Marie Bruvik Heinskou Titel: Transnationale transaktioner, transnationale seksualiteter en kvalitativ undersøgelse af kvindelig sexturisme med casestudier i Gambia og Cuba. 1. PROJEKTETS BAGGRUND, RELEVANS OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL Baggrund Nyere forskning peger i retning af at omfanget af vestlige kvinder, der indgår i seksuelle og/ eller amourøse forhold med mænd fra ringe økonomiske og sociale kår i udviklingslande, er stigende (se f.eks. Cabezas 2006, Ertman & Williams 2005, Padilla 2007, Taylor 2001). Formålet med nærværende forskningsprojektet er at tilføje ny viden på området kvindelig sexturisme og mere generelt nuancere perspektivet på fænomenet prostitution og transaktionelle relationer samt, og lige så vigtigt, på en række bredere samfundsmæssige forhold som er forbundet hermed 1. Projektets videnskabelige fornyelse og samfundsmæssige relevans Undersøgelsen af kvinders brug af sexturisme vil bidrage til teoretisk og metodisk fornyelse inden for køns- og seksualitetsstudier samt medvirke til nye sociologiske perspektiver på sexturisme, global ulighed og transnational migration. Teoretisk adskiller projektet sig fra tidligere forskning ved at anskue sexturismens økonomiske og seksuelle processer som transaktionelle forhold frem for at begrebsliggøre fænomenet som prostitution, sexarbejde eller kønslig undertrykkelse. Yderligere ønsker projektet at bryde distinktionen mellem det globale og det lokale og vil metodologisk gøre brug af et mere rummeligt kosmopolitant perspektiv, der problematiserer distinktionen mellem global og lokal, national og international, og i stedet øjner flydende sociale organiseringer i forskelligartede transnationale kontekster (Beck 2006). Dermed åbnes muligheden for at indfange flertydige og omskiftelige kønsrelationer afhængigt af kontekst, mobilitet og 1 Med transaktionelle forhold menes her forhold der omfatter udveksling af seksuelle ydelser til gengæld for materielle såvel som immaterielle goder (Se Luke & Kurz 2002, Dunckle et al. 2007, Yeh & Robinson 2009). 1
migrationsmønstre også i forbindelse med økonomiske eller materielle transaktioner. Projektet sigter imod at nuancere tidligere kønsteorier der a priorisk antager seksuelle identiteter og kønsdikotomier i en entydig hierarkisk relation, netop gennem at undersøge danske kvinders motiver, agens, forventninger og socio-økonomiske situation i et transnationalt perspektiv. Det forventes desuden at den producerede viden om årsager og konsekvenser af kvindelig sexturisme har anvendelsespotentiale for statslige, lokale og kommercielle aktører på området. Projektets overordnede problemstilling Hvad karakteriserer danske kvinders sexturisme, og hvordan kan studiet af transaktionelle seksuelle forhold mellem danske kvinder og mandlige partnere fra udviklingslande generere teoretisk og metodisk fornyelse på centrale sociologiske emneområder? Mere specifikt vil følgende forskningsspørgsmål blive besvaret via en kombination af kritisk-teoretiske refleksioner, feltstudier og interviews i de udvalgte lande. 1. Transaktionelle seksuelle forhold: Hvad kendetegner den kontekst hvori kvinderne møder mænd der indlader sig på transaktionelle forhold, og i hvilken grad er der tale om direkte eller indirekte, materielle eller immaterielle transaktioner? Specifikt, hvilken rolle spiller økonomiske, materielle, kropslige, sociale og sproglige udvekslinger i organiseringen af de transaktionelle seksuelle forhold? 2. Køn, seksualitet og magt: Kan en kritisk undersøgelse af ovennævnte spørgsmål danne grundlag for teoretisk nytænkning inden for sociologisk køns- og seksualitetsteori? Specifikt, hvordan kan transaktionelle forhold begribes som en mangfoldighed af foranderlige relationer, hvori magt, køn og økonomiske midler ikke er entydige størrelser? 3. Koloniale og postkoloniale forestillinger om race og køn: Hvilke forestillinger og forventninger får danske kvinder til at indgå i seksuelle-amourøse forhold med mænd fra udviklingslandene? Specifikt, hvilke koloniale og postkoloniale forestillinger om race, maskulinitet og femininitet motiverer de seksuelle møder og evt. mere varige parforhold? 4. Sexturisme mellem mobilitet, nomadisme og migration: Hvordan kan studiet af kvinders brug af sexturisme bidrage til forståelsen af transnationale fænomener såsom migration, 2
