiken.dk/indland/article178441.ece Side 5 af 111

Kroppen er et vigtigt element i vores kultur. Kroppen findes i mange former og afskygninger, der findes både farvede, ikke-farvede, slappe og muskuløse kroppe. Alle er de med til at kommunikere et eller andet. En solbrændt krop kan enten kommunikere, at man kommer fra et land nede sydpå eller noget om f.eks. ens økonomi, fordi man har råd til at gå i solarium eller tage på charterrejser til de varme lande. Kroppen er en værdi en klump modelervoks som man kan forme, så den fremstår, som man gerne vil have. Man er derfor selv med til at bestemme, hvad man vil kommunikere med sin krop. Problemformulering og underspørgsmål Dette øgede fokus på denne kropsliggørelse har tilvejebragt en nysgerrighed i denne gruppe. Derfor er vi efter fastlæggelse af fokus og fordybelse i emnet er vi kommet frem til følgende problemformulering og underspørgsmål Problemformulering: Hvordan kan vi beskrive det kropslige kommunikative udtryk i fitnesskulturen som en del af et kulturelt kredsløb? Underspørgsmål: - Hvad forstår vi ved et kulturelt kredsløb? - Hvordan spiller fitnesskulturen ind som en del af en større kultur? - Hvordan beskriver vi de kommunikative udtryk ved hjælp af Roman Jakobson? - Hvordan sætter vi ord på det kommunikative udtryk? - Hvordan beskriver vi og sætter ord på fitnesskulturen? - Hvilke signaler sender unge fitnessbrugere? (påklædning eksempelvis) - Hvad forsøger fitnessbrugere at udtrykke med deres daglige gang i fitnesscentret? - Hvordan er fitnesskulturen med til at sætte nogle normer omkring identitet og selvidentitet? (vaner og traditioner) - Hvordan påvirker reklamer de unges selvidentitet? Side 6 af 111

Vi vil forsøge at besvare vores underspørgsmål via en analyse af fitnessbrugernes færden i fitnesskulturen. Det vil vi gøre gennem deltagende observation og en række kvalitative forskningsinterview med fitnessbrugere i Fitness World i Dannebrogsgade i Aalborg. Problemfelt Formålet med dette problemfelt er en tydeliggørelse og en uddybelse af vores problemformulering samt en forståelse for de enkelte begreber, der måtte blive brugt senere i projektet 2. For at uddybe vores problemformulering vil vi gøre brug af Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Modellen skal være med til at hjælpe os med at besvare de underspørgsmål, der går på det kommunikative udtryk, samt give os et bedre indblik i de forskellige dele af det kulturelle kredsløb. Roman Jakobson var russisk lingvist og tekstforsker, der grundlagde den særlige sprogforskning kaldet strukturalisme. I strukturalismen anses sproget som værende et system, der afgrænser og bestemmer. Han beskriver, hvad der er muligt at forstå som meningsfuldt og hvilke mulige måder, sproget kan forstås på. I 1958 opstillede Jakobson en kommunikationsmodel, der byggede på den tyske lingvist, filosof og psykolog Karl Bühlers model: Afsender Meddelelse Modtager Figur 1 Ovenstående model, mente Bühler, gjorde sig gældende i enhver kommunikationssituation i forbindelse med tilrettelæggelse af en tekst. Jakobson mente ikke, at den dækkede det hele, derfor udviklede han kommunikationsmodellen med tre nye faktorer: kontekst, kontakt og kode. Dermed kom hans model til at se sådan ud: 2 Følgende afsnit er baseret på bogen Håndbog i stilistik af Keld Gall Jørgensen. Side 7 af 111

Kontekst Afsender Meddelelse Modtager Kontakt Kode Figur 2 Det er altså disse seks faktorer, Jakobson mener, gør sig gældende, når en tekst formidles. I praksis vil der selvfølgelig altid være nogle funktioner, der er mere dominerende end andre, men de vil alle altid være til stede. Med udgangspunkt i Jakbsons model, vil vi her give et bud på, hvordan den vil se ud i et projekt som dette: Kontekst: Kulturen Afsender: Fitness World Meddelelsen: Kroppen Modtager: De unge, mellem 20-30 år Kontakt: Medierne Kode: Fitnessbrugeres signaler Figur 3 Jakobsons grundsyn er, at vi ikke kan komme uden om sprog. Sprog er ifølge Jakobson grundlæggende for menneskets forståelse. Når der tales om, hvad Jakobsons kommunikationsmodel gør for en tekst, så er der fokus på en helhedsforståelse. Kommunikationsmodellen giver en forståelse af en tekst på et mere analytisk plan, da man via Jakobsons model deler teksten op i mindre enheder for til sidst at samle den i en større helhed, der på den måde skaber en større forståelse af teksten. Side 8 af 111

