Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse og et børneambulatorium. Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i denne sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes bl.a. på funktioner i serviceafdelinger (billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi m.v.) Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Steen Pedersen og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er én af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 plejepersonaler (242 årsværk)og 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJ-koordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. Koordinatoren er en erfaren sygeplejerske med lyst og engagement i ledelse. Der er uddannelse på Skejby for koordinatorerne. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder, koordinatoren er én af dem. Nøglepersonerne understøtter de strategiske indsatsområder og fungerer i denne sammenhæng som stab for afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. På A4 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Lis Blond Povlsen, overlæge Niels Clausen, overlæge Henrik Schrøder og overlæge Henrik Hasle. A4 består af et sengeafsnit med 14 sengepladser, et dagafsnit, flere ambulatorier samt en lille OP-stue med tilhørende opvågning. Samarbejdsrelationer A4 samarbejder med K-OP og T-OP, anæstesien herunder observationsafsnittet, Nuclearmedicinsk afdeling, Patienthotellet, billeddiagnostik afdeling, fysioterapien, diætist, psykologer, hospitalsklovn, skolelærere, pædagoger, tolke og socialrådgivere. Desuden samarbejder A4 på tværs af afsnit, afdelinger og sygehuse, hvor børnene er sendt til behandling. Her kan bl.a. nævnes øjenafdelingen, stråleterapien, afsnit E2 og kæbekirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9
Patient/borger kategorier Personalet i afsnit A4 plejer og behandler børn med følgende sygdomme: Leukæmi (ALL og AML) Hjernetumorer Ewing sarkom Osteosarkom Rhabdomyosarkom Lymfomer Willms tumor Neuroblastomer Histiocytose Andre A4 har børn og unge indlagt i alderen 0-20 år. I aften- og nattevagter indlægges patienter tilknyttet A3 på A4. Patientkategorien på A3 er patienter med gigt, blødersygdomme, immundefekter mm. Disse patienter skal du som studerende ikke have indblik i. Centrale kliniske problemstillinger Der er altid en medindlagt forældre til barnet. Derfor er en vigtig sygeplejefaglig opgave at samarbejde med forældrene, at vejlede og informere dem, så de føler sig trygge ved at passe og pleje deres syge barn. Dokumentation er en væsentlig sygeplejefaglig opgave. Det har betydning for at sikre kontinuitet og høj faglighed, men det er også vigtigt, fordi forældrene ofte som en del af indlæggelsesforløbet kontakter afsnittet efter udskrivelsen. Barnet er knyttet til afsnittet, også når det fejler andet end grundlidelsen, da grundsygdommen og behandlingen vil påvirke al anden behandling. Børnene er som følge af behandling meget modtagelige for infektioner. At hjælpe børn og forældre til at mestre er en væsentlig klinisk problemstilling. Når forældrene er trygge, så magter børnene mere. Forældrene kan være i en form for krise, idet de venter på udredning og behandling af deres barns sygdom. De er meget sårbare, hvis planerne for deres barn ændres. De er også bekymrede for, hvor alvorlig diagnosen er. Børnene kan blive udsat for mange procedurer, som de ikke bryder sig om eksempelvis perifer blodprøvetagning, sondenedlæggelse, plasterskift og anlæggelse af nåle i det centrale venekateter (CVK - alle børn får tidligt i forløbet anlagt et tunneleret CVK). Derfor er der fokus på, at dette foregår så skånsom, som det overhovedet er muligt. Vi bruger meget tid på at informere barnet og forældrene, bruger mestringskasserne og arbejder tværfagligt for at barnet og forældrene mestrer bedst muligt. Forberedelse og information af børn før undersøgelser er en central klinisk problemstilling. Grundlæggende centrale kliniske problemstillinger: et barn med kræft er i risiko for at blive helt eller delvis immobil bl.a. på grund af træthed, smerter, nedsat kraft i benene, sygdommens lokalisering og feber Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9
