Referat af REUs Møde nr. 79 Fredag den 23. august 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 77 den 20. juni 2013 og møde nr. 78 den 27. juni 2013. Formanden bød velkommen, og dagsordenen blev godkendt med den ændring, at dagsordenens punkt 4 blev flyttet til behandling efter punkt 1 af hensyn til de eksterne deltagere i mødet. Endvidere blev referater af rådets møde nr. 77 den 20. juni 2013 og møde nr. 78 den 27. juni 2013 godkendt. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, opfordrede med henvisning til referatet af REUs møde nr. 77, side 4, nederst, til at tage problemstillingen vedrørende en diskrepans mellem finansieringen af skolepraktikydelsen og de politiske mål, man ønsker at opnå, op f.eks. med en diskussion på et kommende møde i REU. Ad dagsordenens pkt. 4 Behandling af elevtvister i de faglige udvalg og i Tvistighedsnævnet REUs formand bemærkede indledningsvist, at dagsordenspunktet indebar oplæg fra: - Tvistighedsnævnets formand, landsdommer Tine Vuust, - Anja Kær Kold, Tvistighedsnævnets sekretariat - Jørgen T. Møller, Undervisningsministeriet, og - Simon Neergaard-Holm, DA, samt Morten Smistrup, LO. Formand Tine Vuust, Tvistighedsnævnet, orienterede indledningsvist om nævnets virksomhed. Herefter blev indholdet af det til REU udsendte notat af 9. august 2013 om behandling af elevtvister i de faglige udvalg og i Tvistighedsnævnet fremlagt. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at der kan være lange behandlingstider i nævnet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, hvorfor der bør gøres alt for at forhindre denne lange behandlingstid. Det væsentlige er at få unge mennesker ind på uddannelserne, og at de bagefter kommer ud og får et job. Disse sager kan være et vigtigt aspekt i hele image-diskussionen. På spørgsmål fra Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, oplyste Anja Kær Kold, Tvistighedsnævnets sekretariat, at det kun ganske sjældent i forbindelse med sager om elevtvister ses, at en elev og dennes arbejdsgiver finder sammen igen. Lars Kunov gav på denne baggrund udtryk for, at regelgrundlaget bør ændres, så det bliver muligt for en elev at starte i skolepraktik, selv om der er en verserende tvistighed. Simon Neergaard-Holm, DA, pegede på, at det i forhold til dokumentationskrav har været magtpåliggende for parterne at sikre, at en sag kun forhandles en gang, når både arbejdsgiver og eleven er organiserede. Den nye procedure giver de faglige udvalg mulighed for på grundlag af dokumenterede, forudgående forhandlinger at konstatere, at forligsmulighederne er udtømte. Dette er administrativt en rigtig fornuftig løsning. Herudover er der sager, hvor en virksomhed ikke er organiseret, og her er de faglige udvalg nødt til at forsøge at indkalde parterne, finde et mødetidspunkt m.v. og prøve at forlige sagen. 1
Men erfaringen er, at disse virksomheder meget sjældent møder op. I vejledningen vil det blive forsøgt tydeliggjort, hvor store anstrengelser de faglige udvalg skal gøre sig i sådanne sager. Endvidere bør mulighederne for delegation af forhandlingerne til lokale uddannelsesudvalg tydeliggøres. Nanna Højlund, FOA, orienterede om, at der på social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse ikke sammen med arbejdsgiverne har kunnet findes en fælles forståelse i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske automatisk forlængelse af uddannelsesaftaler i forbindelse med barsel. Disse sager vil nu blive sendt ind. Jens Erik Behrndtz, Håndværksrådet, pegede på, at det er helt afgørende at få præciseret, hvor store bestræbelser de faglige udvalg skal gøre sig for at forlige sager, der involverer uorganiserede virksomheder. I forhold til spørgsmålet om hvilke forligsbestræbelser de faglige udvalg skal gøre sig, pegede Undervisningsministeriet på, at de faglige udvalg generelt skal gøre det, der er nødvendigt og tilstrækkeligt. De faglige udvalg er ikke forpligtede til det umulige som f.eks. at tvinge parterne ind i det samme rum. Det afgørende er, at der i hvert enkelt tilfælde foreligger konkret dokumentation af forligsbestræbelserne, som f.eks. godt kan være forsøgt gennemført af et lokalt uddannelsesudvalg efter delegation fra et fagligt udvalg. Morten Smistrup, LO, forslog, at KL som den anden store arbejdsgiverpart på området også bliver inddraget i det arbejde, der er beskrevet på side 5 i det udsendte notat af 16. august 2013 om elevtvister i de faglige udvalg og i Tvistighedsnævnet. Simon Neergaard-Holm, DA, og formanden erklærede sig enig i, at det er en god idé at involvere KL i arbejdet. Formanden takkede afslutningsvist Tine Vuust og Anja Kær Kold for deres deltagelse i mødet. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om en ændring i repræsentationen i REU, idet Andrew Neil Jacobsen er blevet beskikket som stedfortræder efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler - Lederne. Samtidig er Finn Karlsen udtrådt og en revideret oversigt over REUs medlemmer er vedlagt det udsendte mødemateriale. Formanden orienterede endvidere om, at Fatima Hachem er blevet tilknyttet REUs sekretariat. Formanden bød herefter rådet velkommen tilbage fra sommerferie til et spændende og travlt efterår, der i høj grad kommer til at stå i erhvervsuddannelsernes tegn. Blandt andet er der også kommet oplæg fra Uddannelsesforbundet og fra Danske Erhvervsskoler - Lederne om erhvervsuddannelsesreformen. Endelig orienterede formanden om, at ministeriet onsdag den 20. august 2013 har truffet afgørelse om skolernes ansøgninger om godkendelse af praktikcentre. Ejner K. Holst, LO, pegede på, at der skrives historie lige nu på erhvervsuddannelsesområdet, men det er også nødvendigt, at der gøres noget nu. Man kan have en politisk 95 % -målsætning og uddanne en masse unge, men det handler om, at eleverne kommer ud efter fuldført uddannelse og får et arbejde. Rådet, ministeriet og de politiske partier har et ansvar for at medvirke til at fjerne opfattelsen af erhvervsuddannelser som en blindgyde. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet orienterede om, at der forventes at komme et politisk oplæg om erhvervsuddannelserne i september. Ministeriet tilføjede, at Folketingets børne- og undervisningsudvalg 2
den 26.- 30. august 2013 rejser til Schweiz og Slesvig. Formålet er at blive inspireret af andre erhvervsuddannelsessystemer. Undervisningsministeriet orienterede endvidere om oprettelsen af 50 praktikcentre landet over, som vil blive geografisk og fagligt spredt. I overensstemmelse med rådets anbefaling vil ministeriet foretage en løbende evaluering af praktikcentrene fra den 1. september 2013 til ultimo 2014, hvorefter en samlet resultatvurdering vil blive udarbejdet. Ministeriet påregner at revurdere samtlige godkendelser med inddragelse af institutionerne og REU i 1. og 2. kvartal 2015 på baggrund af evalueringen og eventuelle andre oplysninger om institutionernes udførelse af opgaverne som praktikcentre. Endelig orienterede Undervisningsministeriet om, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kastes sig over uddannelse som en afgørende vækstskaber, hvorfor man i den forbindelse har taget initiativ til at etablere et partnerskab med faglige udvalg, organisationer, professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, universiteter m.m. om et bredt samarbejde om fødevareuddannelsernes udvikling i et vækstperspektiv. Ejner K. Holst, LO, understregede, at det er vigtigt at komme hurtigt i gang med at forholde sig til, hvad det er, at praktikcentrene skal evalueres på baggrund af. Det haster meget. Andrew Neil Jacobsen, Danske Erhvervsskoler - Lederne, bemærkede, at DE-L er meget glade for de praktikcentre, der bliver oprettet, men er kede af, at det ikke er alle elever, der kan få den samme uddannelsesgaranti, da det ikke er alle områder, der vil blive dækket af centrene. DE-L opfordrer til, at ministeriet sikrer en ensartet fortolkning af kriterierne for praktikcentrene. Benny Yssing, Dansk El-forbund, udtrykte vedrørende den Jyske Håndværkskoles handlingsplan for øget gennemførelse forundring over, at de ikke får tildelt de sidste 25 % af midlerne i 2012, og at dette er sket uden dialog mellem Undervisningsministeriet og skolen, hvilket flere naboskoler også har oplevet. Undervisningsministeriet pegede generelt vedrørende handlingsplanerne på, at disse er objektive i forhold til de fastsatte mål for den særlige indsats, som skolen har fået et særligt