SSP Læseplan Vordingborg Kommune Revideret udgave Oktober 2016

SSP Læseplan Vordingborg Kommune Revideret udgave Oktober 2016 Indhold Indledning... 2 Retsplejeloven 115: SSP-reglen... 3 Social pejling og flertalsmisforståelse... 4 Sundhedsplejen... 5 Links... 6 Læseplan for alle årgange... 7 0. klasse... 7 1. klasse... 8 2. klasse... 9 3. klasse... 10 4. klasse... 11 5. klasse... 12 6. klasse... 13 7. klasse... 14 8. klasse... 15 9. klasse... 16 10. klasse... 17 Kontaktoplysninger... 18 Side 1 af 18

Indledning SSP-læseplanen for Vordingborg kommune tager afsæt i og skal leve op til målene i den sammenhængende Børne- & Ungepolitik og i Folkeskolereformen. Denne SSP-Læseplan er udarbejdet til folkeskolerne i Vordingborg Kommune. Øvrige skoler er inviteret ind i det kommunale forebyggende samarbejde og er velkommen til at lade sig inspirere af denne SSP Læseplan. Denne SSP-Læseplan understøtter derfor Børne- & Ungepolitikkens tre mål: at alle børn og unge trives, at alle børn og unge udfolder deres potentialer samt at alle børn og unge er med i fællesskaber Folkeskolereformens tre overordnede målsætninger om: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Yderligere vil SSP-læseplanen også give bud på Fælles Mål for de obligatoriske emner: Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelse og job Ved at bygge på stærke fællesskaber og tydelige rollemodeller (unge såvel som voksne), og være rettet mod alle børn og unge; bliver den synlige del af SSP-samarbejdet i langt højere grad til et positivt møde for de unge, en konkret hjælp for forældrene og en integreret, understøttende del af kerneydelsen for de professionelle i såvel S, S som P. Kort sagt drejer SSP-samarbejdet sig om at skabe trivsel for alle, via udnyttelse af alles potentialer, og det foregår bedst i stærke fællesskaber. De stærkeste fællesskaber i Vordingborg kommune har afsæt i folkeskolen. Styring, kvalitetssikring og lokalt ejerskab sikres via SSP-læseplanen, der som sagt tager kommunalt afsæt i folkeskolereformen, retsplejeloven og børne- og ungepolitikken, og justeres og udbygges lokalt i forhold til den enkelte skole. Det er vigtigt at fremhæve at SSP-læseplanen retter sig mod alle elever og forældre i Vordingborg kommune. Skolerne kan altså med fordel tilpasse denne vejledende SSP-læseplan, så indholdet understøtter skolernes arbejde med folkeskolereformen, samtidig med at det forankrer SSP-samarbejdet i skolens kerneydelse, og øger effekten af de forebyggende indsatser. Side 2 af 18

