GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen



Relaterede dokumenter
Din livsstil. påvirker dit helbred

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed.

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Kostpolitik Børnehuset Petra

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

Sundhed på arbejdspladsen V. Chef for offentlig-privat samarbejde Stinne Hjorth-Andersen

Handleplan for kommunens kantiner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Mad og måltidspolitik

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Diætiske retningslinjer

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

Vejledning til skolemad

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

SUNDE VANER - GLADE BØRN

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

BØRNEHUSENE SYVSTJERNEN

Hvad bruges maden til

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

sund mad på arbejdet

Årets sundeste virksomhed 2009

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Mad- og måltidspolitik

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Gode råd til en sundere hverdag

Kost & Ernæring K1 + K2

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september Sundhedspolitik

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Kort fortalt. Mad og diabetes

Forslag til dagens måltider

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Det handler om din sundhed

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Mogens Strange Hansen

Sunde mad og spisevaner

Nedbringelse af sygefravær

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Kold College Mad & Måltidspolitik

Inspiration til fagligt indhold

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Forplejning. For information om særlige lokale forhold vedrørende forplejning, kontakt Servicecentret.

Del 2. KRAM-profil 31

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

Guide: Få flad mave på 0,5

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Kosten og dens betydning.

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Transkript:

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen

indhold 3 Indledning 3 Virksomhedens fokus på sundhed 4 Kost og kantine 5 Motion og fysik 6 Sundhed som projekt i din virksomhed 7 Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt sundhed SIDE 2

GODE RÅD OM... sundhed på arbejdspladsen Det betaler sig at stille skarpt på medarbejdernes sundhed. Hvis din virksomhed kan forebygge sygdom og samtidig øge trivsel og produkti vitet gennem en sundere hverdag, er der mange penge at spare. Sygefravær koster årligt samfundet over 37 mia. kr. I en virksomhed med 200 ansatte koster et gennemsnitligt sygefravær på 4 procent ca. 1,7 mio. kr. om året. Når virksomheder tilbyder sundhedsfremmende tiltag til de ansatte, er det fordi, øget fokus på sundhed forebygger og nedbringer sygefravær, skaber trivsel på arbejdspladsen, tiltrækker og fastholder kvalificeret arbejdskraft og fremmer produktiviteten. I hvilken grad har de sundhedsfremmende tiltag en positiv effekt på følgende? Medarbejdernes trivsel 66 83 Rekruttering og fastholdelse 48 63 Virksomhedens produktivitet Sygefraværet 52 46 50 43 2008 2007 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 % Figur 1. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse om sundhed og trivsel, september 2008 Virksomhedens fokus på sundhed De klassiske arbejdsmiljøværktøjer fokuserer på at afværge risici, undersøge og anmelde arbejdsulykker og vurdere arbejdspladser (APV). Nyere forskning inden for især muskel- og skeletbesværområdet viser store forebyggelsespotentialer ved at fokusere på motion og sundhed. Der kan således være store synergieffekter ved at supplere arbejdsmiljøarbejdet med sundhedstiltag. Sundhedsfremmende tiltag giver gode muligheder for at forebygge en klassisk arbejdsmiljørelateret problemstilling som for eksempel ondt i ryggen. Det samme gælder de nye og voksende problemer med smerter i nakke, skuldre og arme, som ofte er en følge af stillesiddende arbejde. SIDE 3

