FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området. Fravær er i denne sammenhæng defineret som fravær, der har en uregelmæssig karakter i hyppighed og længde, og hvor omfanget derfor ikke er kendt på forhånd. Konkret belyses følgende fraværstyper: Sygefravær: Omfatter almindelig sygdom, herunder sygdom i forbindelse med graviditet, fravær som følge af ulykker udenfor arbejdstiden samt 56-sygdom. Børns sygdom: Omfatter al fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder børns hospitalindlæggelse. Arbejdsulykker: Omfatter fravær som følge af ulykker i arbejdstiden, såvel på som udenfor arbejdsstedet. Barsel mv.: Omfatter kvinder og mænds fravær i forbindelse med barsel og adoption. Omfatter også børnepasningsorlov efter de gamle regler. Andet fravær: Omfatter fravær med tilladelse (f.eks. fri til flytning, bryllup, begravelse eller lægebesøg), udeblivelse uden nærmere angivelse af årsag, for sent fremmøde samt plejeorlov til pasning af døende nærtstående. Det mere regelmæssige fravær som f.eks. ferie, feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage belyses ikke i FraværsStatistikken. Udvidet FraværsStatistik Udvidet FraværsStatistik DA har siden 1972 udarbejdet FraværsStatistik på baggrund af frivillige indberetninger fra medlemsvirksomheder. DA s FraværsStatistik er for 2006 og fremover blevet væsentligt udvidet med en større og tilfældig udvalgt stikprøve, som led i en national fraværsstatistik igangsat af regeringen og implementeret af Danmarks Statistik, i samarbejde med bl.a. DA. Som konsekvens er statistikkens datagrundlag blevet mere robust og repræsentativt. Med den nationale fraværsstatistik vil der fremover foreligge direkte sammenlignelige resultater for hele den private sektor, samt for den statslige og kommunale sektor.
Side 2 Udvidelsen har desuden medført en række mindre metodemæssige ændringer: Feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage trækkes fra i de mulige arbejdsdage, hvis de er afholdt. Tidligere blev de ikke trukket fra. Konsekvensen er, at de mulige arbejdsdage er lidt færre end tidligere, hvorfor den samlede fraværsprocent er marginalt højere. Ændringen er dog så beskeden, at den ingen effekt har på de offentliggjorte resultater. Fraværsdage beregnes som antal dage af 7,4 timers varighed. Tidligere blev fraværet primært indberettet i dage, hvorfor en omregning fra timer til dage var unødvendig. Konsekvensen heraf er ikke entydig, jf. beskrivelsen i næste afsnit. Beregninger Fraværet belyses primært ud fra to vinkler: 1. Fraværets andel af den mulige arbejdstid 2. Fraværets længde og hyppighed, herunder a. Fraværsdage pr. beskæftiget b. Fraværsdage pr. fraværsperiode c. Fordeling af sygefraværsdage d. Fordeling af sygefraværsperioder Beregning af fraværsprocenten Fraværets andel af den mulige arbejdstid eller fraværsprocenten beregnes som fraværsprocent = fraværstimer *100, præsterede _ timer + fraværstimer hvor fraværstimer er timerne fra sygefravær, børns sygdom, arbejdsulykker, barsel mv. og andet fravær lagt sammen. De præsterede timer er den tid, der rent faktisk arbejdes, fratrukket overarbejdstimer. De gennemsnitlige fraværsprocenter beregnes som vægtede gennemsnit af de enkelte lønmodtageres fraværsprocent. Definition af fraværsperiode En fraværsperiode er defineret som fravær for den samme lønmodtager med samme fraværstype i en sammenhængende periode. Er der registreret en periode før og en periode efter en weekend eller en søgnehelligdag for samme lønmodtager og med samme fraværstype, betragtes det som én periode (perioderne slås sammen til én). Uafsluttede perioder I periodeberegningen medtages kun perioder, der er afsluttet i det aktuelle år. Fortsætter fraværsperioden ind i det efterfølgende kalenderår, medtages fraværsperioden først i den efterfølgende FraværsStatistik. Det betyder også, at fraværsperioder som er startet i året før og afsluttes i det
gældende år, medtages i det gældende års statistik. Side 3 I beregningen af fraværsprocenter medtages fraværstimer fra både afsluttede og uafsluttede perioder i det gældende år, men ikke fra tidligere eller kommende år. Overlappende perioder slettes En fraværsdag er 7,4 timer Fraværsdage pr. beskæftiget Fraværsdage pr. fraværsperiode Fordeling af sygefraværsdage Fordeling af sygefraværsperioder Hvis der for samme lønmodtager findes flere fraværsperioder inden for samme kalenderperiode, slettes alle overlappende perioder, da det ikke er muligt at identificere den korrekte periode frem for de forkerte. For 2006 blev ca. 7.000 perioder slettet af denne grund, svarende til ca. 0,6 % af det samlede antal fraværsperioder. Sletningerne har ingen betydning for fraværsprocenterne, men medfører en ikke biased usikkerhed for periodeberegningerne. Periodelængden opgøres i antal fraværsdage, som beregnes som antal fraværstimer delt med 7,4 timer. Det antages derved, at en normal arbejdsdag er 7,4 timer, hvorfor det tilsvarende fravær ligeledes er 7,4 timer. En sådan omregning af fraværstimer til fraværsdage vil alt andet lige overvurdere antallet af fraværsdage i forhold til det faktiske fravær i de tilfælde, hvor lønmodtagerens normale arbejdsdag er længere end 7,4 timer. Hvis der for lønmodtageren f.eks. er registreret fravær på 9 timer svarende til en normal arbejdsdag, vil lønmodtageren få registreret fravær for 9 timer/ 7,4 timer = 1,2 dage. Omvendt undervurderer omregningen fraværsdagene i forhold til det faktiske fravær i de tilfælde, hvor lønmodtagerens normale arbejdsdag er kortere end 7,4 timer. Hvis en deltidsansat f.eks. arbejder 4 timer dagligt, vil en fraværsdag på 4 timer blive opgjort til 4 timer/7,4 timer = 0,5 dag. Fraværsdage pr. beskæftiget beregnes som det vægtede gennemsnit af hver enkelt lønmodtagers fraværsprocent multipliceret med antallet af normale arbejdsdage i året for hhv. arbejdere og funktionærer. Antallet af normale arbejdsdage er opgjort som antal kalenderdage i året fratrukket weekender, søgnehelligdage, fem ugers ferie samt afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. For arbejdere er 1. maj endvidere fratrukket, i fald den falder på en arbejdsdag. Fra 2007 og frem fratrækkes også juleaftensdag. Fraværsdage pr. fraværsperiode beregnes som et vægtet gennemsnit af fraværsperiodernes længde. Fordeling af sygefraværsdage beregnes som den vægtede andel af sygefraværsdage af forskellig varighed i forhold til det vægtede totale antal sygefraværsdage. Fordeling af sygefraværsperioder beregnes som den vægtede andel af sygefraværsperioder af forskellig varighed i forhold til det vægtede totale antal sygefraværsperioder.