Det velfungerende SSP-samarbejde sigter mod mere læring og øget trivsel præcis som formålet for Vordingborg kommunes folkeskoler. SSP-læseplanen udformes i en vejledende udgave af Fagsekretariatet for Skoler. SSP- Områdegrupperne er ansvarlige for tilpasning til lokale forhold og ønsker, og at SSP-læseplanen følges. SSP s politisk vedtagne formål, som er følger: At gøre afstanden så kort som mulig mellem de forskellige aktører der arbejder med børn og unge bl.a. ved at omsætte viden, indsigt og analyse til handling. At dokumentere det forebyggende og kriminalitetsforebyggende arbejde. At implementere børnepolitikken. Retsplejeloven 114 som siger: Politidirektøren skal virke for at etablere kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Skolens rolle er central i det kriminalpræventive arbejde, fordi vi her kan få en bred gruppe af børn, unge og forældre i tale. Skolen er det sted, hvor børn møder nogle af de vigtigste personer i deres liv i forhold til uddannelse, erhvervsvalg, fritidsliv og livsstil. Forslagene i Vordingborg Kommunes SSP-læseplan er bud på, hvordan man specifikt arbejder med kriminalpræventiv og misbrugsforebyggende undervisning i folkeskolen. Vi har ladet os inspirere af allerede eksisterende materiale og nyeste viden om forebyggende undervisning. Retsplejeloven 115: SSP-reglen Det kriminalitetsforebyggende samarbejde omkring bestemte børn og unge bygger grundlæggende på et princip om frivillighed. Forældrene og den unge bør derfor som hovedregel inddrages i løsningen af barnets eller den unges problemer, og det bør sikres, at de er indforståede med myndighedernes samarbejde om sagen. Der kan dog - inden en konkret kriminalitetsforebyggende indsats påbegyndes være behov for, at myndighederne mere uformelt drøfter barnets eller den unges forhold for i det hele taget at få klarlagt, om der er behov for en tværfaglig kriminalpræventiv indsats. Retsplejelovens 115 (tidligere 115b) blev indført i 1990. Den åbner muligheden for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende indsats kan videregive oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. De almindelige regler om videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold i forvaltningsloven og persondataloven er således fraveget med indførelsen af 115. I Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990 om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalpræventive samarbejde mellem blandt andre politiet og kommunerne, er der gjort nærmere rede for reglerne i retsplejelovens 115. Det der lægges vægt på i vejledningen er, at man også i SSPsamarbejdet bør følge god forvaltningsskik og så vidt muligt opnå samtykke fra forældrene, inden man udveksler oplysninger i en konkret sag. Retsplejelovens 115 tænkes derfor anvendt i tilfælde, hvor der, inden man indleder en konkret forebyggende indsats, er behov for, at myndighederne mere uformelt drøfter barnets eller den unges forhold for at få klarlagt, om der i det hele taget er behov for en tværfaglig kriminalpræventiv indsats. Side 3 af 18

I forarbejderne til loven er der lagt vægt på, at de oplysninger som myndighederne udveksler i forbindelse med samarbejdet, ikke nødvendigvis skal noteres eller på anden måde indgå i en mere formel sagsbehandling. Det er endvidere understreget, at oplysningerne i forbindelse med det kriminalpræventive arbejde ikke må videregives med henblik på efterforskning i en straffesag. På samme måde er det understreget, at myndighederne, ikke er forpligtet til at udveksle oplysninger. Bestemmelserne i retsplejelovens 115 kan også anvendes i forbindelse med det SSP-samarbejde, der omfatter de unge over 18 år. De involverede myndigheder i det såkaldte SSP+ samarbejde kan altså også udveksle oplysninger om den enkelte unges forhold, i det omfang dette må anses for nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Social pejling og flertalsmisforståelse Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig. Børn og unge ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig opførsel. Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror for eksempel, at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Forebyggelse De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De glemmer viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. Baggrund for metoden Når man er teenager begynder vennernes holdninger og normer at få langt større betydning end forældrenes og mange unge begynder at pejle efter flertallet, da man ikke ønsker at skille sig negativt ud fra mængden. Ofte har de unge en forestilling om, at deres jævnaldrendes liv er langt mere spændende end deres eget og derfor begynder de at ændre adfærd for at passe ind. Hvis de pejler efter noget forkert - og eksempelvis tror, at flertallet på deres egen alder ryger og drikker sig fulde hver weekend - har det negativ effekt på deres egen adfærd, hvilket øger risikoadfærden, da man så vil begynde at drikke og ryge langt mere for at ligne flertallet og gøre det samme som vennerne. Det er derfor vigtigt, at vi italesætter de unges forestillinger og forventninger til sig selv og andre blandt andet ved at gøre de unge opmærksomme på deres egne sociale overdrivelser, hvorefter forventningspresset og risikoadfærden falder markant. Ved også at inddrage trivsel og social kapital styrkes sammenholdet i klassen, og de unge inkluderes i fællesskabet, hvilket mindsker risikoadfærden generelt blandt børn og unge. Begrebsforklaring Risikoadfærd er adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på én selv eller andre. Dette kan være brug af tobak/alkohol, kriminalitet, aggressiv trafikadfærd, mobning etc. Side 4 af 18

