Indholdsfortegnelse. Mest miljø for pengene. Århus Kommune. Notat. Resumé

Århus Kommune Mest miljø for pengene Notat Resumé Det foreliggende notat er blevet til på baggrund af et ønske om at analysere muligheden for at anvende målemetoder/indikatorer, som gør det muligt at sammenligne den miljømæssige effekt pr. omkostningskrone af de forskellige kommunale tiltag på miljøområdet. I notatet anskues de miljøøkonomiske vurderinger i sammenhæng med de øvrige elementer i miljøarbejdet, herunder miljøhandlingsplanen, miljøledelsesmodellen KISS og miljøvurderinger. Med udgangspunkt i udefra bestemte eller af kommunen fastlagte målsætninger, gennemgås økonomiske metoder, der kan støtte omkostningseffektive valg på miljøområdet. Notatet gennemgår eksempler inden for vandmiljø og energi. For begge disse miljøområders vedkommende beskrives det, hvordan man kan anvende økonomiske metoder til vurdering af foreslåede enkeltprojekter; evaluering af gennemførte tiltag; samt planlægning og prioritering af den samlede indsats inden for området. Indholdsfortegnelse Resumé 1 1 Baggrund 3 2 Sammenhængen i miljøarbejdet 3 3 Miljøøkonomi et kommunalt perspektiv 6 3.1 Hvordan opnås en given målsætning? 6 3.2 Hvad er den rigtige miljømålsætning? 8 4 Eksempel 1: Vandmiljø 10 4.1 Målsætning 10 4.2 Omkostningseffektivitet som miljøøkonomisk tilgang 11 5 Eksempel 2: Energiområdet 14 5.1 Målsætning 14 5.2 Omkostningseffektivitet som miljøøkonomisk tilgang 15 Dokument nr. 1./Miljøkontoret Revision nr. 3 Udgivelsesdato 1. maj 2004 Udarbejdet CLN, AGK, HDU, HPD Kontrolleret HPD Godkendt BD, CN

Bilagsfortegnelse 2 / 28 Bilag 1 KISS modellen Bilag 2 Miljøhandlingsplanen Bilag 3 Miljøvurderinger Bilag 4 Referenceliste

3 / 28 Indstillingen bygger på følgende grundlæggende idéer og antagelser for miljøområdet: Den nuværende situation kan karakteriseres ved, at der er mange mål ("Målmylder"), og at målene er sidestillet, således at det er svært at skelne "stort fra småt". De politiske ønsker på miljøområdet er store; men der foreligger kun i begrænset omfang redskaber og metoder, der kan sikre at der træffes miljømæssige og økonomisk optimale valg. Miljøøkonomi skal ses som en integreret del af et miljøledelsessystem. Der er behov for en grundlæggende opbygning af miljøledelsessystemet. Der skal være fokus på ledelse, helhed og små skridt. Miljøledelsessystemet skal rumme både miljøpolitik, mål, ansvar, konkrete handlinger, grønt regnskab og miljøvurdering samt miljøøkonomi. 1 Baggrund Konservative har i ad hoc-udvalget stillet forslag om en analyse af kommunens miljøindsats: De seneste år har kommunen indført nyt affaldssystem til dagrenovation, opført biogasanlæg, indført forbud mod sprøjtegifte, kommet krav om spildevandsrensning fra ejendomme i det åbne land, afsat beløb til luftforureningsmåling og sprøjtebekæmpelse langs de større indfaldsveje, taget initiativer til begrænsning af biltrafikken, foretaget registrering af forurenede grunde, ansat grønne guider osv. Der ønskes gennemført en analyse med henblik på at afdække, hvorvidt det er muligt at udvikle målemetoder/indikatorer, som gør det muligt at sammenligne den miljømæssige effekt pr. omkostningskrone af de forskellige kommunale tiltag på miljøområdet. Dette med henblik på, at indsatsen fremover kan målrettes, således at der opnås mest miljø for pengene. Byrådet besluttede den 13/1 2003, at der gennemføres en analyse med henblik på at afdække, hvorvidt det er muligt at udvikle målemetoder/indikatorer, som gør det muligt at sammenligne den miljømæssige effekt pr. omkostningskrone af de forskellige kommunale tiltag på miljøområdet. Dette skal ske med henblik på, at indsatsen på miljøområdet fremover kan målrettes, således at der opnås mest miljø for pengene. Analysen udarbejdes af Magistratens 2 og 5. afdeling i samarbejde med Borgmesterens Afdeling. Frist primo 2004. 2 Sammenhængen i miljøarbejdet Struktureret arbejde med mest miljø for pengene i Århus Kommune kræver, at en række forudsætninger er på plads:

4 / 28 Miljøøkonomi skal være en integreret del af kommunes miljøarbejde Der skal implementeres et miljøledelsessystem, som sikrer integrationen af de forskellige miljøpolitiske instrumenter - herunder miljøøkonomi Klar incitamentsstruktur Miljøøkonomisk erfaringsbasis Der bliver allerede nu arbejdet med flere af disse forudsætninger i Århus Kommune. KISS Der er således udviklet et integreret miljøledelsessystem (KISS 1 -modellen), hvor samspillet mellem forskellige miljøpolitiske instrumenter er organiseret i en strategisk miljøledelsescirkel. Udgangspunktet er klare mål og indikatorer. Den nuværende situation kan karakteriseres ved, at der er mange mål, og at målene er sidestillet, således at det er svært at skelne "stort fra småt". Overordnede mål, der primært har signalværdi og ikke revideres ofte, kan være formuleret meget elastiske. Hvis ikke sådanne overordnede mål konkretiseres med hensyn til ambitionsniveau og tidshorisonter, vil der være usikkerhed om, hvor højt målene skal prioriteres i de daglige aktiviteter. Hvor målene ikke åbenlyst hører til en bestemt organisatorisk enhed, vil faren for, at målene ikke får praktisk effekt være endnu større. Udviklingen af miljøpolitikken og gennemførelse af målene skal derfor i højere grad integreres i kommunens almindelige ledelsessystemer og procedurer. Det er en forudsætning, at der er sammenhæng mellem målsætningerne i kommunen. Derfor er det nødvendigt, at der opnås enighed om prioriteringerne på tværs af magistratsafdelingerne. Internationalt har man via ISO14000 regler om miljøstyring og EU's EMASforordning søgt at beskrive, strukturere og stille krav til effektive miljøledelsesordninger. Århus Kommune vil sandsynligvis med fordel kunne implementere vedtagen miljøpolitik gennem et ledelsessystem opbygget efter sådanne principper. KISS modellen skaber sammenhæng mellem de miljøpolitiske instrumenter: handlingsplaner, miljøvurderinger, miljøøkonomi, monitering, grønne regnskaber og grønne budgetter. Se bilag 1 for en nærmere gennemgang af modellen. Sammenhængen i modellen illustreres nedenfor. 1 KISS = Koordinering, Integration, Strategi og System, beskrevet i COWI notat, 2003

