Forbundets eventuelle fusion med Dansk Journalistforbund (DJ) Midtvejsredegørelse foråret 2014 Indledning. Hele arbejdet startede med indledende sonderinger om et muligt tættere samarbejde (eventuel fusion) mellem de to forbund og førte til, at de forbunds højeste myndigheder (KS: Repræsentantskabet og DJ: Delegeretmødet) i foråret 2013 hver især godkendte nedenstående mandatpair og således gav mandat til, at de 2 forbunds daglige politiske ledelse (hovedbestyrelserne) kunne fortsætte det forberedende arbejde i henhold til det vedtagne mandatpapir. Mandatpapir KS hovedbestyrelse anmoder Repræsentantskabet om mandat til: - At hovedbestyrelsen kan gennemføre et opklarende arbejde med henblik på en eventuel fusion af de to forbund, Forbundet Kommunikation & Sprog og Dansk Journalistforbund. - At arbejdet gennemføres således, at de to respektive forbunds kompetente organer, kan tage stilling til resultatet af forhandlingerne senest pr. 15. maj 2015. - At der udarbejdes en midtvejs redegørelse i 1. halvår 2014 om fordele og ulemper. Redegørelsen forelægges på Repræsentantskabsmødet i maj 2014. - Arbejdet skal ledes af en styregruppe paritetisk sammensat af de to hovedbestyrelser, idet det forventes, at styregruppen: o kommer med forslag til styrkelse af identiteten for medlemmerne i de to nuværende forbund o giver bud på den politiske struktur o giver bud på den administrative struktur o kommer med bud på tiltag, der sikrer medlemsinvolvering o udarbejder en plan for de økonomiske konsekvenser ved sammenlægningen - At evt. beslutninger undervejs i processen altid træffes af hovedbestyrelsen. - En eventuel fusion kan først træde i kraft efter en eventuel beslutning i begge organisationers øverste politiske myndigheder. Styregruppen (koordinationsudvalget) Som det første blev der nedsat en styregruppe med 5 politikere fra hvert forbund, og KS var repræsenteret ved forbundsformanden, hovedbestyrelsesmedlemmerne Marianne Jessing, Mette Christiansen, Martin Kristiansen samt kritisk revisor Lisbeth Heilesen. DJ var repræsenteret ved formand og næstformand samt yderligere tre hovedbestyrelsesmedlemmer, svarende til DJ s nuværende forretningsudvalg. Som det fremgår af mandatpapiret, havde koordinationsudvalget alene mandat til at være undersøgende, belysende og komme med mulige løsningsforslag, som de to forbunds hovedbestyrelser m. fl. så løbende kunne vurdere som værende farbare i forhold til, at de to forbund hver for sig kunne se sig selv i et fremtidigt fælles forbund. 1
Koordinationsudvalgets arbejde Koordinationsudvalget afholdt sit første møde d. 19. maj 2013 og har sidenhen afholdt en række møder, en heldagskonference og et weekendseminar. Koordinationsudvalgets hovedopgave var at tilvejebringe information og afsøge fælles muligheder således at de to forbund i forbindelse med deres midtvejsevalueringer i foråret 2014 kan træffe beslutning om go/no go til fortsatte fusionsforhandlinger på et kvalificeret grundlag. Dette er sket ved nedsættelse af en række konkrete arbejdsgrupper, der med udgangspunkt i nærmere fastlagte kommissorier har arbejdet i dybden med de områder/opgaver, som er beskrevet i mandatpapiret. Endvidere har udvalget arbejdet med en række overordnede emner i et forsøg på at afklare, om der på et tidligt stadium kunne oparbejdes en fælles forståelse/platform for den eventuelle fortsatte fusionsproces, såfremt det i foråret 2014 besluttes at fortsætte processen. Dette har blandt andet bestået i arbejdet med en fremtidig fælles mission og vision, fremtidens værditilbud til medlemmerne og ikke mindst at diskutere og synliggøre nogle af de svære spørgsmål, ikke kun de politiske, men også mere praktiske. Ikke med en løsning for øje, men for at sikre, at der ikke er uovervindelige barrierer i en eventuel fremtidig fusionsproces. Resultatet af det foreløbige arbejde med mission/vision og værditilbuddene fremgår af bilag 1. Arbejdsgrupperne Der har været nedsat følgende arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe om demokratisk struktur Arbejdsgruppe om faglige identiteter Arbejdsgruppe om aktivitetsstruktur Arbejdsgruppe om nye tilbud til kommunikatører Arbejdsgruppe om kontingent Det skal her understreges, at arbejdsgrupperne ikke havde noget beslutningsmandat, og deres rapporter skal således alene ses som et opklarende arbejde og anbefalinger og indimellem med foreløbige eksempler på mulige løsningsmodeller af forskellige problemstillinger. De enkelte arbejdsgruppers rapporter og anbefalinger er ikke medtaget i deres fulde omfang i midtvejsredegørelsen, men fremgår af bilag 1. Nedenfor følger en opsummering af de enkelte arbejdsgruppers arbejde og anbefalinger: 2
