POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. december 2016 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 5.

Relaterede dokumenter
POLITIKERSPØRGSMÅL. 4. Hvor meget lyder den udgift på årligt? 5. Hvornår besluttes det hvor båndet skal indplaceres?

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 22. juni Sag nr. Emne: bilag

Dagsorden Social- og Sundhedsudvalget

Udvalget for Teknik & Miljø REFERAT

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Nyt Hospital Hvidovre ESCO projekt. Opsummering helhedsplanen

Punkt nr. 1 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2014 efter kassekreditreglen Bilag 1 - Side -1 af 2

Baggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik

Spørgsmål: Jeg ønsker en status på Region Hovedstadens brug af regeringens satspulje på 2.2 mia. til psykiatrien i perioden

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning

Assens Kommune gælden og dens betydning

Budgetforslag SOLT

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Der henvises med overskrifterne nedenfor til overskriften for det fremsatte spørgsmål.

BUDGET Tekniske ændringsforslag. (Økonomiudvalgets møde den 30. september 2013)

Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet

Spørgsmål om udgifter relateret til Sundhedsplatformen

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 21. juni Sag nr. 2. Emne: 2. Økonomirapport bilag 3

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2013 for Region Hovedstaden og revisionsberetning

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

NOTAT: Forberedelse af mulige budgetforbedringer på Plan- og Teknikudvalgets område

Aktstykke nr. 111 Folketinget Afgjort den 4. juni Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Budgetovervejelser Budget

Region Midtjyllands langfristede gæld inkl. leasing i perioden

Budgetforslag SOLT

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden

Aktstykke nr. 31 Folketinget Afgjort den 18. december Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

forslag til investeringsplan for sundhedsområdet godkendes som ramme for forslag til budget 2014.

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. ( )

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Spørgsmål nr.: 048 Dato: 29. august 2018 Stillet af: Annie Hagel (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. september 2018

Pixi intro til ESCO - Ringsted

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Emne: Fase 2 screening til Kvalitetsfonden - før-screening

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

Notat til forretningsudvalget om generisk udbudsmateriale vedr. drift af almen lægepraksis udbudsform mv.

Kontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Spildevand A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:

Karup Lufthavn. Budget 2014 med bemærkninger.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Hospitalers, virksomheders og koncerncentrenes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Økonomiske konsekvenser af ændret lovgivning for efterspørgselsstyret

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

Egedal Kommune SOLT. Indledning

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spareplaner for sygehusene i 2017

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon. 14. december Niels Henrik Næsselund

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

Baggrundsinformation Regionsrådet har i forbindelse med budgetforlig 2013 besluttet at oprette erhvervsudviklingsprojektet

CO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune

Økonomiske konsekvenser af ændrede refusionsregler og omlægning af beskæftigelsesindsatsen

Odsherred kommune: ( ) 1

Energirenovering ESCO Region Midtjylland

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

2. behandling af budgetforslag 2012 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 28. september 2011

2) Hvordan er ventetiden i telefonen gennemsnitligt i Region Midt og i Hovedstaden for Lægevagten (Region Midt) og 1813 (RegionH).

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt Leje og leasingaftaler Bilag Leje og leasing

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Generelle bemærkninger

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Bevillingen administration fællesudgifter. Budget 2014 i 2. økonomirapport. Korrigeret budget. Korrektioner 2. ØR

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Til: Regionsrådets medlemmer. Svar på spørgsmål stillet af Det Radikale Venstre og SF vedr. etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 10. april Sag nr. Emne: bilag

Forretningsudvalget. Investeringsregnskaber. 7 investeringsregnskaber forelægges til godkendelse: Til:

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Kontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:

ENERGI VIBORG A/S REFERAT. Mødedato: 23. november 2018 Mødested: Industrivej 15 Mødenummer: 8

Aktstykke nr. 110 Folketinget Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

11. Godkendelse af budget 2017 og overslagsår

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

Den økonomiske bæredygtighed i Furesø Kommune

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

Afskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer

RAMMEAFTALER: EL-BILER OG PLUG-IN HYBRIDBILER (KØB OG LEASING) SPØRGSMÅL OG SVAR (01)

Administrationen i Region Hovedstaden modtog den endelige rapport fra LOOP CITY til de involverede kommuner og regionen d. 16. januar 2018.

