1/5 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr og en personlig skildring af hans liv og forfatterskab. Igennem eventyrene kommer de til at blive klogere på, hvilke kvaliteter hans forfatterskab rummer. Et af hovedformålene med dette forløb er, ud over at introducere H. C. Andersen, også så småt at træne dem i at fortolke eventyr på et højere niveau for, at de derved i sidste ende bl.a. får mere ud af deres læsning. Til sidst skal de, som deres mesterstykke, selv skrive et tingseventyr inspireret af H. C. Andersen og forløbet med hjælp fra en interaktiv assistent. Eleverne skal Stifte bekendtskab med forfatteren og digteren H. C. Andersen samt hans skrivestil, univers og liv Læse og fortolke et af hans folkeeventyr, eksistenseventyr og tingseventyr Producere et tingseventyr inspireret af H.C. Andersen Faglig baggrund Meget er blevet sagt og skrevet om H. C. Andersen (1805-1875), men utvivlsomt må alle anerkende hans kanoniske placering i dansk (og i verdens) litteratur. Hans betydning har været enorm som ingen før eller siden. Dette berettiger ham i særdeleshed til at være genstand for danskundervisningen. Men hvordan gøres dette, så eleverne får en fornemmelse for ham og hans arbejde? I dette forløb er der truffet en række valg i forsøget på at introducere H. C. Andersen bedst muligt. For det første var det af afgørende betydning, at eleverne mødte forfatteren selv. Hvordan får de lov til det, når han har været død i snart 140 år? Denne udfordring blev overvundet ved at skrive en biografisk tekst i jeg-form med udgangspunkt i et stort researcharbejde omkring forfatteren. Dog er det vigtigt i denne anledning at påpege, at denne tekst ikke kan opfattes som H. C. Andersens egne ord helt igennem (selvom han skrev sit liv flittigt ned på papir i detaljer og i alle mulige skrivegenrer) de er et udtryk for undertegnedes forståelse af hans væsen og person. Dermed får teksten
2/5 umiskendeligt, om end det er blevet forsøgt at undgå dette så vidt muligt, et fiktivt præg. Det er derfor vigtigt, at læreren fortæller eleverne dette. Dog synes denne type introduktion langt mere interessant og spiselig for mindre børn end en lang traditionel biografisk tekst. Der bliver i dette forløb fokuseret udelukkende på hans eventyr, da de synes velvalgte til målgruppen, og samtidig er det uden sammenligning dem, der har gjort ham udødelig i litteraturen. Groft inddeles eventyrene, for overblikkets skyld, i tre undergenrer: De folkeeventyr-inspirerede, tingseventyrene og eksistenseventyrene. Som eksempler på de tre undergenrer introduceres følgende tekster: Folkeeventyr-inspireret: Fyrtøjet (1835). Dette eventyr har på magisk vis fortryllet børnegeneration efter børnegeneration, men de færreste børn ved, at det er et eventyr kraftigt inspireret af Brødrene Grimms folkeeventyr Det blå lys (1821). Eventyret rummer meget mere end blot en sjov børnefortælling om en soldat, der pludseligt får alt, hvad han vil have. Tingseventyret: Kærestefolkene (toppen og bolden) (1843). Dette eventyr er valgt, da det er et fremragende eksempel på et af H. C. Andersens tingseventyr, hvor der bliver blæst liv og sjæl i døde genstande. I dette tilfælde er det to stykker legetøj, der kommer til live. At legetøjet er i centrum gør det nemt for børnene at identificere sig med eventyret. Eventyret fortæller også en anden historie end den på det umiddelbare plan. Så småt trænes eleverne i at analysere en fortællings forskellige niveauer. Eksistenseventyret: Den lille pige med svovlstikkerne (1845). På det her tidspunkt er H. C. Andersen holdt op med at skrive til børn. I stedet går han nu efter at skildre skæbner. Oftest ulykkelige skæbner. Det mærkes tydeligt i denne hjerteskærende historie om en lille fattig pige. Det er vigtigt, at eleverne ved, at Andersens værker strækker sig meget længere end eventyr for børn og, at han også kommenterede sin samtid. Til slut i forløbet skal eleverne selv producere et tingseventyr inspireret af H. C. Andersen. Dette gøres ved hjælp fra udvalgte billeder af døde genstande - og ved hjælp fra en interaktiv assistent. Kompetencen til at kunne indleve sig i andre menneskers opfattelser og følelser og bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer og problemstillinger og handle hensigtsmæssigt i lyset af dette.