Demokratisk struktur Arbejdsgruppen har været optaget af at finde en mulig ny demokratisk struktur, som sikrer det enkelte medlem gode muligheder for at øve indflydelse på organisationen gennem en flad struktur. Udfordringen er her, at de to forbund i dag har to meget forskellige valgsystemer, og at antallet af medlemmer i de kompetente organer i KS er forholdsvis lille og i DJ forholdsvis stor. I DJ er man organiseret i medarbejderforeninger/klubber, specialgrupper, studenterorganisationer og kredse, og valget af medlemmer til DJ s øverste myndighed (Delegeretmødet) foregår i disse organisatoriske enheder. I KS, hvor der ikke er denne underskov af organisatoriske enheder, forgår valget til Repræsentantskabet via listevalg og nogle få faste pladser (regioner). I et fremtidigt forbund med mange fagligheder og medlemsidentiteter, der alle ønsker repræsentativ indflydelse, må det forventes, at modellen med valg gennem underliggende organisatoriske enheder bliver den foretrukne løsning. Arbejdsgruppen kunne dog ikke give et mere detaljeret bud på denne valgstruktur, idet der pt. ikke foreligger et bud på den organisatoriske struktur for så vidt angår underskoven af specialforeninger, klubber, faglige netværk, medarbejderforeninger, regions-/kredsstrukturen m.v. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at man arbejder med at finde størrelser på de kompetente organer, der både sikrer en smidig og enkel overordnet ledelse af et fremtidigt forbund og sikrer, at det enkelte medlem oplever organisationen som åben og demokratisk, hvor alle fagligheder og identiteter har mulighed for indflydelse. Arbejdsgruppe om faglige identiteter Arbejdsgruppen mener, at den faglige identitet i en organisation er af yderste vigtighed både i det nære og det fjerne perspektiv både i form af eksempelvis fag-nørderi og i form af en udefineret fornemmelse af, at her hører jeg til. Samlet set er der et stærkt ønske hos begge organisationers repræsentanter om, at fagligheden og den faglige identitet bliver prioriteret højt både undervejs i en fusionsproces, og bagefter, hvis fusionen gennemføres, skal der være rum til at dyrke fagligheden i en ny samlet organisation. Det er en fælles erkendelse, at den faglige identitet ikke er ens for alle medlemmer. Udvalgte anbefalinger fra arbejdsgruppen: En fremtidig organisation skal være en fagforening OG en faglig forening. De enkelte faglige identiteter klarlægges i forbindelse med processen, og en struktur for identiteternes varetagelse skal prioriteres højt i fremlæggelsen af de samlede planer for fusion. En ny organisation skal både varetage medlemmernes nichefaglighed og en bredere faglighed, der går på tværs af de forskellige fagligheder. 3
Nichefaglighederne skal hjælpes således, at ingen nuværende medlemmer oplever, at deres faglighed ikke længere har plads i organisationen. Alle medlemmer skal opleve faglig værdi og fællesskab. Den nye forening skal være den organisation, som taler på vegne af både journalist- og kommunikationsområdet. Den arbejdspladsorienterede faglige identitet for kommunikatører skal styrkes. Arbejdsgruppen om aktivitetsstruktur KS og DJ har hver for sig i dag et godt grundlag for medlemsrettede aktiviteter. Der er i begge forbund en stor underskov af både centrale og decentrale aktiviteter. Aktiviteterne udspringer ikke kun af et stort fagligt engagement, men også af behovet for at indgå i kollektivet og af behovet for at være aktiv - det sociale aspekt. Begge parters nuværende arrangementer og aktiviteter vil være interessante for alle medlemmer i det nye forbund. Nogle er i dag