5 / 28 I relation til konceptet kan miljøøkonomiske vurderinger for det første indgå som et planlægningsværktøj, hvor det miljøøkonomiske perspektiv inddrages i beslutningerne på linje med miljøvurderingerne. For det andet kan miljøøkonomiske overvejelser spille en rolle i forbindelse med miljøbudgetterne. Når budgettet for næste års miljøarbejde er udformet kan det vurderes om input og effekt ser fornuftige ud i fht. hinanden. Er der noget, der ser uhensigtsmæssigt ud, kan det underkastes en nærmere miljøøkonomisk analyse, hvor det søges undersøgt, om ressourceforbruget er relativt stort i fht. effekten. Miljøøkonomien kan bidrage til at øge fokus på omkostningseffektiviteten, og kan dermed være en del af beslutningsgrundlaget for prioriteringer mellem forskellige miljømæssige tiltag. Miljøhandlingsplanen Miljøvurderinger Analysen Der pågår arbejde med udarbejdelsen af Miljøhandlingsplanen for 2004-07. Denne miljøhandlingsplan vil blive baseret på KISS modellen, og er fokuseret på Energiområdet og på vandmiljø. Udarbejdelsen af miljøhandlingsplanen skal ses som et led i systemopbygningen omkring KISS. Se bilag 2 for flere detaljer om miljøhandlingsplanen. Der er i Styregruppen for miljøhandlingsplanen opnået enighed om at udvikle en fælles model for miljøvurderinger baseret på Mag2s model. Dette er også et led i systemopbygningen omkring KISS modellen. Bilag 3 indeholder en nærmere gennemgang. De ovennævnte tiltag på miljøområdet indikerer, at miljøøkonomiske betragtninger med fordel kan tænkes ind i en sammenhæng med de øvrige tiltag på miljøområdet Denne analyse indeholder: 1. En gennemgang af miljøøkonomi i et kommunalt perspektiv, herunder mest miljø for pengene

2. Eksempel: Vandmiljø 6 / 28 3. Eksempel: Energi 4. Bilag om KISS-modellen, Miljøhandlingsplanen samt Miljøvurderinger. Mest miljø for pengene Praktiske problemer 3 Miljøøkonomi et kommunalt perspektiv Samfundets ressourcer bør anvendes således, at den samlede velfærd bliver størst mulig. Dette er et hovedprincip i velfærdsøkonomien. Når dette princip anvendes på miljøområdet, kan det udtrykkes i den lidt slagordsagtige form som at opnå "mest miljø for pengene". I praksis er det dog svært at sikre, at princippet om mest miljø for pengene overholdes. Selv om der næppe er steder, hvor man tager beslutninger helt uden økonomiske analyser, er der på anden side heller ikke mange steder, hvor der i dag laves detaljerede miljøøkonomiske analyser. For Århus Kommune vil beslutningen om, hvilken kvalitet de enkelte miljøgoder skal have, kunne opdeles i to tilfælde: Målsætningen for miljøgodets kvalitet er bestemt udefra (amt, folketing eller EU), dvs. kommunen skal levere en given kvalitet 2. Et eksempel på et eksternt formuleret mål er tilladelse til udledning af renset spildevand formuleret af Århus Amt. Målsætningen for miljøgodets kvalitet bestemmes af kommunen selv. De to tilfælde diskuteres nedenfor. Når man skal identificere de tiltag og foranstaltninger, som billigst muligt kan sikre, at en given målsætning opfyldes skal man anvende en omkostningseffektivitetsanalyse. Omkostningseffektivitet 3.1 Hvordan opnås en given målsætning? Det er her vigtigt at gøre sig klart, fra hvilken synsvinkel, analysen foretages. I en kommunalpolitisk sammenhæng vil valget normalt stå mellem enten Århus Kommune som kommunal enhed, hvis økonomi er "kommunekassen" eller Århus Kommune som samfundsøkonomisk enhed, der inkluderer borgere og virksomheders økonomi. Den samlede omkostning ved at nå en given målsætning for et miljøgode afhænger af de midler og tiltag, som bruges til at nå målsætningen. Generelt vil det være sådan, at jo mere systematisk man har undersøgt alle de mulige alternative tiltag og foranstaltninger og udvalgt de mest effektive - jo billigere kan man nå det ønskede - eller krævede - miljømål. Resultatet af en grundig omkostningseffektivitetsanalyse er, at der etableres en sammenhæng mellem omkostningerne og den miljøkvalitet, som skal opnås. 2 Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor kommunen ønsker et højere niveau end det, som er krævet udefra.

7 / 28 Dette er illustreret nedenfor. Her vises, hvor meget forskellige tiltag eller foranstaltninger bidrager med, og hvor meget de koster per enhed. De er rangordnet efter omkostning pr. enhed af miljøkvalitet. Figuren viser et eksempel, hvor tiltag nr. 1 har både stor effekt og en lav omkostning, mens tiltag nr. 7 har en mere begrænset effekt og samtidigt koster adskillige gange mere pr. enhed end tiltag nr. 1. Eksemplet er illustrativt, men typisk for den sammenhæng, der er mellem omkostninger og opnåelse af forskellige niveauer af miljøkvalitet. Hvis tiltagene implementeres i en rækkefølge baseret på deres omkostningseffektivitet kan man beregne de totale omkostninger ved at nå en given kvalitet. Det er illustreret på næste figur.

8 / 28 Her er samtidigt illustreret to situationer med forskellige omkostninger ved at forbedre miljøkvaliteten. Hvis dagens situation er en miljøkvalitet som punkt A, vil det være muligt at forbedre miljøkvaliteten ganske betydeligt med forholdsvis få ekstra omkostninger. Modsat hvis dages situation er i punktet B. Her vil det være meget dyrt at opnå selv en beskeden forbedring i miljøgodets kvalitet. Hvornår? En omkostningsanalyse af denne type har flere anvendelser. Dels kan den afsløre hvis den aktuelle kvalitet af et miljøgode er opnået ved brug af midler, som ikke er de mest omkostningseffektive. Dels giver analysen et væsentlig input til diskussioner og forhandlinger om ændringer i krav til miljøkvalitet. Hvis Århus kommune bliver stillet overfor øgede krav til miljøkvaliteten, vil omkostningsanalysen identificere hvilke tiltag, der skal tages i brug, og hvad de omkostningsmæssige konsekvenser vil blive. I det tilfælde hvor Århus kommune selv bestemmer hvilken miljøkvalitet, der skal opnås, kan en sådan analyse give et væsentligt bidrag til fastlæggelse af den ønskede miljøkvalitet. For at en forbedring af kvaliteten skal være økonomisk begrundet, skal den samlede velfærdsgevinst være større end omkostningen ved at nå denne kvalitet. Det leder hen til den næste type af miljøøkonomiske overvejelser, nemlig hvor det skal bestemmes, hvilket niveau af miljøkvalitet, der skal nås. 3.2 Hvad er den rigtige miljømålsætning? Det andet aspekt af det overordnede ønske om at få mest miljø for pengene er spørgsmålet om hvilken kvalitet, det enkelte miljøgode bør have, og dermed om man for eksempel kan øge den samlede velfærd ved at øge miljøkvaliteten på et område og finansiere dette med en samtidig reduktion af miljøkvaliteten på et andet område. Man skal således kunne sammenligne effekten på tværs af forskellige miljøgoder.