Erfaringer viser, at de bedste resultater med sundhedsfremme på arbejdspladsen opstår ved at kombinere flere forskellige sundhedsfremmende tiltag, og der findes i dag en lang række forskellige muligheder for at indføre sundhed på arbejdspladsen. Har virksomheden særlige tiltag for medarbejdernes sundhed? Frugtordning 61 73 Privat sundhedsforsikring 61 55 Sund mad i kantinen / frokostordning 44 41 Massageordning, fysioterapi eller lignende 39 35 Tilskud til rygeafvænning 37 39 Tilskud til motion 31 28 Har en formuleret holdning til sundhed 24 38 Tilskud til alkoholafvænning Eget motionsrum til medarbejderne 4 22 18 12 2008 2007 Tilskud til kostvejledning / vægttab 8 11 0 10 20 30 40 50 60 70 80 % Figur 2. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse om sundhed og trivsel 2008. Anm.: Det har været muligt at afgive flere svar. De sundhedsfremmende tiltag inddeles herunder i tre temaer med konkrete og praktiske råd til, hvordan din virksomhed kan komme i gang med at anvende sundhedsfremmende tiltag på en god og håndgribelig måde. Tema 1. Kost og kantine En sund livsstil blandt de ansatte har direkte gavnlig effekt på deres helbred, overskud og arbejdsindsats. Virksomheden kan bakke op om den enkelte medarbejder ved at gøre det let at vælge sundt. I kantinen kan man tilbyde sund, grøn og mere mager kost. Og mellem måltiderne kan virksomheden tilbyde de ansatte frugt og grønt, så blodsukker, energi og velvære holdes stabilt gennem hele dagen. De 8 kostråd Spis frugt og grønt, 6 om dagen. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag. Spar på sukker, især sodavand, slik og kager. SIDE 4

Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød. Spis varieret og bevar normalvægten. Sluk tørsten i vand. Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Hvad kan virksomheden gøre? Tilbyd gratis frugt og grøntsager dagen igennem. Sørg for, at der er let adgang til gratis isvand. Indfør en aktiv alkoholpolitik på arbejdspladsen. Indfør en aktiv rygepolitik på arbejdspladsen. Hvad kan kantinen gøre? Skær frugt og grønt i mundrette stykker, som tilbydes som supplement til frokost og som mellemmåltider. Tilbyd altid salat eller råkost til frokost. Tilbyd fedtfattig dressing til. Server fisk som frokostret én gang om ugen og hver dag som pålæg. Tilbered kartofler uden eller med kun meget lidt fedt (planteolie), for eksempel kogte eller ovnbagte. Tilbyd rugbrød og fuldkornsbrød. Tilbyd isvand, te og kaffe gerne gratis. Giv også mulighed for køb af light sodavand. Begræns eller undlad kage og slik. Tilbyd frugt som alternativ. Vælg planteolier og flydende margarine i madlavningen. Spar på fedtstoffet. Vælg magert kød. Undlad retter med paneret kød og fisk. Undgå (tand)smør i færdigtilberedte sandwich. Tema 2. Motion og fysik Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige effektiver på blandt andet hjerte, kredsløb, muskler og stofskifte. Derudover har det at være fysisk aktiv en positiv effektiv på både humør, vitalitet og social trivsel på en arbejdsplads. Alle voksne har brug for mindst en halv times fysisk aktivitet hver dag. Aktiviteten skal være af moderat intensitet, det vil sige med hurtigere puls, men du kan stadig snakke, mens du udfører aktiviteten. Et eksempel er cykling og trappegang. Aktiviteten kan uden problemer deles op i flere mindre sekvenser. Her er en række gode idéer til en mere fysisk aktiv hverdag på arbejdspladsen: Hvad kan virksomheden gøre? Indret et træningsrum eller opstil evt. kondicykler, et bordtennisbord eller lignende. Tilbyd firmacykel i stedet for firmabil. I stedet for vingaver gives gaver, der understøtter den aktive livsstil, for eksempel luksus regnsæt, træningstøj o.l. Indføj fysisk aktivitet i firmaarrangementer, for eksempel skovvandring eller roning, i stedet for udelukkende spisning. Tilbyd gratis medlemskab af en fitnessklub som medarbejdergode. SIDE 5

