Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Transkript

1 Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen Tove Christensen/Jesper Clausen Mette Kristensen/Jesper Clausen Tove Christensen/Max M. Hansen

2 Eksperimenterende metode i Uddannelseslaboratoriet på TEC Der gennemføres eksperimenter ud fra Uddannelseslaboratoriets metode og med vores model som kaldes eksperimenthjulet

3 Bæredygtig kompetenceudvikling For at gennemføre eksperimenter, er det nødvendigt at sætte viden og erfaringer i spil, som kan inspirere og bidrage til at ændre praksis Viden kan erhverves mange steder fra, og også fra kompetenceudvikling/workshops Vi forsøger bl.a. at udvikle principper for mere bæredygtig kompetenceudvikling forstået som kompetenceudvikling som intervention, der kan danne baggrund for at forny og ændre praksis

4 Eksempel på en af vores modeller for bæredygtig kompetenceudvikling Kompetenceudvikling som intervention gennem vidensworkshops: Dag 1 og 2 på vidensworkshop: deltagerne arbejder aktivt med at sætte relevant viden og erfaringer i spil til praksis og få idéer til eksperimenter. En uge hjemme: her afprøver deltagerne planlagte eksperimentaktioner i praksis Dag 3 på vidensworkshop: her drøfter og bearbejder deltagerne sammen deres erfaringer med eksperimentaktioner gennemført i praksis. Efter vidensworkshoppen afholdes der en designworkshop, hvor deltagerne bringer deres nye viden i spil og oversætter den til nye eksperimenter eller til forbedringer af eksisterende eksperimenter gennem design af konkrete aktioner.

5 Udvalgte modeller for bæredygtig kompetenceudvikling Vidensworkshops (igangsætter) Designworksshops (kvalificerer og ibrugtager) Metodecamps (systematiserer samt kvalitets- og kapacitetsopbygger) Eksperimentcirkler (eksperimentdeltagere mødes med forskere og vidensmedarbejdere skub og intervention) Værksteder (generaliserer viden m.h.p implementering og spredning Akademier (erfa- videns- og ledelsesakademier)

6 Kapacitetsopbygning i organisationer med henblik på god praksis i kerneydelsen Når forskellige former for viden bliver anvendt i eksperimenter, spredes god praksis gennem eksperimentteamet til andre uddannelsesaktører. Dette medfører en kapacitetsopbygning af viden, erfaringer og arbejdsformer hos medarbejderne i organisationen.

7 Kapacitetsopbygning i organisationer med henblik på god praksis i kerneydelsen Uddannelsessystemet Andre institutioner Andre fag på institutionen Eksperiment Viden implementering/afslutning. Nye eksperimenter Nysgerrighed & Bæredygtig kompetenceudvikling

8 Antropologisk ledelse Som eksempel på bæredygtig kompetenceudvikling har Uddannelseslaboratoriet, i samarbejde med eksterne, udviklet et kompetenceforløb om antropologisk tilgang til ledelse. Bl.a. gennemført for ledere på TEC

9 Antropologisk tilgang til ledelse Lederen som feltarbejder i egen organisation Lederen kommer tæt på undervisningen og indhenter viden ved selv at indsamle data Lederen væk fra skrivebordet og ud og forholde sig kerneydelsen og erhverve sig viden om praksis

10 Antropologisk tilgang til ledelse Antropologiens to ben Forstå det den anden forstår Forstå det man selv forstår Antropologien er faget om undren Forholde sig til egen forforståelse/kultur

11 Indsamle data: Antropologisk tilgang til ledelse Metoder Observation, interview, fokusgruppeinterview, lydoptagelser, video m.m. Hvad gør man med indsamlet data? En dynamisk proces man analyserer undervejs

12 Antropologisk tilgang til ledelse Evaluering af data Evaluering af data og metoder undervejs. Overveje nye vinkler og veje Dialog er vigtig, vend tilbage til informanter med dine fund og del dem Har jeg forstået det vigtigste? spørg dem du har involveret

13 Antropologisk ledelse Feltarbejde 10. klasse (udfordring hvordan er samarbejdet mellem lærerne)? Undervisningsobservationer/uformelle interviews Den antropologiske tilgang afprøvet (hele ledergruppen på kompetenceudvikling)

14 Kunne forstå hvad der sker i læringsrummet Være åben, dialog Værktøjer, der kan bruges/greb til at forstå en virkelighed (mærke, føle, se) Feltarbejdet bruges i forhold til kvalitetsarbejdet (pædagogik, elevtyper, motivation, forudsætninger)

15 Tættere på praksis, refleksion over praksis Mange af lederne har kastet sig ud i feltarbejdet (er blevet meget mere optaget af undervisningspraksis)

