Næstved Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2016

Næstved Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2016

Indhold 1. Indledning...2 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 2.1 Overordnede indsatser på området...4 3. Mål og resultatmål...5 3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 4. Resultatoplysninger...7 4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver...7 4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference...11 4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik...13 4.4 Nationale test...15 7. Elevfravær...16 8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse...18 9. Obligatorisk trivselsmåling...22 10. Inklusion...25 11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning...26 12. Kompetencedækning...26 13. Vurdering af de enkelte skoler...31 Center for Uddannelses vurdering af Ellebækskolen 6/12-2016...33 Center for Uddannelses vurdering af Fladsåskolen 14/12-2016...35 Center for Uddannelses vurdering af Holmegaardskolen 30/11-2016...37 Center for Uddannelses vurdering af Kobberbakkeskolen 2/12-2016...38 Center for Uddannelses vurdering af Lille Næstved skole 7/12-2016...40 Center for Uddannelses vurdering af Susåskolen 12/12-2016...42 1

1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet. I Næstved Kommune er der for perioden 2014 2017 vedtaget en skolepolitik, som beskriver de kommunale visioner for udviklingen af skolevæsenet, og hvordan arbejdet for at nå de nationale målsætninger implementeres i skolernes hverdag. Kvalitetsrapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og af den enkelte skole. Herudover indeholder rapporten selve vurderingerne af niveauet samt en beskrivelse af de mål og indsatser, der er for skoleområdet. I vurderingen af den enkelte skole er det beskrevet hvilke indsatser, som skolen skal arbejde specielt med det kommende år. Kvalitetsrapporten 2016 er primært en opfølgning på resultater af skoleåret 2015-2016. Der er fra 1. august 2016 sket en omorganisering af skolerne fra 17 skoler til 6 nye skoler. Det betyder, at hvor det har været muligt, er resultaterne sammenstillet således, at resultaterne kan danne baggrund for de nye skolers arbejde og fremtidige indsatser. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Derudover er opgørelse af elevfravær medtaget i kvalitetsrapporten, da elevernes femmøde i skolen er en vigtig forudsætning for deres læring. Hvor ikke andet er oplyst, er tal og grafer i kvalitetsrapporten trukket i Undervisningsministeriets Ledelsesinformationsystem (LIS), som bygger på de oplysninger, som skolerne selv indberetter via deres administrative systemer. Det er obligatorisk at anvende oplysningerne i LIS til kvalitetsrapporten. Hvor ikke andet er oplyst, gælder tallene folkeskolernes elever i almen- og specialklasser. 2

2. Sammenfattende helhedsvurdering Denne vurdering er foretaget på baggrund af data fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem samt fra Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne. Disse samtaler tager udgangspunkt i data om skolernes resultater, og skolernes vurdering af deres indsatsers effekt for elvernes læring og trivsel. Næstved Kommunes skolevæsen har siden 2012 arbejdet ud fra en fælles skoleudviklingsmodel. Det har blandt andet understøttet, at folkeskolereformen er implementeret med et tilfredsstillende resultat. Alle parter er dog enige om, at det kræver flere år at opnå det fulde udbytte af reformens mange muligheder, ligesom det faglige løft først på lidt længere sigt vil kunne måles på test- og prøveresultater. For at sikre en fortsat udvikling med fokus på mål og progression i resultaterne har forvaltningen sammen med skolerne opstillet en 5 måls 2020 plan for skolevæsenet. Om kvalitet i kerneydelsen og faglige niveau kan det konkluderes: At skolerne generelt skal arbejde endnu mere systematisk og databaseret med at højne de faglige resultater At 9. kl. prøverne viser en progression over de sidste tre skoleår fra et gennemsnit på 6,4 i 2013/2014 til 6,7 i 2015/2016, hvilket er meget positivt, men dog stadig 0,3 under landsgennemsnittet At 9. kl. prøverne viser, at fire af de seks skoler præsterer inden for det forventelige, når der er korrigeret for den socioøkonomiske reference. To skoler underpræsterer signifikant. For begge skoler er det ved feedbacksamtalen aftalt, hvordan der skal arbejdes med at forbedre resultaterne, og for Kobberbakkeskolens vedkommende har skolen sammen med forvaltningen iværksat indsats på flere klassetrin. At de faglige resultater dækker over store forskelle mellem skolerne og for nogle skolers vedkommende mellem skolens forskellige afdelinger At andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 ved afgangsprøverne er steget fra 87,6 % til 88,7 %. Det er 2,2 % under landsgennemsnittet, som dog er faldet fra 91,3 % til 90,9 At andelen af elever i 8. kl. der blev vurderet uddannelsesparat er steget fra 66,0 % i 2015 til 75,7 % i 2016, hvilket er meget positivt At der fortsat skal være fokus på at forberede eleverne endnu bedre til valg af ungdomsuddannelse, så de i højere grad kan gennemføre uddannelsen At andelen af inkluderede elever er steget, så målet på 92,7 % for 2016 er nået At der er behov for kompetenceudvikling i undervisningsfag, og at skolerne skal have fokus på i endnu højere grad at planlægge ud fra de undervisningskompetencer, som lærerne har At skolerne fortsat skal arbejde med elevernes fremmøde At medarbejderfraværet er det laveste i 3 skoleår, hvilket er meget positivt Med til vurderingen hører, at lærerne i Næstved Kommune har en meget høj undervisningsforpligtigelse, hvilket kan have påvirket deres forberedelse af undervisningen. Endvidere har skolerne i foråret 2016 været igennem en stor omorganisering, hvilket kan have påvirket nogle af resultaterne. 3

