Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Personnummer. 1. og 2. del

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Sygedagpengeopfølgning

Information til sygemeldte

Konference om Det store TTA-projekt

Sygdom og job på særlige vilkår

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Skabelon for fastholdelsesplan

TTA-teamets målopgørelse for 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"

Skabelon for fastholdelsesplan

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Håndtering af sygefravær

Mini-leksikon

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Resume af forløbsprogram for depression

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Er sygdom et privat anliggende?

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

April Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Sygemeldt Hvad gør du?

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

RESSOURCE KONSULENTER

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

April Sygefraværspolitik

Af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse anmeldes sygefraværet så hurtigt som muligt og senest ved arbejdstids begyndelse.

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Sygedagpengereformen 2014

Procedure ved sygefravær

Rudersdals kommunes sygepolitik

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Generel forløbsbeskrivelse

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

Procedure ved sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Transkript:

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst]

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams og de kliniske enheder. TTA koordinatoren er projektets omdrejningspunkt. På baggrund af en afklarende samtale med den sygemeldte vurderer koordinatoren den sygemeldtes behov for en indsats med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og herunder, om der er behov for inddragelse af TTA teamet og/eller den kliniske enhed. Til brug herfor er udarbejdet en tolkningsmanual til koordinatoren baseret på viden om risiko- og ressource faktorer i relation til tilbagevenden til arbejde. Manualen og samtalen danner udgangspunkt for udarbejdelsen af et outputskema til eventuelt involverede fagpersoner i TTAteams og klinisk enhed. Det er meget vigtigt, at psykiaterne i den kliniske enhed sætter sig grundigt ind i alt det foreliggende materiale, der er udarbejdet til såvel TTA-Koordinator som TTA-Team. Denne vejledning sætter fokus på psykiaterens rolle i de kliniske enheder og samspillet med TTA koordinatorer og teams. De kliniske enheders opgaver er: At yde faglig rådgivning til TTA teams og TTA koordinatorer via hotline og at deltage i projektets konferencer. At lave udredninger/speciallægeerklæringer i særligt komplicerede sager At varetage korte samtaler og undersøgelser af sygemeldte borgere At deltage i rundbordssamtaler og virksomhedsbesøg Med de kliniske enheders deltagelse sikrer man, at der tages højde for den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand og udfordringer i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet enten helt eller delvist. Psykiaterens rolle er i denne forbindelse rådgivende og afklarende over for TTA koordinatoren. Psykiateren kan undtagelsesvis iværksætte en her og nu foranstaltning, såfremt sygdomsbilledet gør dette absolut påkrævet. Psykiaternes arbejde i de kliniske enheder Psykiateren bidrager i TTA forløbet med anbefalinger i et tværfagligt afklaringsforløb med et arbejdsmarkedsrettet fokus. Psykiaterens rådgivning skal være handlingsorienteret og arbejdsmarkedsrettet ved at fremhæve mulig arbejdsevne med sygdommen snarere end begrænsninger i denne. Psykiateren skal med sin faglighed medvirke til at oversætte den sygemeldtes funktionsevne til arbejdspladsen/arbejdsmarkedet og støtte koordinatoren og teamet i bestræbelserne på sygemeldtes genoptagelse af arbejdet helt eller delvist eller sygemeldtes tilbagevenden til arbejde med aktiv jobsøgning. I praksis indebærer tilgangen, at vurderingen af funktions- og arbejdsevner med sygdommen udgør en vigtig del af psykiaternes arbejde i de kliniske enheder. Ved afklarende samtaler, erklæringer og udredninger samt på konferencerne og i hotline funktionen, skal stillingtagen til og ændringer i den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne være et centralt og tilbagevendende tema. 1