Cost-benefit analyse Benefits 9 / 28 Selv om sådan en afvejning mellem miljøgoder er særdeles relevant, er den også meget vanskelig. Det samfundsøkonomiske analyseværktøj som skal bruges, er en cost-benefit analyse. En cost-benefit analyse består i at sammenligne omkostninger ved at nå en given kvalitet med gevinsten, dvs. velfærden, ved denne kvalitet. Omkostninger bestemmes ud fra omkostningseffektivitetsanalysen beskrevet overfor, men for at gennemføre en cost-benefit analyse skal størrelse af den opnåede gevinst også estimeres. Dette er betydelig mere problematisk. I de fleste tilfælde hænger gevinsten ved et tiltag som øger kvaliteten af et miljøgode sammen med, at der er påvirkninger fra for eksempel emissioner, som natur og mennesker eksponeres for. Denne eksponering resulterer i en række fysiske effekter - for eksempel øget sygelighed. De fysiske effekter fører igen til en række omkostninger, hvor nogle er af en direkte budgetmæssig karakter såsom hospitalsudgifter, mens andre er de velfærdsmæssige effekter, som opleves. Der er primært to forhold, som betyder, at det er vanskeligt at opgøre gevinsten ved en miljøforbedring (eller tabet ved en forringelse): De fysiske sammenhænge er ikke kendt, og derfor er effekterne kun delvis kvantificerede. Det er vanskeligt at værdisætte velfærdændringer. Ukendte effekter Hvis de fysiske effekter ikke er kendt - som for eksempel i tilfældet med drivhuseffekten (CO2, m.v.) - kan man ikke beregne de direkte omkostninger til - for eksempel - øgede sundhedsudgifter eller produktionstab, og det er også vanskeligt at afdække betalingsvilligheden for velfærdstabet. I sådan en situation er det væsentligste bidrag fra miljøøkonomisk analyser vurderingen af omkostningseffektivitet. På gevinstsiden kan man i princippet forsøge at afdække borgenes præferencer via en undersøgelse af borgenes betalingsvillighed i forhold til at reducere risikoen for, at en række negative effekter vil optræde. I sådant et tilfælde vil en betalingsvillighedsundersøgelse give et input til den politiske beslutningsproces af samme type som en meningsmåling afslører befolknings præferencer. Værdisætning Værdisætning af de rene velfærdsændringer er som regel også behæftet med vanskeligheder i sig selv. Miljøgoder omsættes således ikke på et marked, og er derfor ikke prisfastsat. Der findes en række metoder til at afdække betalingsvilligheden. Disse metoder deler sig i to hovedgrupper. Den første er metoder, som retter sig mod at afsløre betalingsvillighed gennem faktisk adfærd. Det kan for eksempel være værdien af god vandkvalitet bestemt ud fra hvilke omkostninger, borgene afholder for at udøve lystfiskeri eller andre rekreative aktiviteter. Den anden hovedgruppe af metoder drejer sig om hypotetisk adfærd. Her spørges borgerne om deres betalingsvillighed. Disse metoder medfører en usikkerhed, idet det kan være vanskeligt at sikre sig, at de adspurgte har forstået problemstillingen, at de ikke giver urealistiske svar, fordi de ved, at de i praksis ikke kommer til at betale osv. Disse metoders fordel er, at de kan belyse typer af miljøgoder, som ikke omfattes af en faktisk adfærd, og at de kan afsløre eksistensværdier af miljøgoder. I praksis er man derfor nødt til at bruge denne

gruppe af metoder, hvis man skal have et estimat på den fulde værdi at et miljøgode eller en bestemt kvalitetsforbedring. 10 / 28 Anbefaling Konklusionen på dette er, at man ikke i dag er i stand at lave cost-benefit analyser, der er særligt præcise. Ofte vil gevinsten - benefit siden - være så usikker, at man ikke kan afgøre, om omkostninger eller gevinster er størst. I de fleste tilfælde vil det være mest fordelagtigt for Århus Kommune at begynde med at få lavet så detaljerede omkostningsanalyser som muligt. Omkostningsanalyserne skal identificere de alternative muligheder eller foranstaltninger, som mest omkostningseffektivt kan sikre en given miljøkvalitet. Det vil dels give baggrund for rationaliseringer i forhold til, hvordan dagens miljøkvalitet opnås, dels give et bidrag til forhandlinger om ændringer i den krævede eller ønskede kvalitet for de enkelte miljøgoder. Et meget vigtigt trin i processen er naturligvis opstillingen af de alternative, man vil analysere og prioritere imellem. Processen hvor man opstiller alternative foranstaltninger er afgørende for, om man overhovedet inddrager den økonomisk mest rationelle løsning i beslutningsgrundlaget. Ydermere er det sådan, at selv om man ikke værdisætter benefit-siden vil forskellige tiltag sjældent være 100 % identiske med hensyn til deres positive effekter. I et videre perspektiv vil cost-benefit vurderinger blive aktuelle i takt med, at der begynder at foreligge flere konkrete betalingsvillighedsanalyser af de væsentligste miljøspørgsmål. 4 Eksempel 1: Vandmiljø I det følgende gennemgås et eksempel på, hvordan økonomiske analyser på vandmiljøområdet kan bidrage til det kommunale miljøarbejde. Fokus vil være på omkostningseffektiviteten af forskellige tiltag, jfr. de foregående afsnit. De økonomiske analyser kan anvendes både i planlægningsfasen, til monitorering via indikatorer samt virke tilbage på målformuleringen og prioriteringen af kommunens indsats på området således som de bl.a. afspejles i de kommunale budgetter. 4.1 Målsætning Århus Kommune er med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven forpligtet til at sikre et rent vandmiljø i kommunens søer, vandløb og Århus Bugt. Mere konkret findes der målsætninger i recipientkvalitetsplanen for f.eks. "fiskevand" og "badevand". Anvendelse af omkostningseffektivitets-analyser på vandmiljøområdet kompliceres af, at det enkelte initiativ ofte vil have positive miljøeffekter på flere end én parameter. Der vil ofte være effekter på både kvælstof, fosfor og organisk stof. Hertil kommer, at det ikke som for CO2-udslippets vedkommende er underordnet, hvor udslippene er koncentreret. Koncentrationer og recipienternes følsomhed og grad af belastning spiller ind, således at "et ton kvælstof er ikke blot et ton kvælstof".

