Prædiken Søndag den 12-05-13 i Skibet kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Jesus sagde:»når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen. Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg da var hos jer.«joh 15,26-16,4 I vor herre Jesu Kristi navn. Amen Teksten til i dag, som jeg lige har læst, har tråde tilbage til i torsdags, Kr. himmelfartsdag. For Kr. Himmelfartsdag handler om, at Jesus med sit liv har vist os muligheden for et liv i sandhed og kærlighed - man kunne sige, at han har sat spor af himmelen i os - hvorefter han tager fra os på Kr. himmelfartsdag op til Gud. Og nu beder han os om også at gå ud i alverden og sætte spor, himmelspor. Dvs. med vores liv at vidne om det gode liv, der er mulighed for, der er evangeliet for hele skaberværket. Træde himmelspor.
Men hvad vil det egentlig sige, at træde himmelspor? Vi får lidt at vide om det i den anden læsning i dag, den fra 1. Peters brev, hvor Paulus skrev: Vær besindige og årvågne, så I kan bede; først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder. Vær gæstfrie mod hinanden uden tværhed. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået. At træde himmelspor er altså at holde fast ved den indbyrdes kærlighed, der skjuler en mangfoldighed af synder. Det er at være gæstfrie mod hinanden uden tværhed og at tjene hinanden med de nådegaver, de evner og talenter vi nu hver i sær har fået. At tale med ord fra Gud. Men hvordan gør man det helt konkret, kunne man spørge: Ja, én af måderne er altid at forestille sig, hvad Jesus ville have gjort i en bestemt situation. For jeg er overbevist om, at det er godt at mærke, at vores liv ikke flagrer, men har en retning. En Kristusretning, der mere handler om, hvad vi kan få kræfter til at give til andre end om, hvad vi kan få af dem. Det vil jeg give jer et eksempel på. Forleden kom en af mine kolleger og viste mig en seddel, som hun havde fået i forbindelse med en noget særpræget oplevelse, hun havde haft. Hendes oplevelse handler også om retning i livet, og jeg har ikke kunnet holde op med at spekulere på den, her de sidste dage, hvor jeg har været i Sverige. Så nu får I den også. Anne-Mette, som min kollega hedder, havde parkeret sin lille røde Peugeot ved Føtex i Viborg nydeligt mellem parkeringsbåsenes
afmærkninger. Men da hun kom tilbage efter indkøbene, bemærkede hun en seddel, der var sat fast i vinduesviskeren. Det var den seddel, som hun senere kom og viste mig. Og det var ikke en parkeringsbøde. Det var heller ikke en reklame. Det viste sig at være en besked fra én af hendes medtrafikanter, der ikke syntes så godt om hendes parkering. Seddelen forestillede Mickey Mouse, og selvom han smilede et underligt bestemt smil, så holdt han frem for alt sin mest ucharmerende finger, langefingeren, frem imod læseren og udtalte i en tekstbobbel: Hvorfor parkerer du så tæt på min bil? Næste gang, så efterlad dog en dåseåbner, så jeg kan få min bil ud! Sådan nogle som dig (så blev læseren kaldt en masse bandeord, der ikke egner sig til gentagelse) burde kun køre med bus! Det er selvfølgelig ikke rart med sådan en seddel. Men det klarer Anne-Mette fint, ved jeg. Der er en anden, jeg er mere nervøs for. For sedlen er jo et udtryk for, at der her er et menneske, der har brugt en del af sit kostbare, gudgivne liv på at designe og fotokopiere sedlen, på at bære den fra kopimaskinen ud i sin bil, og så ellers bruge sin opmærksomhed på at lede efter en bil at placere den i. Prøv at forestille jer den harme, den mistillid til ens medmennesker, og al den hævnbårne vrede, som vedkommende må være fyldt af. Om vedkommende virkelig var kørt sin vej, eller om vedkommende stod et sted i nærheden for at se reaktionen hos læseren, det ved jeg jo ikke... sørgeligt er det under alle omstændigheder. For det er da at træde hel-
veds-spor både for sig selv og hinanden i stedet for at sætte himmelspor. Det tjener ikke til at herliggøre hverken Gud eller det andet menneske, og jeg er sikker på, at der knækker et lille stykke menneskelighed af, hver gang vedkommende placerer sådan en seddel på en bil. Det er simpelthen ikke meningen med os. Det er synd i ordets bogstaveligste forstand, for synd betyder jo at forfejle sit livs bestemmelse... den bestemmelse, som vi lige har hørt er, at vi skal holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for det er dén, der skjuler en mangfoldighed af synder. Vær årvågne og besindige i forhold til hinanden skrev Paulus i 1. Peters brev. Vi skal være opmærksomme på, at vi har fået så meget i Kristus. På at vi har fået givet en retning i livet både i forhold til Gud og til hinanden. Den måske meget retfærdige harme man det ene øjeblik føler mod et andet menneske, der måske har parkeret, så man næsten ikke kan få sin bil ud, den kan i næste øjeblik, vende sig mod én selv, hvor man bliver den, der helt og holdent er udleveret til at leve af den andens besindighed og kærlige overbærenhed. Måske skulle man overveje at fabrikere en helt anden slags sedler til vinduesviskerne på folks biler. Med himmelspor. Der kunne være et citat med opmuntrende ord. Et billede af en engel, en nyudsprunget bøgeskov, en blomst, to mennesker, der krammer hinanden, et lille stykke himmel, eller hvad man nu ellers kunne tænke sig at glæde andre med. Og så kunne der stå: Tak fordi du er i verden og dagligt beriger den