Et barn med kræft har ofte kvalme og opkastning, madlede og smagsændringer som følge af cytostatisk behandling et barn med kræft er ofte i ernæringsmæssig risiko som følge af kræftsygdommen, behandlingen og bivirkninger til behandlingen. et barn med kræft er i risiko for at blive dehydreret eller overhydreret under og efter cytostatisk behandling et barn med kræft er i risiko for at udvikle tryksår p.g.a. immobilitet et barn med kræft er i risiko for at udvikle tør hud, eksem, udslet, kløe, svamp, herpes, sår m.m. som følge af cytostatisk og understøttende behandling et barn med kræft er i risiko for at danne caries som følge af cytostatisk behandling et barn med kræft mister dele af eller hele håret, øjenvipper og bryn og negle bliver "skøre" p.g.a. cytostatisk behandling et barn med kræft er i risiko for at udvikle stomatit/slimhindeløsning i mave-tarm kanalen generelt som følge af cytostatisk behandling et barn med kræft er i stor risiko for at udvikle feber som følge af sygdommen og cytostatisk behandling et barn med kræft kan få påvirket vejrtrækning som følge af feber, smerter, tumors placering, overfølsomhed, kvalme og stress/angst et barn med kræft kan påvirkes cirkulatorisk som følge af den cytostatiske og understøttende behandling samt af bivirkninger til cytostatika et barn med kræft er i risiko for at opleve smerter p.g.a. kræftens placering, bivirkninger til cytostatika samt ved operative indgreb. et barn med kræft er i risiko for påvirkning af syn og hørelse som følge af kræftsygdommen og den cytostatiske behandling et barn med kræft bliver oftere træt og kan ikke udholde det samme som følge af sygdommen, cytostatisk behandling og understøttende behandling et barn med kræft får ofte en forstyrret og afbrudt søvn et barn med kræft er i risiko for at blive obstiperet som følge af cytostaisk behandling og/eller understøttende behandling (ex.morfin) og indlæggelse et barn med kræft er i risiko for nyrepåvirkning som følge af cytostatisk behandling Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet i A4 består af følgende: 35 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 sygehjælper i køkkenet, 5 onkologiske læger, 2 sekretærer, 2 pædagoger, 2 skolelærere og klovnen Angus. A4 har, udover de tidligere nævnte nøglepersoner; nøgleperson i kvalme og OP. I afsnittet uddannes der studerende på modul 1, 4, 11 og 12 samt studerende i børnepraktik. Desuden er der studerende på 6. semester og 7. semester fra 2001 uddannelsen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener A4 modtager såvel planlagte som akutte patienter. De planlagte patienter kommer til cytostatisk behandling, OP, klinisk kontrol, undersøgerlser relateret til deres behandling som f.eks. MR-scanning, knoglescinigrafi, ultralyd og ECCO, samtaler og netværksmøder. De akutte patienter kommer først og fremmest for at blive udredt for deres kræftsygdom (eller mistanke herom) samt opstart af cytostatika. Desuden kommer patienterne til behandling af cytostatika relaterede bivirkninger som feber, smertebehandling, slimhindeløsning, transfusioner (kan være planlagte), væsketerapi m.fl. Vores patienter er indlagt gennemsnitligt mellem 3 og 5 dage. Nogle patienter kommer til endagsbehandling hvor andre kan være indlagt i længere tid pga. komplikationer til cytostatikabehandling. Eksempler på patientforløb: Et 3-årigt barn indlægges via egen læge/lokal sygehus med mistanke om ALL. Barnet har forud for indlæggelsen været tiltagende træt, mere bleg, haft feber, ondt i benene, har tabt sig og har på det sidste udviklet mange petekkier. Barnet indlægges akut på A4 til blodprøver, værdimålinger, væsketerapi, evt. transfusioner, knoglemarvs- samt lumbalpunktur og anlæggelse af ikke tunneleret CVK. Diagnosen bekræftes og barnet opstarter cytostatica. Barnet forbliver indlagt i 5 dage til cytostaticaindgift, behandling af eventuelle bivirkninger samt information og vejledning i hvad forældrene skal være opmærksomme på, når de udskrives til hjemmet. Et barn indlægges akut fra hjemmet med høj feber. Barnet indlægges til blodprøver både perifert og fra CVK, måling af BT, puls, RF, Sao2, tp og observation af almentilstanden. Væsketerapi opstartes og barnet tilses af læge. Blodprøverne viser, at barnet er neutropen og har forhøjet CRP, hvorfor 1. valgs antibiotisk behandling (AB) opstartes. Efter 3 døgn er patienten afebril, CRP er faldet, men på grund af positivt venylesvar fra CVK skal barnet forblive indlagt til i alt 7 døgns AB. Barnet kan gå hjem mellem AB som gives tre gange i døgnet. Et barn indlægges til planlagt HDM kur (Høj dosis methotrexat). Barnet får anlagt nåle og opstarter forhydrering. Barnet starter kvalmeprofylakse