4.2 Omkostningseffektivitet som miljøøkonomisk tilgang 11 / 28 Det er forbundet med store udfordringer at værdiansætte positive effekter ved tiltag, der reducerer miljøbelastningen af vandmiljøet. Mange af effekterne er komplekse og indirekte og det er derfor nærliggende at anvende den miljøøkonomiske tilgang, der fokuserer på omkostningseffektivitet, altså omkostningen ved at reducere udledningen af miljøbelastende stoffer med henblik på så omkostningseffektivt som muligt at nå de politisk fastsatte mål. Den konkrete formulering og anvendelse af den økonomiske analyse afhænger af, hvor i den planlægningsmæssige cyklus, man befinder sig, jfr. KISSmodellen ovenfor. I det følgende illustreres metodernes anvendelsesmuligheder i forskellige faser. 4.2.1 Vurdering af enkeltprojekter Undervejs i den løbende gennemførelse af de planlagte miljøindsatser vil det ofte være aktuelt at vurdere konkrete enkeltprojekters omkostningseffektivitet med hensyn til at nå de beskrevne miljømål. I det følgende vil et hypotetisk men realistisk eksempel blive præsenteret. Eksemplet vedrører et projekt til reduktion af kvælstofudledningen fra spredt bebyggelse gennem rensning af spildevand. Projektet indebærer ikke direkte indtægter, men der optræder alligevel en indtægtsside i form af værdien af de reducerede fosforudledninger, der følger med som en sidegevinst ved projektet. Projekteksempel vand: Spredt bebyggelse, vandløbsoplande; reduktion af N 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kr. Investeringsudgift -500.000 Driftsudgift -300.000-300.000-300.000-300.000-300.000-300.000 Udgifter i alt -500.000-300.000-300.000-300.000-300.000-300.000-300.000 Indtægter: værdi af reduceret P-udledning 25.000 25.000 25.000 25.000 25.000 25.000 Total -500.000-275.000-275.000-275.000-275.000-275.000-275.000 Reduceret N-udledning (kg) 225 225 225 225 225 225 Reduceret P-udledning (kg) 50 50 50 50 50 50 Reduceret N-udledning (kg) i alt 1.350 Reduceret P-udledning (kg) i alt 300 Estimeret værdi af P-reduktion, kr pr. kg 500 Nutidsværdi af projektet (kr) (1.747.419) Omkostning pr. sparet kg N 1.294 Beregningen viser, at omkostningen pr. kg. undgået kvælstof er kr. 1.294. Det skal understreges, at eksemplet er medtaget som illustration, og at der skal tages forbehold for bl.a. projektets levetid (der her kun er sat til 7 år). Flere benefits af samme projekt Omkostningseffektivitetsanalysen er mest velegnet, hvor der tiltaget retter sig mod ét enkelt miljømål. I det omfang, der er flere miljømæssige benefits opstår problemet med at vægte - og dermed værdisætte - disse. En pragmatisk tilgang,

12 / 28 der er anvendt i ovenstående eksempel, består i, at man identificerer projektets hovedformål, som for eksempel fjernelse af kvælstof. I det omfang, projektet samtidig fjerner fosfor og organisk stof, kan man værdisætte denne fjernelse af fosfor ved at tildele hvert kilo fjernet fosfor en værdi, der svarer til den gennemsnitlige omkostning pr. kg ved at fjerne fosfor i projekter, der målrettet går efter dette. En mere konservativ værdisætning kan sætte værdien af det fjernede fosfor til omkostningen pr. fjernet kg. fosfor ved de billigste eksisterende projekter, der har fjernelse af fosfor som hovedformål. 4.2.2 Efter-evaluering I eksemplet ovenfor er beregningen anvendt før projektet er bevilget og gennemført som et bidrag til at prioritere forskellige projektforslag. Den skitserede fremgangsmåde kan også anvendes efterfølgende til at beregne, hvordan realiserede projekter har klaret sig i forhold til det forventede. Monitoreringen og evalueringen af, hvordan realiserede projekter har klaret sig, giver desuden input til Kommunens afrapportering og efterfølgende revurdering af de opstillede målsætninger og bevilgede ressourcer. De vil selvfølgelig også indgå i planlægningsfasen, hvor man analyserer forskellige tiltags omkostninger og potentiale. 4.2.3 Planlægningsfasen I prioriteringen af indsatsen for at nå de opstillede mål for reduktion af belastningen af vandmiljøet kan følgende systematik anvendes: 1. Miljømålsætningen afklares 2. Mulige typer af tiltag identificeres 3. Tiltagenes potentiale og omkostninger vurderes 4. Prioritering af tiltag og allokering af ressourcer foretages De identificerede tiltag må defineres og vurderes i mindst to dimensioner: Geografisk - hvilken type recipient med hvilken beliggenhed og er der tale om? Er det bugt, sø eller vandløb? Forurenende stof - hvilket stof har tiltaget som sit primære formål at reducere udledningen af? På vandmiljøområdet kan der opstilles forskellige kategorier af tiltag, der bl.a. kan indeholde: Sanering af kloaksystemer Rensning ved spredt bebyggelse Vandløbsvedligeholdelse og -restaurering Vådområder Reduktion af regnbetingede udledninger Naturgenopretning

13 / 28 På basis af allerede realiserede projekter eller andre kilder vil det ofte være muligt at udarbejde en oversigt over potentialet og omkostningerne for de enkelte tiltag. Man kan for eksempel gennemgå de historisk gennemførte projekter og udregne den gennemsnitlige omkostning i de to dimensioner a) reduceret stof og b) recipient Resultatet kan illustreres som i følgende diagram: Gennemsnitlig kvælstof-reduktionsomkostning ved forskellige tiltag. Recipienttype: Århus Bugt 3,000 kr/kg fjernet N 2,500 2,000 1,500 1,000 500 0 Rensning ved spredt bebyggelse Engsø Reduktion af regnbetingede udledninger Tiltag I det omfang datagrundlaget er til stede, kan man opstille en oversigt over tiltag, der viser reduktionspotentialet og de dertil hørende omkostninger. Man kan herudfra vurdere, hvordan man med færrest mulige ressourcer sammensætter en pakke af initiativer, der opnår den samlede reduktionsmålsætning. De økonomiske analyser kan således fungere som input til planlægningsfasen og prioriteringen af de budgetterede ressourcer til området. Der vil ofte være tale om en iterativ proces, hvor omkostninger og miljømål sammenholdes. I det omfang, der ikke er overensstemmelse mellem de afsatte ressourcer og de opstillede mål, har man et grundlag for at træffe informerede valg om ændringer i hhv. miljømæssigt ambitionsniveau eller budgetmæssig prioritering.