Social pejling er en metode, der korrigerer sociale misforståelser med det formål at reducere eller fjerne fiktivt forventningspres, som kan få mennesker (unge) til at handle mod deres ønsker og/eller overbevisning. Sociale overdrivelser har den konsekvens, at man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det faktisk er tilfældet. Kendskabet til hinanden har dog indflydelse på størrelsen af overdrivelserne. Flertalsmisforståelser opstår, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, men i virkeligheden er det kun de færreste, der mener eller gør det. Den fysiske afstand mellem mennesker får indflydelse på graden af misforståelserne. Sundhedsplejen Det overordnede formål med de sundhedspædagogiske aktiviteter er, at medvirke til at udvikle børn og unges sundhedsmæssige handlekompetencer. Aktiviteterne i læseplanen tilbydes efter aftale og oftest i tæt samarbejde med klassernes lærere. Dette for at sikre at undervisningen understøtter klassens læringsmål. Side 5 af 18

Links SSP Samrådet Vi er en forening af og for fagpersoner i SSP arbejdsfeltet. Vi arbejder konstant på, at formidle best-practice fra landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten til det gode liv. http://www.ssp-samraadet.dk/ Det Kriminalpræventive Råd DKR forebygger kriminalitet og skaber et tryggere samfund. http://www.dkr.dk/ Forældrefiduser Sammenhold omkring børn skaber sammenhold mellem børn. Forældrefiduser.dk samler på fiduser, der gør det nemt at tage ansvar for klassens sammenhold http://www.foraeldrefiduser.dk/ Alle For En Mod Mobning Den samler nyeste viden, erfaringer og anbefalinger til at forebygge og bekæmpe mobning, og hvor cirka 40 øvrige organisationer og parter på området også har bidraget. Det er første gang, at al viden, erfaring og anbefalinger på 0-18 årsområdet er samlet. http://www.alleforenmodmobning.dk/ Når børn og unge deler intime billeder Hæftet henvender sig til de voksne, for både undervisere, pædagoger, politi og forældre kan have udbytte af et mere nuanceret blik på det digitale teenageværelse. http://www.ssp-samraadet.dk/aktuelt/naar-boern-og-unge-deler-intime-billeder/ Side 6 af 18

Læseplan for alle årgange 0. klasse I klassen viser vi hensyn Plads til alle / accept af forskelligheder Kammeratskab Legekammerater Venskab Klasseregler Skolesundhedsundersøgelse foretages af Sundhedsplejen. Der udarbejdes data til brug for det forebyggende arbejde på lokalt plan og kommunalt plan. At eleverne lærer at give plads og lytte til andre. At eleverne lærer at udtrykke deres egne meninger og respektere andres. At skabe åbenhed blandt børnene om, hvordan de og andre trives. Start på opbygning af forældrenetværk og de første forældreaftaler Skolens forventninger til forældre og elever (Fx De Gyldne 8 ) Forventningens glæde / behovsudsættelse Forældres forventninger til skolen Skolen faciliterer forældreaftaler: Fødselsdage, madpakker, fritidsinteresser, konflikter,vsundhed/motion, sengetider, IT/mobil, Transportvaner SSP-samarbejdet fremover (læseplanen) At forældrene i klassen får kendskab til og bliver trygge ved hinanden og skolen. At der vælges forældrerepræsentanter At forældrene tager medansvar for trivsel og læring for alle klassens elever. Teamet omkring klassen, Trivselscoach Åben skole efter aftale med Trivselscoach SSP-koordinatoren og SSP-områdegruppen Side 7 af 18

1. klasse I klassen hjælper vi hinanden Samværsregler Drilleri / mobning og forskellen på disse to begreber Plads til forskellighed Fødselsdage Hjælpsomhed At eleverne lærer reglerne for at tage ordet og lytte. At eleverne lærer at udtrykke deres egen mening og respektere andres. At eleverne lærer at sige fra hvis andre driller eller mobber. At eleverne lærer at hjælpe andre end sig selv og de allernærmeste. Madpakker Skolens forventninger til forældre Forældres forventninger til skolen Forældredialog Aftaler på skrift Sociale arrangmeneter At forældrene i klassen får kendskab til og bliver trygge ved hinanden og skolen. At der laves fælles regler og forældresamarbejdet åbent At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Teamet omkring klassen, Trivselscoach Åben skole efter aftale med Trivselscoach SSP-koordinatoren og SSP-områdegruppen Side 8 af 18

