Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
|
|
- Carl Lindholm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen Tove Christensen/Jesper Clausen Mette Kristensen/Jesper Clausen Tove Christensen/Max M. Hansen
2 Eksperimenterende metode i Uddannelseslaboratoriet på TEC Der gennemføres eksperimenter ud fra Uddannelseslaboratoriets metode og med vores model som kaldes eksperimenthjulet
3 Bæredygtig kompetenceudvikling For at gennemføre eksperimenter, er det nødvendigt at sætte viden og erfaringer i spil, som kan inspirere og bidrage til at ændre praksis Viden kan erhverves mange steder fra, og også fra kompetenceudvikling/workshops Vi forsøger bl.a. at udvikle principper for mere bæredygtig kompetenceudvikling forstået som kompetenceudvikling som intervention, der kan danne baggrund for at forny og ændre praksis
4 Eksempel på en af vores modeller for bæredygtig kompetenceudvikling Kompetenceudvikling som intervention gennem vidensworkshops: Dag 1 og 2 på vidensworkshop: deltagerne arbejder aktivt med at sætte relevant viden og erfaringer i spil til praksis og få idéer til eksperimenter. En uge hjemme: her afprøver deltagerne planlagte eksperimentaktioner i praksis Dag 3 på vidensworkshop: her drøfter og bearbejder deltagerne sammen deres erfaringer med eksperimentaktioner gennemført i praksis. Efter vidensworkshoppen afholdes der en designworkshop, hvor deltagerne bringer deres nye viden i spil og oversætter den til nye eksperimenter eller til forbedringer af eksisterende eksperimenter gennem design af konkrete aktioner.
5 Udvalgte modeller for bæredygtig kompetenceudvikling Vidensworkshops (igangsætter) Designworksshops (kvalificerer og ibrugtager) Metodecamps (systematiserer samt kvalitets- og kapacitetsopbygger) Eksperimentcirkler (eksperimentdeltagere mødes med forskere og vidensmedarbejdere skub og intervention) Værksteder (generaliserer viden m.h.p implementering og spredning Akademier (erfa- videns- og ledelsesakademier)
6 Kapacitetsopbygning i organisationer med henblik på god praksis i kerneydelsen Når forskellige former for viden bliver anvendt i eksperimenter, spredes god praksis gennem eksperimentteamet til andre uddannelsesaktører. Dette medfører en kapacitetsopbygning af viden, erfaringer og arbejdsformer hos medarbejderne i organisationen.
7 Kapacitetsopbygning i organisationer med henblik på god praksis i kerneydelsen Uddannelsessystemet Andre institutioner Andre fag på institutionen Eksperiment Viden implementering/afslutning. Nye eksperimenter Nysgerrighed & Bæredygtig kompetenceudvikling
8 Antropologisk ledelse Som eksempel på bæredygtig kompetenceudvikling har Uddannelseslaboratoriet, i samarbejde med eksterne, udviklet et kompetenceforløb om antropologisk tilgang til ledelse. Bl.a. gennemført for ledere på TEC
9 Antropologisk tilgang til ledelse Lederen som feltarbejder i egen organisation Lederen kommer tæt på undervisningen og indhenter viden ved selv at indsamle data Lederen væk fra skrivebordet og ud og forholde sig kerneydelsen og erhverve sig viden om praksis
10 Antropologisk tilgang til ledelse Antropologiens to ben Forstå det den anden forstår Forstå det man selv forstår Antropologien er faget om undren Forholde sig til egen forforståelse/kultur
11 Indsamle data: Antropologisk tilgang til ledelse Metoder Observation, interview, fokusgruppeinterview, lydoptagelser, video m.m. Hvad gør man med indsamlet data? En dynamisk proces man analyserer undervejs
12 Antropologisk tilgang til ledelse Evaluering af data Evaluering af data og metoder undervejs. Overveje nye vinkler og veje Dialog er vigtig, vend tilbage til informanter med dine fund og del dem Har jeg forstået det vigtigste? spørg dem du har involveret
13 Antropologisk ledelse Feltarbejde 10. klasse (udfordring hvordan er samarbejdet mellem lærerne)? Undervisningsobservationer/uformelle interviews Den antropologiske tilgang afprøvet (hele ledergruppen på kompetenceudvikling)
14 Kunne forstå hvad der sker i læringsrummet Være åben, dialog Værktøjer, der kan bruges/greb til at forstå en virkelighed (mærke, føle, se) Feltarbejdet bruges i forhold til kvalitetsarbejdet (pædagogik, elevtyper, motivation, forudsætninger)
15 Tættere på praksis, refleksion over praksis Mange af lederne har kastet sig ud i feltarbejdet (er blevet meget mere optaget af undervisningspraksis)