14 / 28 Reduktionspotentiale for kategorier af kvælstofreducerende tiltag. Recipienttype: Århus Bugt 1200 1000 800 Rensning spredt bebyg. dyr Re d. regnbetinget udledning Kr/kg N 600 400 200 Engs ø billig Rensning spredt bebyg. billig Engsø dyr 0 Tons N Note: Eksemplerne tjener til illustration og er baseret på tænkte reduktionsprojekter. 5 Eksempel 2: Energiområdet I det følgende gennemgås et eksempel på, hvordan økonomiske analyser på energiområdet kan bidrage til det kommunale miljøarbejde på dette område. Fokus vil være på omkostningseffektiviteten af forskellige tiltag, i overensstemmelse med de foregående afsnit. De økonomiske analyser kan anvendes både i planlægningsfasen, monitorering via indikatorer samt virke tilbage på målformuleringen og prioriteringen af kommunens indsats på energiområdet således som de bl.a. afspejles i de kommunale budgetter. 5.1 Målsætning El- og varmeforbrug har både en økonomisk og miljømæssig side. Ud fra en miljøbetragtning er den miljøeffekt, der for tiden primært fokuseres på, udslippet af drivhusgasser. Reduktion af emissionerne af drivhusgasser kan ske på to måder: 1) Ved en reduktion i energiforbruget. 2) Ved en omlægning af energiproduktionen til renere brændsler, f.eks. ved et skifte fra kul til biomasse. Eftersom Århus Kommune med den nuværende organisering af el- og varmeproduktionen har begrænset direkte indflydelse på den måde, el- og fjernvarme

15 / 28 til Kommunen produceres på, er fokus i MHP 2000-2003 på energibesparelser. Det afspejler, at Kommunen har stor indflydelse på investeringer og drift af kommunens egne institutioner og kan påvirke disse gennem anvendelse af en række forskellige virkemidler. De kommunale målsætninger på energiområdet er formuleret i Miljøhandlingsplanerne (MHP), hhv. MHP 2000-2003 og MHP 2004-2007, der er under udarbejdelse. Det formulerede mål i MHP 2000-2003 er at reducere el- og varmeforbrug med mindst 1% pr. år i perioden 2000-2004. Danmark har under Kyoto-protokollen og i EU-regi påtaget sig en reduktionsmålsætning på drivhusgas-området, men dette nationale mål er indtil videre ikke omsat til kvantificerede forpligtelser på kommunalt niveau. Derimod er kommunen underlagt lovkrav, f.eks. i form af Loven om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. 5.2 Omkostningseffektivitet som miljøøkonomisk tilgang CO2 og andre drivhusgasser har globale miljøeffekter. Der er imidlertid stor usikkerhed om de fysiske sammenhænge og dermed den konkrete miljøeffekt, ligesom en økonomisk værdiansættelse af disse effekter vil være forbundet med stor usikkerhed, ligesom den altovervejende del af disse effekter vil falde udenfor kommunens område. Derfor er der tale om en miljøeffekt, hvor det er nærliggende at anvende den miljøøkonomiske tilgang, der fokuserer på omkostningseffektivitet, altså omkostningen ved at reducere energiforbruget og udledningen af CO2 med henblik på så omkostningseffektivt som muligt at nå de politisk fastsatte mål. Den konkrete formulering og anvendelse af den økonomiske analyse afhænger af, hvor i den planlægningsmæssige cyklus, man befinder sig, jfr. KISSmodellen ovenfor. I det følgende illustreres metodernes anvendelsesmuligheder i forskellige faser. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle projekter, der retter sig mod energiforbruget er lige velegnede til analyse med den præsenterede metode. Ofte vil projekter af mere "blød" karakter rette sig mod manglende information og andre ikke-tekniske barrierer for energibesparelser, og effekterne vil ofte være svære at måle. For eksempel er miljøledelse på skolerne og andre lignende tiltag med til at øge forståelsen for besparelsespotentialet og bidrager dermed til at generere de konkrete investeringsprojekter. 5.2.1 Vurdering af enkeltprojekter Det vil ofte være aktuelt at vurdere konkrete enkeltprojekters omkostningseffektivitet med hensyn til at nå de beskrevne miljømål. Århus Kommunes Miljøinvesteringspulje, der har ydet tilskud til miljøinvesteringer på basis af disses forrentning, repræsenterer en tilgang, der er i god overensstemmelse hermed. Eksempel: Elbesparelse I det følgende vil et konkret eksempel blive præsenteret. Eksemplet er hentet fra Energirapport 2002 og vedrører et elbesparende projekt til udskiftning af cirkulationspumper.

16 / 28 Et energibesparende projekt indebærer også en indtægtsside i form af reducerede omkostninger til elforbrug. Derfor indeholder den økonomiske beregning både costs og benefits, selv om værdien af det centrale miljøgode ikke er værdisat. 3 Projekteksempel el: Udskiftning af cirkulationspumper 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kr. Investeringsudgift -473.000-261.000 Driftsudgift Udgifter i alt -473.000-261.000 Indtægter = elbesparelse 125.400 125.400 125.400 125.400 125.400 125.400 Total -473.000-135.600 125.400 125.400 125.400 125.400 125.400 Sparet el (KwH) 110.000 110.000 110.000 110.000 110.000 110.000 Sparet el i alt (KwH) 660.000 Projektets interne rente 1% Nutidsværdi af projektet (kr) (96.787) Pris pr. KwH el (kr) 1,14 CO2-udslip pr. KwH (kg) 0,392 Samlet mængde sparet CO2 (tons) 259 Omkostning pr. sparet ton CO2 (kr) 374,10 Omkostning pr. sparet KwH (kr) 0,15 Eksemplet beregner omkostningen ved at reducere elforbruget hhv. CO2- udslippet. Sammenhængen mellem elforbrug og CO2-udslip fremgår af "varedeklarationen" for miljøbelastningen fra blandingsstrøm produceret til nettet i Vestdanmark. Beregningen viser, at omkostningen pr. sparet ton CO2 er kr. 374. Det skal understreges, at eksemplet er medtaget som illustration, og at der skal tages forbehold for bl.a. projektets levetid (der her kun er sat til 7 år). Eksempel: Varmebesparelse Et tilsvarende eksempel er beregnet for en investering i varmebesparelse (med de samme forbehold for tallenes illustrative karakter). Det valgte eksempel vedrører efterisolering af varme-installationer. Her viser resultatet, at omkostningen ved at reducere CO2-udslippet er kr. 764 pr. ton CO2 og altså højere end for det ovenstående el-projekt. 3 Som nævnt tidligere er det vigtigt at gøre sig klart, fra hvilken synsvinkel, analysen foretages. I dette tilfælde er det for enkelthedens skyld Århus Kommune som kommunal enhed, hvis økonomi er "kommunekassen". Alternative synsvinkler kunne være Århus Kommune som samfundsøkonomisk enhed, der inkluderer borgere og virksomheders økonomi. Endelig kunne man anlægge en samfundsøkonomisk betragtning for Danmark som helhed, der også vil indbefatte effekter på i andre kommuner og de statslige budgetter.