Kan du hjælpe mig med at finde frem til hvad vi har besluttet. For det må vi have styr på, så vi ikke gentager fejlen fra Metroen.

Transkript:

Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang Blok C Afsnit 1. sal Telefon 38 66 50 00 Direkte 3866 5916 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk Spørgsmål nr.:187-16 Dato: 8. december 2016 Stillet af: Marianne Frederik (Ø) Besvarelse udsendt den: 5. januar 2017 CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 5. januar 2017 Spørgsmål: Hvilken betydning får fjernelsen af PSO-afgiften for regionens budget? Er det noget der behandles på et regionsrådsmøde, hvornår? Begrundelse: Forliget blev indgået i november måned, så jeg går ikke ud fra, at det er indregnet i budgettet. Det betyder lavere udgifter, og dermed mere til drift, og måske mere til ansatte? På den anden side må det få konsekvenser for budgetteringen af energirenoveringer. Administrationen skal henvise til det af Center for Ejendomme udarbejdede notat fra den 12. december 2016 til sag nr. 8, og som er udsendt til regionsrådet (er vedlagt som bilag). Regionens budget for 2017 indeholder ikke konsekvenserne af den i november 2016 indgåede politiske af tale om en gradvis afskaffelse af PSO-afgiften i årene fra 2017 og til 2021samt en omlægning af PSO-udgifter til finansloven. EU-Kommissionen har endnu ikke accepteret indfasningsmodellen. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt viden i administrationen om de samlede økonomiske konsekvenser for regionen som følge af aftalen om afskaffelse af PSOafgiften. Regionens samlede udgifter til el forbrug vil naturligvis umiddelbart blive reduceret, men det kan forventes, at der samtidig sker en tilsvarende reduktion af regionens økonomiske ramme f.eks. via en negativ DUT kompensation eller en reduceret pris og løn regulering. Det må forventes, at der først om nogen tid foreligger et nøjere kendskab til de økonomiske konsekvenser for regionen som følge af afskaffelse af PSO-afgiften. De økonomiske konsekvenser vil herefter blive medtaget i budgetlægningen for de kommende år samt i de løbende økonomirapporter.

Center for Ejendomme Hørkær 13 A, 3. sal 2730 Herlev Telefon 38 66 50 00 Direkte 26733842 Mail cej-centerforejendomme@ regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29190623 Journal nr: 15009916 Dato: 12. december 2016 Spørgsmål i forbindelse med sag om Hvidovre Hospital ESCO-projektets finansiering Medlem af regionsrådet Marianne Frederik (Ø) har ved mail af 9. december 2016 stillet et antal spørgsmål vedrørende leasing og ESCO forud for behandling i regionsrådet den 13. december 2016 af sag nr. 8 om Hvidovre Hospital ESCO-projektets finansiering. Spørgsmålene inkl. begrundelser fra Marianne Frederik vedlægges i kopi. Generelt Administrationen kan indledningsvis bemærke, at den form for leasing, der nu lægges op til i forbindelse med ESCO-projektet finansiel leasing er et lån, hvor långiver (fx KommuneLeasing) betaler leverandøren med leasingbeløbet for de installationer, der er omfattet af ESCO-aftalen, og hvor långiver ejer installationerne i leasingperioden. Regionen afdrager leasingbeløbet i leasingperioden til långiver i form af leasingafgift og betaler samtidig forrentning til långiver som ved andre lån. Regionen kan finansiere leasingafgift og renter ved den besparelse i energiforbruget, der fremkommer med de nye installationer. Der er dermed uændrede driftsudgifter for regionen i afdragsperioden. Såvel energiudgifter som leasingafgift og renter afholdes i øvrigt fremadrettet inden for Center for Ejendommes budget. Når leasingbeløbet er tilbagebetalt af regionen, får regionen ovedraget ejerskabet til installationerne fra långiver uden yderligere betaling. Og da der ikke længere er udgifter til leasingafgift og renter, har regionen på dette tidspunkt den fulde fordel af energibesparelsen. Samtidig belastes regionens anlægsramme ikke, selvom udgiften til installationerne har karakter af anlægsudgifter. Det er fordi udgiften til leverandøren ikke afholdes af regionen men af långiver, og fordi ejerskabet til installationerne først overgår til regionen, når leasingperioden er afsluttet.

