A N A L Y S E A F ENTREPRENØRER S K R E V E T A F : NIKOLAJ VESTERHEDEN Entreprenører tjener bedre trods nedgang i salget BERLINGSKE RESEARCH - AUGUST 2014
Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research 2 / 14
Analyse af den økonomiske situation i branchen for danske entreprenører I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Berlingskes analyse af branchen for entreprenører omfatter 31 virksomhede prioriteret efter omsætningsstørrelse med undtagelse af rene typehusproducenter. Virksomhederne er blevet udvalgt med udgangspunkt i Berlingskes Business magasins eget GULD1000, der omfatter Danmarks 1.000 største virksomheder rangordnet efter omsætning. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Udgangspunktet har været kategorien "Byggeentreprenører" i GULD1000, der, grundet virksomhedernes forskellighed, er blevet reduceret i samarbejde med Berlingskes ekspert, for at gøre dem sammenlignelige. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre senest tilgengængelige årsregnskaber og prioriteret ud fra deres omsætning. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver ikke oplyst i alle år. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en fuldstændig retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes at enkelte virksomheder har regnskabsår, der fraviger fra kalenderåret, hvilket kan have indflydelse på analysen. Dette ses eksempelvis i forbindelse med storme og oversvømmelsers beliggen i regnskabsåret. Graferne i analyse delen bygger på data fra Danmarks Statistik DEM HAR VI TALT MED : Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri. 3 / 14
O P S U M M E R I N G De danske entreprenører har indrettet sig efter den enorme konkurrence på markedet. Ifølge Finn Bo Frandsen, chefanalytiker hos Dansk Byggeri, indebærer det, at virksomhederne er blevet mere forsigtige og langt mere opmærksomme på risikoen forbundet med at påtage sig nye projekter. Det betyder, at entreprenørernes hovedfokus ikke længere er på omsætningen, men på at forbedre indtjeningsevnen i kampen om at sikre en stærkere bundlinje. Finn Bo Frandsen fortæller, at op til Finanskrisen gik det rigtig godt i branchen og man tilpassede sig den øgede efterspørgsel ved at udvide antallet af medarbejdere i sektoren med 30.000 i årene fra 2005-07. Da finanskrisen begyndte at rulle, faldt nybyggeriet hurtigere end produktionsapparatet og konkurrencen blev skærpet af, at der var for mange virksomheder ved truget Berlingske Researchs analyse af de 31 største entreprenører i Danmark fortæller historien om nogle hårde år, men på det seneste også en sundere økonomi hos flere af de største i branchen. "Den hårde konkurrence på markedet har medført en øget fokus på indtjening frem for volumen. Det kommer af, at man simpelthen ikke har råd til at tabe nogle projekter. Det er lidt anderledes end tidligere, hvor man var tilfreds med blot at få tildelt en opgave," forsætter Finn Bo Frandsen. Brancheudsnittet realiserede i 2012 et samlet resultat efter skat på 138 mio. kr. Det tal steg i 2013 til 846 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forbedring fra 2012-13 på hele 515 pct. Det skal også ses i lyset af, at udsnittet er blevet renset for store entreprenører på konkursens rand. Analysen tegner nemlig også et billede af en branche, hvor flere store virksomheder er gået konkurs i løbet af 2013. Mest bemærkelsesværdig af disse er Pihl & Søn, der alene i 2012 bidrog til branchens dårlige resultater med et underskud på 473 mio. kr. Derudover havde MT Højgaard et underskud i 2012 på en halv milliard, men det er året efter ændret til et positivt resultat. Det er også en af grundene til, at Finn Bo Frandsen maner til besindighed og hverken tilskriver nybyggerier eller investeringsniveauet i samfundet det forbedrede resultat hos entreprenørerne: Det samlede etageareal 3.500.000 3.000.000 "Der har ikke været bygget så få boliger siden 2. verdenskrig. Der er intet opsving i den private sektor - hverken i konstruktion af parcelhuse eller erhvervsbygninger." 