Funktionen kontekst stiller krav til forståelse af begrebet kultur For at skabe denne større forståelse vil vi starte med et kig på funktionen kontekst. Jakobson definerede konteksten, som den verden, virkelighed og kultur, teksten er skrevet i. Ofte er det nødvendigt at kende konteksten for at kunne forstå teksten eller i hvert fald for at opnå en større indsigt i tekstens budskab. Af den grund vil vi prøve at identificere og klarlægge vores tanker og forståelse af begrebet kultur. Kultur er svært at definere, men det handler om, hvordan vi agerer i forskellige situationer og selskaber. Kultur handler om at indføre og fastholde en orden og bekæmpe alt, hvad der afviger fra denne orden, som tegn på et forfald i retning af kaos [Bauman og May, 2003, s.174]. Hvert land har f.eks. deres bud på orden og dermed deres bud på, hvordan normal opførsel er, dvs. at hvert land har sine normer og love, hvilke er nogle alle folk stort set prøver at rette sig efter. Der findes dog ikke bare en kultur i hvert land, der er kultur over det hele og i alle former for sociale sammenhænge, vil der være forskellige kulturer at følge. Kultur tager sig ud og virker som natur, så længe man ikke har øje for eller kendskab til alternative konventioner. Men rent faktisk ved vi alle, at der er mange forskellige måder at leve på. Vi ser folk, som klæder sig, taler og opfører sig anderledes end os selv. Vi ved, at der er kulturer og ikke blot en enkelt kultur [Bauman og May, 2003, s. 184]. Der er altså som sagt flere måder at se kultur på, og vi ser alle sammen kultur forskelligt. I vores projekt prøver vi at kigge nærmere på fitnesskulturen som et stykke kultur, der er hevet ud af den omgivende kultur eller kontekst. Vi ønsker at opnå en forståelse af, hvad denne kultur har af normer, samt blive klogere på, hvorfor fitnesscentre er blevet så populære. Kultur i kulturen Fitnesskulturen skal ses som en del af en større kultur. Inden for hver kultur i kulturen findes der forskellige normer, som individerne skal tage hensyn til. I fitnesskulturen er der ligeledes normer, der skal overholdes f.eks. i form af speciel påklædning, ingen doping og særlig en omgangstone. Der sker en vekselvirkning mellem fitnesskulturen og kulturen, hvor de forskellige værdier formes. Side 9 af 111

Til at beskrive fitnesskulturen har vi opstillet en figur, som ser fitnesskulturen set i forhold til den store kultur i Danmark. Den store kultur har vi valgt at forme som en kasse, fordi den indeholder en masse andre kulturer. Den store kultur indeholder en trekant, som symboliserer fitnesskulturen og en cirkel, som skal indikere reklamerne. På denne måde ender figuren således: Figur 4 Til at beskrive denne figur vil vi søge at beskrive kulturerne, som vi forstår dem, og hvorledes vi forstår den påvirkning, der sker mellem disse og reklamerne. Den store danske kultur kan defineres på mange forskellige måder. Først og fremmest handler det om de ydre rammer, der bl.a. består at regler og reglementer for, hvordan man skal begå sig, eksempelvis hvordan det er normalt at hilse på andre. I Danmark giver vi hånden til hinanden, modsat franskmænd og italienere, der hilser på hinanden ved at kysse på kinden. De ydre rammer kan også bestå af uskrevne, implicitte og uformelle, som f.eks. hvordan man bør gebærde sig på bestemte tidspunkter og i bestemte situationer. Sådanne ikke-nedskrevne regler kaldes tit og ofte for normer, som man gør klogt i at efterleve, hvis man vil passe ind i kulturen. Selv om man er dansker og en del af den danske kultur, kan man også have mange andre værdier, der gør, at man også tilhører andre kulturer. F.eks. kan man sagtens være dansker og samtidig spille golf. At være medlem af en golfklub betyder, at man lever efter nogle andre værdisæt, end f.eks. fitnessbrugere gør. Fitnessbrugerne er mennesker, der er medlem af en fitnesskultur. Denne kultur vil vi på den ene side beskrive som noget, nogen virkelig går meget op i, og noget nogen er medlem af, fordi de har brug for opmærksomhed. Som andre kulturer indeholder fitnesskulturen nogle regler, normer og værdier, men der er grund til at tro, at i og med fitness er et forholdsvis nyt begreb, så kan fitnesskulturen have svært ved at definere sig selv. Af den grund kan fitness også ses som en dille for nogen, men mon ikke den er kommet for at blive? I hvert fald tror vi, at fitnesskulturen har Side 10 af 111

vundet så stor anerkendelse og plads i kulturen, fordi den matcher vores samfundsudvikling så godt. Men ikke desto mindre så er fitnesskulturen med til at sige noget om dens medlemmer. Der skulle jo gerne være en grund til, at man er medlem af et fitnesscenter. Vi forestiller os også, at der er en bestemt dresscode for hvilket tøj, man bærer, når man går i fitnesscenter. Dette faktum med tøjet kommer sig blandt andet af de mange forskellige reklamer, som kører for diverse fitnesscentre. I reklamerne ser man kun forholdsvis flotte og perfekte mennesker. På den måde kan man også sige, at vi har den groteske forestilling, at der ikke er overvægtige mennesker i fitnesscentrene, fordi de ikke vil passe ind. Reklamer påvirker derfor samfundet på både en negativ og en positiv måde. Negativt eftersom at de mennesker, som har mest brug for motionen, slet ikke kommer der. Positivt, ved at lade os tro, at vi kommer til at se ud som modellen, hvis vi begynder at dyrke fitness. Vekselvirkning mellem kulturen og reklamerne På denne måde kan vores tidligere nævnte figur forklares. Nemlig at fitnesskulturen kan ses i lyset af den store danske kultur, da denne er en mindre kultur, der befinder sig i den store kultur. Så selv om man er en del af fitnesskulturen, kan man stadig også være del af den store kultur. Hertil påvirker reklamerne, som centrene sender ud, de folk i den store kultur som ikke dyrker fitness. De personer som finder reklamen tiltrækkende, begynder i fitness og bliver hermed en del af fitnesskulturen. Men selv om fitnesscentrene producerer reklamer, får de også reklamer igennem de fitnessbrugere, der går de forskellige steder, da en stor del af disse søger at kommunikere noget ud med deres krop, når de går i fitness. Der foregår altså en eller anden form for feedback mellem fitnesscentrene og de unge. De unge, som er bevidste om deres krop, kommunikerer via kroppen en viden tilbage til de unge, som ikke er bevidste om deres krop. Det er det, vi kalder for kulturelt kredsløb, som vil blive forklaret senere i dette kapitel. Hvad betyder afsenderen for vores projekt? I vores kommunikationssituation betragter vi fitnesscentrene som vores afsender. Fitness er populært som aldrig før, og fitnesscentrene får flere og flere medlemmer. I 2009 mente man, at der var ca. 480.000 danskere, som var medlem af et fitnesscenter 3. I et Fitnesscenter er der mulighed for at træne lidt af hvert. Der kan dyrkes alt lige fra konditionstræning til styrketræning, er du til sociale arrangementer, har de også masser af holdtræning. Ja, man kan nærmest sige, at du kan træne hele 3 www.fri.dk/velvaere/fitness-fanger-inaktive-danskere Side 11 af 111