16 Refleksion Tal sammen to og to om hvordan I kan bruge den antropologiske tilgang og til hvad?
17 Antropologisk frafaldsanalyse TEC Analyser og undersøgelser foretaget i forbindelse med Uddannelseslaboratoriets indsatser, bliver anvendt som intervention og driver i sammenhæng til kompetenceudviklingen og anvendes i organisationerne gennem arbejdet med uddannelseseksperimenter. Analyser danner baggrund for ændret praksis og er med til at kapacitetsopbygge organisationen
18 Uddannelseslaboratoriets tre undersøgelser Hvor, hvem og fokus SOCU C, begrundelser TEC, motivation KEA, samspil
19 Hvordan er data indsamlet? Otte ugers feltstudier i undervisningen Deltagerobservation: indtaget positionen som elev Interview og uformelle samtaler
20 Relation mellem elever Aldersspredning skaber social og faglig dynamik på holdet Oplevelser af fællesskab og tilhørsforhold bidrager til trivsel, motivation og mod til at tage del i undervisningen og klare opgaverne vanskeligt for nogle at deltage i fællesskabet
21 Lærerens tilgang Når eleverne oplever at læreren stiller krav til dem og har tillid og positive forventninger til deres præstationer øges deres lyst og motivation for at møde op i skolen Relationen mellem elev og lærer har afgørende betydning for elevens oplevelse af at blive mødt og støttet på sin vej ind i faget
22 Konklusion Beslutning om at stoppe en proces Socialt og fagligt miljø afgørende betydning for elevers lyst og motivation for at møde op Relation mellem elev og lærer betydningsfuld Det faglige niveau (svært, let)
23 Hvorfor sætte en antropologisk undersøgelse af læringspraksis og fastholdelse af elever i gang? Bag om tal og statistik (frafaldstal, kvantitative metoder, ETU handlingsplan for øget gennemførelse) Resultater og analyser bruges til at forstå, hvad der sker i undervisningspraksis Kvalitetsdagsorden
24 Ledelsesværktøj Få et handleberedskab Kunne oversætte resultaterne og bruge dem i afdelingen, lærerteams, som lærere, fortælle omverden, hvad der sker, når vi taler om fastholdelsesudfordringer Ledelsen skal kunne oversætte resultaterne og bruge dem strategisk i forhold til pædagogisk strategi, kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling, tættere på kerneydelsen, gå fra det specifikke til det generelle, et ledelsessprog Igangsætte uddannelseseksperimenter
25 Refleksion Tal sammen med sidemanden om hvordan en antropologisk undersøgelse ville kunne anvendes i jeres organisation.
26 Organisering af ledelse på viden : Hvordan modtages medarbejdernes viden? Medarbejdernes viden, fx undervisere der har erhvervet en Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, kan bruges direkte i en kapacitetsopbygning af organisationen. Hvordan modtager organisationen medarbejderens viden? I Uddannelseslaboratoriet og på TEC har vi organiseret os i faglige fællesskaber, der består af medarbejdere på tværs af organisationen, med faglig indsigt indenfor en bestemt udviklingsindsats. Bl.a. talent og motivation (TEC har 5 faglige fællesskaber med 5 forskellige indsatser)
27 Organisering af ledelse på viden: Faglige fællesskaber Det faglige fællesskab igangsætter, kvalificerer, behandler, analyserer og generaliserer den viden som eksperimenterne genererer, i forhold til organisationens strategi indenfor den pågældende udviklingsindsats. DEPere vil typisk deltage i de faglige fællesskaber og deltage i eksperimenterne med viden om pædagogik og didaktik.
28 Organisering af ledelse på viden: Viden bringes i spil i organisationen Viden og kompetence bliver på den måde modtaget og bragt i spil i alle led i organisationen således, at organisatorisk kapacitetsopbygning finder sted samtidig med at den enkelte medarbejder lærer som leder har direkte indflydelse på kvaliteten i kerneydelsen Der kan ledes mere fælles på viden og erfaringer - end på den enkeltes synsning
29 Diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP) I forhold til kompetenceudvikling
30 Aktiv ressource i udviklingsarbejde Grundforløb på nye måder Ny reform-arbejde Fagligt fællesskab på TEC Eksperimenter
31 Frontløber i at udfordre og opbygge organisationen TEC Oversætte til kollegaer og leder Vidensdelingen på personale-/afdelingsmøder Sammenarbejde med DEP erer på tværs Faciliteten de kommende DEP erer Den nye lære rolle Spændingsfælt mellem leder, DEP og PG
32 3 Opfordring Brug DEP. Opgaverne Forsat fokus på de efterfølgende DEP erer Lad mig så tag den masteruddannelse!!