I det følgende gives svar på de stillede spørgsmål. Spørgsmål 1: Hvorfor og hvornår kommer leasing på tale? Det var forudsat i mødesagen fra marts 2014, at leverandøren skulle finansiere anlægsudgiften, der betales tilbage via de opnåede besparelser. Det var ikke dengang klargjort, at ESCO-modellens grundidé om tilbagebetaling over en årrække forudsætter særskilt mellemfinansiering. I forbindelse med Siemens-kontrakten var der mulighed for dette gennem udnyttelse af en option om leasing-finansiering, hvor Siemens tilvejebringer finansiering ved særskilt leasing-aftale. Det er som nævnt i sag nr. 8 på regionsrådets møde den 13. december 2016 en fejl, at administrationen ikke har belyst dette forhold nærmere for regionsrådet, før der er indledt forhandlinger med leverandøren. Optionen om finansiering hos Siemens er imidlertid fravalgt, da udgifterne vil kunne finansieres inden for regionens nuværende generelle rammeaftale med KommuneLeasing og inden for den kommende generelle rammeaftale. Hvis regionen ikke tilvejebringer finansiering ved særskilt leasingaftale, kan leverandøren kræve betaling i takt med arbejdernes udførelse, hvor hele udgiften til installationerne på 172 mio. kr. forfalder til betaling i løbet af den næste 2-årige periode, hvilket vil være en merudgift i forhold til budgetforudsætningerne for 2017. Administrationen vurderer, at det vil være mest fordelagtigt, hvis der også ved kommende ESCO samarbejder anvendes denne finansieringsform. Dvs. at realisering af energiplanen sker ved kontrakt med ESCO-leverandørerne om at gennemføre energirenovering i konkrete delprojekter, idet investeringen finansieres ved finansiel leasing separat, hvor leasingafgift inkl. renter som i Hvidovre-projektet kan finansieres af de opnåede energibesparelser. Der henvises herved til regionsrådets beslutning i september 2015, hvor regionsrådet i forbindelse med behandling af Energiplan 2025 besluttede, at ESCO-samarbejder anvendes som centralt virkemiddel til at realisere Energiplan 2025, og at egnede ESCO-samarbejder forelægges politisk for hvert projekt. Spørgsmål 2: Hvor mange år gælder aftalen? Selve leasingaftalerne, der indgås mellem regionen og långiver (fx KommuneLeasing), vil med de energibesparelser, det er muligt at opnå med energirenoveringen, skulle have en længde på ca. 11 år. Side 2