2.1 Overordnede indsatser på området Forvaltningen og skolerne har frem til 2020 en overordnet 5-målsplan for kvalitetsudvikling og drift af hele skolevæsenet. Planen understøttes af den ændrede organisering af skolevæsenet, samt af en igangsat proces med udgangspunkt i øget sammenhængskraft, synergi og holdånd. Der er særlig fokus på at tage ansvar for det samlede skolevæsen og for kommunens samlede interesser. Fortsat implementering af folkeskolereformen Folkeskolereformen, skolepolitikken, Mærk Næstved-visionen og direktionens strategiplan har stort fokus på et fagligt løft, der sætter de unge i stand til at gennemføre folkeskolen med større fagligt og personligt udbytte, så eleverne bliver bedre forberedte til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformens tværgående emner; sproglig udvikling, it og medier, innovation og entreprenørskab samt åben skole skal understøtte positiv undervisningseffekt, inklusion, trivsel og brobygning. Disse tværgående emners bidrag til udviklingen af nye undervisningsformer og en mere varieret skoledag er fortsat under udvikling, og der er iværksat kommunale indsatser på alle områderne. Den nye digitale platform, Min Uddannelse, der skal medvirke til at effektivisere lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen er i Næstveds skolevæsen obligatorisk fra 1. august 2016. Alle skoler har arbejdet med Min Uddannelse i skoleåret 2015-16, så implementeringer er godt i gang. Når denne platform er helt udviklet, vil det kunne medvirke til både kvalitetsløft og effektivisering. Kompetenceudvikling I forbindelse med folkeskolereformen skal der gennemføres et kompetenceløft af såvel ledelserne som de pædagogiske medarbejdere, herunder specifikt fuld dækning af undervisningsfagskompetence for lærerne i 2020, hvilket både er en økonomisk og planlægningsmæssig udfordring. I foråret 2016 blev 150 ledere, konsulenter, lærere og pædagoger uddannet til læringsagenter i aktionslæring, som et forforløb til det store treårige A.P. Møller projekt fra august 2016 juni 2019. Et projekt hvor alle ledere, konsulenter, lærere og pædagoger gennem aktionslæring uddannes i klasseledelse, målstyret undervisning og inkluderende/differentieret undervisning. Inklusion Inklusion har været og er fortsat en væsentlig udfordring for skolerne både i forhold til kultur, pædagogiske og didaktiske kompetencer, fysiske faciliteter og økonomi. Uddannelse af 50 inklusionslærere har allerede stor betydning for den generelle inklusion på skolerne. Desuden indgår Center for Uddannelse i et tæt samarbejde med såvel Center for Dagtilbud som Center for Børn og Unge. Ungestrategi - Flere unge i uddannelse og job For at leve op til formålet om flere unge i uddannelse og job, skal der skabes resultater for og med den unge. Næstved Kommune skal understøtte, at den unge: 1. har optimale betingelser for at komme i videre uddannelse 2. vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang og gennemfører uddannelsen 4

3. kommer i uddannelse eller job, hvis han/hun er blevet ledig En forudsætning for at skabe resultater for de unge er, at samarbejdet om en koordineret og helhedsorienteret indsats bliver endnu bedre. Det gælder såvel internt i kommunen som med alle de aktører, der findes på ungeområdet. Økonomisk ansvarlighed og stabilitet Skoleledelserne og Center for Uddannelse har betydelig fokus på skolernes økonomi, idet denne er udfordret af en lang række forhold. Udfordringerne er først og fremmest fald i antal elever, lave klassekoefficienter samt for nogle skolers vedkommende meget små enheder. Fremadrettet vil den nye organisering af skolerne, det tætte samarbejde i 5 målsnetværket sammen med den forebyggende og målrettede konsulentbistand fra Center for Uddannelse kunne sikre stram økonomistyring. Implementering af digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal udbredes til alle pædagogiske medarbejdere på skolerne og til elever og forældre. Skolevæsenet er inde i en meget positiv udvikling vedrørende anvendelsen af IT i undervisningen. Lærernes og elevernes motivation er god, men andelen af PC er pr. elev vil fortsat være under et vist pres, selv om der vedtaget et ambitiøst budget for udvidelse antallet af PC er til 2:1. Behovet for fuldstændig digitalisering af undervisningen, hvor alle elever hele tiden har adgang til en PC eller tablet, er helt nødvendig for effektivisering og kvalitetsløft. Der skal derfor sættes fokus på, at eleverne kan medbringe egne computere og tablets. Der skal desuden arbejdes med at kende effekten af digitalisering og brug af digitale værktøjer både i forhold til elevernes læring og effektivisering af lærernes og pædagogernes forberedelsestid. Kvalitet, faglighed og trivsel Næstved Kommunes skoler er udfordret på faglig performance. En forbedret undervisningseffekt, dvs. at skolerne performer over det forventede i de gennemsnitlige karakterer, korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrunde, er et klart mål. Skolerne arbejder ligeledes med at udvikle professionelle læringsfællesskaber med fokus både på elevernes læringsprogression og medarbejdernes egen læring. Disse ambitiøse mål understøttes af A.P. Møller projektet Læringsløftet og af 2020 målene. Lærernes høje undervisningsforpligtigelse er delvis en barriere for at øge den faglige performance. Det er lykkedes at sænke det gennemsnitlige undervisningstimetal til 785 timer fra august 2016. 3. Mål og resultatmål Med folkeskolereformens hensigt om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er derfor også retningsgivende for arbejdet for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 5