33 Jesper slutbemærkning Sådan bliver kompetenceudviklingen bæredygtig på TEC, og dermed bliver der opbygget kapacitet i organisationen
34 Spørgsmål opstået undervejs
Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser
Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og
Læs mereAnvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse
Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser
Læs mereNye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereDet eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereAntropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?
Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereTransformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser
Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede uddannelseseksperimentarium i Region Hovedstaden danner i perioden 2012 2014 rammen om et eksperimenterende
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige
Læs merePædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.
Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs merePædagogisk Ledelse p.t.
Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereHvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?
Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse
Læs mereProcesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet
1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereUndervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium
+ Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereHandleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereKapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet
Kapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet København 2. marts 2017 Danmarks Læringsfestival LEDELSE AF DIGITAL DIDAKTIK IT I UNDERVISNING OG LÆRING Resultater fra
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Læs mereKOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereKvalitetsarbejde på AMU-Fyn
Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn Omdrejningspunktet for kvalitetsarbejde på AMU-Fyn tager afsæt i fokus på at forbedre vores kerneydelse, undervisning, men også at sikre, at eleven får en oplevelse af kvalitet
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
215 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 1% (26 besvarelser ud af 26 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereGodt du kom
Godt du kom 06.-2.- 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 10-02-2012 23-12-20111 Kvalitetspatruljen 2 ¼ -årigt projekt Formål: at vidensdele mellem skolerne om god praksis med henblik på fastholdelse
Læs mereLP-modellen som kvalitativt styringsredskab
Erfaringer med LP-arbejdet på frisør- og kosmetikerafdelingen Next Tidligere kts og CPH WEST Hvad tænkte vi? Sammenhæng mellem teori/forskning og praksis Kvalificering af projektmøllen (Slankekur vs. Livsstilsændring)
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereFORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet
FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 83% (5 besvarelser ud af 6 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereFravær på erhvervsskoler og VUC
Fravær på erhvervsskoler og VUC Temadag i ESB-netværket 16. april 2012 Hvad fungerer, når fraværet skal ned? 16. april 2012 Kvalitetspatruljen 1 Kvalitetspatruljen Projekt okt. 2010 - dec. 2012 Formål:
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereVIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Læs mereResultatlønskontrakt 2016 evaluering
Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik
Læs mereKompetenceudvikling gennem eksperimenter
Kompetenceudvikling gennem eksperimenter På kanten af kernefagligheden 12. April 2016 Konsulent Anders Sandborg Nielsen Lektor Anne-Mette Krifa Institut for Ledelse og Forvaltning Institut for ledelse
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier
Læs mereEvaluering af udviklingskapacitet
Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereGuide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde
Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet
Læs mereTÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA
FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereFastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler
FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler Herunder: Kvalitetsudvikling af pædagogisk ledelse Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereKatalog over kompetenceaktiviteter
Katalog over kompetenceaktiviteter 2012-2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2014 Prototype 1 2 Katalog over projektaktiviteter 2012-2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereSelvevaluering med opfølgningsplaner
Selvevaluering med opfølgningsplaner Selvevaluering gennemføres i alle fagområder, på baggrund af de indsamlede resultater fra ETU, VTU, fokusgruppe interview, de løbende evalueringer m.v., hvorefter centercheferne
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereAuto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs mereEvaluering og implementering
Evaluering og implementering Specialuddannelsen for psykiatrisk sygepleje Jesper Buchholdt Gjørup 8. og 9. marts 2018 Formålet med undervisningen at bidrage til at implementere uddannelsesordningen for
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereHvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?
Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra
Læs mereTalentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling
Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereDet erhvervsrettede uddannelseslab
Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.
Læs mereNår udvikling af pædagogisk praksis er et forpligtigende mellemværende for ledere og lærere
Københavns Professionshøjskole Når udvikling af pædagogisk praksis er et forpligtigende mellemværende for ledere og lærere DEGs Årsmøde 18. april 2018 v/ lektor Rene Nordin Bloch og lektor Dorrit Sørensen
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereFra eksperiment til talent. Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende. Formål
Fra eksperiment til talent Talent for faget 23. november 2015 Tove Christensen og Merete Hende Formål At vise vejen fra uddannelseseksperiment til ny talentpraksis 1 Udgangspunkt hvad er udfordringen Talent
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs merePraksisnær trivselsforløb på din skole
Invitation til deltagelse i: Praksisnær trivselsforløb på din skole - Den pædagogiske Trivselsvejlederuddannelse Hold 1 Forår 2016 Hvad får skolen ud af at deltage? Forståelse af hvordan de lokale trivselsmålinger
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereUdviklingsmål Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen.
Udviklingsmål 2018 2020 Strategier for Fællesskab og relationer, Fortællingen og Børn og unge i naturen. Kære kredsleder På landsmødet 2018 vedtog FDFs kredse tre nye udviklingsmål under overskrifterne
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mere