2. klasse Motto: I klassen lyver vi ikke for hinanden Den gode kammerat Sladre Lyve Vi taler pænt til og om hinanden SMS & Chat internet. At eleverne lærer, hvad en god kammerat er og hvornår man ikke er en god kammerat. At eleverne lærer at løse egne konflikter. Madpakker Fødselsdage Mobiltelefoner Mobning Påklædning SMS & Chat Sengetider At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Klasselæreren og teamet omkring klassen Ingen SSP-læreren Side 9 af 18

3. klasse Motto: Vi mobber ikke mobbefri zone! Den gode kammerat At være udenfor At gøre nar af Sprogbrug Voksen mobning voksne mobber også At øge elevernes indsigt og medansvar for hinandens trivsel. At øge elevernes muligheder for at træffe hensigtsmæssige valg i de forskellige situationer de møder. Fødselsdage Madpakker Mobiltelefoner Mobning Påklædning SMS & Chat Ude- og Sengetider At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Sikker chat, Internet og SMS Klasselæreren og teamet omkring klassen Ingen Trivselscoach Side 10 af 18

4. klasse Motto: Vi vælger det gode kammeratskab Selvværd og ligeværd Vi ødelægger ikke hinandens ting (hærværk) Sprogbrug Mobning med fokus på SMS, chat og MMS Kammeratskab, venner, bekendte og forskellen på disse Valg og konsekvenser At eleverne bliver beviste om, hvilke følelser der kommer i spil ved det skrevne ord. At eleverne bliver i stand til at agere hensigtsmæssigt i samvær med andre. At øge elevernes muligheder for at træffe hensigtsmæssige valg i de forskellige situationer de møder. At eleverne opnår forståelse for andres væremåde og handlinger. Fødselsdage Madpakker Mobiltelefoner Mobning Påklædning og mærkevarer SMS & Chat Lommepenge Ude- og sengetider At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Sikker Chat Klasselæreren og teamet omkring klassen Ingen Trivselscoach Side 11 af 18

5. klasse Motto: Jeg er sej når jeg siger nej! Flertalsmisforståelser Mobning Præpubertet og sundhed (mad, motion og rygning) SMS og chat Jeg er sej når jeg siger nej obligatorisk dagsforløb for alle elever på 5 årgang samt forældrearrangement. Afholdes af skolens trivselscoach. Sundhedsplejen tilbyder pubertetsundervisning i alle kommunens 5. klasser. Det specifikke indhold og temaer afstemmes efter klassens behov og med opmærksomhed på de fysiske og psykiske ændringer. At eleverne bliver i stand til at sige fra og sætte egne grænser. At eleverne opnår forståelse for og accept af andres grænser. Fødselsdage - fester Madpakker Mobiltelefoner Mobning Påklædning og mærkevarer SMS & Chat Lommepenge Ude- og sengetider Forældreansvar generelt Rygning herunder vandpibe At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Klasselæreren og teamet omkring klassen Trivselscoach Side 12 af 18

6. klasse Motto: Vi respekterer hinanden, selvom vi er forskellige Kærester Identitet gennem medier (sex, mode osv.) SMS og chat Flertalsmisforståelser Grænsesøgning Kriminalitet med forsat fokus på tyveri, hæleri og hærværk Rygning herunder vandpibe Alkohol Hash At eleverne bliver beviste om egne og andres grænser. At eleverne bliver opmærksomme på hvilke signaler kropslige, verbale og skriftlige de sender og modtager. At eleverne får kendskab til konfliktløsning og evt. trænes i konfliktmægling. Forældreansvar generelt en teenager på vej.. Fester og alkohol Mobiltelefoner Mobning Påklædning og mærkevarer SMS & Chat Lommepenge Ude- og sengetider Rygning herunder vandpibe Hash At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Klasselæreren og teamet omkring klassen Trivselscoach Til elever: Ung til ung omkring sex Intro til ungdomsskolen og 10. klasse Konfliktløsning/mægling Til forældre: Ingen Side 13 af 18