stratifikation, mobilitet og senmoderne menneskers seksuelt -amourøse relationer i en kosmopolitan verden? 2. PROJEKTETS TEORETISKE GRUNDLAG De følgende teoretiske ansatser svarer numerisk til de fire forskningsspørgsmål som motiverer undersøgelsen. 2.1. Transaktionelle seksuelle forhold I den internationale forskning har man gennem de senere år udviklet begrebet transaktionelle seksuelle forhold på baggrund af undersøgelser i flere udviklingslande (fx Thailand, Cuba, Jamiaca). Begrebet transaktionalitet anvendes som et empirisk mere præcist og mindre teoretisk forudindtaget begreb end prostitution og sexarbejde, idet der lægges vægt på at begge parter i sådanne forhold har handlemuligheder om end med skiftende dominansforhold (Hunter 2002, Dunckle et. al. 2004). En del forskere og feminister har hidtil anvendt ordet prostitution på en bestemt måde, nemlig om forhold hvor mænds betaling for kvinders seksuelle ydelser opfattes som køb af kvinders kroppe, og hvor den seksuelle og økonomiske udnyttelse af kvindekønnet ses som byggende på patriarkatets omnipotente eksistens og en særlig hegemonisk og kvindeundertrykkende maskulinitet ( MacKinnon 1989, Dworkin 1997, Bullough & Bullough 1987, Connell 1995). Nogle nyere forskere og aktivister bruger begrebet sexarbejde til at betone at kvinder og mænd, der sælger seksuelle ydelser, bør have deres praksis anerkendt socialt, eventuelt som profession med der tilhørende særlige økonomiske og erhvervsmæssige rettigheder (f.eks. McKeganey & Barnard 1996). Transaktionelle seksuelle forhold defineres som forhold, hvor der foregår en udveksling af gaver eller penge for seksuelle ydelser, og hvor de modtagne goder ikke nødvendigvis er modtagerens hovedindtægt, eller hvor parterne ikke anser den seksuelle praksis som et udtryk for prostitution eller ulighed (Luke & Kurz 2002, Hunter 2002). Mens nogle forskere antager at den økonomisk overlegne i transaktionelle seksuelle forhold nødvendigvis indtager den magtfuldes rolle, mener andre at dette afhænger af hvordan magt og køn defineres i en given socio-kulturel kontekst (Leclerc-Madlala 2003). Dette projekt vil også undersøge den sidstnævnte mulighed hvor det forbliver et empirisk 3
spørgsmål hvordan køns- og magtrelationer skabes og organiseres via lokale transaktioner. 2 Projektet ligger hermed på linie med nyere perspektiver på prostitution i Norden. Her har flere forskere bidraget til en nuancering af den begrebsramme som ensidigt definerer prostitution som mandlig udnyttelse af- eller vold imod kvinder (Holmström & Skilbrei 2008, Skilbrei & Renland 2008, Östergren 2006, Järvinen & Leander 1993). 2.2 Køn, seksualitet og magt Spørgsmålet om de undertrykkende aspekter af transaktionelle forhold, hvor den ene part er økonomisk og ressourcemæssigt overlegen, må stilles nuanceret. Som flere forskere anfører, muliggør transaktionelle forhold økonomisk udbytning og seksuel udnyttelse såvel som socio-økonomisk mobilitet og uafhængighed (Hunter 2002, Clift & Carter 2000, (Connell 2005). I teorier om forhold, hvor der foregår en udveksling af seksuelle ydelser til gengæld for penge eller materielle goder, er kvinder ofte blevet anskuet som undertrykte. I forbindelse med fænomenet kvindelig sexturisme udfordres sådanne teorier, idet kvinden økonomisk set er den stærke part. Nuanceringen af sådanne teorier kan søges i tilgange, hvor de lokalt udviklede modeller for transaktion og forhandling af køn, identitet, økonomi og begær kortlægges (jf. Strathern 1990). Således vil jeg med inspiration i de få undersøgelser der allerede eksisterer på området, undersøge i hvor høj grad teorier om patriarkat, maskulint hierarki og dikotomi er adækvate til en analyse af undersøgelsens problematik (se desuden Cabezas 2006, Kempadoo 2001, Herold et. al. 2001). 