3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål De overordnede mål i folkeskolereformen: Folkeskoler skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal ruste eleverne således, at mindst 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse Politikområdemål: Implementering af folkeskolereformen Næstved Kommunes vision for skoleudvikling: Alle elever skal bevare lysten og motivationen for at lære nyt Eleverne skal bruge deres viden om, hvad de kan, og hvordan de lærer bedst for at blive så dygtige som muligt Viden om elevernes læring og fremskridt skal bidrage til, at alle kan lykkes med en ungdomsuddannelse De fem mål i 2020-planen for udvikling og drift af Næstved Kommunes skolevæsen For hvert af de 5 mål er der etableret et netværk bestående af en leder fra hver af de 6 skoler samt en forvaltningskonsulent, der er tovholder. Alle netværk mødes månedlig. Forvaltningen sikrer snitflader mellem de 5 netværk. Mål 1: Alle skoler har senest fra skoleåret 2017/2018 faglige resultater, som performer (performance måles som et gennemsnit af fagene, dog således at der ikke i nogen fag opnås resultater signifikant under niveau) over det forventelige, dvs. Der er som minimum en positiv undervisningseffekt, målt gennem UVM s socioøkonomiske profilering på alle skoler, dvs. karaktererne ved 9. klasses prøve er korrigeret for de sociale faktorer Der er senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet Mål 2: Alle skoler har sorte tal på bundlinjen fra skoleåret 15/16 og frem, og alle skoler med akkumuleret merforbrug har afviklet dette senest med udgangen af skoleåret 2016/2017 6

Mål 3: Positiv udvikling i trivsel Medarbejderne: Den nye APVs gennemsnitlige score mindskes med 2 % point og de efterfølgende APVs gennemsnitlige score ligeledes 5 % point. Eleverne: Trivslen øges med en gennemsnitlig score på 3 % point i hver undersøgelse, for både indskoling og mellemtrin/udskoling. Øget fremmøde blandt eleverne til et niveau på minimum 95,3 % i 2015/16 og minimum et niveau på 95,5 % i 2016/17. Medarbejderne: Sygefraværet skal nedbringes med 15 procentpoint med udgangen af 2019/20 Mål 4: Andelen af inkluderede elever pr. 1/9 2016 er over 92,7 % i Næstved Kommune (stigende fra 92,7 % pr. 1/9 2016 til 94,5 % senest pr. 1/9 2020) Mål 5: Næstved Kommune indfrier 95 % målsætningen for andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette mål indfries ved følgende delmål fra Ungestrategien for Næstved Kommune: Andelen af uddannelsesparate unge i 8. kl. stiger med 10 procentpoint i 2016-2018 og med 15 procentpoint i 2016-2020 Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. i folkeskolen stiger med 3 procentpoint i 2016-2018 og med 5 procentpoint i 2016-2020 Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. i folkeskolen stiger med 10 procentpoint 2016-2018 og med 15 procentpoint i 2016-2020 Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt 9. eller 10. kl. stiger med 2,5 procentpoint i 2016-2018 og med 5 procentpoint i 2016-2020 4. Resultatoplysninger Alle resultatoplysninger er hentet fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). LIS er en del af Undervisningsministeriets datavarehus på uddannelsesområdet. LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet. Det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten. 4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Sammenfatning: Resultaterne i de samlede bundne prøver har i den sidste treårige periode ligget under landsgennemsnittet, som har været henholdsvis 6,7 7,0 og 7,0. I samme periode har skolerne ligget på henholdsvis 6,4 6,5 og 6,7, der er således en progression i skolernes resultater, hvilket er meget positivt. Det ses af graferne, at der er store forskelle skolerne imellem. I tallene indgår også resultaterne af prøverne i skolernes specialklasser. Ikke alle skoler har specialklasser, og antallet af specialelever varierer fra skole til skole. Dette kan være med til at give den store forskel. I forhold til karaktergennemsnittet i dansk og matematik ligger skolernes resultater også her under landsgennemsnittet. 7

Dansk: De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet henholdsvis 0,2 og 0,5 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2015/2016 var det 0,3 Matematik: De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet henholdsvis 0,1 og 0,6 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2015/2016 var det 0,2 Resultaterne svinger lidt fra år til år. Det ser ud til at sidste års dyk i forhold til landsgennemsnittet er blevet rettet op i skoleåret 2015/2016. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse - 2015/2016 Data er uden socioøkonomisk reference 8