kroppen på en gang, når du går i fitnesscenter, kontra hvis du løber en tur i skoven, hvor fokus er rettet mod musklerne i benene. Som sagt så er fitness en motionsform, som stadig er under udvikling, men det bliver mere og mere populært. Der findes forskellige fitnesskæder rundt om i Danmark, nogle store andre mindre nogle drevet af uddannede fysioterapeuter andre af frivillige. Vi synes, det kunne være mest interessant at beskæftige sig med en af de store kæder. Modtagerne i vores kommunikationssituation Når man har en afsender, har man også en modtager. Modtageren kan inddeles i mange forskellige målgrupper helt fra enkeltpersoner, til en hel befolkning alt efter om det drejer sig om et brev eller en valgtale. I vores kommunikationsmodel er der også en modtager, og denne modtager definerer vi som de fitnessbrugere, der benytter sig af denne træningsform, nemlig fitness. Vores målgruppe er de unge mellem 20-30årige, da vi mener, at de bruger fitnesscentret mere fornuftigt end de yngre brugere. De tænker mere over deres træning. De ved, hvad de træner og har ofte en velbegrundet grund til at træne. De 20-30årige har haft mulighed for at danne deres identitet, og i deres alder søger man ikke erkendelse i så høj en grad, som når man er teenager. De forsøger at tilpasse og regulere deres krop, så den passer til den person, de er nu, eller det idealbillede de gerne vil opnå. Fitnesscentrenes funktion og de unges forståelse spiller en vigtig rolle, da de er med til at sætte fokus på kroppen som et budskab, der skal kommunikeres ud til resten af den interesserede målgruppe. Kroppen som budskab, den egentlige meddelelse Meddelelsen er det budskab, som afsenderen gerne vil sende til modtageren. Afsenderen ønsker, at formidle et eller andet til modtageren, som enten får han eller hun til at indse noget, gøre noget eller blive påvirket af. I vores kommunikationsmodel var afsenderen som sagt fitnesscentret Fitness World på Dannebrogsgade i Aalborg og modtageren, som vi nævnte tidligere, de 20-30årige. Det budskab, fitnesscentrene prøver at sende til modtageren, har kroppen som fokus. Som vi nævnte kort under kontekstafsnittet er modtageren med at skabe et kulturelt kredsløb. Et kulturel kredsløb består af følgende elementer: Fitnessbrugere, kroppen og identiteten. Disse elementer cirkulerer med hinanden og danner et naturligt kredsløb. Den identitet, der her er tale om, er den personlige identitet. Det er de valg, man tager, fordi man synes det skal være en del af den, Side 12 af 111

man er. Altså en del af ens personlighed. Eftersom at det er frivilligt at gå i fitness, er det derfor også et valg folk tager. Mange tager det, fordi de gerne vil have en sundere livsstil, hvilket er meget oppe i tiden. Fitness er efterhånden en stor del af vores kultur, hvilket smitter af på en stor del af befolkningen. Især den yngre del af befolkningen har gjort fitness til deres hverdag, og det er derfor en stor del af deres personlighed og identitet. Man kan dermed sige, at identitetsdannelse sker i samarbejde med og som et billede af den senmoderne kultur. Samtidskulturens elementer har en stor effekt på den enkeltes identitet især den kultur, som man er vokset op i, har en stor del med ens identitet at gøre. Identitet kommer af forskellige dele af kulturen og formidles via sprog og social omgang. Hvis der sker samfundsmæssige og kulturelle forandringer, kan det give ændringer i identiteten. Dette ses blandt andet, da fitness blev en stor del af vores kultur. Pludselig var fitness på alles læber, og mange ville gerne gøre fitness til en del af deres identitet. Identiteten i det kulturelle kredsløb har ligeledes noget at gøre med, hvilke ting folk gerne vil fremstille. I dag er den perfekte krop en stor del af kulturen, og mange vil gerne fremstå med en flot krop og en sund livsstil. Derfor gør de fitness til en del af deres identitet, og en del af dem de gerne vil vise udadtil [Jørgensen, 2008, s. 80]. Skabelsen af egen identitet sker dermed gennem de valg, vi tager gennem livet. Vi har fra starten af livet ikke nogen identitet med fast kerne at gå ud fra, det hele er noget, vi selv skaber, hvilket Giddens også påpeger. Under denne skabelse af selvet kommer vi automatisk til at tilhøre forskellige grupper, og de grupper er med til dannelsen af selvidentiteten. Der vil inden for de forskellige grupper være måder at opføre sig på, snakke og klæde sig på. Dem, som ikke er en del af den gruppe, er en del af en anden gruppe, som så er vores modsætning. Uden disse modsætninger ville det ikke være muligt at skabe selvidentiteten, da det er via den spejling, vi ved, hvor vi hører til og føler os trygge. Det er altså ved synet af andre grupper, vi ser, at vi har valgt den rigtige gruppe. Når man indgår i disse grupper, sker skabelsen af vores egen selvidentitet, da det er ved samvær med andre, at vi får eller sågar ændrer vores selvopfattelse. Vi reagerer altså på andre i overensstemmelse med, hvordan vi opfatter os selv, og denne selvopfattelse ændres konstant afhængigt af de forskellige sociale sammenhænge, vi rutinemæssigt indgår i [Bauman og May, 2003, s. 36]. Side 13 af 111