Aftalerne, der for Hvidovre Hospital er indgået med ESCO-leverandøren, indebærer igangsættelse af entreprisearbejder vedrørende de energibesparende tiltag. Når alle entreprisearbejderne er udført i løbet af 2017 og 2018, starter den såkaldte garantifase, hvor ESCO-leverandøren garanterer, at de forudsatte besparelser opnås, og skal løbende foretage de tiltag, der er nødvendige for, at hospitalet opnår besparelsen. Leverandøren er bundet af sin garanti i 10 år fra garantifasens begyndelse. Garantifasen varer 10 år, men aftalen kan dog efter 3 år opsiges med 18 måneders varsel. Spørgsmål 3: Vil der altid være leasing ved regionens ESCO-projekter? Som nævnt medfører leasingfinansiering, at regionens anlægsramme ikke belastes, selvom udgiften til installationerne har karakter af anlægsudgifter. Det er administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre energirenoveringen med denne finansieringsform Spørgsmål 5: Hvorvidt kan aftalen med ESCO-partneren ophæves, etapevis. ESCO-aftalen (fra 2015) med leverandøren indebærer: en analysefase vedrørende identifikation af energibesparende tiltag en option hvor der kan indgås særskilt aftale om at gennemføre de energibesparende tiltag, samt en garantifase (jf. spørgsmål 2) I 2016 er der indgået aftale om udnyttelse af optionen, hvor de tre første etaper for i alt 163 mio. kr. gennemføres. Disse kan på nuværende tidspunkt ikke ophæves uden videre. Aftalen rummer herudover option for iværksættelse af yderligere arbejder for 9 mio. kr. Spørgsmål 6: Hvordan overtager regionen det energianlæg ESCO-partneren står for? Hvornår og til hvilken pris? Når leasingbeløbet med tilhørende forrentning er tilbagebetalt ca. 11 år efter udførelsen, overtager regionen ejerskabet fra långiver (fx KommuneLeasing) uden yderligere betaling. Side 3

Spørgsmål 7: Hvornår vil energirenoveringen reelt være en besparelse for regionen, når man medregner afdrag på leasingen og energiudgifterne. Når leasingbeløbet er tilbagebetalt ca. 11 år efter udførelsen, er der ikke længere udgifter til leasingafgift og renter. På dette tidspunkt har regionen derfor den fulde fordel af energibesparelsen. Spørgsmål 8: Hvorvidt er afskaffelsen af PSO medregnet i regnestykkerne om eller hvornår, der er en gevinst økonomisk. Afskaffelsen af PSO har ikke været inddraget i regnestykkerne, og der kan ikke på nuværende tidspunkt svares præcist på spørgsmålet. PSO-afgiften (Public Service Obligation) har siden 1998 været en del af elregningen. Indtægterne fra PSO en er primært gået til at dække omkostningerne til etablering af ny vedvarende energi i Danmark, herunder vindmøller og solceller. Den politiske aftale fra 17. november 2016 mellem regeringen og en række partier i folketinget om afskaffelse af PSO-afgiften baserer sig på, at Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt. Aftalen vil betyde, at regionens elregning gradvist fra 2017-2022 nedsættes med beløb, der svarer til den hidtidige PSO-afgift. Det er anført i aftalen, at indfasningsmodellen forudsætter accept fra Europa-Kommissionen. På det foreliggende grundlag vurderer administrationen, at regionens elregning formentlig vil være faldet med 25 %, når aftalen er indfaset. I forbindelse med ESCO-projektet er lidt over halvdelen af de forventede besparelser på 16 mio. kr. opgjort ved besparelser i elforbrug. Når PSO-afgiften bortfalder, vil der derfor blive udløst 25 % lavere besparelse af energirenoveringen vedrørende elforbrug, end det hidtil forudsatte. Dette vil umiddelbart forlænge tilbagebetalingsperioden. Administrationen vil vende tilbage, når der er større klarhed om konsekvenserne af den politiske aftale om afskaffelse af PSO-afgiften. Spørgsmål 9: Er ESCO-partneren underlagt sociale klausuler og kædeansvar? Side 4

Det følger af udbudsmaterialet og den i 2015 indgåede aftale, at ESCO-leverandøren er underlagt sociale klausuler og kædeansvar. Bestemmelserne i kontrakten svarer til dem, der anvendes i regionens øvrige entrepriseaftaler. Spørgsmål 10: Hvorvidt kan det betale sig, at Center for Ejendomme, regionens bygningsdrift selv står for byggestyringen og køber energirenoveringer etapevis? Kan regionen selv optage et lån for 100 mio. kr. og selv være bygherre for projektet, etablere regionens eget energikontor og købe sig til gennemførelsen? Der ønskes en sammenligning mellem de to forskellige løsninger over en årrække. Hvis regionen selv optog lån for 100 mio. kr. og købte energirenoveringen etapevis, ville regionens anlægsramme blive belastet med 100 mio. kr., mens leasingfinansiering af energirenovering indebærer, at regionens anlægsramme ikke belastes. Det er ikke vurderingen, at vilkårene i forbindelse med leasingaftalen indebærer betydende merudgift til renter set i forhold til det alternativ, hvor regionen optager et egentligt lån. Side 5