og skal have stixet urin for PH og målt diureser inden opstart af kur. Disse registreringer gentages under hele indlæggelsesforløbet. Er barnets diurese og PH OK, opstartes HDM kuren. Sideløbende med kuren skal barnet hydreres med væske tilsat elektrolytter og dette fortsætter når kuren slutter. Barnet undervises i forebyggelse af infektion i mundhulen, da en af bivirkningerne til kuren er slimhindeløsning. Der tages blodprøver efter skema. Blodprøverne er indikation for, om kuren udskilles i rette tempo. Hydreringsvæsken reguleres evt. afhængig af blodprøverne. Efter skema opstartes behandling med folinsyre, som er en antagonist til kuren. Barnet kan Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9
udskrives på 4. dagen. Et barn indlægges pga. smerter i abdomen, udspilet abdomen, kvalme, madlede og enkelte opkastninger. Barnet har ikke haft afføring i 5 dage trods laxantiabehandling. Objektiv undersøgelse bekræfter mistanke om obstipation. Behandling med iv. væske, smertestillende og laxantiabehandling i form af glycotylklysma iværksættes. Klysmaet har ringe effekt. Om aftenen får barnet anlagt rectalsonde til olieklysma og den efterfølgende morgen anlægges igen rectalsonde til fosfatkysma. Barnet kvitterer med afføring flere gange i løbet af dagvagten. Barnet udskrives efter at forældrene er vejledt i brug af peroral laxantia. Indlæggelsestiden er et døgn. Et barn indlægges akut pga næseblødning, petekkier og blå mærker flere steder på kroppen. Barnet er ligeledes bleg og meget træt. Har mørke rander under øjnene og er svimmel. Blodprøver viser lave trombocytter og lav hæmoglobin hvorfor der bestilles trombocytter og erytrocytsuspension til opsætning. Barnet udskrives til hjemmet samme aften. Sygeplejefaglige opgaver I Børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at patienten er et barn, og at der er en medindlagt forælder. Desuden arbejder vi udfra de 11 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen har defineret. (Inspireret at Virginia Henderson). Samarbejde med forældre: Alle børn har én af deres forældre hos sig. Denne forælder er medindlagt. De sygeplejefaglige opgaver i relation til forældrene drejer sig om: - at medinddrage forældrene. Forældrene er myndighedspersoner og barnet er deres - at skabe et trygt miljø for barn og familie - at støtte forældrene i deres bearbejdning af deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af forældrekompetence, hvor det er nødvendigt - at arbejde med forskellige kulturer og holdninger - at arbejde med forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk og ønske at forstå forældreperspektivet Mestring leg og læring: - at anvende viden om mestring og mestringsstategier både i forhold til barn og forældre - at gøre barnets indlæggelse håndterbar, begribelig og meningsfuld for derved at understøtte oplevelsen af sammenhæng og muligheden for at mestre - at arbejde systematisk og struktureret med legens betydning for barnets evne til at mestre - at tilrettelægge leg for barnet, så det gennem legen kan lære om sin sygdom Information, kommunikation og pædagogik: - at anvende viden om kommunikation i samarbejdet med forældrene - at være tydelig i sin kommunikation - tydeligt at afklare forældrerolle og sygeplejerskens rolle samt afklarede forventninger til samarbejdet - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene, som er de vigtigste omsorgspersoner for barnet - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau og familiens ressourcer Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9
- at bruge forståelseskontrol - at undervise og vejlede Viden om udvikling: Barnets og den unges udvikling - at anvende viden om barnets kognitive, emotionelle og motoriske udvikling til at støtte barnets udvikling - at arbejde målrettet med at støtte barnet i at bevare sit udviklingsniveau og støtte en normal udvikling - at støtte forældre/barn tilknytning - at skabe mulighed for, at barnet kan fortsætte skolegang under indlæggelse Sorg og krise: - at anvende viden om normale sorg- og krisereaktioner hos børn og voksne Etik: - at drøfte de etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene - at værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligt Sygdomslære: - at opnå viden om kræftsygdomme relateret til de patienter, du er med til at pleje Dokumentation: - at dokumentere sygeplejeobservationer og -handlinger - at identificere, vurdere, formulere