3/5 Overblik over forløbet Faglige mål Indledning: En digters eventyrlige livshistorie Fyrtøjet Kærestefolkene (toppen og bolden) Den lille pige med svovlstikkerne Produkt Evaluering: Præsentation af de faglige mål for forløbet I dette kapitel introduceres forfatteren og digteren H. C. Andersen. På vedkommende måde fortæller han selv sin livshistorie alle op og nedturene. eventyr Fyrtøjet (1835). Der er fokus på folkeeventyr og Fyrtøjet (1835) sammenlignes med Brødrene Grimms Det blå lys (1821). eventyr Kærestefolkene (toppen og bolden) (1843). Der er fokus på tingseventyr. eventyr Den lille pige med svovlstikkerne (1845). Der er fokus på eksistenseventyr. I kapitlet kommer eleverne til at tage stilling til bl.a. fattigdom. De skal med hjælp fra assistenten skriv-dit-eget-tingseventyr skrive et tingseventyr ud fra udvalgte billeder af genstande. De skal slutteligt læse det højt for klassen. Oplæg til evaluering Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Skriv-dit-eget-tingseventyr Evt. forslag til videre læsning Andersen, H. C. (introduktion af Johannes Møllehave): Eventyr og historier, Sesam, 1993 Handesten, Lars: Guld og grønne skove, Alinea, 2011 Fibiger, Johannes & Rydahl, John: Realiteternes verden, Alinea, 2001 Wullschlager, Jackie: H. C. Andersen en biografi, 2002, Hans Reitzel andersenstories.com
Fælles Mål, trinmål efter 4.kl.: 4/5 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning læse multimodale henblik på oplevelse og faglig viden navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål hjemmesiders struktur enkle kildekritiske metoder på internettet strukturere sin baggrundsviden formulere enkle læseformål metoder til strukturering af viden oplevelseslæsning og faglig læsning læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord ordklasser og regler for bøjning af ord anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning anvende over- og underbegreber til at skabe nde forståelse af teksten funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger over og underbegreber identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng håndtere problemer med at forstå teksten tekstbånd læseforståelsesstrategier teksters budskaber gengive sin forestilling om tekstens situationer og teksters påvirkende funktion visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur bruge enkle funktioner i tekstbehandling bogstavers skriveveje og tastaturets opbygning formateringsfunktioner formulere undrespørgsmål bruge enkle skabeloner til at strukturere sit stof enkle ideudviklingsmetoder enkel disposition udarbejde enkle tekster med billeder og skrift udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning sprogets opbygning i ord og sætninger og om sammenhæng mellem skrift og billede genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster budskabet i en produktion bruge skabeloner i respons produkters budskab tekststruktur stave lette ord stave til almindelige ord bogstav-lydforbindelser lydrette og ikke-lydrette ords stavemåder præsentere sit produkt i nære evaluere enkle fremstillingsprocesser enkle præsentationsformer enkle vurderingskriterier
Fælles Mål, trinmål efter 4.kl.: 5/5 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- og vidensmål Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning forholde sig til velkendte temaer gennem litteratur og andre æstetiske tekster lege med sprog, billeder og fortælling følge forløbet i en fortælling enkel poetisk sprogbrug og billeder begyndelse, midte og slutning få øje på sproglige træk udpege centrale elementer enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler tema, genre, forløb og personskildring finde hovedindhold deltage i enkel fortolkning hovedindhold metoder til enkel fortolkning tale om teksters temaer udtrykke egen opfattelse af teksten teksters typiske temaer viden om måder at begrunde sin opfattelse på sætte tekstens tema i relation til eget liv sætte tekstens tema i relation til andres liv viden om måder at sammenligne egne oplevelser måder at sammenligne andres liv Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed veksle mellem at lytte og ytre sig turtagning improvisere med kropssprog og stemme viden om enkelt kropssprog anvende it til hverdagskommunikation viden om digital kommunikation i skrift, billede og lyd klassens variationer af dansk sprog forskellige måder at tale dansk på, hvad vi bruger sproget til viden om måder, vi handler på gennem sprog Kommunikation kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer bruge talesprog i samtale og samarbejde enkle samtaleformer deltage i rollelege og rollespil dramatiske roller sætte sig ind i afsenderens eller modtagernes oplevelse af kommunikationen modtager- og afsenderforhold i digital kommunikation med udgangspunkt i eget sprog forstå lette norske og svenske ord og udtryk forskelle og ligheder ved enkle danske, norske og svenske ord og udtryk iagttage, at sprog bruges forskelligt afhængigt af situationen træk ved sprog i forskellige