7. klasse Motto: Vi passer på os selv og hinanden (og accepterer et nej) Livsstil Forhold til forældre Flertalsmisforståelser X hale rygestop support for unge Rusmidler Aldersgrænser Fester uden alkohol At sige nej Kropsprog og signaler Intolerance Konflikthåndteringsforløb for alle elever på 7. årgang med tilhørende forældreoplæg tilbydes af Ungdomsskolen og 10. klasse. Sundhedsplejen tilbyder alle 7. klasser et Sundhedseksperimentarie. Eksperimentariet består at små workshops og giver eleverne mulighed for at teste og undersøge egen sundhed. Udover sundhedsplejersken deltager også rygestopkonsulent. Der er efterfølgende opsamling og fælles refleksion. At eleverne får mulighed for at tage stilling til og udveksle erfaringer og holdninger til livsstilsrelaterede emner (kammeratskab, skole, tobak, alkohol, fester, fritidsinteresser etc.). At den enkelte elev får mulighed for at tage stilling til, hvad der er godt for ham eller hende. At eleverne bliver opmærksomme på de flertalsmisforståelser og gruppepres der er på spil, når det handler om alkohol, fester, sex og stoffer. At skabe dialog om livsstilsrelaterede emner. Information om det at være forældre til en teenager, herunder sex, alkohol og stoffer. Fælles holdninger til rygning, alkohol Fester og alkohol Fælles ansvar for børnene i fritiden. Lommepenge. Konfirmation og herunder Blå Mandag Lommepenge Udetider Vores børn Oplæg om forældreroller, risikoadfærd og klasseaftaler i et samarbejde med Center For Rusmidler og skolen (trivselscoach). At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At være opmærksom på kommende elever og forældre fra de små skoler. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Blå mandag (DKR) Blå mandag (DKR) Klasselæreren og teamet omkring klassen Trivelscoach Til elever: Ingen Til forældre: SSP: Forældre til pubertetsbørn Side 14 af 18

8. klasse Motto: Tænk dig om vælg kriminalitet og misbrug fra! Den kriminelle lavalder Straffeattesten Vold Rusmidler Misbrug Tyveri hæleri Knallertkørsel Politiets rolle Loyal mod hvem? Kropsprog og signaler Gruppeforståelse / selvtægt Sundhedsplejen tilbyder på 8. årgang temaet: Seksuel sundhed. Det handler bredt om seksualitet, krop og prævention. Indhold afstemmes med klassens lærer. Forældrebackup i de klasser hvor eleverne samles fra flere forskellige skoler Alkohol og stoffer Den kriminelle lavalder og straffeattest Unges problemer Lektier Kammeratskab Udetider Vores børn At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. At eleverne får mulighed for at tage stilling til og udveksle erfaringer og holdninger til rusmidler, vold, kriminalitet, kærester, sex etc. At den enkelte elev får mulighed for at tage stilling hvad der er et godt liv og hvad der kræves for at opnå dette. At konsekvenserne for kriminalitet diskuteres både fra offerets og gerningsmandens vinkel. At eleverne bliver opmærksomme på de flertalsmisforståelser og gruppepres, der er på spil, når det handler om rusmidler, kriminalitet, sex og knallertkørsel. At eleverne bliver beviste om hvordan man som individ og gruppe undgår gruppepres. Klasselæreren og teamet omkring klassen Trivselscoach Ingen Side 15 af 18