Det er derfor ved indirekte/direkte interaktion og social samvær, at vi får inspirationen til dannelsen af vores egen selvidentitet. Det er på denne måde, at der bliver skabt et kulturelt kredsløb. Kredsløbet består i, at fitnessbrugerne via deres krop former deres identitet, et eksempel på en velskabt krop. Hvordan identiteten reflekterer formningen af denne tilbage til andre mennesker, ved deres optræden i det kulturelle rum, hvor egne normer og præferencer gør sig gældende i skabelsen af egen identitet. Det kulturelle kredsløb kan vises således: Figur 5 Det er et komplekst kulturelt kredsløb, som handler om en hvis form for samfundsmæssig feedback. Som udgangspunkt arbejdes der med fitnessbrugere mellem 20 og 30 år, som er beviste om, at de har en krop. Med denne krop skal de danne en vis form for identitet, denne identitet er blevet en selvidentitet, som de kommunikerer videre med deres krop til de mennesker, der er i fitnesscentret og dem, der befinder sig uden for fitnesscentret. Ung og krop spiller begge ind på identitet, og identiteten spiller ind på ung og krop. Et spørgsmål om reklamernes indflydelse Kontakten mellem afsender og modtager sker i vores model via diverse medier. Medierne i vores hverdag er med til at skabe et bestemt ideal, som ikke bare fitnessbrugere, men alle mennesker gerne vil efterstræbe. Det er den mediedækning, som har med kroppen og kropsidealer at gøre, der inspirerer mennesker i en vis retning omkring dem selv. Massemedierne formidler information om de seneste moder og livsstile med stadig større hastighed og trænger ud til de fjerneste dele af verden. I løbet af denne proces kan de livsstile, som Side 14 af 111

således synliggøres, tildeles en vis autoritet, hvilket kan medføre, at man efterligner og stræber efter at tilhøre de pågældende grupper [Bauman, 2003, s. 41]. Det er dermed inspiration fra kvinden på forsiden af ALT for damerne og manden i tv-reklamen omkring tandpasta og alle de andre billeder af mennesker, som vi får fra tv eller reklame, der inspirere os til dannelsen af vores selvidentitet. Vi har i vores projekt gjort brug af en fitnessreklame fra vores afsender til at undersøge og komme nærmere denne del af kommunikationsmodellen. Kode, hvilken kode? Det er dog ikke kun fra diverse medier, vi får vores inspiration. Inspirationen opstår også ved den menneskelige kropslige kode, da der i en hver kommunikationssituation opstår kommunikative udtryk. Vi fokuserer i vores projekt, ikke på den mundtlige kommunikation, men på den kropslige. Der er her tale om den måde, hvorpå fitnessbrugerne tager kroppen i brug som et kommunikationsmiddel. Når man som fitnessbruger går en tur ned langs gågaden, mener vi, at de kommunikerer noget med deres krop. For når de går der med deres veltrænede krop, bliver de i sig selv til en form for reklame. Deres kroppe bliver til idealer for alle andre. Og herigennem tror vi, at andre vil begynde at omforme at skabe deres egen krop. Det er altså alle, unge som gamle, der betragter kroppen som et stykke værdi, et stykke materiale som de egenhændigt kan forme efter egne præmisser. Valg af felt Da vi har valgt Fitness World som felt, vil vi gerne fortælle lidt om, hvad Fitness World er for en kæde, og hvor udbredt den er rundt omkring i Danmark. Fitness World har i alt 57 centre rundt i hele Danmark. De har omkring 190.000 medlemmer og er en af Danmarks førende kæder inden for fitness. Der udtales i Børsens artikel: Danskerne elsker at svede i fitnesscentret følgende: For selvom ingen af kæderne er interesserede i at oplyse absolutte tal tyder meget på, at den billige Fitness World er den suveræne vinder i kampen om kunderne. Side 15 af 111

Fitness World er dermed en meget populær kæde blandt andet fordi, de har valgt at holde deres priser så langt nede som muligt. Prisen for et medlemskab pr. måned i Fitness World ligger på 229 kr., hvilket både indeholder den almindelige træning og holdtræning. Dette er den billigste pris blandt de førende fitnesskæder, og så er der ingen binding, hvilket også tæller som et plus. Et medlemskab hos Fitness World er altså både noget den fattige studerende, pensionisten og den almene arbejder har råd til. Fitness World har en profil som lyder således: Prisen er holdt lavt. Det er de prisbevidste og typisk unge, der ikke behøver større luksus i omgivelserne, men da det ifølge adm. direktør Per Lyngbak Nielsen er tocifrede tusindtal af personer, der melder sig ind i Fitness World, bliver medlemsskaren bredere, hovedparten ligger dog i aldersgruppen 15 til 40 år. [Børsen, d. 18.02 2010]. Dette bekræfter os bare i, at det er en fitnesskæde som har plads til alle. Vi har dermed valgt den mest populære kæde inde for fitness, og som vi også kan se, er det den mest repræsenterede kæde i Aalborg. Der er nemlig fire Fitness World centre i Aalborg, derfor ønskede vi at koncentrere os om et af de fire centre. Vi ønskede at få kontakt til det center, som havde flest besøgende, så vi kunne få fat i så mange informanter som muligt samt at kunne observere så mange fitnesstyper som muligt. Vores første antagelse var, at det enten var Fitness World på Dannebrogsgade eller på Prinsensgade, som måtte havde flest besøgende pr. måned. Det var vores antagelse, da det center på Dannebrogsgade er rigtig stort, og det på Prinsensgade ligger tæt på stationen. Så vi endte med at gå ned i det center på Dannebrogsgade, for at høre, om de havde nogle tal over, hvor mange besøgende de havde på en måned, og om det var noget, de måtte oplyse. Her fik vi at vide, at det ikke var noget fitnesscentret selv lå inde med, men at vi skulle ringe til administrationen for Fitness World. Ved administrationen kunne de så fortælle os, at det var Dannebrogsgade, som havde flest besøgende. De ville ikke give os de præcise tal, men de var sikre på, at det var Dannebrogsgade. Dermed faldt vores valg af felt på Fitness World i Dannebrogsgade. Inden vi kunne rykke ind i felten, skulle vi høre centerlederen, om vi måtte observere og lave interviews med deres medlemmer på Dannebrogsgade. Vi fik en aftale, der hed sig, at vi måtte dukke op højst tre gange, såfremt vi skrev en mail dagen inden. Derudover måtte vi under ingen omstændigheder tage nogen form for billeder eller video i selve centret. Reglerne var dermed sat på plads, og vi kunne dermed rykke ind i felten onsdag d. 14. april fra kl. 6:00 til 22:00; i hele deres åbningstid. Side 16 af 111