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt prøve i mindst en af prøverne i dansk. Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse 2015/2016 Data er uden socioøkonomisk reference 9

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt prøve mindst 1 en af prøverne i matematik. Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 2015/2016 Data er uden socioøkonomisk reference 10

4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et forventeligt fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, det betyder, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, og at forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, hvor der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Sammenfatning: Selvom skolerne først er omorganiseret fra den første august 2016 og resultaterne vedrører skoleåret 2015/2016, er det ikke muligt at trække karaktererne med socioøkonomisk reference for de gamle skoler. Det ses af tabellerne, at fire af de seks skoler præsterer inden for det, der forventes ud fra elevernes sociale baggrund. Tallene i tabellen er skolernes gennemsnit for alle bundne prøvefag. Der kan således være signifikante forskelle på enkelte fag på den enkelte skole og den enkelte afdeling. Forvaltningen følger resultaterne for de enkelte fag og drøfter dette med skolerne ved den årlige feedbacksamtale. Vedrørende Kobberbakkeskolen iværksætter forvaltningen sammen med skolens ledelse en massiv indsats fra januar 2017 for at højne det faglige niveau på afdeling Sjølund. Til orientering og sammenligning er tabellen fra sidste års kvalitetsrapport medtaget, da den viser resultaterne over tre år for de gamle skoler. 11

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skoleår Skole Karak t ergennem s nit 2015/2016 So c io ø k. ref erenc e F o rs k el Ellebæk s k o len 6,4 6,9-0,5* F lads ås k o len 6,2 6,4-0,2 H o lm egaards k o len 6,5 6,6-0,1 Ko bberbak k es k o len 6,3 6,7-0,4* Lille N æs t v ed Sk o le 7,3 7,2 0,1 Sus ås k o len 7,1 7,0 0,1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse 3 skoleår Skole 2013/2014-2015/2016 Karak t ergennem s nit So c io ø k. ref erenc e F o rs k el Ellebæk s k o len 6,4 6,7-0,3 F lads ås k o len 6,5 6,5 0 H o lm egaards k o len 6,3 6,4-0,1 Ko bberbak k es k o len 6,3 6,5-0,2 Lille N æs t v ed Sk o le 7,2 7,2 0 Sus ås k o len 6,8 6,9-0,1 12

Tabel fra sidste kvalitetsrapport 2015: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Sk o leår Skole Karak t ergennem -s nit 2012/ 2013-2014/ 2015 So c io ø k. ref erenc e F o rs k el B o rup R is Sk o len 5,5 6,4-0,9* F lads ås k o len 6,6 6,6 0,0 H erluf m agle Sk o le 6,2 6,5-0,3 H o lm egaards k o len 6,4 6,5-0,1 H o ls t ed Sk o le 7,3 7,2 0,1 Kalbyris s k o len 6,2 6,8-0,6* Kildem ark s k o len 6,4 6,2 0,2 Ko rs k ildes k o len 6,5 6,3 0,2 Lille N æs t v ed Sk o le 7,7 7,1 0,6* Lundebak k es k o len 6,4 6,2 0,2 Sc t J ø rgens Sk o le 6,4 6,5-0,1 Sjø lunds s k o len 6,0 6,4-0,4* Sus ålandet s Sk o le 6,5 6,7-0,2 4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Sammenfatning: Tabellerne viser, at resultatet for Næstved Kommunes skoler fortsat ligger under landsgennemsnittet. Tallene viser, at andelen af elever i Næstved der fik mindst 2 i dansk og matematik er stigende, hvilket er positivt, men at det fortsat er et par procent under landsgennemsnittet. Det betyder, at det i mindre grad lykkes for elever i Næstved at opnå karakteren 2 end i de øvrige kommuner. Vejlederreform understøtter arbejdet med at gøre elverne klar til en ungdomsuddannelse, idet uddannelsesparathedsvurderingen nu foretages i 8. klasse. Samtidig har Næstved Kommune fra august 2015 iværksat et 3-årigt forsøg med karaktergivning fra 7. klasse for at skærpe elevernes, forældrenes og lærernes opmærksomhed på de faglige krav. Det giver skolerne 2½ 13

år sammen med elever og forældre til at målrette indsatsen med den enkelte elev, så eleven kan honorere adgangskravet. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skoleår Næstved Andel hele landet Forskel Næstved/ hele landet 2013/2014 86,9% 88,2% 1,3% 2014/2015 87,6% 91,3% 3,7% 2015/2016 88,7% 90,9% 2,2% Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 14

