Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi B Claus Peer Bækby 11PSCB11E11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til psykologien Titel 2 Psykologiske teorier Titel 3 Udviklingspsykologi Titel 4 Intelligens og intellektuel udvikling Titel 5 Social- og arbejdspsykologi Titel 6 Læring Titel 7 Religionspsykologi Titel 8 Repetition Side 1 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Introduktion til psykologien Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (1. udgave, 4. oplag, 2010), s. 7-24 (Den mangfoldige psykologi). Søren Harnow Klausen (red.) Filosofiens grunddiscipliner (2000), s. 59-77 (Videnskabsteorier). Torsten Thurén: Videnskabsteori for begyndere (1992), s. 7-17 (At tænke videnskabeligt) s. 43-57 (Humanistiske tolkningsmetoder hermeneutik), s. 58-74 (Tilfældighed eller lovmæssighed), s. 94-104 (Tilfældighed eller lovmæssighed). Thomas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til psykologi (1997), s. 367-376 (Måling af holdninger konservatismetest. (Milgrams forsøg). Mogens Brørup m.fl.: Psykologihåndbogen 1. udg. 2. opl. (1991), s. 211-213 (Personlighedstest Transaktionsanalyse) Film: Lydighedens dilemma 15 lektioner At give en forståelse af, at psykologi på de fleste punkter ikke har den eksakthedsgrad, som kendetegner andre vidensområder, at der ikke gives en psykologisk konsensus samt en oversigt over forskellige metoder. Klasseundervisning, tests, diskussioner, film, interviewtyper i forbindelse med feltarbejde Retur til forside Side 2 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Psykologiske teorier Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2010), s. 47-68 (Psykoanalyse), s. 127-142 (Behaviourisme), s. 255-280 (Eksistentiel og humanistisk psykologi). Torben Kirstein, Folmer Leide, Leif Mousten: Psykologiske retninger (1991), s. 46-59 (Samfundskritisk psykologi) Martin Levander: Anvendt psykologi (2005), s. 48-58 (Jung) Peder Nielsen: Grundlæggende psykologi og Socialpsykologi (2006), s. 214-220 (Kulturpsykologi) Giovanni Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed (1989), s. 48-51 Tor Nørretranders: Mærk verden (1991), s. 267-275; 316-323 Maslows beskrivelse af selvaktualiserende personer Skema over forholdene mellem teorierne Niels Thomassen: Menneskesyn (1999), s. 13-20 (Hvad er et menneske?) Det humanistiske psykologiske manifest 26 lektioner Viden om nogle psykologiske teorier og deres idémæssige baggrund samt befordre en forståelse af de meget forskelligartede positioner, disse teorier indtager. En vurdering af teoriernes videnskabelighed. Klasseundervisning afsluttende med studiespørgsmål til hver teori, enten udført som gruppearbejde eller individuelle besvarelser. Retur til forside Side 3 af 8
Titel 3 Udviklingspsykologi Mogens Brørup m.fl. (red.): Den nye psykologihåndbog 2. udg. 6. opl. (2003) s. 21-60 (Barndommen som personlighedens fundament) s. 331-344 (Narcissisme og grænsepsykotiske tilstande) Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2010), s. 73-101 (Udviklingspsykologi), s. 113-126 (Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt), s. 281-302 (Ungdom og senmodernitet) Ole Schultz Larsen: Fem aldre (2003), s. 113-126 (Dreng eller pige?) Ole Schultz Larsen: Fem aldre (2003) s. 34-36 (Medfødte færdigheder). Ulla Søgaard: Mønsterbrud (2002), s. 43-49 (Forskning om mønsterbrud) Peder Nielsen: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi (2006), s. 274-279 (Personlighed). Erik H. Erikson: Barnet og samfundet (1971), s. 232-259 (Otte aldre i menneskets liv). Anne Knudsen: Her går det godt send flere penge (1996), s. 75-94 (Far som fantom. Da drengene gik ud). Film: Er du mors lille dreng (I + II) 20 lektioner Viden om nogle udviklingspsykologiske teorier, og bestræbelse på at nå til at kunne anvende denne viden i daglig sammenhæng. Klasseundervisning, fremlæggelse af kursisterfaringer, klassediskussioner, besvarelse af studiespørgsmål individuelt og i grupper. Side 4 af 8