Etiske overvejelser Der kan, når der arbejdes med et kvalitativt design, opstå visse etisk problemer, da det handler om at forske i andre menneskers privatliv. Selve ordet etik kommer af det græske ord ethos, som betyder karakter. Vi har i vores projekt arbejdet med forskningsinterviews og i forbindelse med disse skal der tages hensyn til visse etiske og moralske aspekter. En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende. Der er knyttet moralske spørgsmål til interviewundersøgelsen midler såvel som dens mål. Det menneskelige samspil i interviewet påvirker interviewpersonerne, og den viden, en interviewundersøgelse producerer, påvirker vores forståelse af mennesket vilkår. Interviewforskning er derfor fyldt med moralske og etiske spørgsmål [Kvale, 2009 s. 80]. Som nævnt er der etiske spørgsmål, som man skal tage højde for, når man laver et forskningsinterview. Vi vil nævne nogle af de spørgsmål, man skal tage højde for, for senere at sammenligne dem med vores egne forskningsinterviews for at se, hvor stor en rolle de etiske spørgsmål spiller i vores metode. For det første er det vigtigt at have informantens samtykke til at gennemføre interviewet og til at bruge de data, der kommer ud af det, inden interviewet går i gang. Derudover skal informanten vide, hvem der kommer til at læse informationerne og vide reglerne omkring fortroligheden af oplysningerne. Under interviewet skal intervieweren lægge mærke til informantens reaktioner og reagere på dem, om nødvendigt. Det kunne f.eks. være ved et følsomt spørgsmål omkring kroppen, hvor intervieweren kan mærke, at informanten føler sig utilpas. Her vil det være etisk korrekt at tage hensyn til det og gå videre til næste spørgsmål. For det andet er det vigtigt at holde informantens private oplysninger fortrolige, når interviewet og transskriptionen er klaret og analysen påbegyndt. Mere overordnet kan man sige, at der er fire usikkerheder ved et forskningsinterview: - Informantens samtykke - Fortroligheden - Konsekvenser - Forskerens rolle Side 17 af 111

Informantens samtykke er, som tidligere nævnt et samtykke om at deltage i forskningsinterviewet. De skal, inden interviewet går i gang, informeres om undersøgelsens formål og vide, at de til hver en tid kan trække sig ud af undersøgelsen. Informanten skal også vide, hvem der har adgang til det datamateriale, som der kommer ud af interviewet. Derudover skal intervieweren have styr på, hvor mange informationer om undersøgelsen og dens formål; informanten skal have før interviewet for ikke at påvirke resultaterne i en forkert retning. Informeret samtykke indebærer også spørgsmålet om, hvor meget information der bør gives og hvornår. Fuldstændig information om design og formål modvirker, at deltagere vildledes. At informere om en undersøgelse kræver en nøje balance mellem på den ene side at informere for meget og for udførligt og på den anden at udelade aspekter af designet, som kan have betydning for deltagerne [Kvale, 2009, s. 90]. Fortroligheden ved et forskningsinterview betyder, at de private data, som interviewet giver bl.a. navn og alder, ikke bliver offentliggjort, hvis det ikke har været en del af aftalen fra start af. Det, at lade informanterne være anonyme, kan både beskytte informanterne men på den anden side også sikre dem. Fortrolighed som et etisk felt af usikkerhed er relateret til det problem, at anonymiteten på den ene side kan beskytte deltagere og således er et etisk krav, men på den anden side kan tjene som alibi for forskere ved at give dem mulighed for at fortolke deltagernes udsagn uden at blive modsagt. Anonymitet kan beskytte deltagerne, men den kan også fratage dem netop den stemme i forskningen, der måske oprindeligt er blevet påberåbt som dens formål [Kvale, 2009, s. 91]. Konsekvensen af deltagelse i et forskningsinterview skal være meget lille. De positive ting skal gerne have overvægt ved en sådan undersøgelse. Informanten skal helst ikke sidde og føle sig utilpas og se deltagelsen, som noget han/hun vil fortryde. Det er derfor vigtigt, at intervieweren kan se, hvornår der skal følges op på et spørgsmål, og hvornår der ikke skal følges op. Det er interviewerens rolle at mærke efter på informanten, hvordan de har det med de spørgsmål, der bliver stillet. En god forsker fremstår oprigtig og opretholder gennem hele interviewet sin objektivitet. Side 18 af 111