stort set ens, og en række andre vil give en merværdi i form af flere slags tilbud til medlemmerne af et fusioneret forbund. Der vil uden det store bureaukrati kunne skaffes midler til at virkeliggøre den gode idé og til at sætte aktiviteter i værk. Det, uanset om det har rod i en formaliseret gruppe, i uformelle grupper, i et netværk eller blandt enkeltmedlemmer. Arbejdsgruppen er enig om, at der kan tages det bedste fra de to traditioner for aktivitetsfinansiering og -organisering. De har under hver deres forhold fremmet et højt aktivitetsniveau. De kan eksistere side om side i et fremtidigt forbund. Den større volumen i et nyt forbund giver basis for mere aktivitet. Lysten til at lave arrangementer kan både drives af engagementet i en konkret sag og af ansvaret for en gruppe, som man er valgt af. Der skal både være penge til selvstændige aktiviteter i grupper og i geografiske enheder og penge til aktiviteter, der opstår i mere uformelle medlemsgrupper. Arbejdsgruppen tænker i aktivitetscentre. Forslag til, hvor disse skal være, diskuteres bedst i de regionale kredse/regioner, men forestilles beliggende i de større byer. Online aktiviteter kan tænkes ind i strukturen. Arbejdsgruppens udvalgte anbefalinger: Det høje aktivitetsniveau skabt gennem aktive medlemmers indsats i specialgrupper og foreninger og kredse med egen økonomi skal bevares Der afsættes også centrale midler, der kan søges af netværk og grupper af medlemmer til aktiviteter Flere medlemmer giver større mulighed for aktiviteter og kurser uden for København. Tilpasset de lokale behov skal disse understøttes centralt. 4
Arbejdsgruppen om kommunikation Arbejdsgruppen anbefaler på det kraftigste fusion mellem KS og DJ. En fusion vil kunne skabe betingelserne for, at forbundet bliver det eneste og største forbund på kommunikationsområdet i Danmark. Arbejdsgruppen oplever en stigende tendens til, at arbejdsgivere efterspørger medarbejdere inden for journalistik, kommunikation og sprog til de samme stillinger. Et samlet forbund med bredere og indgående kendskab til hele branchen er derfor afgørende for at sikre både journalister, kommunikatører og andre faggrupper målrettet jobskabende og jobudviklende rådgivning og tilbud. En fusion vil give rigtig gode muligheder for vækst og udvikling inden for k-faglige tilbud og fagpolitisk indflydelse på k-området: Som den største kommunikationsaktør får vi bedre konkurrence- og rekrutteringsparametre og sikrer bedre samarbejdsmuligheder med andre aktører i kommunikationslandskabet i DK og internationalt. Flere ressourcer i sekretariatet til at udvide især netværksdelen og støtte til faglige arrangementer, der kan komme alle faggrupper til gode. Bedre kendskab og forståelse for hele arbejdsmarkedet dermed bedre og mere målrettet rådgivning for alle medlemmer i medier og kommunikationsbranchen. Flere medlemmer i ryggen og én samlet stemme giver bedre mulighed for indflydelse især: politisk, på uddannelsesområdet og i medierne Én samlet stemme kan i højere grad blåstemple kommunikationsfaget (etik) og være talerør for K-medlemmer Flere muskler til at indgå aftaler og overenskomster på kommunikationsområdet, der er overvejende ureguleret. Arbejdsgruppe om kontingent. Overordnet er udgangspunktet et fuldtidskontingent på 482 kr., svarende til det nuværende KS kontingent. Det foreslås endvidere, at der ud af dette kontingent forholdsreserveres midler til henholdsvis regioner/kredse 20 kr., andre organisatoriske enheder (Specialgrupper/faglige enheder) 10 kr. og den fremadrettede fælles konfliktfond 5 kr., som er oparbejdet i DJ gennem årene. For arbejdsgruppen har det været klart, at alle medlemmer (i arbejde) af et fremtidigt forbund betaler til konfliktfonden. Der er ikke indeholdt kontingenter til medarbejderforeninger. Sådanne kontingenter hertil skal fortsat opkræves særskilt. Derudover vil de enkelte specialgrupper have mulighed for at opkræve et supplerende kontingent, hvis en generalforsamling beslutter det. Der er i forslaget fastholdt nedsat kontingent til ledige, som DJ allerede har i dag. 5