Titel 4 Intelligens og intellektuel udvikling Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2010), 183-197 (Tænkningens udvikling), s. 239-254 (Intelligens) Ole Schultz Larsen: Fem aldre (2003), s. 29-33 (Hjernens opbygning og funktion). Ann-Elisabeth Knudsen: Pæne piger og dumme drenge (2002), s. 73-96 (Kønsforskelle i hjernen), s. 135-147 (Pigeleg og drengeleg). Ole Schultz Larsen: Psykologisk Perspektiver (1996), s. 112-127 (Perception) Ole Meyer, Finn Søholm, Hans Vejleskov: Barnets opfattelse af årsag og virkning (1971) s. 41-47 (Om bådes flyden) s. 68-74 (Cyklens funktion). Ark fra Esbjerg Kommune om de (8) intelligenser Avisartikel: Intelligensforsker står alene Mænd er mere intelligente end kvinder (Jyllandsposten, januar 2002) Helmuth Nyborg: Om arv og intelligens (Foredragsreferat af Christian Nevado) Jøderne er klogere (Jyllandsposten 8. april 2002) Gud ligger i generne (Politiken 2001) 20 lektioner Forståelse af, at intelligensbegrebet ikke er noget, der er universel enighed om, at teorier om intellektuel udvikling ikke har gyldighed alle steder og at der måske er en ganske nær sammenhæng mellem den intellektuelle og emotionelle udvikling. Klasseundervisning, måling af intelligenskvotient via tests på Internettet, konkrete, manuelle tests på klassen (for at befordre Piagets tanke om kropslig erkendelse). Side 5 af 8
Titel 5 Social- og arbejdspsykologi Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2010), s. 247-379 (Socialpsykologi), s. 399-413 (Stress, livsforandringer og arbejdsliv), s. 415-425 (Kriser og kollektive katastrofer) Leif Mousten (red.) Socialisation (1983), s. 88-94 (Bernsteins kodeteori). Ann-Elisabeth Knudsen: Pæne piger og dumme drenge (2002), s. 165-168 (Klasseværelset som socialt rum). Edgar H. Schein: Organisationskultur og ledelse (1994), s. 12-34 (Definition af organisationskultur. Afdækning af kulturniveauer). Artikler: Pæne børn viser klasse Mor har ingen uddannelse Øvelser: Forlist i Stillehavet Mysteriet i laboratoriet Film: Die Welle 20 lektioner Viden om, hvordan arbejdet og det sociale liv indgår i den personlige udvikling og identitetsdannelse. Synergieffekter i grupper. Vurdering af det gode arbejde. Klasseundervisning, empirisk arbejde via diverse øvelser, gruppearbejde og individuel problemløsning. Side 6 af 8
Titel 6 Læring Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (2010), s. 199-216 (Viden, læring og undervisning) Carsten Nejst Jensen: Psykologiske temaer, (2006) s. 7-23 (Intelligens og læring). Martin Levander: Anvendt psykologi (2005), s. 217-230 (Læring). Claus Peer Bækby: Kritik af socialkonstruktivismen (2001), s. 2-20 Allan Bloom: Historien om Vestens intellektuelle forfald (1992), s. 12-29 Johannes Sløk: Herre - giv mig mere vantro (1988), s. 7-10; s. 15-19 Mads Hermansen: Læringens univers (2001), s. 83-86 (Dreyfus-brødrenes læringssyn); s. 119-121 (Situeret læring); s. 124-126 (Chris Argyris principper for læring) Den kognitive taksonomi Den affektive taksonomi Pædagogisk model (Carl Åge Larsen) Pædagogik (den didaktiske trekant) 15 lektioner En indkredsning af læringsbegrebet og dens afhængighed af tid og samfund. Klasseundervisning, empirisk arbejde via diverse øvelser, gruppearbejde, individuel problemløsning og fremlæggelse af kursisterfaringer. Side 7 af 8
Titel 7 Religionspsykologi Richard Dawkins: Illusionen om Gud (2006), s. 206-219 (psykologisk forberedt på religion) Asger Sørensen: Religion en illusion? (1975), s. 26-44. (Freuds religionskritik). Sigmund Freud: Kulturens byrde (1970), s. 19-31. Sam Harris: Troens fallit (2007), s. 45-73 (antagelser og overbevisninger) Birgitte Bech: Religionspsykologi et grænseland (1989), s. 14-29, 57-75, 92-162 Lene Hauge og Mogens Brørup (red.): Gyldendals Psykologihåndbog, 2. udgave, 6 oplag (2003), s. 299-312 (Det symbolske sprog). Aage Marcus: Kristelig mystik (1973), s. 111-120, (Ignatius af Loyola). Bernini: Den hellige Thereses henrykkelse 24 lektioner At nå frem til en forståelse af forskellige måder at opfatte religionen på, især med henblik på den mere kritiske tilgang. Klasseundervisning, empirisk arbejde via diverse øvelser, gruppearbejde, individuel problemløsning og fremlæggelse af kursisterfaringer. Side 8 af 8