Vores etiske overvejelser Vi har i vores projekt både valgt at lave deltagende observationer og forskningsinterviews. Vi valgte derfor at bruge en hel dag fra kl. 6:00 til 22:00 nede i Fitness World på Dannebrogsgade i Aalborg, hvor vi både lavede interviews og observerede på centrets medlemmer. Alle i hele gruppen var til stede og havde iført sig træningstøj, så vi kunne falde ind i mængden med alle centrets medlemmer. Vi havde valgt ikke at hænge nogen seddel op omkring vores tilstedeværelse, da vi ønskede at opleve en helt normal dag i Fitness World. Derudover var vi bange for de resultater, det ville medføre, hvis vi reklamerede med vores tilstedeværelse. Det er tilsyneladende ikke etisk korrekt, da vi observerer på nogle fitnessmedlemmer, som ikke har haft mulighed for at vælge, om de ville være en del af vores undersøgelse eller ej. Vi har dermed ikke fået medlemmernes samtykke til at observere deres færden i centret. Dette, mener vi, kan forsvares i og med, at vi har fået tilladelse af centerlederen til både at observere og lave interviews, så længe der ikke kom nogen klager over vores tilstedeværelse. Da det må siges at være centerlederen, som har ansvaret, kan man sige, at hun indirekte har givet os medlemmernes samtykke til at observere. Endvidere har der ikke været fokus på de enkelte medlemmer som individer, vi har set dem som en del af en helhed, som vi ønskede at få et indtryk af. Da vi havde valgt at lave interviews samme dag som observationerne, kom vi af den grund ikke helt til at være de usynlige observatører, da folk kunne se, at vi var en gruppe piger, som sad og lavede interviews med de andre medlemmer. Vi faldt på den måde ikke ind sammen med de andre deltagere, da de godt vidste, at vi havde et andet formål med vores tilstedeværelse end dem. Alligevel mener vi ikke, at vores tilstedeværelse har påvirket medlemmernes færden i centret, da de kun vidste besked om interviewene. Ved vores forskningsinterviews fortalte vi informanterne, hvem vi var, og at vi skulle lave et projekt omkring fitnesskulturen med fokus på kropskommunikation. Vi informerede dermed informanten fuldt ud omkring projektets formål, da vi ikke mente, at det ville have nogen effekt på deres svar. Vores informanter blev bekræftet i, at deres oplysninger var fortrolige. Vi fik deres fornavn, alder og e-mail, hvis vi havde yderligere spørgsmål. Det er altså kun os, som besidder deres kontaktoplysninger og dermed har en viden om, hvem informanterne er, og hvad deres meninger er til f.eks. Fitness World og deres reklame. Vi havde i gruppen den fordel at have et gruppemedlem, som i sin fritid beskæftiger sig med interviews. Det var derfor en interviewer med god føling på Side 19 af 111

interviewenes forløb og situation, som udførte dem. Vi havde derudover valgt at købe noget frugt, som vi delte ud ved interviewets afslutning som tak for hjælpen, hvilket, vi håber, var med til at give informanterne en god oplevelse af at medvirke i vores undersøgelse. Temarammeredegørelse Temarammen på 2. semester er IKT og kommunikation i kulturel kontekst, hvor IKT står for informations- og kommunikationsteknologi. Hermed bliver interaktion og formidling af information i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv sat i fokus. Derfor bliver hensigten med semestret, at vi skal kunne observere, beskrive og analysere ud fra en videnskabelig vinkel. Igennem semesterprojektet bliver selve opgaven baseret på empiriske undersøgelser herunder forskellige undersøgelsesmetoder, og hvordan disse data, som vores undersøgelser munder ud i, kan analyseres og fortolkes. Temarammen gør det også muligt at fokusere på fænomener, tekster og brugssammenhænge i semesterprojektet, hvilket er en udvidelse af 1. semesters mere teoretiske og metodiske fokus på skriftsproglige tekster. For at efterkomme temarammens krav på bedste vis har vi valgt emnet Kropskommunikation med baggrund i fitness. Valget af dette emne skyldes, at fitness i dagens Danmark er blevet et kulturfænomen, som alle kan blive en del af. Når man skal analysere det valgte emne, er det beskrevet i den overordnede temaramme, at man selv kan producere tekster i form af interviewmateriale og feltnoter i forbindelse med empiriindsamlingen, og det er, hvad vi valgt at gøre i vores semesterprojekt som nævnt i problemfeltet. For at kunne lave dette projekt er vi igennem vores forelæsninger blevet undervist, så vi har kompetencerne til at kunne lave en fyldestgørende opgave. Vi har stiftet kendskab til fem forskellige kurser, heraf bl.a. TMK. Igennem kurset TMK: Teknologi, medier og kultur har vi opnået indsigt i teknologiernes og mediernes sammenhæng i den kulturelle kontekst, hvilket har givet os et mere humanistisk perspektiv på deres samspil og forståelse. Her har vi stiftet bekendtskab med de forskellige epoker i samfundsudviklingen og de dertilhørende teoretikere. Her kan nævnes det moderne samfunds teoretikere som filosoffen Karl Marx, der snakker om fremmedgørelse og sociologerne Max Weber og Emilie Durkheim, der hver især beskæftiger sig med rationalitet og anomi. Side 20 af 111