relevante sygeplejefaglige problemstillinger - at udarbejde plejeplaner - at bruge afsnittets dokumentationsmateriale Aktivitet: - at udvikle et miljø, der støtter barnets aktivitet og udvikling - at støtte brug af legeredskaber, spillemaskiner m.v. så barnet er aktivt - at bruge barnets naturlige behov for bevægelse i rehabilitering efter sengeleje Ernæring: - at bruge ernæringsscreening og den kliniske retningslinie: "Hvordan identificeres det ernæringstruede barn?" - at udvikle ernæringstilbud til det ernæringstruede barn i samarbejde med forældrene og diætist - at sikre sufficient ernæring ud fra den mad, som barnet kan lide - at udregne barnets væskebehov Hud og slimhinder: - at vejlede forældre og børn i personlig hygiejne i relation til kræftsygdommen (bl.a. dagligt bad, rent tøj, håndhygiejne, hudpleje) - at kende procedure om mundpleje, observere mundhulen, vejlede barn og familie samt udføre mundplejen under vejledning Respiration og cirkulation: - at observere beskrive og dokumentere barnets hudfarve, hudtemperatur, thoraxbevægelser, hørligt sekret, stridor m.v. - at observere respirationsfrekvens, respirationsmønster og - dybde - at handle på forandringer - at observere medicinvirkning - at kende respirationsfrekvens og -mønstre hos børn Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9
- at sikre og observere i.v. adgang, hvor den er etableret Seksualitet: - at vide om barnet er blevet kønsmodent og inddrage denne viden i plejen Smerter og sanseindtryk: - at observere for smerter - at smertescore og reagere hensigtsmæssigt på scoringen - at kende til smertebehandling både i forhold til akutte og kroniske smerter - at kende alternativ smertelindring - at kende og bruge den kliniske retningslinie: "Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Emla creme" - at være observerende og lydhøre overfor ændringer i barnets syn, hørelse, smagssans, lugtesans og følesans Søvn og hvile: - at kende barnets/den unges søvnvaner og -mønster - at samarbejde med familien om at opretholde barnets normale døgnrytme - at hjælpe det syge og evt. smertepåvirkede barn til hvile (f.eks. skærme barnet, reducere støj og lys, berolige forældre) Udskillelse af affaldsstoffer: - at sikre en normal væske og elektrolytbalance (væsketal, væskeskema, infusion m.v.) - at observere afføringsmønster og optage anamnese (diarré, forstoppelse, afføringsfarve og konsistens, antal bleer) - at beregne barnets væskebehov - at observere barnets vægt - at observere for overhydrering/dehydrering hos børn af forskellig alder Hygiejniske forholdsregler: - at kende og anvende den kliniske retningslinie for håndhygiejne - at kunne adskille og håndtere rene og urene utensilier - at beskytte patienter og personale mod smitte (instruere forældre i brug af køkken og birum) Medicinadministration: - at være 3. person i opsætning af blodprodukter - at administrere kendt p.o. medicin efter oplæring. Du må ikke have selvstændigt ansvar for medicin, hvorfor din vejleder skal være med i alle situationer - at administrere medicin i nasalsonde og mavesonde under vejledning Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Hun er nu i gang med ph.d. studie indenfor samme område. Der er ansat en sygeplejerske ph.d. studerende, der arbejder med udvikling af NIDCAP til de for tidligt fødte børn. Hun ansættes som forskningssygeplejerske og fortsætter implementering af NIDCAP. Der er udarbejdet kliniske retningslinie for højde/vægt. Der er udarbejdet klinisk retningslinie i forhold til stikprocedure (EMLA). Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9
Der er udarbejdet procedurebøger indenfor hvert fagområde. Der er udarbejdet materiale til ernærinsscreening. På Skejby Sygehus er der udarbejdet en klinisk retningslinie for håndhygiejne. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje. Derudover anvendes tjeklister, standardplejeplaner, ernæringsscreening og vækstkurver. Der afholdes ugentligt i hver gruppe en sygeplejekonference med henblik på at udveksle erfaringer og udvikle plejen til barnet og familierne. Hver tirsdag afholdes tværfaglige konferencer. Onsdag er der undervisning for personalet i A4. Én gang om måneden afholdes et onkologisk forum for plejepersonale og læger, hvor aktuelle kliniske problemstillinger diskuteres. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tilknyttet en fast klinisk vejleder, der har ansvaret for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver arbejdsplan for den studerende, finder ad hoc vejledere og sender velkomstbrev. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og justering af den individuelle kliniske studieplan og brug af studiebogen. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud til den studerende og vejleder og støtter ved udarbejdelse af patientforløb, patientfortælling samt udarbejdelse af sygdomsforløb. Den studerende vil i forløbet deltage i seminar med andre studerende fra børneafdelingen, kliniske vejledere og den tilknyttede sygeplejelærer. Det tilstræbes at den studerende følges med den kliniske vejleder mindst én gang om ugen, ligesom den kliniske vejleder jævnligt evaluerer den studerende og deltager i planlægningen af det videre forløb. Den studerende vil få fast tilknyttet ad hoc vejleder, som vil have ansvaret for den daglige vejledning i form af før-, under og eftervejledning. Der er knyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Børneafdelingen. Hun har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske uddannelse i afsnittet. Læringsmiljø /Studiemiljø Personalet i afsnittet er indstillet på at vejlede den studerende i afsnittet. Den studerende vejledes ud fra individuelle behov samt tidligere erfaringer. Den studerende vil dagligt opleve nye og udvidede udfordringer ud fra hendes stadig stigende kompetencer. I Børneafdelingen er vores mål at være et godt uddannelsessted. Vi ønsker at være imødekommende og arbejder anerkendende i forhold til den studerende. Vi siger til, hvis vi mener, at den studerende skal gøre tingene mere hensigtsmæssigt i forhold til egen læring. Vi er de erfarne, og derfor har vi det ansvar. Det forventes at den studerende dagligt forbereder sig på dagens sygeplejeopgaver og udviklingstiltag, der er fokus på. Ved udarbejdelse af diverse opgaver forventes det, at den studerende fremlægger relevante sygeplejeproblemer ved de ugentlige sygeplejekonferencer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9
Den studerende får mulighed for at deltage i dagafsnittet, at følge barnet til diverse undersøgelse, samt at se en operation. Læring er knyttet til patientforløbene. Vejlednings- og evalueringstilbud Inden du starter i klinik i A4, vil du modtage et brev fra afsnittet med information om introduktion til afsnittet samt en litteraturliste. Endvidere modtager du en arbejdsplan for de første 14 dage. Du følger et fast introduktionstilbud og udarbejder en individuel klinisk studieplan med støtte fra den kliniske vejleder. Der er ugentlig samtale med målformulering og evaluering. Den kliniske vejleder er vejleder i forhold til seminarafvikling og introducerer til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder giver dig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb samt opfølgning på seminar. Studieforløbet evalueres ved afslutning. Du kan forvente at gå sammen med den kliniske vejleder mindst én gang om ugen. Du bliver tilknyttet én af plejegrupperne, og du vil få tildelt faste vejledere. Du kan forvente et meget fagligt engageret personale, som gerne vil vejlede dig og som sætter fokus på refleksion, før-, under- og eftervejledning, mesterlære samt tilpasser forstyrrelserne, så du lærer mest muligt. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i A4 hedder Tina Sølvgren og er uddannet sygeplejerske i 1999. Hun har været ansat i afsnittet siden 1999 og har fungeret som klinisk vejleder siden 2002. Hun har den kliniske vejlederuddannelse, og mangler 2 moduler for at kunne afslutte diplomuddannelsen i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Afslutter forventeligt primo 2010. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal dokumentere studieaktivitet bl.a. ved udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver og individuel klinisk studieplan. I studiebogen findes afrapporteringsskemaer til følgende opgaver: Sygdomsforløb Patientforløb Patientfortælling. Den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg til hver kategori. Vi forventer at den studerende justerer og arbejder aktivt med den individuelle kliniske studieplan. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement m.h.t. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Den studerende skal deltage i afvikling af seminar i gruppen af studerende på Børneafdelingen. Godkendt studieaktivitet; dvs. afvikling af ovenstående opgaver er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9