2.3 Koloniale og postkoloniale forestillinger om race og køn Nogle forskere har fremført at mandlig prostitution i Caribien er baseret på et seksuelt begær efter den anden, således at de forhold som opstår, er struktureret omkring kønslige, seksuelle og racekonnoterede fantasier (Philips 1999). Flere forskere har mere generelt fremhævet at diskursive traditioner i Vesten gennem århundreder har konstrueret andre kulturer som kvalitativt anderledes med hensyn til den seksuelle praksis og moral bl.a. som tættere knyttet til naturen og uspoleret af europæisk moral og civilisation (Said 1978, 2 For så vidt det bliver relevant vil også klassiske udveklslingsteorier blive inddraget (f.eks. Mauss 2006) 4
O Connell Davidson 2001). På den baggrund skulle kvindelige turister ønske at udleve fantasier om hyperseksuelle og virile sorte mænd. Iscenesættelse af maskulin virilitet kan fra mændene side ses som led i en marketingsstrategi, hvor målet er at inkarnere en arketypisk sort eller latino maskulinitet, der kan tjene til at den vestlige kvindes drømme og fantasier udleves (Taylor 2000). Undersøgelsen ønsker at holde muligheden åben for at sådanne, men også andre, ønsker og fantasier kan motivere kvinders brug af sexturisme. 2.4 Sexturisme mellem mobilitet, nomadisme og migration Rejse- og turistindustrien er verdens største beskæftigelsesindustri (United Nations World Tourism Organisation 2009, Wonders & Michalowski 2001: 549, Urry 2001). Turisme er således et væsentligt led i en transnational økonomi. Samtidig er turismen et omfattende socialt og kulturelt fænomen, en kompleks proces som producerer steder, materialiteter og sociale relationer, og som involverer forskellige rum og mobiliteter (Sheller & Urry 2004, Bærenholdt et al., 2004, Johanneson 2005). Der er følgelig god grund til at undersøge turismens livs- og opleveformer mere generelt, samt mere specifikt kvinders brug af sexturisme, og se disse fænomener som baggrund for nye oplevelsesformer og længsler (Bærenholdt et. Al. 2004, Chambers (1999), Urry (2000), og Braidotti (1994). Yderligere bør det undersøges, hvorvidt kvinders brug af sexturisme foranlediges af ønsker om mere varige pardannelser og hvorvidt ønsker om mere varig pardannelse spiller en rolle i kvinders brug af sexturisme; dette emne ligger i forlængelse af undersøgelsens grundlæggende antagelse om, at globale og transnationale forbindelser i stigende grad er interessante for sociologiske undersøgelser. 3. EMPIRISK MATERIALE OG METODE Indhentning af grunddata vil foregå i Gambia og Cuba. Dette vil i Gambia hovedsageligt foregå i turistområdet Senegambia og i Cuba i byerne Havanna og Varadero. Således indsamles data blandt de danske kvinder der benytter sig af sexturisme i disse landes specifikke turistmål. 5
Kontekst Da Gambia og Cuba er blandt de mest populære rejsemål for danske kvinder der søger seksuelle partnere i udviklingslande, er disse lande oplagte for en undersøgelse af kvinders brug af sexturisme. Gambia er, ifølge forlydender i den danske presse og international forskning i sexturisme, et af de lande i verden hvor især danske kvinder gør åbenlyst brug af sexturisme (Information 2008, Jyllandsposten 2009, Ertman & Williams 2005). Landets socioøkonomiske situation er blandt verdens dårligste (Gambia er på UNDPs Human Development Index nummer 151 ud af 175 lande), og turismen er en væsentlig indtægtskilde