I kurset Kulturanalyse har vi bl.a. haft om fænomenet kultur, hvor det både er et videnskabeligt begreb men også et empirisk fænomen. Hertil har vi som studerende fået styrket det at analysere fænomener, som førnævnt eksempelvis fænomenet kultur. Interessen heri ligger i de betydninger, som fremkommer gennem tekstens møde med andre tekster, andre genstande og konkrete brugssammenhænge samt de funktioner og virkninger, som teksten har i mellemmenneskelige relationer. Under dette kursus har vi bl.a. stiftet bekendtskab med Clifford Geertz (1839-1914), hvor han behandler emnet ritualer, og Charles Sanders Peirce som behandler semiotikken. En anden væsentlig person, som vi også har stiftet bekendtskab med under semiotikken, er bl.a. Umberto Eco, hvor han definerer, hvad semiotik egentlig er. Han har i modsætning til de andre teoretikere bidraget med deltagende observation altså metoder til at lave forskningsinterviews. På dette område er bl.a. også Steinar Kvale og Svend Brinkmann dominerende. Kurset Kvantitative metoder og databaser har det formål, at vi skal kunne designe spørgeskemaer for at opnå de bedste svarresultater, men samtidig får vi også kompetencer til at kunne analysere og præsentere dataene ud fra spørgeskemaerne. Vi har bl.a. også været omkring de forskellige typer af metoder til indsamling af data, og hvilke kriterier de forskellige typer indeholder. Kurset Levende billeders æstetik har i modsætning til de andre fag skilt sig ud, ikke fordi det ikke er et analytisk fag, men fordi det har med billeder eller reklamer at gøre. Her har vi fået kendskab til, hvordan man kan analysere på reklamer, tegneserier og andet billedligt. Det sidste kursus, vi er blevet præsenteret for, er Fagrelateret videnskabsteori. Her er vi blevet præsenteret for forskellige videnskabsteorier. Disse er hermeneutik, fænomenologi, teknologierne og STS (samfund, teknologi og videnskab), hvor vi også er blevet præsenteret for de tilhørende teoretikere. Med disse forskellige kurser og 1.semesters kurser, har vi nu fundamentet til et bredt og dybdegående projekt samt grundlag til de følgende semestre på Humanistisk Informatik. Teori og metode overvejelse I forlængelse af temarammeredegørelsen kommer her et afsnit om de valg af teori og metode for et af de krav til dette 2. semesterprojekt var, at vi enten skulle lave kvalitative eller kvantitative undersøgelser til besvarelse af vores problemformulering. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det kvalitative undersøgelsesdesign, da det er mest relevant i forhold til vores projekt. Fordi det f.eks. kan være svært via et spørgeskema at få direkte svar på, hvor stor en rolle fitness har på det pågældende individ, og hvor meget indflydelse fitness kan have på dets identitet; der skulle være Side 21 af 111

ualmindelige mange svarmuligheder til besvarelse af ovenstående spørgsmål, da begrundelsen for at dyrke i fitness varierer fra individ til individ. Vi ser det derfor nemmere og mere fyldestgørende at interviewe fitnessbrugere, da der er mulighed for i denne situation at nuancere sit svar. For vores vedkommende giver det også os mulighed for at uddybe deres svar, hvis kommunikationen fra begge sider ikke stemmer overens første gang. I forhold til vores problemformulering og vores målgruppe vil vi observere i Fitness World i Dannebrogsgade og ud fra de observationer vælge personer, som vi finder relevante og som befinder sig indenfor vores målgruppe. Vi vil benytte os af de fragtmenter fra interviewene, der er særligt interessante for besvarelsen af vores problemformulering og derfor ikke transskribere hele interviewene, men kun de elementer, der forekommer særligt vigtige for besvarelsen af vore spørgsmål. Dermed har vi ladet være med at lave kvantitative undersøgelser. De kvantitative undersøgelser kan betegnes som kvalitative undersøgelsers modsætning. De kaldes de hårde data og forskerens viden konstrueres via spørgeskemaer. De hårde data kan deles op i sekundære data og primære data, som henholdsvis er interne og eksterne data, desk research og field research. Vi har valgt at skrive vores projekt ud fra en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang. Gennem den hermeneutiske tilgang vil vi få sat fokus på vores egne forudsætninger, fordomme og forståelse for, hvordan et fitnesscenter fungerer, og hvem der kommer der. I forhold til den fænomenologiske tilgang, vil vi forsøge at gå tæt på fænomenet fitness, som udgør en del af fitnesskulturen, der yderligere betragtes som en del af den gængse kultur, hvori der også ligger en hel del andre subkulturer, om man vil. Via vores deltagende observationer går vi tæt på de fænomener, der forekommer i fitnesscentret Fitness World på Dannebrogsgade. Denne indgangsvinkel hjælper os med at forstå samt beskrive fitnesskulturen og ikke mindst, hvorledes identiteten spiller ind på, hvorfor man går i fitness. Vores videnskabsteoriafsnit vil endvidere indeholde en uddybning af denne hurtige gennemgang af refleksioner og argumenter, vi uden tvivl vil træffe i løbet af dette projekt. Vi vil som tidligere nævnt lave nogle interviews med nogle fitnessbrugere fra Fitness World. Vi vil udvælge de vigtigste fragmenter fra disse interviews i forhold til den bedst mulige besvarelse af vores problemformulering. De citater vil vi bruge i vores analyse og ud fra vores analyse, vil vi fortolke os frem til nogle svar, så vi kan besvare vores spørgsmål. Vi vil derfor bruge disse citater til at underbygge de påstande og overvejelser, vi vil få omkring fitnesskulturen i vores analyse og Side 22 af 111

fortolkning. Vi vil lave vores interviewguide ud fra vores underspørgsmål. Dette gør, at der allerede fra starten af er en hvis systematisk orden af vores informanters svar i forhold til vores problemformulering. Til at fortolke vores interviews vil vi sætte et par enkeltstående teoretikere i fokus, da vi mener, at deres teorier har en forbindelse til vores projekt og derfor kan hjælpe os med at afkode vores informanters svar. Afkodningen vil ske i henhold til vores projekts problemformulering, således denne kan besvares bedst muligt. Teoretikerne er henholdsvis Anthony Giddens og Zygmunt Bauman. Giddens formår at hjælpe os med at sætte vores interview ind i en moderne kultur, kontekst om man vil, da han gør opmærksom på, hvordan det moderne menneske forholder sig reflekterende både over moderniteten, det moderne samfund, men også over sig selv og i forhold til vores projekt er individets kropslige bevidsthed ekstra relevant. Bauman er relevant i forhold til vores projekt, fordi hans teorier handler om, hvordan man via f.eks. interaktion med andre er med til at forme sin egen identitet. Endvidere snakker Bauman om handlingsmotivation, hvilket igen er meget er essentielt i forbindelse med vores projekt. For hvad motiverer egentlig fitnessbrugerne til at dyrke fitness? Er det for at pleje det sociale eller opnå den ideelle krop? Side 23 af 111