tilskud til. I tilfælde af, at en skole ikke når de mål, der er sat, bliver skolen ikke tildelt de sidste 25 % af bevillingen men må nøjes med 75 %. Ejner K. Holst, LO, opfordrede ministeriet til at sikre en god og konstruktiv dialog med de enkelte skoler vedrørende handlingsplanerne. Undervisningsministeriet opfordrede de skoler, der har følt sig dårligt behandlet, til at henvende sig til ministeriet, da det kan være et udtryk for mangel på forventningsafstemning. Vedrørende praktikcentre opfordrede Undervisningsministeriet de skoler, der ikke er blevet godkendt som praktikcentre, til at samarbejde med de godkendte praktikcentre, hvis skolerne kan se søgningsmæssigt grundlag herfor. Ministeriet understregede, at skolerne har pligt til samarbejde og også til at opdyrke praktikpladsmarkedet - uanset om de er blevet godkendt som praktikcenter eller ej. Simon Neergaard-Holm, DA, pointerede, at det er positivt at se, at ministeriet på langt de fleste områder har fulgt REUs anbefalinger omkring praktikcentrene. DA tager godkendelserne til efterretning, bl.a. også fordi, der den 1. september 2013 starter en løbende evaluering af 3
praktikcentrene. Der vil blive lavet en overvågning af, hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre hensigtsmæssigt. Derefter vil det blive evalueret, hvorvidt der er nogen godkendelser, der skal trækkes tilbage, og om der er nogle nye skoler, der skal godkendes. Simon Neergaard-Holm opfordrede i den forbindelse til, at man snakker uddannelsesgarantien op. I Danmark er det sådan, at alle elever på erhvervsuddannelserne kan gøre deres uddannelse færdig. Har de ikke en praktikplads, kan de komme i skolepraktik i et af de nye praktikcentre. Det er ikke en del af uddannelsesgarantien, at man kan fortsætte sin uddannelse på den skole, hvor man er startet. Og det kan også være nødvendigt at flytte for at kunne gøre sin uddannelse færdig - på samme måde som det kan være nødvendigt at flytte for at få en virksomhedspraktikplads. Herudover er der ca. 400-500 elever, der er nødt til at skifte uddannelse, for at den enkelte elev kan gøre sig færdig. Morten Smistrup, LO, pegede på, at selvom en skole ikke er blevet godkendt til etablering af et praktikcenter, da vil skolen stadig kunne gennemføre skolepraktik - nu blot i samarbejde med et praktikcenter, der vælger at udlægge skolepraktik. I forhold til Simon Neergaard-Holms bemærkning om uddannelsesgarantien pegede Morten Smistrup på, at LO har nogle bekymringer i forhold til udviklingen i trækket på skolepraktikkvoterne og spurgte i den forbindelse ministeriet, hvad der sker i forhold til REUs indstilling vedrørende justering af negativlisten. I forhold hertil svarede ministeriet, at REUs indstilling af 26. juni 2013 er forsynet med nogle vilkår, der gør, at ministeriet internt er i gang med at få afklaret de økonomiske rammer i forhold til de indstillede ændringer. Og umiddelbart ser det ikke ud til at være muligt at indskrænke negativlisten med det økonomiske vilkår, som REUs indstilling er forsynet med i forhold til AUB-finansieringen. Det samme gælder for kvoteudvidelser. Jørgen Pater, FTF, pegede på anbefalingerne fra de vækstteams regeringen har nedsat, hvor der er afsnit om uddannelser i mange af udtalelserne. Det kan være vigtigt at være opmærksom på, om der er mangler i forhold til erhvervsuddannelserne. Jens Erik Behrndtz, Håndværksrådet, gav udtryk for, at det er uheldigt, at frisøruddannelsen skal have otte praktikcentre, idet det faglige udvalg kun har indstillet tre, og spurgte, hvorfor ministeriet så ikke har godkendt alle 10 skoler som praktikcentre. Jens Erik Behrndtz frygtede, at det faglige udvalg ikke kan se og derfor heller ikke kan videregive de saglige argumenter for, hvorfor det er besluttet at godkende otte ud af 10. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, tilsluttede sig, at uddannelsesgarantien skal tales op. Skolerne skal også blive bedre til at samarbejde. Ministeriets evalueringskriterier i forbindelse med godkendelse af praktikcenteransøgningerne må tydeliggøres af hensyn til skolerne, så de ved, hvad der bliver lagt vægt på. Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, pegede på, at der bliver set frem til de kommende praktikcentre og det tværfaglige samarbejde mellem fagene, men pegede samtidig på, at søgningen til praktikcentrene og dermed praktikcentrenes succes kan blive udfordret af, at skolepraktikydelsen er på et for lavt niveau på ca. 45 kr. i timen før skat. Praktikcentrene skal tales op, men skolepraktikydelsen er et reelt problem. Marianne Kragh, DA, orienterede om, at som følge af praktikcentergodkendelserne har 4