Eksempelprojekt varme: Efterisolering af installationer 17 / 28 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kr. Investeringsudgift -65.000-288.000-191.000 Driftsudgift Udgifter i alt -65.000-288.000-191.000 Indtægter = besparelse varme 72.000 72.000 72.000 72.000 72.000 72.000 Total -65.000-216.000-119.000 72.000 72.000 72.000 72.000 Sparet varme (kwh) 200.000 200.000 200.000 200.000 200.000 200.000 Sparet varme i alt (kwh) 1.200.000 Projektets interne rente -9% Nutidsværdi af projektet (kr) (144.000) Pris KwH varme (kr) 0,36 CO2-udslip pr. KwH (kg) (Studstrup) 0,157 Samlet mængde sparet CO2 (tons) 188 Omkostning pr. sparet ton CO2 (kr) 764,33 Omkostning pr. sparet KwH (kr) 0,12 Sammenhængen mellem varmeforbrug og CO2-udslip er baseret på Varedeklaration for miljøbelastningen ved produktion af kraftvarme på A/S Midtkrafts Studstrupværk, der er hovedleverandør til Århus Kommune. 5.2.2 Efter-evaluering I eksemplerne ovenfor er beregningen anvendt før projektet er bevilget og gennemført som et bidrag til at prioritere forskellige projektforslag, på linie med den anvendte procedure for Miljøinvesteringspuljen. Den skitserede fremgangsmåde kan også anvendes efterfølgende til at beregne, hvordan realiserede projekter har klaret sig i forhold til det forventede. Monitoreringen og evalueringen af, hvordan realiserede projekter har klaret sig, giver desuden input til Kommunens afrapportering og efterfølgende revurdering af opstillede målsætninger og bevilgede ressourcer. De vil selvfølgelig også indgå i planlægningsfasen, hvor man analyserer forskellige tiltags omkostninger og potentiale. 5.2.3 Planlægningsfasen I prioriteringen af indsatsen for at nå de opstillede mål for reduktion af energiforbrug og CO2-udslip kan følgende systematik anvendes: 1 Miljømålsætningen afklares 2 Mulige typer af tiltag identificeres 3 Tiltagenes potentiale og omkostninger vurderes 4 Prioritering af tiltag og allokering af ressourcer foretages På el-området kan der opstilles forskellige kategorier af tiltag, der bl.a. vil indeholde: Lysstyring

Lysarmaturer Cirkulationspumper 18 / 28 På varmeområdet vil de typiske varmebesparende tiltag være: Ventilationsanlæg Efterisolering Varmestyring På basis af allerede realiserede projekter eller andre kilder vil det ofte være muligt at udarbejde en oversigt over potentialet og omkostningerne for de enkelte tiltag. Man kan for eksempel gennemgå de historisk gennemførte projekter og udregne den gennemsnitlige omkostning pr. reduceret ton CO2. Resultatet kan illustreres som i følgende diagram (der tages forbehold for tallene): Gennemsnitlig CO2-reduktionsomkostning ved tiltag kr/ton CO2 900,00 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Cirkulationspumper Efterisolering Tiltag type 3 Tiltag I det omfang, datagrundlaget er til stede, vil man kunne opstille en oversigt over tiltag, der viser reduktionspotentialet og de dertil hørende omkostninger. Man kan i princippet ud fra dette vurdere, hvordan med færrest mulige ressourcer sammensætter en pakke af initiativer, der opnår den samlede reduktionsmålsætning.

19 / 28 Reduktionspotentiale for kategorier af CO2-reducerende tiltag Kr/Ton CO2 1200 1000 800 600 400 200 0 Tiltag 5 Tiltag 4 Tiltag 3 Tiltag 1 Tiltag 2 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Tons CO2 De økonomiske analyser kan således fungere som input til planlægningsfasen og prioriteringen af de budgetterede ressourcer til området. Der vil ofte være tale om en iterativ proces, hvor omkostninger og miljømål sammenholdes. I det omfang, der ikke er overensstemmelse mellem de afsatte ressourcer og de opstillede mål, har man et grundlag for at træffe informerede valg om ændringer i hhv. miljømæssigt ambitionsniveau eller budgetmæssig prioritering. Tværgående sammenligning mellem vand og energi Som forklaret ovenfor i afsnit 3.2 om cost-benefit analyser forudsætter en tværgående sammenligning af indsatsen på forskellige områder, at den opnåede effekt på tværs af forskellige miljøgoder afvejes. Eftersom en værdisætning af gevinsten, eller velfærdsstigningen, ved en forbedring i miljøkvaliteten, f.eks. renere vand, er problematisk, er det tilsvarende kompliceret at vælge, om der overhovedet skal anvendes flere ressourcer inden for et område, eller om man i stedet skal koncentrere sig om et andet område. I det konkrete tilfælde kunne overvejelsen være, om der skal anvendes flere ressourcer på vandområdet, eller om en indsats på energiområdet ville være miljømæssig mere efficient - eller omvendt. Denne form for valg fordrer, at der kan etableres en almen gyldig og accepteret omregning mellem effekter. Det skal således være muligt at "omregne" mellem CO2 og kvælstof. Eller rettere, at relatere begge udledninger til en generel værdi, såsom menneskelig lykke, sundhed, livskvalitet, biologisk mangfoldighed osv. Selv om den samfundsøkonomiske cost-benefit metode i princippet giver et sammenvejet mål for velfærdseffekten af forskellige tiltag, begrænser problemet med at værdisætte miljøgoderne dens praktiske anvendelse.

