BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING
Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed 4 3.1. Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer 4 3.2. Hvad efterspørger beboere i områderne? 4 4. Beboernes trivsel i deres boligområde 4.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 4.2. Beboernes mening om tilbud til børn og unge i området. Boligområdets omdømme 6. Sociale relationer og engagement i boligområderne 6 7. Konklusion 6-7
1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 1940, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i Randers Boligforening af 1940 s afdelinger 1, 2, 4, og 19 (Energivej, Vidarsvej, Vølundsvej, Fenrisvej, Friggsvej og Ullersvej), som vi videre i undersøgelsen vil referere til som området omkring Energivej. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i området omkring Energivej synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. 3 2. BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET Som det fremgår af undersøgelsen repræsenterer de deltagende husstande et bredt udsnit af boligområdets husstande. I forhold til den kønsmæssige fordeling kom 43 % af besvarelserne fra kvinder, mens 7 % af besvarelserne kom fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper, dog med en overvægt af ældre: 7 % af besvarelserne kom fra beboere i alderen 18 til 3 år, 2 % kom fra beboere i alderen 36 til 6 år, og 41 % er over 6 år. Hovedparten af besvarelserne kom fra etniske danskere. 92 % af beboerne svarer således, at de altid har boet i Danmark, og at begge deres forældre er født i Danmark. Det vil sige, at 8 % af besvarelserne kom fra husstande med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer til beboersammensætningen i området, der ifølge KÅS-tal fra området er 10,9 %. 2 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk 2 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet.dk
3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i området omkring Energivej spørges ind til deres tilfredshed generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 86 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området, mens 4 % svarer, at de er utilfredse. Resten svarede hverken/eller eller ved ikke. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel 38 %, der overvejer at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 3 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. 14 % af beboerne har aktuelle flytteplaner, og 4 % har ingen planer om at flytte fra deres område. Ifølge undersøgelsen vil 38 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af huslejens størrelse, 19 % vil flytte på grund af larm, uorden og affald og 19 % på grund af lejlighedens størrelse. 13 % angiver utryghed og kriminalitet, og andre 13 % angiver forholdet til naboerne som en årsag til deres ønske om at flytte. 4 3.1. BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. Generelt er der stor tilfredshed på alle områder. 93 % af beboerne udtrykker således, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 4 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 24 % er utilfredse eller meget utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 62 % enten er tilfredse eller meget tilfredse, mens 19 % er utilfredse eller meget utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er 48 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser, og 9 % af beboerne er tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs. 3.2. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDET? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, som beboerne især oplever, vil kunne gøre boligområdet et bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter og flere aktiviteter er vigtige for beboerne. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 38% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 21% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 29% Ændring af beboersammensætningen 8% Flere aktiviteter i boligområdet 21% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 17% Mere tryghed i boligområdet 13% Andet 21% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.)
4. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af hvordan beboere oplever deres boligområde og hvordan de trives i det, er der blevet spurgt ind til beboernes oplevelse af tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen, deres oplevelse af kriminalitet og til deres mening om forskellige tilbud til børn og unge. 4.1. BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne føler, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. 96 % af beboerne svarer således, at de føler sig trygge om dagen, mens 93 % af beboerne føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 79 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 3 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Resten svarer ved ikke. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål om, hvorvidt beboerne eller andre i husstanden har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 69 % af beboerne, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. Disse beboere giver udtryk for, at de det seneste år har oplevet forskellige former for kriminalitet, som indbrud i bolig eller garage ( %), hærværk (10 %), vold eller trusler om vold (10 %), tyveri af cykler eller bil ( %). 4.2. BEBOERNES MENING OM TILBUD TIL BØRN OG UNGE I OMRÅDET. Beboere med børn og unge i husstanden er blevet spurgt om, hvor godt de mener, at det er at være henholdsvis barn og ung i området. Her svarer 67 % af beboerne, at de mener området hverken er dårligt eller godt for børn og unge. For at uddybe blev beboerne spurgt til, om de var tilfredse med deres barns folkeskole. 67 % svarer, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole. Hvad angår benyttelse af fritids- og ungdomsklubber svarer 0 %, at deres børn benytter de eksisterende aktiviteter og 0 %, at de ikke benytter dem, fordi barnet synes aktiviteterne er for dårlige. Det samme billede tegner sig omkring benyttelse af fritidstilbuddene i idrætsforeningerne. Her er den primære årsag dog, at det er for dyrt. Når man spørger ind til, hvor ofte beboernes børn mødes/leger med andre børn i deres område, viser det sig, at 67 % har kontakt med andre børn mange gange om ugen, og 33 % har sjældent kontakt med andre børn.. BOLIGOMRÅDES OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 9 % af beboerne i området omkring Energivej, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens 3 % mener, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er desuden blevet bedt om at angive den væsentligste årsag hertil. Her peges der på, at især kriminalitet og utryghed (0 %) er af afgørende betydning for boligområdets negative omdømme.
6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. Overordnet set viser undersøgelsen, at beboerne har kontakt med hinanden. Således svarer 86 %, at de taler med nogle enkelte naboer, og 14 % at de taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Her svarer 71 % af beboerne, at de oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 21 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt, om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 9 %, at det gør de ikke. Ifølge undersøgelsen taler 4 % af beboerne aldrig med beboere med anden etnisk baggrund. 24 % er sikre på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres område, mens KÅS tallene viser, at der er 10,9 % af husstandene i boligområdet som beboes af indvandrere/efterkommere. Ifølge denne undersøgelse føler de fleste beboere sig respekteret af andre naboer, og 82 % af beboerne svarer, at de føler sig i høj eller i nogen grad respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, viser det sig, at 33 % af beboerne deltager i arrangementer i deres boligområde. Ingen af de deltagende beboere medvirker til at arrangere fællesaktiviteter. Samtlige svarer, at de ikke har tid og/eller overskud til at stå for arrangementer. 6 7. KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde og dermed blive klogere på, hvordan det står til i området. Derfor blev fire temaer nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel hos børn/unge. Områdets omdømme og de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at overordnet set er der en høj tilfredshed med at bo i området. Hovedparten af beboerne udtrykker således, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i deres boligområde. Den samme tilfredshed gør sig gældende i forhold til de fysiske rammer. Selv om det ikke er ret mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske rammer, er det dog først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt af beboerne som en vigtig faktor i forhold til at gøre området et bedre sted at bo. Dertil efterspørger hver. beboer flere aktiviteter i boligområdet. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig igen et billede af, at de fleste beboere trives godt i deres boligområde. De er trygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen, tilfredse med børnenes folkeskole, og deres børn har generelt meget kontakt med andre børn i området. Hovedparten synes, at deres boligområde fremstår pænt og rent, og 4 ud af anser ikke kriminalitet for at være et stort problem. Dette på trods af, at området omkring Energivej er det boligområde, der af de 8 boligområder, der har deltaget i undersøgelsen, som er hårdest ramt af kriminalitet.
Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at næsten alle beboere taler med andre beboere. Hertil kommer, at de fleste beboere føler, at det er nemt at komme i kontakt med de øvrige beboere. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere. Ifølge beboerne selv vil flere aktiviteter kunne gøre boligområdet et bedre sted at bo, men ifølge denne undersøgelse, er der ingen af de i undersøgelsen deltagende beboere, der selv kan finde tid og overskud til at medvirke til, at dette kan ske. Overordnet set efterlader gennemlæsning af undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne er meget tilfredse med at bo i deres boligområde. De fleste beboere er tilfredse både med de fysiske rammer, den sociale kontakt og boligområdets omdømme. Dertil er de meget trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet, og anser ikke kriminalitet som et stort problem. 7
CONFIDENZ 261 08 Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