gastronomområdet ca. 200 søgende elever, der skal fordeles på de ti praktikcentre, hvilket er en kedelig situation. Det faglige udvalg havde indstillet fem skoler til godkendelse. Formanden tilkendegav afslutningsvis, at processen har været meget presset, og bemærkede, at kriterierne for evalueringen af praktikcentrene nu bliver helt afgørende. Det er vigtigt, at processen bliver sat hurtigt i gang, og at det sker på en god måde. Ad dagsordenens pkt. 5 Institutionsmæssig fordeling af landsdækkende skolepraktikkvoter i 2014 Formanden henviste til forklædet til dette dagsordenspunkt, hvor det bl.a. fremgår, at som det blev besluttet på det seneste møde, har REU allerede afgivet udtalelse af 26. juni 2013 om adgangsbegrænsning til skolepraktik i 2014. På baggrund af REUs drøftelse på samme møde, forudsatte REU, at der samtidig skulle optages drøftelser mellem rådets formandskab og Undervisningsministeriet om en mulig ny model for den institutionsmæssige fordeling af de landsdækkende kvoter. Der har derfor været afholdt møde mellem rådets formandskab - bistået af Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet. Ministeriet har som led i sekretariatsbetjeningen af REU udarbejdet det udsendte notat om forskellige fordelingsmodeller til brug for REUs drøftelse af problemstillingen. REU kan derfor i forbindelse med drøftelsen, vælge at afgive en udtalelse på eget initiativ om en eventuel ny måde at fordele de landsdækkende skolepraktikkvoter i 2014 og afløb i forhold hertil. Formanden gjorde opmærksom på, at afhængigt af hvilken udtalelse REU måtte vælge at afgive, vil realiseringen heraf kunne kræve fravigelse fra eller ændring af det eksisterende regelgrundlag. Simon Neergaard-Holm, DA, gav udtryk for, at der ikke er tvivl om, at REU skal afgive indstilling til ministeriet om en ny måde at fordele de landdækkende kvoter, og derfor er der nu mulighed for at rådsmedlemmerne kan komme med tilkendegivelser med henblik på, at formandskabet arbejder videre med en model, som f.eks. kan sendes i skriftlig høring i REU. Morten Smistrup, LO, pegede på, at det er uhensigtsmæssigt med forbrugte kvoter, og tilsluttede sig forslaget om, at formandskabet viderebehandler spørgsmålet, idet han tilføjede, at modellen skal imødekomme intentionen om, at de unge skal kunne komme i praktik. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, opfordrede til at holde fast i problemstillingen, så der snart kan findes en løsning. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, opfordrede i forhold til diskussionen om fordeling af skolepraktik til at undgå, at der går for meget institutionsstruktur i disse tekniske spørgsmål. Skolerne og praktikcentrene skal samarbejde, og den fælles opgave må være, at flest mulige elever bliver færdige, og herunder at praktikcentrene får eleverne meget mere ud i virksomhederne. Formanden konkluderede, at REU bemyndiger formandskabet til at arbejde videre mod en mere kvalificeret beslutning omkring fordeling af skolepraktikkvoterne i samarbejde med ministeriet. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, orienterede om, at DE-B har foretaget en rundspørge til 45 skoler og spurgt, om det er deres opfattelse, at korte uddannelsesaftaler træder i stedet for hele uddannelsesaftaler, og det er ikke skolernes opfattelse. Korte aftaler og delaftaler er et sup- 5
plement til de aftaler, der indgås i forvejen. Og på grund af den kraftige stigning i disse aftaler bør disse prioriteres i en fordelingsmodel. Formanden bemærkede, at tilkendegivelsen er noteret. Ad dagsordenens pkt. 6 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almen-gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler) Rådet havde ingen bemærkninger til lovforslaget. Ad dagsordenens pkt. 7 Evt. Formanden takkede for et godt møde. 6