Kvalitativt analysedesign I vores projekt fandt vi det relevant at beskæftige os med et kvalitativt analysedesign. Dette valg blev taget på baggrund af et ønske om at fokusere på det kropslige kommunikative udtryk i et kulturelt kredsløb. I den forbindelse ønskede vi nærmere svar på, hvad der får fitnessbrugerne til at begynde i fitness. Vi mente, at vi kunne svare langt bedre på vores problemformulering samt underspørgsmål ved hjælp af et kvalitativt analysedesign. Idet vores projekt handler om de forskellige led i det kulturelle kredsløb, ville vi ved brug af forskningsinterviews kunne komme i dybden med dette. Derudover havde vi behov for en hel specifik målgruppe. Vores målgruppe er fitnessbrugere som figurerer under betegnelsen unge, som vi vil undersøge ved hjælp af et kvalitativt analysedesign. Forskningsinterview Ved et kvalitativt analysedesign kan man benytte sig af to forskellige forskningsmetoder; interview og observation. Ved ordet interview forstås flere ting, det kan f.eks. være journalistiske interviews eller terapeutiske samtaler, men i vores projekt handler det om forskningsinterviews. Et forskningsinterview er særlig velegnet til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse samt afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden [Kvale, 2009, s. 37]. Forskningsinterviews har til opgave at producere viden ved hjælp af en professionel samtale mellem en interviewer og en informant. Yderligere har forskningsinterviewet til formål at indhente overbevisende beskrivelser af den menneskelige livsverden, der efter bearbejdning og fortolkning skal kunne give ny viden, omkring det undersøgte felt. En interviewer kan ifølge Steinar Kvale have to forskellige roller. Kvale refererer til de 6 roller i metafor som en minearbejder eller som den rejsende. Minearbejderen er den interviewer, som skal grave efter den viden, som informanten indeholder. Informantens viden bygger på rene oplevelser, som det er interviewerens opgave at få ud af informanten. Ved denne metafor betragtes viden, som noget der allerede eksisterer; intervieweren skal bare ud og grave det fri. Den viden er den samme under hele transskriptionen og bliver først analyseret senere hen i forløbet. Ved metaforen omkring den rejsende handler det om, at intervieweren rejser ud til et fremmed sted for at opleve noget. Vedkommende vender hjem med en masse ny viden og erfaring. Intervieweren udforsker steder og Side 24 af 111

stiller spørgsmål til folk på sin vej, som så fortæller om deres livsverden. Her er ny viden noget, som fremstår ved interaktion mellem mennesker. På denne måde sker analyse og interview samtidig og bliver til konstruktionen af ny viden. Ulempen ved denne interviewer er, at det er den rejsendes mund, modtageren hører historien fra. Hermed er det ikke den oprindelige historie, men historien set ud fra den rejsendes øjne og fortolkninger. Det er for så vidt to forskellige måder at se konstruktionen af viden på. Den ene måde ser viden som noget givet, og den anden måde som noget, der er konstrueret. Vi vil i vores projekt komme til at fungere som minearbejdere. Vi har en forforståelse af, at informanterne sidder inde med brugbar viden omkring de kropslige kommunikative udtryk og fitnesskulturen. Vi ser det derfor som vores opgave at få gravet denne viden frem ved hjælp af vores interviews. Det er svært at sætte helt klare regler op for, hvordan et interview skal forløbe og planlægges, da det er forskelligt fra interviewer til interviewer, hvordan de vælger at gribe det an. Nogle kan godt lide at have noget at holde sig til, og andre er bedre til at være fri fra et specielt regelsæt. Alligevel er der et overordnet forløb, omkring hvordan man går fra interview til rapport. Dette består af 7 faser: tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Den første fase er tematisering, hvor man finder formålet med undersøgelsen og det tema, som skal undersøges. Det er her, man finder præcist ud af, hvorfor det er noget, som skal undersøges, hvad det er, som skal undersøges, og hvordan det skal undersøges. Når man stiller spørgsmålet, hvorfor er det for at finde formålet med den undersøgelse, man skal i gang med. Ved vores projekt er formålet at kunne redegøre for det kommunikative kredsløb. Det er i tematiseringen også her, hvor man skal tilegne sig en begrebslig og teoretisk forståelse af det fænomen, som man vil undersøge. Det er nødvendigt med den viden for at kunne stille de rigtige spørgsmål, så man kommer ud med noget brugbar viden i sidste ende. Til sidst er det vigtigt at overveje, hvordan det hele skal gennemføres, hvilke teorier og teknikker der skal bruges for at få de rigtige informationer ved rapportens slutning. Vi har i vores projekt brug for de videnskabsteoretiske tilgange, som hedder fænomenologi og hermeneutik. Fænomenologien har vi brug for, da den beskæftiger sig med, hvordan andre mennesker oplever forskellige fænomener i deres livsverden. Den tilgang er nødvendig for projektet, da vi ønsker at forstå fænomener omkring fitnesskulturen. Derudover er hermeneutikkens tilføjelse til projektet, den fortolkning og nærmere analyse, vi skal lave af vores forskningsinterview, så vi kommer i dybden med de forskellige svar. Den næste fase er design, som handler om den planlægning, der sker gennem forløbet. Her skabes et overblik over hele Side 25 af 111