Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere betydningen af social baggrund. At fremme trivsel og bygge på tillid. At skabe en anden måde at holde skole på. At inddrage pædagogerne og deres faglighed i undervisningen. At fremme livsduelighed og sikre 95% målsætningen.
Pædagoger i skolen Forsøg med skolestart en succes for børn, pædagoger og lærere Samme gode resultater fra forsøg med heldagsskole Pædagoger kan fremover varetage undervisning i 1-3 klasse Pædagoger kan som hidtil indgå sammen med en lærer i 4-9 klasse Pædagoger skal fremover varetage understøttende undervisning
Klubbernes opgaver Opgaver som klubberne skal løse i relation til skolereformen: Koordineret indsats mellem skoler og klub ift. en samlet børne- og ungepolitik Forebyggende-, opsøgende- og inkluderende indsats over for unge. Fx at klubberne kan være et sted for unge med ingen eller en svag kontakt til skolen eller arbejdsmarkedet. Indsats ift 95% målsætning i form af samarbejde med ungdomsuddannelser
Forskellig organisering af klubarbejdet Organisering af samarbejdet Klubarbejdet kan organiseres både som en integreret del af skolen og som selvstændige klubber alt efter lokale forhold og traditioner. Der skal i aftalerne være særlig opmærksomhed på: Mulighed for teamsamarbejde mellem pædagoger og lærere At der så vidt muligt er sammenfald mellem de børn og unge, der er i klubben og som pædagogerne arbejder med i skolen En faglig ledelse af klubpædagogerne og mulighed for at indgå i skolens ledelse Mulighed for at indgå partnerskaber med andre interessenter
Klubbernes almene betydning for større børn og unge Fra værksteder til relationer, fællesskaber og trivsel Et alment (fritids)pædagogisk tilbud med varierede, indholdsrige og meningsfulde pædagogiske tilbud som grundlag for et attraktivt, rigt, alsidigt og meningsfyldt fritidsliv og grundlag for et aktivt, demokratisk medborgerskab Forudsætning for klubtilbuddenes inklusion, forebyggelse og opsøgende virksomhed er, at klubben er et værested for alle børn og unge.
Klubbernes indsats ift. udsatte og sårbare børn og unge Klubbens (social)pædagogiske opgaver finder sted både i og udenfor klubbens fysiske rammer og har også et socialpolitisk sigte Fx indsats ift børn som dropper ud af undervisningen Fx indsats ift piger med etnisk minoritetsbaggrund Fx indsats ift børn der ellers vil blive anbragt i specialtilbud
Samarbejds- og partnerskabsaftaler ml. skoler og klubber Figur 1 Uformelle relationer mellem klubber og skoler præger samarbejdet de fleste steder i dag: Skole Klub
Figur 2 Skolereformen fordrer samarbejds- og partnerskabsaftaler om klubpædagogers deltagelse i undervisningen og om ledelseskompetencer ml. skole/r og klub/ber: En eller flere skoler En eller flere klubber
Figur 3 Et fælles kommunalt fritidscenter/klubcenters samarbejde med skoler og andre relevante samarbejdspartnere
Figur 4 SFO II/III indgår som en integreret del af skolens samlede virksomhed. Det fordrer ledelsesteam og samarbejde om SFO-pædagogers deltagelse i undervisningen:
Skolereformen udfordrer både lærere og pædagoger Lærerne mister deres monopol på undervisning, men får børn og unges læring sat ind i en pædagogisk kontekst. Pædagogerne mister en del af deres eget frirum når skoledagen forlænges. Pædagoger og lærere må i fællesskab konstruere nye forståelser og praksisser af samspillet mellem faglig læring og trivsel i børne- og ungefællesskaberne i skole, fritidsinstitution og udenfor. Det er en proces, som afhænger af en positiv medvirken fra Ungdomsringen, BUPL, DLF, de to lederforeninger, kommuner og forvaltninger i dialog med forældre og de børn og unge det hele handler om!