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 2011 H1 H2 2012 H1 H2 2013 H1 H2 2014 H1 Påbegyndt byggeri I modsætning til de foregående år steg nettoomsætningen ikke i 2013. Alligevel er der klare forbedringer at spore i årsregnskaberne og især på bundlinjen, som ellers har været under et enormt pres tidligere. "Man ser i industrien, at dens deltagere er blevet mere forsigtige og langt mere opmærksomme på potentiel risiko," siger Finn Bo Frandsen - og det bud på en forklaring bliver underbygget af et generelt lavere omkostningsniveau. "Det er lidt anderledes end tidligere, hvor man var tilfreds med blot at få tildelt en opgave" - Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri 4 / 14
Den øgede forsigtighed er også afspejlet i fordelingen af over- og underskud. I 2012 havde fire af brancheudsnittets 31 virksomheder røde tal på bundlinjen og det uden at medregne konkurserne hos Engsø Gruppen og Pihl & Søn. Året efter havde kun tre af virksomhederne røde tal og alle med det tilfælles, at underskuddet udgjorde under 5 pct. af deres nettoomsætning.. Brancheudsnittet er primært domineret af få store selskaber: De fire største selskaber i analysen udgør halvdelen af udsnittet, hvis man måler markedsandelene på omsætningen. Størst af dem er Per Aarsleff og MT Højgaard som hver sidder på 18 pct., mens de to sidste i top fire har henholdsvis 8 og 7 pct. "Man ser i industrien, at dens deltagere er blevet mere forsigtige og langt mere opmærksomme på potentiel risiko" - Finn Bo Frandsen, chefanalytiker i Dansk Byggeri Det er værd at bemærke, at analysens påvirkning fra de store selskaber kan medføre, at virkeligheden for de mindre entreprenører nemmere overses. De lider ifølge Finn Bo Frandsen under et faldende boligsalg, og hvor der før krisen blev handlet 60.000 boliger om året, handles der nu kun cirka 40.000. Rentabiliteten kan her bruges som et udtryk for virksomhedernes omkostningsminimering. Egenkapitalforrentningen er således steget fra 6,9 pct. i 2012 til 19,3 pct. i 2013. "Det er dyrt, hvis tilbuddet ikke bliver realiseret, da udregningen, processen og screeningen af tilbuddet er omkostningstungt for entreprenørerne," siger Finn Bo Frandsen og forsætter: "Konkurrencen for danske entreprenører er skærpet fra udlandet, dels fordi markedet er blevet meget mindre, men også fordi, at store entreprenører fra udlandet er interesserede i omfattende danske projekter." De store konkurser i branchen har medført, at der er taget en smule af den overkapacitet, som tidligere har været med til at presse konkurrencen. Efter konkurserne er der ikke kommet nogle nye store spillere ind på markedet, mens de virksomheder som også var der før, har kunnet nyde godt af tilgængelige projekter og kompetente ledige medarbejdere. Men det er langt fra kun Engsø Gruppen og Pihl & Søn, der er gået konkurs i bygge- og anlægsbranchen det seneste år. I 2013 måtte 694 i bygge- og anlægsbranchen dreje nøglen om, og Finn Bo Frandsen forventer da også et fald