for landet (Udenrigsministeriet 2009) 3. Blandt de caribiske øer er Cuba og Jamaica populære turistmål, som tiltrækker kvinder fra hele den vestlige verden (Taylor 2000, 2001, Kempadoo 2001). Turistindustrien i Cuba er vokset de senere år og er nu landets vigtigste indtægtskilde 4. At undersøgelsen baseres på to forskellige landes kontekster, udspringer af intentionen om at belyse forhold som ikke blot er kontekstbetingede karakteristika, men som også ser ud til at gøre sig mere alment gældende i forbindelse med flydende (transnationale) organiseringer af seksuelle transaktioner. Dermed opnås også bedre mulighed for at generalisere mere bredt i forhold til undersøgelsens problematik og forbinde undersøgelsesområdet til nordiske diskussioner omkring prostitution og prostitutionskunder. Indhentning af data Til at indhente data til besvarelse af de fire forskningsspørgsmål anvendes individuelle interviews og deltagerobservation blandt danske kvinder på de udvalgte rejsemål. Disse metoder er valgt, fordi de komplementerer hinanden som redskaber til indsamling af data om ofte sensitive og private emner som seksualitet, køn og magt. Der vil under feltarbejdet være fokus på udvikling af tillid og åbenhed, men også på at sikre overholdelse af etiske retningslinjer i forbindelse med anonymitet og fortrolighed. Data indsamles i en sensitiv og fleksibel proces, hvor der tages højde for emnets mulige kontroversialitet også blandt undersøgelsens deltagere. 3 Gambia er et populært charterturistmål og tiltrækker ca. 140.000 turister hvert år, heraf 4000 danskere (Information 2008) 4 Over 10.000 danske turister skønnes at rejse til Cuba hvert år (Udenrigsministeriet 2009). 6
Intentionen er, med udgangspunkt i feltarbejde og deltagerobservationer, at få adgang til at interviewe 12 informanter (danske kvinder) i henholdsvis Cuba og Gambia. Den grundlæggende metodiske præmis er at adgangen til informanterne og metoden ikke kan fastlægges i detaljer på forhånd, men bør baseres på fleksibilitet og sensibilitet. Dette aspekt indebærer en åbenhed for, at data og muligheder for interviews, kan opstå på uventede tidspunkter og på uventede lokaliteter, hvorfor jeg som undersøger, må være tilstede og åben for indsamling af data i forskelligartede kontekster (fx på barer, i hotellobbyen, på strande og lufthavnen) og på alle tidspunkter af døgnet. Yderligere vil informanternes egne motivationer for at deltage i undersøgelsen blive taget med i betragtning (det kan f.eks. være ved at informanterne keder sig eller ved informanters tidsfordriv på strande, barer, hoteller, danseskoler). Denne tilgang kan kun opnås via en empatisk, indlevende og tolerant tilgang. Metoden er inspireret både af en fænomenologisk tilgang og samtidigt af Law s aktør-netværks metodologi, som øjner det flydende og uafgørbare ved sociologiske forskningsobjekter (Law 2004). Dermed tages der i denne undersøgelse højde for at det videnskabelige objekt kvinders brug af sexturisme kan indgå i forskelligartede kontekster og kan benævnes forskelligt. 4. PROJEKTETS RELATION TIL TIDLIGERE PH.D.-STIPENDIUM Projektet ligger tidsmæssigt i forlængelse af et afsluttet ph.d.stipendiat og min afhandling En kompleks affære anmeldte voldtægter i Danmark (en analyse af politianmeldte voldtægter i Danmark). Det adskiller sig dog grundlæggende empirisk, metodisk og teoretisk fra Ph.d.-afhandlingen. Den teoretiske indsigt i seksualitets- og kønsstudier som er opnået via arbejdet med afhandlingen og tidligere videnskabeligt arbejde kvalificerer imidlertid overordnet udførelsen af nærværende projekt. Mine tidligere undersøgelser af danske kvinders opfattelse af seksualitet og femininitet, samt metodemæssige kvalifikationer og erfaringer med sensitive interviews anser jeg yderligere som fordel for undersøgelsen af danske kvinders brug af sexturisme. 7
8