Hvornår er det relevant at inddrage psykiateren Det må forventes, at en stor del af de sygemeldte lider af en psykisk sygdom. Der kan ofte være tale om en depression, og i mange tilfælde vil den være uopdaget. I nogle tilfælde vil den psykiske sygdom skjule sig under en fysisk sygdom, i andre tilfælde vil den sygemeldte kunne være både fysisk og psykisk syg, men kun diagnosticeret som fysisk syg. Mulig psykisk lidelse som direkte eller indirekte årsag til sygefraværet indikeres ved hjælp af SCL-8AD skemaet, der indgår i TTA-Koordinatorens dialogredskab og bruges til vurdering af alle sygemeldte for psykiske vanskeligheder. Hvis den sygemeldte har 9 eller flere positive svar anbefales det, at koordinatoren inddrager psykiateren fra den kliniske enhed. En score mellem 4 og 8 kan indikere et behov for at blive afklaret ved en psykolog eller psykiater. Det er vigtigt, at psykiateren, når behovet er der, kommer ind så tidligt som muligt. Det er TTA-Koordinatoren, der først ser behovet og som vurderer, hvorvidt TTA teamet eller psykiateren i den kliniske enhed skal inddrages. Rådgivning fra hotline kan indgå i overvejelserne. Da en tidlig indsats er afgørende for et godt resultat, er udgangspunktet, at man i tvivlstilfælde skal inddrage psykiateren. Udover score på SCL-8AD kan en række indikatorer pege på inddragelse af psykiateren i den kliniske enhed i forløbet. Blandt disse er: Længerevarende depression, gentagne depressioner, vedvarende fysiske lidelser uden en klar påviselig årsag og bipolar lidelse. Hotline funktionen TTA-Koordinatoren skal have adgang til at rådføre sig med kompetencerne i den kliniske enhed ca. 1 time pr. dag. Hotline funktionen er en mailbaseret, mundtlig eller telefonisk uformel drøftelse af enkeltsager, bl.a. om der vil være behov for en psykiatrisk vurdering af bestemte sygemeldte borgere. Hvis der ikke kan etableres en fleksibel kontaktform anbefales det, at TTA-Koordinator, teams og klinisk enhed aftaler en fast struktur for opkald til den kliniske enhed med et fast tidspunkt for opkald. Det kan samtidig overvejes at benytte mobiltelefon for at undgå omstilling. TTA-Koordinatoren foreslås at præsentere sagerne for psykiateren efter en kort skabelon indeholdende f.eks. følgende oplysninger: Generelt Alder Længden af sygefravær Tidligere sygefravær Jobsituation Hvilke aktuelle symptomer/klager Score på SCL-8AD Ved psykisk sygdom Kendt diagnose hvor længe Indlæggelser I behandling nu? Medicin Hvilken og hvor længe? Et eksempel på hvilke oplysninger der er relevante at oplyse i forbindelse med hotline: Jens Jensen er 32 år og har været sygemeldt i 6 måneder fra sit arbejde som lærer i folkeskolen. Han har ikke haft psykisk sygdom før og hans praktiserende læge har givet 2

diagnosen stress. Han har i en måned fået medicin mod depression: Akarin 10 mg dagligt. Nu klager han over dårligt humør og konstant nervøsitet. På SCL-8AD svarer han 8 gange noget andet end slet ikke. Konferencerne Den tværfaglige konference består af TTA-koordinatorer, TTA-Team og den Kliniske Enhed. TTA-koordinator fremsender før konferencen eget outputskema, outputskema fra psykolog og fysioterapeut i teamet, når den sygemeldte har været henvist hertil samt øvrige relevante dokumenter. Psykiateren i den kliniske enhed skal i videst muligt omfang deltage i den tværfaglige konference med TTA-Koordinatoren og TTA teams. Det er særligt vigtigt, at psykiateren deltager i de første to måneder efter igangsættelsen af projektet, da TTA koordinatoren i denne indkøringsperiode vil præsentere størstedelen af sagerne på konferencen. Det er her de forskellige fagligheder i TTA projektet skal lære at arbejde sammen med konferencedeltagelsen som et væsentligt grundlag. Konferencerne er vigtige for tværfagligheden i projektet, og det er vigtigt, at alle involverede er opmærksomme herpå og samlet bidrager til målet om at få den sygemeldte tilbage i arbejde/på arbejdsmarkedet. Det er ligeledes vigtigt at tværfaglighederne sætter tid af på konferencen eller i forlængelse heraf, til generel evaluering af et vist antal sager, samt formidling af faglige information om givne temaer. Forud for psykiaterens medvirken i konferencen kan være gennemført en psykiatrisk undersøgelse af den sygemeldte besluttet af TTA koordinatoren. Der skelnes mellem: Afklarende samtale (1 time) Psykiatrisk vurdering (3 timer) Psykiatrisk speciallægeundersøgelse (4-8 timer) Beslutning om valg af undersøgelsesform træffes ud fra det arbejdsmarkedsrettede fokus og ønsket om at indhente tilstrækkelig viden til en kvalificeret handling i relation til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den afklarende samtale har til formål at besvare et veldefineret spørgsmål fra koordinatoren eller teamet, Den resulterer i en kortfattet skriftlig udtalelse fra psykiateren ved brug af dokumentet Outputskema for psykiaterens og almen-/social- /arbejdsmedicinerens møde med sygemeldte. En psykiatrisk vurdering består af en samtale og udfærdigelse af en arbejdsmarkedsrelevant skriftlig udtalelse på 1 A4 side. Den skriftlige udtalelse baseret på den psykiatriske vurdering betragtes som et kortfattet, handlingsorienteret dokument med oplysninger om, hvordan der kan interveneres for at højne den sygemeldtes funktionsniveau og mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Psykiaterens deltagelse i arbejdspladsbesøg I tilfælde hvor der er en arbejdsplads er den sygemeldtes kontakt til arbejdspladsen et helt centralt element i TTA-indsatsen. Man skal tilstræbe, at den sygemeldte under forløbet har løbende kontakt med sin arbejdsplads. Kontakten kan i mange tilfælde finde sted ved at den sygemeldte formidler råd til sin leder fra eksempelvis psykolog eller psykiater om vilkår for genoptagelse af arbejdet evt. suppleret med en rundbordssamtale. Arbejdspladsbesøgene vil for psykiateren hovedsagelig dreje sig om rundbordssamtaler, hvor denne medvirker i det omfang TTA koordinatoren finder det påkrævet. 3