4.4 Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnit er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler eller kommuner. De nationale test gennemføres som led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne og forvaltningen anvender testresultaterne i arbejdet med at styrke kvaliteten i undervisningen. De nationale og kommunale mål er: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten viser på hvilke klassetrin og i hvilke fag, testene skal gennemføres. Klassetrin Fag Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/Kemi 2. kl. 3. kl. 4. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. x x x x x x x x x x Sammenfatning: De nationale test i forhold til målene i læsning og matematik: De kommunale resultater dækker over store forskelle skolerne imellem. Det kan konstateres, at der endnu er et stykke vej til, at mindst 80 % af eleverne i Næstved Kommune kan betegnes som gode til at læse og regne i de nationale test. Læsning i 8. klasse ligger tættest på målet. På målet om, at andelen der scorer højest stiger år for år, og andelen der scorer lavest falder år for år i læsning og matematik, kan nedenstående konstateres, når der ses over de seneste tre år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste læsere stabilt og andelen af de svageste læsere er faldet lidt I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere er steget I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere stabilt og andelen af de svageste læsere er steget lidt I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere steget markant og andelen af de svageste læsere er faldet 15

I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget og andelen af de svageste elever er steget I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget og andelen af de svageste elever er stabilt De konkrete resultater er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres, men vil blive politisk behandlet i en særskilt lukket sag. 7. Elevfravær Elevernes fremmøde har i flere år været et politisk fokusområde og skolerne skal fortsat arbejde med at fremme elevernes fremmøde. Sammenfatning: Det ses af opgørelsen, at det samlede kommunale gennemsnit er lidt højere end landsgennemsnittet. Over de sidste tre skoleår har det været henholdsvis 0,5 % i 2013/2014 og 0,8 % i 2014/2015 og i 2015/2016 over landsgennemsnittet. Sammenholdt med skolernes faglige resultater, kan det konkluderes, at der fortsat er behov for at samarbejde med elever og forældrene om elevernes fremmøde. Den enkelte skoles tal dækker over meget store forskelle på de forskellige årgange. Der er således oftest et markant større fravær i udskolingen end i indskolingen. Tallene vedrørende lovligt og ulovligt fravær kan ikke entydigt sammenlignes på tværs af skolerne, da bekendtgørelsen på området ikke er entydig. Tolkningen og registreringen af, hvad der er lovligt eller ulovligt fravær, kan derfor variere fra skole til skole. Ved Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne, gennemgås elevfraværet årgangsvis, og det fremgår af vurderingen af den enkelte skole, om der er behov for specielt fokus. Center for Uddannelse vægter i drøftelsen med skolerne vigtigheden af elevernes samlede fremmøde. Gennemsnitligt elevfravær over 3 skoleår 16

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2015/2016 Afd. Fuglebjerg er inkl. afd. Sandved og afd. Herlufsholmsvej er inkl. afd. Karrebækvej Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2014/2015 Borup Ris Skolen er inkl. afd. Sandved og Ll. Næstved Skole er inkl. afd. Karrebækvej 17

Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2013/2014 Borup Ris Skolen er inkl. afd. Sandved og Ll. Næstved Skole er inkl. afd. Karrebækvej 8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Med målet om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der med bekendtgørelsen sat langt større fokus på at følge eleverne efter folkeskolen end tidligere. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser eller STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Sammenfatning: Det kan ses af graferne, at ca. halvdelen af 9. klasseeleverne går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, dette er noget mere end på landsplan. Dog var andelen i 2015 den laveste i tre år. Ser man på, hvordan uddannelsesstatus er for 9. og 10. klasse 9 måneder efter grundskolen, ligger Næstved Kommune under landsgennemsnittet, som var 93,3 %. Og ser man på status efter 15 måneder ligger Næstved Kommune over landsgennemsnittet, som var 86,6 %. Det betyder, at det gode samarbejde Næstved Kommune har med ungdomsuddannelserne skal have endnu mere fokus på, hvordan man i fællesskab dels kan forberede eleverne til en ungdomsuddannelse, sikre at eleverne vælger den uddannelse, der er rigtig for dem og dels, hvordan de kan fastholdes i uddannelsen. I skolevæsenets 2020 plan er der i mål 5 sat tydelige mål for arbejdet med at indfri målsætningen om at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Næstved Kommune har ligeledes vedtaget en Ungestrategi for indsatsen. 18

Andel af elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Andel elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse, pr. ungdomsuddannelse År Ungdomsuddannelse Andel 2013 Gymnasiale uddannelser 38,7% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 9,7% 2014 Gymnasiale uddannelser 41,9% 2014 Erhvervsfaglige uddannelser 10,5% 2015 Gymnasiale uddannelser 38,4% 2015 Erhvervsfaglige uddannelser 8,1% 19

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter grundskolens 9. og 10. klasse Data for: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 20

Andel af elever der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. 21

9. Obligatorisk trivselsmåling Det fremgår af folkeskolereformen, at elevernes trivsel skal øges. Derfor er der indført en national trivselsmåling. Trivselsmålingen er obligatorisk for alle klasser fra børnehaveklasse til og med niende klasse inklusiv specialklasser. Fra skoleåret 2015/2016 er det blevet obligatorisk at gennemføre en trivselsmåling. Men allerede i skoleåret 2014/2015 blev trivselsmålingen gennemført på alle Næstveds skoler, så der allerede nu foreligger resultater for to år. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For forvaltningen bliver trivselsmålingen en del af afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler. Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i 4.-9. klasse. Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Sammenfatning: Det er andet år der er gennemført de samme trivselsmålinger på alle skoler. Resultatet viser, at skolerne i Næstved ligger på landsgennemsnittet, og at der stort set ikke er variation skolerne i mellem. Internt på den enkelte skoler er der naturligvis forskel klasserne imellem. Den enkelte skole kan trække egne resultater på klasseniveau og ud fra det arbejde med at højne elevernes trivsel. 22

Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer 2015/2016 Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer i 2 skoleår Indikator Skoleår 2015/16 Skoleår 2014/15 Næstved Landsgennemsnit Næstved Landsgennemsnit Social trivsel 4,1 4,1 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7 3,8 Støtte og inspiration i undervisningen 3,3 3,3 3,3 Ro og orden 3,8 3,8 3,7 3,7 3,3 Social trivsel 2015/2016 Afd. Fuglebjerg er inkl. afd. Sandved og afd. Herlufsholmsvej er inkl. afd. Karrebækvej 23

Faglig trivsel 2015/2016 Afd. Fuglebjerg er inkl. afd. Sandved og afd. Herlufsholmsvej er inkl. afd. Karrebækvej Støtte og inspiration i undervisningen 2015/2016 Afd. Fuglebjerg er inkl. afd. Sandved og afd. Herlufsholmsvej er inkl. afd. Karrebækvej 24

Ro og orden 2015/2016 Afd. Fuglebjerg er inkl. afd. Sandved og afd. Herlufsholmsvej er inkl. afd. Karrebækvej 10. Inklusion Inklusionsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. (Oplysning fra LIS) Sammenfatning: Tallene viser, at inklusionen er stabil i Næstved Kommunes skoler. Det ses af grafen og tabellen, at Næstved i 2015/2016 ligger 2,6 % under landsgennemsnittet. En af forklaringerne kan være, at der i Næstved er mange anbragte børn fra andre kommuner, og en stor del af disse elever går i et specialtilbud. Inklusion er et fokusområde som skolerne til stadighed arbejder med. Det er i 2020 planen målet at 94,5 % skal være inkluderede i 2020. Det kommunale delmål målt september 2016 var 92,7 %. Dette delmål er nået. 25

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune) Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Skoleår Andel i Næstved Andel i hele landet 2013/2014 92,5% 95,0% 2014/2015 93,0% 95,1% 2015/2016 92,7% 95,3% Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har siden sidste kvalitetsrapport været fire klager til Klagenævnet for specialundervisning. Klagerne har vedrørt fire forskellige skoler. To klager har handlet om, at forældre/opholdssted har været uenig i skolens visitation af specialtilbud til eleven. En klage har handlet om placering af en elev på en anden af skolens afdelinger. En klage har handlet om tiltag for en ordblind elev. Næstved Kommune (skolerne) har fået medhold i tre af klagerne, forældrene har fået medhold i en klage. 12. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 26

Sammenfatning: Det fremgår af grafer og tabeller, at Næstved Kommune ligger over landsgennemsnittet, og at der er en stor fremgang i kompetencedækningen. Det er meget positivt, at den store indsats for kompetenceudvikling har virkning på skolerne. Der er dog stadig behov for en markant efteruddannelsesindsats for at nå op på 100 % undervisningsfagsdækning inden 2020. Tallene viser også, at der er stor forskel fagene imellem, hvilket til dels skyldes, at det har været almindeligt i folkeskolen at forsøge at have så få lærere som muligt til at læse fagene i den enkelte klasse. Det har betydet, at det har været - og til en vis grad stadig er almindeligt, at fx dansklæreren også underviser i kristendom, selvom læreren ikke har undervisningsfag i kristendom. Endvidere er der også tale om, at nogle fag bestrides af den samme lærer, så det er en udfordring at få fordelingen af opgaverne på skolen til at gå op. Der forestår således dels en opgave med at fordele opgaverne på skolerne ud fra faglige kompetencer, og dels med at efteruddanne lærerne til de undervisningsfag, hvor skolerne mangler kompetencerne. Center for Uddannelse har endvidere bedt skolerne om at opdatere registreringen af lærernes kompetencer i administrationssystemerne, når de har været på efteruddannelse, da det er herfra data til statistik hentes. I 2015/2016 uddannede Næstved Kommune i alt 50 lærere i undervisningsfagene matematik og håndværk/design. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Skoleår Andel i Næstved Andel i hele landet 2013/2014 81,2% 2014/2015 80,3% 2015/2016 86,2% 80,4% 81,6% 83,2% 27

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 28

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin 2015/16 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin 2014/15 29

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole 2015/16 Afd. Fuglebjerg er inkl. afd. Sandved og afd. Herlufsholmsvej er inkl. afd. Karrebækvej 30