Bilag 1 KISS modellen 20 / 28 Udgangspunktet for KISS er en strategisk miljøledelsescirkel. Samspillet mellem de miljøpolitiske instrumenter inden for rammerne af den strategiske cirkel illustreres nedenfor: Udgangspunktet er klare mål. Det er opfyldelse af disse mål, som er kernen i arbejdet med miljøet. Mål og indikatorer fastlæggelse simultant. Der kan opstilles eksterne og interne mål; dvs. mål for Århus som by og mål for Århus Kommune som "virksomhed". Efter at målene er fastlagt, starter arbejdet med at finde en vej til målopfyldelsen. Der er to spor her: Det direkte spor omhandler forskellige handlingsplaner, som direkte udmønter målsætningerne: for eksempel miljøhandlingsplanen. Det indirekte spor omhandler beslutninger, der ikke direkte har til formål at opfylde miljømålsætningerne, men hvor miljøhensynene skal integreres. Her kommer miljøvurderinger og miljøøkonomi ind, fordi de er redskaber, som kan sætte fokus på, hvilke konsekvenser forskellige tiltag kan have for målopfyldelsen. Dernæst følger en implementering af beslutningerne. Efter implementeringen kommer monitoreringen - hvordan går det med målopfyldelsen? Til brug for monitoreringen anvendes en række indikatorer, som tillader, at der måles på målopfyldelsen. Der kan monitoreres på både de interne og de eksterne målsætninger. Resultaterne af monitoreringen afrapporteres i kvartalsvise ledelsesrapporter og i det årlige grønne regnskab, som således også er fokuseret på målsætningerne. På baggrund af det grønne regnskab udarbejdes et grønt budget, som tager udgangspunkt i hvilke ressourcer, der kræves for at nå næste års mål. Både det grønne regnskab og det grønne budget skal vurderes med henblik på at få besluttet, om de eksisterende mål er gode nok, og at der derfor skal fortsættes, eller om målene trænger til en revision. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis de eksisterende mål faktisk er opnået, eller hvis det grønne budget ud fra en miljø-

økonomisk tankegang viser, at der skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer for at opnå en marginal bedre målopfyldelse. 21 / 28 Modellen er robust over for forskellige tidshorisonter. Der er oplagt, at budgetåret vil spille ind på modellens gennemførelse, i og med at der skal udformes grønne regnskaber og budgetter, men på den anden side er der også muligheder for at langsigtede mål har længere tidshorisont end ét budget år. Der kan for eksempel være målsætninger, hvor det vælges at måle hvert 2. eller hvert 4 år osv. Der er også basis for at have kortere tidshorisonter og således monitorere og afrapportere kvartalsvist, hvis der er behov for en tættere opfølgning.

22 / 28 Overordnet formål Bilag 2 Miljøhandlingsplanen Miljøhandlingsplanen for 2004-07 er under udarbejdelse. Miljøhandlingsplanen udformes efter principperne i KISS-modellen, og hovedfokus i arbejdet er systemopbygning. Miljøhandlingsplanen skal således udvikles, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger. Det søges opnået via afklaring og udviklingen inden for tre indsatsområder: Klarere prioritering af indsatsen Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i kommunes organisation og procedurer Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske byer. Miljøhandlingsplanen omhandler to emner: Vandmiljø og Energi. Projektets opbygning Projektet er opdelt i syv hovedaktiviteter. 1 Status for miljøhandlingsplanen 2000-03 2 Opstilling af prioriteringsrum 3 Udarbejdelse af sammenligningsgrundlag 4 Udarbejdelse af målsætninger og indikatorer 5 Gennemførelse af miljøvurderinger 6 Udarbejdelse af miljøhandlingsplanen 7 Formidling Nedenstående figur viser en oversigt over de forskellige aktiviteter, resultater og sammenhængen mellem dem.

23 / 28 Startfasen Resultat: Styregruppe udpeget Ressourcepersoner fra magistratsafdelingerne udpeget Forankring af projektet i magistratsafdelingerne Fælles forståelse for projektet blandt de involverede parter Status Prioriteringsrum Sammenligningsgrundlag Resultat: Notat der beskriver status, resultater og effekter ved udgangen af 2003 Resultat: Notat med oversigter over internationale, nationale, regionale mål og mål fastlagt af byrådet. Oversigt over eksisterende væsentlige målsætninger, mål og indikatorer Resultat: Oversigt over sammenlignelige byer (Ålborg, Odense, København/Herning) Mål og Indikatorer Resultat: En prioritering mellem alternative miljømålsætninger inden for de valgte temaer. Indikatorer til at måle målopfyldelsen Miljøvurderinger og prioriteringslister Resultat: Oversigt over, hvilke aktiviteter der påvirker målopfyldelsen. Oversigt over, hvilke afdelinger, der har den største påvirkning Liste over alternative tiltag, som kan trække i den rigtige retning i fht. målopfyldelsen. Fokus på hvilke relevante projekter, der vil kræve ekstra ressourcer Miljøhandlingsplanen Resultat: En konkretiseret og handlingsorienteret miljøhandlingsplan baseret på den integrerede miljøledelsesmodel Formidling Resultat: En Miljøhandlingsplan, som er tilpasset målgruppen, hvor der er fokus på formidling, og hvor formidling via Internettet er indtænkt.

Formål Samspil Bilag 3 Miljøvurderinger Formålet med miljøvurderinger er at skabe opmærksomhed omkring de væsentlige miljøkonsekvenser en beslutning vil have. Miljøvurderinger bør være koblet op på kommunes målsætninger på miljøområdet, således at de gør de klart om en beslutning understøtte målsætningerne eller det modsatte. På den måde kan miljøvurderingerne bidrage til at øge bevidstheden om beslutningers miljøkonsekvenser blandt politikere og borgere, og de kan samtidig skabe større bevidsthed om miljøpåvirkninger i magistratsafdelingerne. Miljøvurderinger kommer ind i planlægningsfasen i KISS modellen idet miljøvurderingerne kan bidrage til planlægningen af, hvordan miljømålene skal nås. Udfordringer Der er mange udfordringer forbundet med at implementere miljøvurderinger i en kommune. Magistratsafdelingerne skal således til at bruge ressourcer på et område, som ikke er centralt i deres succeskriterier, og som de ikke har ekspertisen inden for. For at øge sandsynligheden for, at arbejdet med miljøvurderinger kan blive en succes, er der derfor nogle overordnede retningslinjer som med fordel kan følges: Det skal give mening for medarbejderne: Hensigten skal være klar og kommunikeret: Der skal ikke være tvivl om, hvad formålet med miljøvurderingerne er. Der skal være en efterspørgsel. Medarbejderne skal opleve, at miljøvurderingerne efterspørges - enten fra politikerne eller fra magistratsafdelingernes ledelsesniveau. Det skal være håndterligt at arbejde med Ambitionsniveauet skal være klart og kommunikeret. Der skal ikke være tvivl om, hvad en god miljøvurdering er, og hvad der er en rimelig indsats. Der skal være et rimeligt ressourceforbrug i fht de allokerede ressourcer. Det nytter ikke at forlange dybtgående miljøundersøgelser af alle indstillinger, hvis ikke der allokeres ressourcer til formålet. Ambitionsnivuaet skal hænge sammen med ressourceallokeringen. Dokument nr. 1./Miljøkontoret Revision nr. 2 Udgivelsesdato 1. maj 2004 Udarbejdet CLN Kontrolleret Godkendt