16 Refleksion Tal sammen to og to om hvordan I kan bruge den antropologiske tilgang og til hvad?

17 Antropologisk frafaldsanalyse TEC Analyser og undersøgelser foretaget i forbindelse med Uddannelseslaboratoriets indsatser, bliver anvendt som intervention og driver i sammenhæng til kompetenceudviklingen og anvendes i organisationerne gennem arbejdet med uddannelseseksperimenter. Analyser danner baggrund for ændret praksis og er med til at kapacitetsopbygge organisationen

18 Uddannelseslaboratoriets tre undersøgelser Hvor, hvem og fokus SOCU C, begrundelser TEC, motivation KEA, samspil

19 Hvordan er data indsamlet? Otte ugers feltstudier i undervisningen Deltagerobservation: indtaget positionen som elev Interview og uformelle samtaler

20 Relation mellem elever Aldersspredning skaber social og faglig dynamik på holdet Oplevelser af fællesskab og tilhørsforhold bidrager til trivsel, motivation og mod til at tage del i undervisningen og klare opgaverne vanskeligt for nogle at deltage i fællesskabet

21 Lærerens tilgang Når eleverne oplever at læreren stiller krav til dem og har tillid og positive forventninger til deres præstationer øges deres lyst og motivation for at møde op i skolen Relationen mellem elev og lærer har afgørende betydning for elevens oplevelse af at blive mødt og støttet på sin vej ind i faget

22 Konklusion Beslutning om at stoppe en proces Socialt og fagligt miljø afgørende betydning for elevers lyst og motivation for at møde op Relation mellem elev og lærer betydningsfuld Det faglige niveau (svært, let)

23 Hvorfor sætte en antropologisk undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever i gang? Bag om tal og statistik (frafaldstal, kvantitative metoder, ETU handlingsplan for øget gennemførelse) Resultater og analyser bruges til at forstå, hvad der sker i undervisningspraksis Kvalitetsdagsorden

24 Ledelsesværktøj Få et handleberedskab Kunne oversætte resultaterne og bruge dem i afdelingen, lærerteams, som lærere, fortælle omverden, hvad der sker, når vi taler om fastholdelsesudfordringer Ledelsen skal kunne oversætte resultaterne og bruge dem strategisk i forhold til pædagogisk strategi, kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling, tættere på kerneydelsen, gå fra det specifikke til det generelle, et ledelsessprog Igangsætte uddannelseseksperimenter

25 Refleksion Tal sammen med sidemanden om hvordan en antropologisk undersøgelse ville kunne anvendes i jeres organisation.

26 Organisering af ledelse på viden : Hvordan modtages medarbejdernes viden? Medarbejdernes viden, fx undervisere der har erhvervet en Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, kan bruges direkte i en kapacitetsopbygning af organisationen. Hvordan modtager organisationen medarbejderens viden? I Uddannelseslaboratoriet og på TEC har vi organiseret os i faglige fællesskaber, der består af medarbejdere på tværs af organisationen, med faglig indsigt indenfor en bestemt udviklingsindsats. Bl.a. talent og motivation (TEC har 5 faglige fællesskaber med 5 forskellige indsatser)

27 Organisering af ledelse på viden: Faglige fællesskaber Det faglige fællesskab igangsætter, kvalificerer, behandler, analyserer og generaliserer den viden som eksperimenterne genererer, i forhold til organisationens strategi indenfor den pågældende udviklingsindsats. DEPere vil typisk deltage i de faglige fællesskaber og deltage i eksperimenterne med viden om pædagogik og didaktik.

28 Organisering af ledelse på viden: Viden bringes i spil i organisationen Viden og kompetence bliver på den måde modtaget og bragt i spil i alle led i organisationen således, at organisatorisk kapacitetsopbygning finder sted samtidig med at den enkelte medarbejder lærer som leder har direkte indflydelse på kvaliteten i kerneydelsen Der kan ledes mere fælles på viden og erfaringer - end på den enkeltes synsning

29 Diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP) I forhold til kompetenceudvikling

30 Aktiv ressource i udviklingsarbejde Grundforløb på nye måder Ny reform-arbejde Fagligt fællesskab på TEC Eksperimenter

31 Frontløber i at udfordre og opbygge organisationen TEC Oversætte til kollegaer og leder Vidensdelingen på personale-/afdelingsmøder Sammenarbejde med DEP erer på tværs Faciliteten de kommende DEP erer Den nye lære rolle Spændingsfælt mellem leder, DEP og PG

32 3 Opfordring Brug DEP. Opgaverne Forsat fokus på de efterfølgende DEP erer Lad mig så tag den masteruddannelse!!

33 Jesper slutbemærkning Sådan bliver kompetenceudviklingen bæredygtig på TEC, og dermed bliver der opbygget kapacitet i organisationen

34 Spørgsmål opstået undervejs