Der er i forslaget ikke taget højde for kontingentets størrelse for studerende. De 2 forbund har i dag ca. lige mange betalende studerende. I KS betaler man pt. 37 kr. om måneden og i DJ 77 kr. om måneden. Et neutralt forslag kunne på sigt være et fremtidigt enhedskontingent på 50 kr. månedligt. Det samlede forslag vil betyde, at en større del af forbundskontingentet kanaliseres direkte ud til regioner/kredse og grupper, hvor den faglige identitet skal dyrkes. Det betyder, at en større del af de arrangementer og kurser, som i dag afholdes fra centralt hold, vil blive lagt ud i regioner/kredse og grupper. For at sikre et ensartet serviceniveau for medlemmerne uafhængigt af, om de er medlem af den ene eller anden gruppe, oprettes et centralt servicesekretariat. Sekretariatet får som opgave at understøtte de decentrale aktiviteter med at arrangere kurser, gåhjemmøder osv. (servicesekretariatet vil som udgangspunkt bemandes af ressourcer, der allerede findes i et fusioneret forbund). Der vil endvidere fortsat afsættes penge til, at enkeltpersoner, netværk med videre kan ansøge om penge til aktiviteter, svarende til den ordning, der i dag er gældende i KS og mindre målestok i DJ: Driftsresultat og konklusion Et beregnet fusioneret budget for 2014 umiddelbart kommer ud med et samlet underskud på 2,2 mio. kr. Samlet set er tilgangen til indtægter og udgifter opgjort forsigtigt, og det er forventeligt, at driftsresultatet bliver bedre end forslaget. Et fælles forbund vil som udgangspunkt have en samlet driftsformue på ca. 28 til 30 mil. kr. Der vil således være rigelig plads til at realisere enkelte år med underskud, indtil det nye forbund får høstet alle eventuelle stordriftsfordele for så vidt angår lokaler og administration med videre. Fordele og ulemper ved en fusion. Det er på nuværende tidspunkt muligt at pege på nogle konkrete fordele og ulemper ved en fusion. På nogle områder kan udfordringerne være både og. Nogle ulemper kan muligvis afmonteres, hvis man har øje for dem tidligt i processen, og omvendt kan nogle fordele udvandes, hvis man ikke holder fokus på at høste dem i og efter en eventuel fusionsproces. Fordele og ulemper kan også opleves forskelligt og med forskellig vægt, alt efter hvem man er som medlem, og hvilken faglig og personlig tilknytning man har til forbundet i dag. Tankerne om en eventuel fusion er ikke affødt af, at de 2 forbund i dag står på en brændende platform, men er tænkt som et strategisk skridt for at fremtidssikre et stærkt fælles forbund, der har den nødvendige styrke til at varetage medlemmernes 6
interesser bedst muligt. Dette specielt i en fremtid, hvor de to forbunds medlemmers uddannelser og arbejdsmarked smelter mere og mere sammen og det i et stadig stigende konkurrencepræget marked i forhold til andre forbund og interesseorganisationer. Fordele ved en fusion Medlemmerne fra en række forskellige uddannelser inden for kommunikation, medier og sprog deler i vid udstrækning arbejdsmarked. Derfor er det en fordel, at KS og DJ fusionerer for at skabe den stærkeste faglige organisation for alle, der arbejder med kommunikation, medier og sprog. Et fusioneret forbund vil have mere end 25.000 medlemmer, der med hver deres stemme og faglighed er med til at skabe en stærk faglig samhørighed med plads til forskellighed. I dag har de to forbund tilsammen omkring 5.000 studerende. Formår et nyt forbund at fastholde disse medlemmer efter endt uddannelse ved at være den faglige organisation, der giver dem mest værdi, vil man i årene fremover vedblive at styrke vores position på kommunikations og mediearbejdsmarkedet. En stor og stærk organisation inden for kommunikation og medier vil sikre, at medlemmerne også fremadrettet vil kunne få den bedste service og den hjælp, der er behov for gennem hele karrieren. De vil kunne få en service, hvor kræfterne samles om at skabe de bedste forhold for medlemmerne, og hvor medlemmerne kan trække på en moderne, veludviklet ekspertise på alle områder. Kravene til KS vil fortsætte med at stige. Det er naturligt. Men det medfører også en stigende kompleksitet, hvor det vil være en fordel at være større for at kunne imødekomme medlemmernes fremtidige krav og forventninger