med din tilstedeværelse i ord, tanke og handling. Måske kunne det få mennesker til at ranke sig på en sur dag eller få en god dag til at blive endnu bedre, hvis de på den måde bliver talt op til i stedet for ned til. Det kunne måske ligefrem forhindre et skænderi eller en gang skæld ud, som man var på vej hjem med, hvis man fandt sådan et budskab. Eller også ville det provokere, sådan som Jesus forbereder disciplene på, at de udsætter sig selv for fare ved at vidne om ham. Måske risikerer man en lige højre, hvis man sådan render rundt og sætter himmelspor og bliver opdaget... for der skal komme dage, siger Jesus, da enhver som slår dem, der vidner om ham ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud, og det skal de gøre, fordi de hverken kender faderen eller mig. Og, Se, den er jo bemærkelsesværdig, bemærkningen om, at de slår, fordi de hverken kender faderen eller mig. For så har vi et medansvar for at alle mennesker kommer til at kende til både Gud og Jesus. For det er os, der bliver sendt ud for at vidne. Vi må ikke holde vores viden om Gud og Jesus tilbage. Vi må ud med det. Ikke at I skal gå hjem og lave bannere med dommedagsprofetier eller snedkerere et kors, som Moses J Hansen gjorde det. Nej, I må gå ud i den verden, der trænger så voldsomt til at besinde sig på lige præcis det Jesus Kristus har givet os af sig selv og af Gud og fortælle om det. Stå ved den tro på sandheden og kærligheden, som er kristendommens inderste kerne, og lad den skinne igennem i jeres gerninger!. For der er ingen tid at spilde. Der er mange, der har brug for det. Det er måske sommetider
farligt. Sandhed og kærlighed kan provokere forhærdede ensomme folk. Men det er farligere at give op. At lade selviskheden og magten tage over. Jesus lover os, at når talsmanden, sandhedens ånd, kommer, så skal han vidne om Jesus. Men vi skal også vidne for vi har været med fra begyndelsen, i den forstand, at vi tilhører et gammelt kristent samfund, vi har overtaget så meget. Der er trådt så mange himmelspor for os. Og vi skal både holde dem friske og træde nye. Også selvom det måske sommetider er farligt. Sandhed og kærlighed kan provokere forhærdede ensomme folk. Måske endda så meget, at de tyer til vold. Men det er farligere at give op. At lade selviskheden og magten tage over. Og vi bliver jo nok ikke slået ihjel. Vi risikerer måske højest at blive latterliggjort, at blive til grin af dem, som ikke har forståelse for troen.. De første disciple måtte gå med Jesus for at være en del af hans legemlige fællesskab, nu hvor han er faret til himmels er Kristi legeme ikke længere bundet til et bestemt sted på jorden. Dermed har den opstandne og ophøjede Kristus rykket verden endnu nærmere ind på vores liv. Derfor efterlader Kr. himmelfart ikke, som man er tilbøjelig til at tro et tomrum, men en plads til noget nyt. Den er ikke vejen væk, men vejen endnu længere ind. Himmelen er helt enkelt dét, der berører alt det der sker i verden. Der er ikke et hul, der er så dybt, at himmelen ikke kan nå derned og der er ikke et bjerg, der ikke rækker ind i himmelen.
Så lad os være årvågne og besindige, begynde at sætte himmelspor og glæde os, frem for alt glæde os til Pinse! Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.amen. 13. KIRKEBØN Himmelske far, Trøst og styrk du, vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, enten de er fjern eller nær. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, som lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time. Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter, og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge. Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed, velsign og bevar vor, dronning Margrethe og hele hendes hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige salighed. Amen! Meddelelser Næste søndag er det pinsedag. Det fejrer vi med højmesse her i kirken kl. 10.30 Dagen efter, 2. pinsedag, er det med stor glæde, at vi kan invitere til friluftsgudstjeneste i lunden mellem præstegården og Degnevænget. Lunden er
blevet renoveret, og er nu klar til at vi kan bruge den. Ved gudstjenesten skal vi selvfølgeligt synge de store pinsesalmer og hylde den kommende sommer. Menighedsrådet sørger for musikledsagelse på accordion, Henrik Husum. Efter gudstjenesten åbner vi de medbragte madkurve og spiser sammen. Øl og vand kan købes, og der bydes på kaffe og kage, saft og frugt til alle. Husk det gode pinsehumør, madkurv og tæpper/puder til at sidde på. Hvis vejret ikke arter sig, flyttes gudstjenesten og det efterfølgende samvær ned i kirken. Efter gudstjenesten er der i dag som sædvanligt kirkekaffe i våbenhuset. Jeg håber, at så mange af jer som muligt har lyst til at få en tår med. Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.