6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? Han svarede ham: Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene! Han spurgte: Hvilke? Jesus svarede: 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.' Den unge mand sagde: Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så? Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig! Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende. Og Jesus sagde til sine disciple: Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige. Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: Hvem kan så blive frelst? Jesus så på dem og svarede: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt. Amen. - - - - - Sådan synger Trine Dyrholm i sangen»avenuen«, der indgik i brødrene Anders og Peter Lund Madsens forestilling»mr. Nice Guy«for nogle år siden. Det er sådan en formulering, hvor der for alvor er mening i galskaben!
2 En mand går ned af avenuen klædt i en Hugo Boss habit, slår sig ned på en cafe, kigger lidt, mindes forskellige situationer, møder nogen, taler sammen og livet går. Og omkvædet lyder: Det er en vemodig sang om livets skæve gang og når jeg begynder med den, er det fordi der er noget vemodigt over hele den samtale, som Jesus har med den unge mand og disciplene med for den sags skyld. Den unge mand ender med at være bedrøvet og disciplene er forfærdede. Den unge mands projekt virker udsigtsløst. For disciplene virker alt umuligt, da Jesus siger, at det er vanskeligere at komme ind i Guds rige end det er for en kamel at komme gennem et nåleøje. For én der er rig vel at mærke. Og rig, jamen det er vi jo alle sammen. Denne unge mand er rig, han har søgt og gjort alt hvad han kan, for at få evigt liv, dvs. for at hans liv skal lykkes. Han har efterlevet de bud han kender, han har gjort hvad man forventede af ham, og han har ikke mindst gjort hvad han forventede af sig selv. Og hvad så? Der er ét af alle de mange bud, som den unge mand ikke har holdt. Og det er buddet om ikke at lave et afgudsbillede og tilbede det. Den unge mand har lavet et billede af sig selv, som det perfekte menneske. Han ser sig selv, som den, der gør alt rigtigt, og den, der følger lovens bud. Han har lavet et idealbillede af sig selv, og nu vil han så gerne have sin belønning. Men i sin stræben efter at være perfekt er han endt med at miste det, der holder ham fast i virkeligheden. For hvad er det for en rigdom han føler sig bundet til? Jeg hører beretningen om den rige unge mand, som en der har mistet sig selv i sin satsen på at være perfekt. Han er også fuldstændig blind og døv for, hvad det er, Jesus forkynder. Jesus forkynder kærlighed og syndernes forladelse. Jesus åbner for en tro. Det er noget ganske andet end at holde de ti bud.
Vi ved fra Jesu bjergprædiken, at det er med og mod de ti bud, at han forkynder. 3»I ved, der er sagt til de gamle, du må ikke slå ihjel, men jeg siger jer,«siger Jesus,»I må ikke engang blive vrede på et andet menneske.i har hørt, der er sagt, elsk din næste og had din fjende, men jeg siger jer, elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.«og han fortsætter, så vi forstår, at ligeså sammensat og uoverskueligt livet er, ligeså sammensat og uoverskuelig er Jesu forkyndelse. For den handler om, at kærligheden er kommet til vores verden og kærligheden kan ikke sættes på en simpel form, som de ti bud. Kærligheden er rigere, større og mere uforudsigelig end vi aner. For den hører hjemme i livet. Forfatteren Franz Kafka har engang skrevet:»den, som søger finder ikke«og han fortsætter:»den som ikke søger, bliver fundet.«det er gode ord, for der kan godt være en modsætning, mellem hvad vi søger og hvad vi finder i vores liv. Vi er vant til, at tænke hvad der er lykke og hvad det er at være rig. Bare vi arbejder hårdt, vil vi opnå det. Men i Guds øjne kan rigdom godt være anderledes. Ser vi på vores liv i Guds perspektiv, ser vi dybt ind i et menneskes sjæl. Her går det ikke ud på hvor langt vi lykkes med at stige op ad samfundsstigen. Her handler det om nu dette menneske af hele sit hjerte stræber efter at hengive sig til livet og til Gud og at det menneske lever NU. At investere sig selv og sit hjerte i livet er ikke så enkelt, som det kunne lyde. Den mening, som vort liv skal have, kan godt vise sig at være anderledes end vi selv umiddelbart havde tænkt os. De forestillinger, vi selv har og som vi gør os uendelige anstrengelser for at opfylde, kan pludselig vise sig at blive til ingenting. Vi kan se os selv, som om vi er i et frygteligt mørke, hvor vi ikke kan se og heller ikke forstå, hvad vi skal stille op med os selv. Vi kan ikke se, hvad meningen skal være og vi kan stå med alle vores gode kræfter uden at lykkes med dem.
4 Problemet er ikke, at vi ikke bruger vores kræfter, men at vi bruger dem forkert. Måske skal vi gøre det vovelige, og holde op med at se på os selv, lade være med at søge, og i stedet indse at Gud er kommet til os i Jesu skikkelse og det er ham, der giver vores liv perspektiv. Så kan vi hvile i tilliden til, at uanset hvor forladte vi synes at være, så er der én der søger os og finder os. Vi bliver fundet af Gud selv og favnet i hans kærlighed. Så bliver vi fri til at vende os væk fra vores egen iver efter at være perfekte og kan høre efter hvordan Gud elsker den, der ikke vil være anderledes end han eller hun nu engang er. Den unge mand vil gøre det godt. Og godt nok. Men godt nok til hvad og til ære for hvem? For Gud er det rigeligt godt og godt nok, at han lever og gør sit bedste lige nu. Det paradoksale er, at det først er dér, hvor vi tør slippe alt, også vores egen opfattelse af mening, først da bliver vi fundet, da får vi livet på ny. Vi lever NU- i Guds NU. Det afgørende er, at her er der også plads til frustration, sorg, lidelse, fortvivlelse og alt det vi sjældent tillader os at være stolte over. Men så rummeligt er der i Guds rige. Det er en stor nåde at høre det, og det har slet ikke altid noget at gøre med lykke i vores sædvanlige opfattelse. Det har noget at gøre med, at slippe den uendelige fokusering på os selv og vores gøren og laden. At vi slipper for at bære alle vores livs byrder alene. I sangen om Avenuen: slutter sangen med,»at engang var sangeren håbefuld«, nu er han bare fuld. Men fuld rimer på guld, så der kommer et men:»men verden er ung endnu og skinner som guld.«
5 Der er håb alligevel. Den unge rige mand kunne ikke frelse sig selv. Ligeså lidt som han eller nogen anden kan få en kamel til at gå igennem et nåleøje. Det kan kun Gud. Men han behøver ikke være bedrøvet. Disciplene behøver ikke være forfærdede. For Jesus slutter med at sige det vigtigste: For Gud er alting muligt. Her er kilden til vores håb og frelse og nåde. Det kan stadig være svært at være menneske. Jesus har prøvet det selv. Men intet er umuligt for Gud. Amen.