13. Vurdering af de enkelte skoler Center for Uddannelse gennemfører i efteråret feedbacksamtaler med skolerne. Formålet med samtalen er at drøfte opfølgning på sidste års vurdering af skolens afdelinger samt resultater af årets arbejde. Formålet er ligeledes, at Center for Uddannelse får indsigt i den nye skoles strategier med udgangspunkt i data for indsatser for at nå 2020 målene herunder indsatser for de enkelte afdelinger. I samtalen deltager skoleleder, pædagogisk leder, leder med ansvar for 20.2, daglige ledere og SFOleder. Fra CUD deltager centerchefen og udviklingskonsulenten samt eventuelt andre konsulenter i forhold til relevante punkter på dagsordenen. Data til samtalen vil blive sendt til skolelederen senest en uge før. Dagsorden 1. Resultater i forhold til 2020 målene pr. afdeling Faglighed A. Sprogvurderinger og revurderinger af elever i børnehaveklasser fra september 2014 + 2015 + 2016 B. Kommunale læsetest i 1. og 3. klasse C. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test D. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år E. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år F. Karaktergennemsnittet af afgangsprøverne 2016 skal ligge bedre end forventet, dvs. bedre end i 2015 G. De socioøkonomisk korrigerede afgangsprøveresultater fra 2016 skal vise bedre undervisningseffekt end i 2015 H. Andel af undervisningen der varetages af lærere med undervisningsfag/tilsvarende kompetencer I. SFO understøttende undervisning/den rene SFO-tid andel af elever i SFO I og II SFO s andel i opfyldelse af folkeskolereformen og 2020-målene 2. Økonomi Dette drøftes kun, hvis forbrugsprocenten giver anledning til det 3. Trivsel J. Elevernes fremmøde K. Elevernes trivselsundersøgelse skal vise fremgang L. Undervisningsmiljøvurdering M. APV N. Personalets sygefravær 4. Inklusion O. Skolens bidrag til at andelen af inkluderede elever ligger over 94,5 i Næstved P. Visitationsprocedure fra special til almen Overgang til ungdomsuddannelserne Q. Overgang til ungdomsuddannelser 9 og 15 måneder efter endt folkeskole R. Uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. kl. fra december 2014 og 2015 S. Andelen af elever, der har fået mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2014, 2015 og 2016 efter 9. kl. og 10. kl. 5. Resultater af øvrige opfølgningspunkter fra CUD s vurdering af skolen fra 2015 6. Fra resultataftale til skoletaske viden om skolens læringsledelse A. Hvordan understøtter skolernes dialogstrukturer viden om data om elevernes progression B. Hvordan arbejder I formativt med systematisk anvendelsen af data som ledere/ medarbejdere C. Hvordan understøtter skolernes dialogstrukturer medarbejdernes læring 31

D. Hvilke læringseffekter for medarbejdere har ledelsers og ressourcepersoners feedback og sparring til medarbejdere/kolleger E. Hvordan følger ledelsen medarbejdernes læringsprogression 7. Præsentation af cases Skolen præsenterer to cases fra to forskellige 2020 mål (mål 1, 3, 4 eller 5) Casene skal vise dokumenteret fremskridt på en strategisk pædagogisk indsats. Skolen fremlægger en halv time og derefter en halv time til drøftelse pr. case af skolens læring i forhold til styring, metode og værktøjer. 8. Opsummering af aftaler Nedenstående vurderinger af skolerne er foretaget på baggrund af en række resultater/data om skolerne og feedbacksamtalen. 32

Center for Uddannelses vurdering af Ellebækskolen 6/12-2016 Ellebækskolen er endnu ikke fuldt bemandet i det nye ledelsesteam, hvilket sætter skolen under pres i etableringen af en ny fælles skole, der både skal driftes og udvikles, og hvor en stor andel af medarbejderne har skiftet arbejdsplads i den ny organisering. I starten af 0.kl. møder kun 76 % af eleverne med alderssvarende sproglige kompetencer, men skolen løfter eleverne fint i løbet af skoleåret, så kun 2 ud af 80 børn har ikke alderssvarende sproglige kompetencer ved slutningen af 0.kl. Ordlæseprøven i 1. kl. ligger på 96,6 % sikre læsere på afd. Kildemark og 92,9 % på afd. Kalbyris, hvilket er et pænt højt niveau. Desværre er resten af indskolingsresultaterne yderst kritisable med en alt for stor bund af usikre læsere og næsten ingen top. I 3. kl. er niveauet således faldet til 76,8 % sikre læsere på afd. Kildemark og 86,4% på afd. Kalbyris. I hele skoleforløbet er procenten af dårlige resultater både i læsning og matematik alt for høj, hvilket betyder, at skolen har negativ undervisningseffekt dog med et par enkelte positive undtagelser på enkelte klassetrin. Afgangsprøveresultaterne er dykket over de sidste år, så gennemsnittet på afd. Kildemark er 6,4 og på afd. Kalbyris 6,0. Kompetencedækningen er i orden på nær de naturvidenskabelige fag på afd. Kildemark. I sidste skoleår lå medarbejdernes sygefravær på 5,7, men fraværet er faldet i dette skoleår i forhold til samme tid sidste år, hvilket er glædeligt. APV en ligger forventeligt i forhold til hvor stor en del af medarbejderne, der har flyttet afdeling i skolefusionen. Skolen har en høj inklusionsprocent på 92,96, men ledelsen revurderer i øjeblikket kvaliteten af læringsmiljøerne og den rette kompetencedækning i udfordrede klasser set i forhold til den rette inklusion. Der er p.t. mange behandlingsbørn i almenklasserne, hvorfor justeringen fremadrettet kan belaste skolens økonomi. Skolen forventer dog at kunne holde sorte tal på bundlinjen. Andelen af ikke-uddannelsesparate elever er faldet betydeligt, men der er stadig 26 % på afd. Kildemark og 34 % på afd. Kalbyris, der i december 2015 på 8. klassetrin vurderedes ikkeuddannelsesparate. Kun godt 75 % af skolens elever i 9. kl. opnår mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens prøver, hvilket er kommunens laveste procentdel, ligesom Ellebækskolens elever er svære at fastholde i ungdomsuddannelserne. Kun 79,6 % af eleverne på afd. Kalbyris og 83,3% på afd. Kildemark er fortsat i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med: Skolen skal løfte det faglige niveau generelt og især arbejde med et markant løft af bunden i klasserne. Skolen har iværksat en vifte af tiltag i forhold til det faglige løft, men der skal være særligt ledelsesfokus på læseindsatserne på afd. Kalbyris og med opfølgning på ordblindeindsats og sikring af fornødne IT-rygsækkompetencer hos medarbejdere, elever og forældre Elevtrivslen er steget i forhold til sidste år og ligger på det kommunale og nationale gennemsnit. Men elevfremmødet er lavt på 93,54 % og kræver ledelsesfokus, ligesom 33