i beskæftigelsen fra 2014-15. Det er ifølge ham blandt andet en konsekvens af, at antallet af projekter, som er dukket op på grund af det seneste års storme, falder stødt og at der ingen vending er i det private byggeri. Næsten 7 mio. kvadratmeter erhvervsbygninger står tomme hen, så det eneste, der hjælper lidt på udsigten i fremtiden er de store hospitalsbyggerier. Alligevel vil det ikke komme bag på Finn Bo Frandsen, hvis entreprenørerne kommer endnu bedre ud af '14 end '13, men han understreger, at dette skyldes påpasselighed hos virksomhederne og ikke en forbedret økonomisk vækst. "Når du køber en bolig vil du normalt få malet, sat elarmaturer op eller få renoveret køkkenet. De faldende hushandler gør, at renoveringsentreprenører bliver ramt på indtjeningen." Dette kan i tallene ses ved at isolere udsnittet for de fire største virksomheder. Billedet er, at der forsat er en positiv tendens i virksomhedernes resultater, men ikke så eksponentiel som for hele udsnittet. Det er ikke kun på bundlinjen, at forsigtigheden sætter sit aftryk. Soliditetsgraden er ligeledes blevet væsentlig forbedret gennem det seneste år. I 2012 lå den gennemsnitlige soliditetsgrad for brancheudsnittet på 27,7 pct. og er sidenhen steget til 30,8 pct. i 2013. Der er et pænt stykke op til den gennemsnitlige soliditetsgrad i Berlingske Business Magasins GULD1000, der repræsenterer de 1.000 største virksomheder i Danmark, på 40 pct. i 2013. Den stigende soliditet kan være et udtryk for, at virksomhederne selv finansierer deres aktiver for at være bedre rustet til at modstå dårlige tider. Konkurser pr. måned 100 50 0 Fald i konkursbegæringer 2011 2012 2013 2014 Månedsgennemsnit for konkurser 5 / 14
O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. Per Aarsleff 40% 7% 7% 20% 17% Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. 9% MT Højgaard A. Enggaard Holding NCC Construction Danmark Arkil Holding Resten Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik 2011 2012 2013 1,6% 1,1% -0,5% 40,0% 40,9% Ej udgivet 28,1% 27,7% 30,8% 7,1% 6,3% Ej udgivet 2,5% 2,0% 6,0% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning 2011 2012 2013 Udvikling 2011-12 2012-13 2011-13 3.045 3.181 4.214 4% 32% 38% 540 446 1.358-17% 204% 151% 425 440 1.286 3% 193% 203% 257 138 846-46% 515% 229% 23.047 22.652 22.970-2% 1% 0% 6.474 6.264 7.068-3% 13% 9% 28,1% 27,7% 30,8% -0,4 % point 3,1 % point 2,7 % point 2,5% 2,0% 6,0% -0,5 % point 4,0 % point 3,5 % point 6,4% 6,9% 19,3% 0,5 % point 12,4 % point 12,9 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14
A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 35% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 30% 25% 20% 28% 28% 31% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. 15% Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 10% 5% 0% 6% 2% 2% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sen neste regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 12,9 pct. 3,2 pct. 35,5 pct. 48,4 pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. Egenkapitalforrentningen steg fra 6,9 pct. i 2012 til 19,3 pct. i 2013 7 / 14