9. klasse Motto: Tænk dig om vælg det gode liv Gruppepres Rusmidler Doping Knallert- og bilkørsel og spiritus Sidste skoledag Sundhedsplejen vil, på baggrund af resultater fra skolesundhed.dk, medvirke til at der arbejdes med evt. sundhedsfaglige udfordringer i klassen. Åbent tilbud om sundhedspædagogisk aktivitet ud fra resultaterne fra klasseprofilen fra skolesundhed.dk. Aftales i samarbejde med klassens lærer. At eleverne får mulighed for at tage stilling til og udveksle erfaringer og holdninger til rusmidler, vold, kriminalitet, kærester, sex etc. At den enkelte elev får mulighed for at tage stilling hvad der er et godt liv og hvad der kræves for at opnå dette. At konsekvenserne for kriminalitet diskuteres både fra offerets og gerningsmandens vinkel. At eleverne bliver opmærksomme på de flertalsmisforståelser og gruppepres, der er på spil, når det handler om rusmidler, kriminalitet, sex og knallertkørsel. At eleverne bliver beviste om hvordan man som individ og gruppe undgår gruppepres. At eleverne får et grundlæggende kendskab til, hvilke dopingstoffer der findes, og hvorfor nogle bruger doping, samt hvilke konsekvenser det kan medføre. At skole, forældre og elever sammen får planlagt hvor og hvordan sidste skoledag skal forløbe. Ændret adfærd Alkohol og stoffer Unges problemer Lektier Uddannelsesvalg Sidste skoledag At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At skole, forældre og elever sammen får planlagt hvor og hvordan sidste skoledag skal forløbe. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Sidste skoledag (DKR) En stille aften (Dilemmaspil og film) (DKR) Klasselæreren og teamet omkring klassen SSP Ingen Side 16 af 18

10. klasse Motto: Tænk dig om vælg det gode liv Gruppepres Rusmidler Doping Knallert- og bilkørsel og spiritus Sidste skoledag Ændret adfærd Alkohol og stoffer Unges problemer Lektier Uddannelsesvalg Sidste skoledag At eleverne får mulighed for at tage stilling til og udveksle erfaringer og holdninger til rusmidler, vold, kriminalitet, kærester, sex etc. At den enkelte elev får mulighed for at tage stilling hvad der er et godt liv og hvad der kræves for at opnå dette. At konsekvenserne for kriminalitet diskuteres både fra offerets og gerningsmandens vinkel. At eleverne bliver opmærksomme på de flertalsmisforståelser og gruppepres, der er på spil, når det handler om rusmidler, kriminalitet, sex og knallertkørsel. At eleverne bliver beviste om hvordan man som individ og gruppe undgår gruppepres. At eleverne får et grundlæggende kendskab til, hvilke dopingstoffer der findes, og hvorfor nogle bruger doping, samt hvilke konsekvenser det kan medføre. At skole, forældre og elever sammen får planlagt hvor og hvordan sidste skoledag skal forløbe. At der vælges forældrerepræsentanter som arrangerer et socialt arrangement for hele klassen samt forældre. At skole, forældre og elever sammen får planlagt hvor og hvordan sidste skoledag skal forløbe. At forældrene tager medansvar for elevernes trivsel. Sidste skoledag (DKR) En stille aften (Dilemmaspil og film) (DKR) Klasselæreren og teamet omkring klassen SSP Ingen Side 17 af 18

Kontaktoplysninger Navn Stilling Tlf. Mail Morten Brandt Jakobsen SSP Koordinator 20 34 84 51 mobja@vordingborg.dk Richard Naef SSP, Vordingborg Politi 41 38 63 37 Rna002@politi.dk Carsten Stier Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse. SSP-medarbejder og konflikthåndtering 20 21 69 59 cast@vordingborg.dk Center For Rusmidler 55 36 40 00 cfr@vordingborg.dk Karen Hare Sørensen Trivselscoach, Præstø Skole kare4283@prastoskole.dk Niels Christensen Trivselscoach, Kulsbjerg Skole niels.christensen16@skolekom.dk Jeanette Lyhne Trivselscoach, Møn Skole jlyh@vordingborg.dk Solveig Nørskov Trivselscoach, Svend Gønge Skolen solv0183@svendgongeskolen.dk Claus H. Nielsen Cirkeline Hansen Trivselscoach, Gåsetårnskolen Clau3851@gaasetaarnskolen.dk Cillemaria13@gmail.com Side 18 af 18