skolen bør se nærmere på svarene i trivselsundersøgelsen om elevinddragelse og elevernes lyst til at lære Databaserede klassekonferencer og teammøderne skal sikre større viden om elevernes progression, og ledelsen skal gennem undervisningsobservationer og deltagelse i teammøder sikre, at Læringsløftet bliver omsat til kvalitetsløft af medarbejdernes praksis Venlig hilsen Lars Nedergaard 34

Center for Uddannelses vurdering af Fladsåskolen 14/12-2016 Fladsåskolen har med helt ny ledelse på afd. Mogenstrup et nyetableret ledelsesteam, der ikke desto mindre på meget kort tid har løftet trivslen hos både elever og medarbejdere betydeligt og dermed skabt et godt fundament for det faglige løft på skolen. Sprogvurderingerne er fine og bygger på en lang tradition for god brobygning med børnehaverne. På afd. Mogenstrup møder 91 % af eleverne med alderssvarende sproglige kompetencer i 0.kl. og på afd. Korskilde 83 %. Målet i Næstved er, at 85 % skal møde i 0.kl. med alderssvarende sproglige kompetencer. Afd. Mogenstrup løfter gennem 0. kl. alle de 5 elever, som lå under det alderssvarende niveau, mens afd. Korskilde kun løfter 2 af 4 elever. Resultaterne i ordlæseprøven i 1. kl. er flotte på afd. Mogenstrup med 98 % sikre læsere, mens afd. Korskilde kun har 83 % sikre læsere, og i 3. klasses sætningslæseprøve er niveauet alarmerende lavt med kun 54% sikre læsere. Her har afd. Mogenstrup 92,4 % sikre læsere. Målet i Næstved er 95 % sikre læsere både i 1. og 3. kl. Skolens øvrige faglige resultater ligger lidt under det forventelige enkelte klassetrin endda signifikant under, og der er for mange resultater, hvor bunden i klasserne er alt for stor, hvorfor skolens ledelse følger alle opfølgningsaftaler på at løfte det faglige niveau på de pågældende klassetrin tæt. Afgangsprøverne har haft store udsving over de seneste år, men ligger i år på 6,2, hvilket også er med en lille negativ undervisningseffekt. Elevernes fremmøde for skoleåret 2015/16 lå på 93,57 % og er for de første fire måneder af dette skoleår steget til 94,33%, hvilket er bedre end fremmødet i de tilsvarende fire måneder sidste skoleår. Elevfremmødet ligger dermed nu på det kommunale niveau. Elevernes trivsel er steget markant især på afd. Korskilde, hvor trivslen er steget på alle fire parametre: social og faglig trivsel, støtte og inspiration samt på ro og orden et særdeles tilfredsstillende resultat. Medarbejdernes fravær lå for skoleåret 2015/16 på 5,8 % og er i de første tre måneder af dette skoleår faldet til 3%. Det rene sygefravær er nu mere end halveret sammenlignet med samme måneder sidste år, og for pædagogerne er fraværet faldet endnu mere, hvilket er meget glædeligt. Endelig har skolen arbejdet så godt med arbejdsmiljøet, at den nu har skolevæsenets bedste APV, hvilket er et bemærkelsesværdigt godt løft. Skolen inkluderer 92,27 % af eleverne og forventer at kunne styrke inklusionen yderligere inden for egne rækker med flere forebyggende tiltag. Uddannelsesparathedsvurderingerne fra december 2015 ligger tilfredsstillende på 18,39 % ikke-uddannelsesparate elever. Overgangsprocenten er ligeledes tilfredsstillende, idet andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder ligger på 93,2 for afd. Mogenstrup og på 90 % på afd. Korskilde. Andelen af elever, der har fået mindst 02 i både dansk og matematik ligger på 86,1 %, hvilket indikerer, at der som tidligere nævnt skal arbejdes fokuseret på at løfte de dårligste resultater i klasserne. I forhold til økonomi forventer skolen fortsat at have sorte tal på bundlinjen. 35