25 / 28 Der skal holdes målrettede kurser og udarbejdes målrettet materiale - så det bliver til at gå til for medarbejderne. Der skal startes i de små, men ambitionerne må ikke være for lave. Det er vigtigt, at miljøvurderingerne giver mening. Derfor skal der også være noget substans dem - og ikke bare løse betragtninger. Derfor må ambitionsniveauet ikke være for lavt. På den anden side er det en kompleks proces at implementere miljøvurderinger. Derfor kan de anbefales at starte i det små i forhold til miljøbegrebet, så man f.eks. fokuserer på det lokale fysiske miljø i første omgang, eller på afgrænsede temaer (f.eks. vandmiljø og energi). Senere kan man udvide miljøbegrebet med andre temaer og/eller bæredygtighedsdimensioner. Hvordan Miljøvurderinger I forbindelse med udarbejdelsen af miljøhandlingsplanen har styregruppen konstateret, at det vil være hensigtsmæssigt, at der bruges den samme model for miljøvurderinger i Århus Kommune. Magistratens 2. afdeling har udarbejdet en model for miljøvurderinger af anlægsprojekter. Faser Model for miljøvurdering Modellen er bygget op om 3 (4 4 ) faser. Første fase er en Screeningsfase, hvor det afklares om man mener, at en beslutning har væsentlige konsekvenser for miljøet (positive eller negative). Ved anlægsprojekter fokuserer man må effekter inden for ressourcer, affald, luft, støj, vand, jord, natur og kultur samt trafik. Anden fase er en såkaldt Scopingfase (scoping = vurdering, afgrænsning), hvor de identificerede miljøkonsekvenser vurderes nærmere, og tildeles en score alt efter graden af miljøpåvirkning. Eventuelle forslag til, hvordan negative konsekvenser for miljøet kan modvirkes skal også beskrives. Tredje fase er en egentlig miljøundersøgelse, hvor miljøpåvirkninger som på baggrund af scopingfasen er mistænkt for at være kritiske undersøges nærmere. Denne fase afsluttes med en samlet vurdering af de forskellige alternativer udfra en miljømæssig og økonomisk vurdering. Når modellen skal bredes ud til at omfatte miljøvurderinger bredt er det nødvendigt med en tilpasning. Miljøbegrebet De miljøkonsekvenser, der kigges efter i screeningfasen, skal afspejle det valgte miljøbegreb og kommunes målsætninger. Med miljøbegreb menes, om man har et bredt miljøbegreb, som indeholder bæredygtighed, eller om man har et smallere miljøbegreb, som for eksempel er fokuseret på det fysiske miljø. Der fokuseres i det følgende på et ganske smalt miljøbegreb, hvor det er vand og energiområdet, der behandles. 4 Den fjerde fase er en VVM undersøgelse

26 / 28 Scoringsystemet Antal faser Scoringsystemet i scopingfasen kan sandsynligvis bibeholdes med fordel. Vi foreslår dog, at talstørrelserne i den endelige afrapportering suppleres med 'Smilies' pga. symbolets gode kommunikationseffekt. Det kan overvejes, hvor mange faser der skal gennemløbes. Screening og scopingfasen er oplagte, men den egentlige miljøundersøgelsesfase er meget ressoucekrævende, og vil næppe kunne gennemføres ved særligt mange typer af indstillinger. Her kunne man overveje at screene sagstyper, og så f.eks.sige, at man kun laver fase 3 ved anlægsprojekter eller lignende. Udkast til model I det følgende skitseres en overordnet model for miljøvurderingerne baseret på 2. magistratsafdelings model. Denne model vil være inspiration for udarbejdelsen af miljøvurderinger i forbindelse med Miljøhandlingsplanen. Screeningsfasen I screeningsfasen vurderes det, om der er en væsentlig miljøpåvirkning af de relevante miljøkategorier. Både positive og negative påvirkninger skal inkluderes. Fase 1 afsluttes med, at man ganske kort i kommentarfeltet beskriver hvorfor man vurderer som man gør, og under feltet vurdering skriver man, hvad der skal gås videre med i fase 2. Er der kryds i ja og/eller Undersøges nærmere går man videre til fase 2. Er der kun kryds i Nej vurderes projektet ikke at have væsentlige miljøkonsekvenser, og miljøvurderingen stopper her. Vil projektet medføre en væsentlig ændring eller påvirkning af miljøkategorierne: Energi Vandmiljø Ja Nej Undersøges nærmere Kommentar Vurdering Scoping Det er den mulige effekt af miljøpåvirkningen, der er afgørende for, om påvirkningen er væsentlig. I scoping fasen uddyber man indhold og omfang af miljøkonsekvenserne. Der tages udgangspunkt i de prioriterede målsætninger på energiområdet, som underopdeles i en række miljøparamtre. Hver miljøparameter scores fra 0-3 på forskellige dimensioner. For en gennemgang af scoringssystemet henvises til "Værktøj til Miljøvurdering af Kommunale anlægsprojekter".

27 / 28 Vil projektet medføre en væsentlig ændring eller påvirkning af Mængde/ størrelse Udbredelse Tid Samlet score Energi: Energimålsætning 1 Energimålsætning 2 Energimålsætning 3 Kommentar Vurdering Afrapportering Det er vigtigt at afrapportering er overskuelig, kortfattet og informationsrig. Man kunne overveje at anvende et skema som det følgende, som opsummering. Målsætning Miljøparametre Vurdering Miljøparameter 1 Målsætning 1 Miljøparameter 2 Miljøparameter 3 Miljøparameter 4 Miljøparameter 1 Miljøparameter 2. Målsætning 2 Miljøparameter 3 Miljøparameter 4 Miljøparameter 5 De øvrige skemaer, samt det mere detaljerede afrapporteringsskema, der lægges op til i værktøjet til miljøvurdering af anlægsprojekter kan evt. bruges som bilag

28 / 28 Bilag 4 Referenceliste /1/ Miljøhandlingsplan 2000 2003. Århus Kommune. Miljøkontoret, oktober 2000. /2/ Århus Kommune miljøhandlingsplan 2000 2003 status for aktiviteterne. Internt notat, Miljøkontoret, 2002. /3/ Miljømål i Århus Kommune. Internt notat januar 2003. Uffe Rasmussen /4/ Indikatorer for Århus Kommune. Internt notat oktober 2003. Henning I. Hansen og Uffe Rasmussen. /5/ KISS- modellen, COWI notat. /6/ Grønt regnskab, 2001, /7/ Forslag til Handlingsplan 2002-2005 for Århus Kommune i det 21. århundrede. /8/ Miljøøkonomi i kommunerne, COWI notat /9/ Baggrundsnotat til Miljøhandlingplanen om Energi og CO2, Miljøkontoret, 1999 /10/ Energirapport 2002, Århus Kommune, 2003 /11/ Værktøj til Miljøvurdering af Kommunale Anlægsprojekter, Århus Kommune