Jeg ønsker et notat med svar på nedenstående 10 spørgsmål om ESCO projekter, da jeg mener, at der er uafklarede spørgsmål, og der er to sager på dagsordenen på Regionsrådsmødet, der omhandler ESCO. Hvis ikke alt kan nås til mødet på tirsdag vil jeg bede om så meget som muligt til tirsdag og et evt. mere fyldestgørende svar, der senere udsendes til RR-medlemmerne. Spørgsmål 1: Hvorfor og hvornår kommer leasing på tale? I sagsfremstillingen får man det indtryk, at det er ESCO-leverandøren, der står med den risikovillige kapital til investeringer, og der ikke vil være ekstraudgifter for regionen, da betalingen for energirenoveringen består i energibesparelserne. Ifølge sagen (punkt 8 på dagsordenen) fra 2014 hedder det, at Udgiften på forventet 100 mio. kr. finansieres af den private ESCO-leverandør og betales tilbage via besparelser i energiforbruget. Der skal ikke deponeres beløb i forbindelse med projektet. Den samlede udgift til udbud af projektet på Hvidovre Hospital vil medføre en udgift på i alt ca. 550.000 kr. i 2014. Pengene finansieres af renoveringspuljen, der er afsat under fælles driftsudgifter m.v. i 2014. Og videre hedder det: ESCO-projekter er en model for OPP, der indebærer en betalingsmodel, hvor en privat leverandørs investeringer i energirenovering af en eller flere offentlige bygninger finansieres af efterfølgende besparelser i energiforbruget. Også i 2016 hedder det: Modellen indebærer, at en leverandør gennemfører og investerer i de energibesparende tiltag, men således at bygningsejeren betaler leverandørens ydelser gennem de opnåede energibesparelser. Spørgsmål 2: Hvor mange år gælder aftalen? Spørgsmål 3: Vil der altid være leasing ved regionens ESCO-projekter? Det hedder i sagen for 2016: ESCO-modellens grundidé om tilbagebetaling af investeringer i energibesparelser over en årrække gennem de årligt opnåede besparelser forudsætter således en mellemfinansiering. Vil det altid være sådan, eller gælder det kun denne sag? Spørgsmål 5: Hvorvidt kan aftalen med ESCO-partneren ophæves, etapevis? I sagen fra 2014 hedder det: Udbuddet udformes således, at aftalen indgås i etaper. Aftaleforholdet kan ophøre efter hver etape uden konsekvenser parterne imellem. Spørgsmål 6: Hvordan overtager regionen det energianlæg ESCO-partneren står for? Hvornår og til hvilken pris? Det hedder i sagen 2016: Leasingselskabet overtager ejerskabet til investeringen, og når kontrakten udløber, vil ejerskabet af installationerne overgå til regionen Spørgsmål 7: Hvornår vil energirenoveringen reelt være en besparelse for regionen, når man medregner afdrag på leasingen og energiudgifterne? Spørgsmål 8: Hvorvidt er afskaffelsen af PSO medregnet i regnestykkerne om eller hvornår, der er en gevinst økonomisk? Spørgsmål 9: Er ESCO-partneren underlagt sociale klausuler og kædeansvar. 1

Spørgsmål 10: Hvorvidt kan det betale sig, at Center for Ejendomme, regionens bygningsdrift selv står for byggestyringen og køber energirenoveringer etapevis? Kan regionen selv optage et lån på 100 mio. kr. og selv være bygherre for projektet, etablere regionens eget energikontor og købe sige til gennemførelsen. Der ønskes en sammenligning mellem de to forskellige løsninger over en årrække. Med venlig hilsen Marianne Frederik 2