til en moderne fagforening. KS bruger i dag mange ressourcer og medlemspenge på at hverve medlemmer og sikre, at KS er en markant spiller på markedet. Konkurrencesituationen skærpes løbende, og KS har også i fremtiden en stor udfordring i at fastholde og gerne øge sit medlemstal, samtidig med at medlemmernes værdi af medlemsskabet gerne skal øges uden en forventning om et øget kontingent. Det fusionerede KS og DJ skal derfor skabe grundlaget for at kunne udvikle og udbyde nye ydelser og services og stille dem til rådighed for medlemmerne på nye måder det gælder både for fagforeningen og den faglige forening. Ved at forene kræfterne skal der altså blive mulighed for at få mere for kontingentet. Rollen som en vigtig spiller i påvirkningsarbejdet på arbejdsmarkedet skal styrkes, så vi i endnu højere grad kan sætte medlemmernes faglighed, rolle og bidrag i og til samfundet på dagordenen. Når vi er flere, bliver vi bedre hørt. KS og DJ vil i fællesskab være den stærkeste organisation på kommunikationsområdet. Derudover vil vi have en større gennemslagskraft i forhold til den beskæftigelsespolitiske debat og i påvirkningen af AC. Organisationen vil samle profession og fagforening på kommunikations- og medieområdet. Det vil reelt være den eneste organisation, som er i stand til dette. 7
Fusionen sker mellem to organisationer, som allerede kender hinanden godt: KS og DJ har i mange år haft et tæt samarbejde om medlemmernes beskæftigelse. Det er sket i den fælles a-kasse, AJKS, hvor de to forbund tilsammen er en del af den vigtige beskæftigelsesindsats for medlemmerne, der agerer på det samme arbejdsmarked og står over for de samme udfordringer. Sammen bliver vi en slagkraftig organisation, som kan styrke arbejdet for fuld beskæftigelse for medlemmerne med ambitionen om ikke bare at følge, men også præge fremtidens arbejdsmarked. De ydelser, produkter og mærkesager, som medlemmerne holder af og kender fra de to forbund, fortsættes og styrkes. Flere faggrupper vil se deres område mere rendyrket, fordi der med flere medlemmer også bliver bedre mulighed for at skabe stærke faglige grupperinger inden for den samlede ramme. KS har i dag svært ved at trænge igennem med sine budskaber og meninger i det offentlige rum. Her har DJ altid haft en unik platform til at være en del af den offentlige debat og meningsdannelse. De KS ere, der i dag mener, at vi fylder for lidt i det offentlige rum, vil opleve et forbund, som fremadrettet fortsat og med større styrke og bredde vil præge den offentlige debat og påvirke meningsdannere og beslutningstagere. KS har i dag begrænsede muligheder for at lave overenskomster på det private arbejdsmarked, hvorimod DJ har traditioner for store overenskomster specielt på journalist- og medieområdet. I et fælles forbund vil muligheden for at opnå overenskomster og sikre gode løn og ansættelsesvilkår blive større, specielt med øje for de arbejdspladser, hvor et fælles forbund samlet vil have flere medlemmer. Et større forbund vil også geografisk få en betydning, idet mulighederne for at lave og gennemføre arrangementer i de medlemsmæssigt tyndt befolkede områder bliver bedre grundet et større samlet medlemsgrundlag. Endvidere vil KS-medlemmer igen opleve et kontor og mødefaciliteter i Århus. Ulemper ved en fusion I forbindelse med en fusion vil der være en risiko for et tab af identitet, homogenitet og sammenhængskraft i et nyt fælles forbund. Det sker, hvis forbundet bliver så stort og uoverskueligt, at den klare profil og faglige identitet forsvinder for medlemmerne. Det kan resultere i, at forbundet ses som mindre væsentligt, så flere medlemmer vil vælge at melde sig ud. KS er i dag et fuldblods akademisk forbund, hvorimod DJ stadig er ved at transformere sig mod den akademiske verden. KS ønsker ikke et fremtidigt forbund, hvor den akademiske profil bliver mere utydelig. Det er således en mærkesag for KS, at der for DJ s side er villighed til at speede op omkring akademiseringen for deres del af medlemmerne eller i det mindste sikre, at vi i forskellige sammenhænge har det rigtige ansigt udadtil. I en eventuel fusion vil størrelsesforholdet mellem de forbund også kunne spille ind. Der er en risiko for, at det er det store forbunds (DJ) kultur, mærkesager, faglige identitet m.v., som bliver dominerende, og dermed et forbund, der ikke evner at holde på KS medlemmer, herunder de medlemmer, der har en anden faglighed end 8