A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Elindco Byggefirma 30-04-2014 19,5% 88,3% 24,9% 2 1 2 K.G. Hansen og sønner A/S 15,0% 67,1% 23,6% 5 3 3 C.C. Contractor A/S 30-09-2013 14,4% 50,1% 28,6% 4 1 4 Casa A/S 14,0% 72,8% 18,9% 1-3 5 Munck Gruppen 30-09-2013 12,6% 26,1% 48,3% 3-2 6 Barslund Group 11,5% 51,0% 20,7% 11 5 7 NCC Construction Danmark 10,8% 87,9% 12,1% 7 0 8 KPC Holding 10,6% 28,6% 43,8% 9 1 9 Skou Gruppen A/S 30-09-2013 9,8% 40,4% 24,7% 6-3 10 CG Jensen 9,3% 42,9% 19,9% 13 3 11 Gråkjær 30-04-2014 8,9% 18,9% 32,3% 12 1 12 Holdingselskabet J.Jensen 8,1% 39,3% 18,9% 16 4 13 HHM Holding 7,9% 30,9% 28,5% 21 8 14 Hansson & Knudsen Holding 7,1% 23,4% 34,9% 27 13 15 Colas Danmark 6,4% 11,0% 58,5% 15 0 16 Dansk Boligbyg A/S 31-03-2014 6,2% 30,8% 23,1% 8-8 17 Hoffmann 6,1% 31,4% 23,5% 18 1 18 NCC Roads 5,4% 20,8% 23,0% 14-4 19 A. Enggaard Holding 5,1% 18,9% 23,8% 17-2 20 Per Aarsleff 30-09-2013 4,5% 11,4% 37,7% 20 0 21 Arkil Holding 3,8% 8,2% 43,7% 24 3 22 Einar Kornerup 30-09-2013 3,1% 14,3% 32,1% 26 4 23 Kimbo Holding 1,6% -0,4% 14,6% 19-4 24 Jakon 30-06-2013 1,6% 6,8% 32,2% 22-2 25 Jorton Holding 1,4% -2,6% 15,5% 29 4 26 Züblin A/S -0,2% -2,8% 12,2% 23-3 27 Juan -0,9% -4,7% 38,4% 25-2 28 B. Nygaard Sørensen 30-09-2013-0,9% 16,1% 21,6% 28 0 29 Lemminkäinen -1,7% -3,5% 53,9% 10-19 30 MT Højgaard -3,7% -18,9% 22,3% 30 0 31 HP-BYG A/S -5,1% -15,7% 25,0% 31 0 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. 8 / 14
I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 25% 20% 15% 10% 5% 0% 19% 6% 7% 6% 2% 2% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. Resultat 4.500 4.000 3.500 4.214 3.000 2.500 2.000 3.045 3.181 1.500 1.000 500 0 1.358 540 257 446 138 2011 2012 2013 Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat 846 GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14
B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Per Aarsleff 30-09-2013 795 213 149 1 0 2 MT Højgaard 610 165 33 31 29 3 Holdingselskabet J.Jensen 317 47 24 2-1 4 NCC Construction Danmark 316 172 126 3-1 5 Arkil Holding 256 58 41 4-1 6 Barslund Group 221 46 34 8 2 7 A. Enggaard Holding 219 124 75 5-2 8 NCC Roads 175 72 47 7-1 9 Munck Gruppen 30-09-2013 158 100 64 6-3 10 Hoffmann 149 61 55 9-1 11 KPC Holding 104 92 40 15 4 12 Gråkjær 30-04-2014 70 15 7 13 1 13 CG Jensen 63 30 24 20 7 14 Jorton Holding 62 14 3 18 4 15 Einar Kornerup 30-09-2013 62 14 9 16 1 16 Lemminkäinen 56-32 -22 11-5 17 K.G. Hansen og sønner A/S 56 25 19 19 2 18 Skou Gruppen A/S 30-09-2013 53 6 5 17-1 19 Juan 51-10 -8 12-7 20 Colas Danmark 50 15 11 23 3 21 Jakon 30-06-2013 49 7 6 21 0 22 Casa A/S 49 30 23 25 3 23 Kimbo Holding 46-4 1 14-9 24 HHM Holding 45 11 9 22-2 25 Hansson & Knudsen Holding 36 26 19 29 4 26 B. Nygaard Sørensen 30-09-2013 33 12 13 30 4 27 C.C. Contractor A/S 30-09-2013 32 20 14 24-3 28 Elindco Byggefirma 30-04-2014 31 21 17 26-2 29 HP-BYG A/S 27 7 6 10-19 30 Dansk Boligbyg A/S 31-03-2014 23 12 10 27-3 31 Züblin A/S 1-11 -9 28-3 Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. 10 / 14
V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udvikling 2011-2013 i procent i mio. kr 38,4% kr 1.169 Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat 151,3% Resultat før skat Årets resultat 202,7% 229,2% Aktivmasse -0,3% Egenkapitalmasse 9,2% kr 818 kr 861 kr 589 kr -77 kr 594 35 30 5 4 3 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. 25 20 15 10 26 27 28 0 22 Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger. 5 0 2011 2012 2013 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. 694 gik konkurs i bygge- og anlægsbranchen i 2013 11 / 14
R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14
Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14
BERL LINGSKE RES SEARCH Berlingske Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på 33 33 24 75eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 14 / 14