Hvordan bliver psykiaterens samtaler med de sygemeldte arbejdsrettede Det er vigtigt, at det arbejdsmarkedsrettede perspektiv d.v.s. tilbagevenden til jobbet eller til nyt arbejde, hvis den sygemeldte er ledig, inddrages fra starten af samtalen, og kommer til at udgøre en væsentlig del af denne. Samtalen bør have et psykoedukativt sigte ved at fokusere på sygefraværets onde cirkel for psykiske lidelser. Psykiateren skal medvirke til at genetablere og udvikle den sygemeldtes motivation for at genoptage arbejdet eller tilbagevenden til aktiv jobsøgning bl.a. ved ud fra sin psykopatologiske indsigt og omfattende forløbserfaring at opstille realistiske mål for den sygemeldtes arbejdsevne og imødegå de begrænsninger, som den sygemeldte sætter for sig selv som følge af sygdommen. Sammen med den sygemeldte skal psykiateren påbegynde en proces, hvor man ser igennem og bearbejder en mulig negativ selvopfattelse og pessimisme og skaber motivation hos den sygemeldte for at komme i gang igen. Opfølgende samtaler kan også foregå hos psykiater. Alt sættes i givet fald i værk efter aftale med TTA-Koordinator. Biologiske, psykologiske og sociale faktorer interagerer med længden af sygefraværet, og det er vigtigt at afkode, hvor barriererne for genoptagelse af arbejdet ligger og i hvilken form arbejdet kan genoptages, f.eks. gennem delvis raskmelding, mindre belastende arbejdsopgaver etc. I den afklarende samtale kan psykiateren afkode barriererne for genoptagelse af arbejdet sammen med den sygemeldte. F.eks. hvilke barrierer skyldes depressionens biologi, dens psykologi og det sociale samspil, og hvordan de kan udfordres med henblik på snarlig genoptagelse af arbejdet i en form, der er tilpasset det aktuelle sygdomsbillede. Den sygemeldte oplever en voksende motivation, får mere energi og øget selvværd og arbejdsfastholdelsen vil i sig selv i mange tilfælde bidrage til en aftagende sværhedsgrad af lidelsen. Fremgår det på konferencen, at sygemeldingen både kan have psykologiske og psykiatriske årsager, kan man overveje en fælles konsultation med den sygemeldte, hvor både teamets psykolog og psykiateren i den kliniske enhed deltager. Strukturerede tilbagemeldinger til TTA-Koordinator og TTA-Team og vice versa Psykiaterens tilbagemelding har til formål at føje yderligere, afklarende informationer til de outputskemaer, der allerede foreligger fra TTA-Koordinatoren og fra psykologen i TTA- Teamet, dersom denne har været inddraget i forløbet. Set ud fra TTA-projektets målsætning, skal psykiateren i den kliniske enhed ikke blot afgive erklæringer, som TTA koordinator og team skal reagere på, men derimod være en aktiv dialogpartner, der er med til at fastholde fokus på det arbejdsrettede mål f.eks. ved på konferencerne at forhøre sig om udviklingen i de sager, hvor psykiateren tidligere har afgivet erklæringer. Informationerne om de sygemeldte borgere går begge veje, og psykiateren skal have mulighed for at følge op på sager, vedkommende tidligere har været involveret i. 4