Gør fysisk aktivitet og sund livsstil til emner, der kan tages op på medarbejdermøder. Lad cheferne være gode forbilleder. Hvad kan medarbejderen gøre? Tag cyklen til arbejde eller noget af vejen. Hvis du tager bus, tog eller metro: Stå af et stoppested før, og gå resten af vejen. Tag trappen i stedet for elevatoren. Placer printeren et stykke væk fra din fysiske arbejdsplads. Hold walk-and-talk-møder. Tal i telefon stående eller gående. Hold korte pauser, hvor du laver små øvelser for ryg, nakke, arme mv. Rejs dig fra stolen, og gå hen til din kollega, i stedet for at sende en e-mail. Brug en skridttæller, og prøv om du kan komme op på 5.000-10.000 skridt om dagen. Behandlingsordninger som massage, zoneterapi, ergoterapi mv. kan forebygge og aflaste de ansatte, så arbejdsskader forebygges, og sygdom undgås. Tema 3. Sundhed som projekt i din virksomhed Virksomhedens arbejde med sundhed kan med fordel ses som et projekt bestående af tre faser: 1. Forberedelse 2. Implementering 3. Måling Virksomhedens forberedelse af sundhedsfremmende tiltag Erfaringer viser, at en grundig forberedelse er med til at lette implementeringen og sikre en øget positiv effekt. Erfaringer viser tillige, at en bred opbakning fra medarbejderne er med til at sikre, at de sundhedsfremmende initiativer har den ønskede effekt. Nedenfor kan du se, hvad en forberedelse kan dreje sig om. Forberedelse Analyse af virksomhedens og de ansattes interesser, ønsker og behov for sundhed. Analyse af, hvilke sundhedsfremmende tiltag, der findes. Hvad kan virksomhedens afsætte af økonomiske ressourcer? Hvad kan virksomheden afsætte af personale- og tidsmæssige ressourcer til administration? Virksomhedens implementering af sundhedsfremmende tiltag Efter forberedelsesfasen planlægges sundhedstiltagene, så de passer til virksom hedens ressourcer, såvel økonomiske som fysiske og personalemæssige. Derefter er det tid til implementering af tiltagene. SIDE 6

Implementering Virksomheden beslutter, hvilke tiltag, der skal iværksættes. Der udarbejdes en tidsplan for implementering. Medarbejderne inddrages og orienteres løbende om tiltagene. Effektmåling af virksomhedens sundhedsfremmende tiltag Der er en række muligheder for at måle, hvorvidt de sundhedsfremmende initiativer har en effekt. Nedenfor kan du se, hvilke parametre virksomheden kan måle på. Hvordan kan du som arbejdsgiver måle på de sundhedsfremmende initiativers effekt? Virksomheden evaluerer på de enkelte tiltag og det generelle udbytte for medarbejdere og virksomhed. Måle på sygefraværet. Måle på den overordnede trivsel gennem trivselsundersøgelser. Måle på den individuelle trivsel gennem medarbejderudviklingssamtaler/mus. Måle på øget evne til at fastholde medarbejdere i virksomheden. Måle på, om initiativerne virker tiltrækkende for jobansøgere. Skatteforhold og arbejdsgiverbetalt sundhed Arbejdsgivers finansiering af visse sundhedsfremmende tiltag er under visse forudsætninger skattemæssigt begunstiget. Det kan eksempelvis dreje sig om: behandling af akutte skader, forebyggelse af skader, herunder arbejdsskader i form af massageordninger, kiropraktor, fysioterapeut, forskellige typer af misbrugsbehandling, psykologhjælp og sundhedsforsikringer. Visse ordninger kan endvidere kombineres med de såkaldte kontantlønsordninger, hvor medarbejderen ved at opfylde visse skatteretlige krav har mulighed for at finansiere sundhedstiltagene helt eller delvist via en fremadrettet aftale med arbejdsgiver om en nedgang i kontantlønnen. Mange ændringer er gratis En stor del af de foreslåede ændringer er helt omkostningsneutrale, og kan således implementeres, så snart der er opbakning i såvel ledelse som medarbejderstab. Det gælder eksempelvis ændringer i kantinens vareudbud, indførelse af en aktiv alkoholpolitik og en stor del af initiativerne til øget fysisk aktivitet, idet nye tiltag afløser tidligere personalegoder (for eksempel vingaver, chokolade mv.). Mere information Medlemmer af Dansk Erhverv kan søge dybdegående virksomhedsspecifik rådgivning om sundhed på arbejdspladsen. Få yderligere information og materiale hos Dansk Erhverv på telefon 3374 6000 eller på www.danskerhverv.dk. SIDE 7

Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale vilkår for netop disse virksomheder og brancher, som Danmark skal leve af i fremtiden. Dansk Erhverv Børsen 1217 København K WWW.DANSKERHVERV.dk SIDE 8 T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 INFO@DANSKERHVERV.dk