f.eks. kommunikation. I forlængelse af størrelsesforholdet spiller det også ind, at DJ i dag har et langt større antal tillidsfolk og politikere, og at mange af disse i væremåde, kultur og tilgang til fagforeningsarbejdet er anderledes end KS tilsvarende. I DJ føres der på en række områder fortsat fagforeningspolitik i mere klassisk forstand, altså et mere konfliktfyldt forhold mellem forbundet/medlemmerne og arbejdsgiversiden. I den interne politiske organisation kan KS politikere og tillidsfolk få en udfordring med at trænge igennem og blive repræsentativt valgt ind i de forskellige organisatoriske enheder. Her kan både størrelsesforholdene, kulturforskellene og DJ s mere mandsdominerede debat- og beslutningskultur give KS udfordringer i at sikre sig politisk indflydelse i det fremtidige forbund. For KS vedkommende vil vi fremadrettet blive en del af en række politiske områder og problemstillinger, som snævert hænger sammen med DJ s journalistiske medlemsskare, herunder ytringsfrihed, pressefrihed, internationalt arbejde, offentlighedsloven, ophavsretspolitik med mere. Områder, som DJ heller ikke i et fusioneret forbund vil give køb på. Faren her er, at det kommer til at fylde for meget i forhold til KS medlemmer, der ikke opfatter disse ting som kardinalspørgsmål i KS arbejde og politikker i dag. Omvendt har KS en række politiske emner og mærkesager, som f.eks. forhold vedrørende translatører og tolke, national strategi for fremmedsprog, sprog og interkulturelle kompetencer m.fl., som for KS vedkommende er væsentlige interesseområder, men sikkert vil fylde meget lidt i DJ-sammenhæng. Der kan opstå modsætninger mellem de forskellige grupper, når der bliver endnu flere interesser, der skal varetages af forbundet. Det kan f.eks. være den ideologiske forskel mellem uafhængige journalister og kommunikatører, der tjener særinteresser. KS repræsenterer nok et bredere arbejdsmarked end DJ, herunder de sproglige, de administrative og marketingansatte, som arbejder i den private sektor uden for DJ ernes traditionelle store, men snævre arbejdsmarkedsområder. I DJ har der længe, i takt med at DJ optager flere og flere kommunikationsmedlemmer, været ført en til tider ideologisk diskussion, om journalister og kommunikatørers interesser kan varetages af den samme faglige organisation. Der er en fare for, at denne diskussion ikke stopper i forbindelse med en fusion, hvilket kan skabe et fælles forbund i indre splid med sig selv og dermed et forbund, der ikke har fokus på hovedopgaven, nemlig at servicere og tjene medlemmernes interesser. Et samlet KS og DJ kan give en mere uklar profil i offentligheden og over for medlemmerne. KS nuværende brand kan blive forringet, hvis der i offentligheden og over for medlemmerne skal tages for mange hensyn, fordi det fremtidige forbund bliver en større medlemsorganisation med mere forgrenede interesser. Der vil i forbundet være en række medlemmer, der falder uden for fagområderne kommunikation og journalistik, og det er en udfordring for et forbund at give plads til de mindre grupperinger af medlemmer, der ikke identificerer sig som journalister eller kommunikatører. 9
Endelig kan spørgsmålet om forskellige medlemsgruppers optagelse i forbundet også give problemer, og her tænkes specielt på DJ s hidtidige meget rigide regler omkring optagelse af ledere og specielt definitionen af ledere. Indstilling På baggrund af de oplysninger, der fremgår af midtvejsevalueringen, herunder fordele og ulemper ved en eventuel fusion mellem KS og DJ, anbefaler HB, at Repræsentantskabet giver HB mandat til at indgå i nærmere drøftelser med DJ med henblik på en endelig fusion medio 2015. I den forbindelse skal HB være specielt opmærksom på at finde frem til løsninger, der i størst muligt omfang eliminerer eller tager højde for de ulemper, der nævnes i midtvejsevalueringen. 10