Side 4 Vægte I beregningen af gennemsnitlige fraværsprocenter og fraværsperioder anvendes vægte. Vægtenes formål er dels at korrigere for stikprøvens udvælgelse, dels at korrigere for evt. mangelfuld indberetning og dels at korrigere for deltidsansættelse. Vægtene beregnes vha. poststratifikation Der beregnes én vægt pr. ansættelsesforhold, som anvendes til samtlige tabelleringer. Vægten beregnes som et ratioestimat for antal fuldtidsbeskæftigede i hhv. stikprøven og StrukturStatistikken, som her udgør populationen. Hvis der er 1000 personer i populationen og 100 i stikprøven, kommer hver person i stikprøven til at tælle for 1000/100 = 10 personer. Forholdet mellem stikprøve og population beregnes inden for en række strata defineret ved 6 variable: køn, arbejder/funktionær, hovedarbejdsfunktion, tids-/fastlønnet, virksomhedens størrelse og hovedbranche. Disse 6 variable er valgt, da de har den største korrelation med fravær i alt, og samtidig repræsenterer de dimensioner, der normalt anvendes til tabellering i statistikken. De 6 variable danner tilsammen 1.152 strata/kombinationer, hvor der beregnes en vægt inden for hvert enkelt. I få tilfælde er der ingen beskæftigede i stikprøven i det givne stratum, hvilket medfører en marginal opregningsfejl i forhold til at kunne beregne antal beskæftigede i populationen. Opregningsfejlen har ingen betydning for de beregnede fraværsprocenter og fraværsperioder. Da stratuminddelingen foretages efter datafangst og validering, kan metoden betegnes som poststratifikation. Vægtberegningen er forfinet i forhold til 2006, i det også variablene tid- /fastlønnet og virksomhedens størrelse er medtaget. Samtidig erstatter hovedbranche variablen delbranche, da hovedbranche er mere korreleret med fravær i alt end delbranche, og da hovedbranche stort set korrigerer fraværet på samme måde som delbranche. Ændringen påvirker fraværet marginalt i opadgående retning, således at fravær i alt for alle lønmodtagere er 0,03 pct. point højere ved brug af den nye vægtberegning. En fuldtidsbeskæftigets årlige arbejdstid En fuldtidsbeskæftiget har en årlig arbejdstid svarende til de normale arbejdsdage * 7,4 timer. I 2007 svarer det til 226 dage * 7,4 timer = 1672,4 timer om året for funktionærer, og 225 dage * 7,4 timer = 1665,0 timer om året for arbejdere. Stikprøven Stratificeret stikprøve Stikprøven er udvalgt i samarbejde med Danmarks Statistik som en stratificeret stikprøve udtaget blandt virksomheder. At stikprøven er stratificeret betyder, at ikke alle virksomheder har samme sandsynlighed for at blive udtrukket.
Side 5 Alle virksomheder med mindst 250 ansatte er udtrukket. For virksomheder med færre ansatte, er der udtrukket et antal virksomheder indenfor hver branche og således, at sandsynligheden for at en virksomhed er blevet udtrukket er proportional med virksomhedens størrelse. En virksomhed med 100 ansatte har således dobbelt så stor sandsynlighed for at blive udtrukket som en virksomhed med 50 ansatte indenfor samme branche. Stikprøven på DA-området er på ca. 1.350 virksomheder, svarende til 56 pct. af de private virksomheder, der er udtrukket for hele den private sektor til den nationale fraværsstatistik. DA s andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor udgjorde 48,5 pct. i 2006. Bemærkninger i øvrigt Barsel er underestimeret i 2006 og 2007 Nærmere analyse af barselsfraværet har vist, at denne type fravær generelt er underestimeret i FraværsStatistikken 2006 og 2007. Det har ikke været muligt at korrigere tallene. Fremadrettet forventes tallene at blive retvisende, idet det overfor de indberettende virksomheder er blevet præciseret, hvordan barselsfraværet indberettes korrekt.