Kort fortparoltfilen 2015 ter fra Unge Hovedpunk UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner
Hovedpunkter fra Ungeprofilen 2015 Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde mellem Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune. Marts 2015 Hovedforfatter: Ditte Hermansen, Projektkoordinator Folkesundhed, Holbæk kommune Medforfattere: Helle Oldrup Jensen, Projektleder Folkesundhed, Holbæk kommune Katrine Bombæk Jakobsen, Projektkoordinator, Ungeenheden, Odsherred kommune Mette Gammelgaard, Projektkoordinator Center for misbrug, Kalundborg kommune Teknisk bearbejdning af data: Páll Bjarkason Folkesundhed, Holbæk kommune Grafisk design og udarbejdelse: Dorte F. B. Harring Folkesundhed, Holbæk Kommune Kontakt: Holbæk kommune Folkesundhed Mail: folkesundhed@holb.dk Projekt Ung & Rus er en del af Sundhedsstyrelsens satspulje om unge, alkohol og stoffer i 2012 2014. 2
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...S. 04 Trivsel...S. 05 Konklusion - Trivsel...S. 06 Rygning...S. 07 Konklusion - Rygning...S. 08 Alkohol...S. 09 Konklusion - Alkohol...S. 10 Illegale rusmidler...s. 11 Konklusion - Illegale rusmidler...s. 12 Overordnet konklusion og perspektivering...s. 13 TIP! Klik på indholdsfortegnelsen - så kommer du direkte til den ønskede side 3
INDLEDNING Dette er en forkortet version med hovedpunkterne fra Ung & Rus Ungeprofil 2015. Den indeholder rapportens introduktionsafsnit, hovedtal og delkonklusion i forhold til trivsel, rygning, alkohol og illegale rusmidler samt rapporten samlede konklusion. Ungeprofilen 2015 er en spørgeskemaundersøgelse om trivsel, rygning, alkohol og stoffer blandt unge i Nordvestsjælland. Den er gennemført for anden gang som en del af projekt Ung & Rus. Undersøgelsen er gennemført på samtlige ungdomsuddannelser samt de fleste 10. klasser i Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Der går i alt ca. 5700 elever på de 14 uddannelsesinstitutioner, hvoraf 3239 elever har besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 57 %. Formålet Formålet med undersøgelsen er at indsamle konkret viden om de unges (mis)trivsel og forbrug af rusmidler for at give uddannelsesinstitutionerne og kommunerne et redskab til at supplere de allerede igangsatte indsatser med fremskudt vejledning, regler, politikker og strategier på rusmiddelområdet og derigennem kunne målrette forebyggelsesinitiativer og fastholdelsesstrategier. Om Ung & Rus Projekt Ung & Rus er finansieret af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler og har haft til sigte at lave en flerstrenget indsats omkring unges brug af rusmidler koblet til ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne er den arena, hvor de unge færdes, og hvor det er muligt både at påvirke de unge og de rammer, de færdes i. Ung & Rus har arbejdet med forskellige sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag, som kan bruges ude på skolerne. Indsatserne retter sig både mod de unge, som allerede har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler, ungegruppen generelt samt ledelser og undervisere på skolerne. Hvis du har lyst til at læse mere Den fulde Ungeprofil 2015 kan findes og downloades på www.holbaek.dk Klik på: borger > sundhed > sund i Holbæk Ungeprofilens resultater sammenlignes med resultaterne fra Ungeprofilen 2013 og har til formål at belyse og analysere eventuelle forskelle ved:» Unges trivsel» Unges brug af rusmidler (hvor meget, hvor ofte, hvornår og hvorfor?)» Geografiske eller sociale forhold, der spiller ind på de unges rusmiddelforbrug. 4
TRIVSEL Det er veldokumenteret, at trivsel er en forudsætning for læring. Hvis en ung ikke trives, vil hjernen ikke kunne rumme at lære nyt, fordi hjernen i stedet er fokuseret på at udvikle coping- eller mestringsstrategier, der sørger for, at barnet/den unge er i stand til at være til på trods af mistrivsel. (Hattie, 2009) (www.uvm.dk 2014) Mistrivsel kan opstå på baggrund af forskellige faktorer og i forskellige arenaer, men bliver ikke nødvendigvis overført fra en arene til en anden (eksempelvis fra skole til hjem), selvom det ofte sker. I en skole eller uddannelseskontekst kan en elev således bære uhensigtsmæssige strategier med fra hjemmet og over i skolen. Mistrivsel sker på forskellige niveauer: Der kan være mistrivsel på det individuelle niveau, eksempelvis lavt selvværd. Der kan være mistrivsel på det relationelle niveau, for eksempel at relationerne mellem elev og elev eller elev og underviser ikke opleves som givende eller meningsfulde for den enkelte. Når en elev oplever, at han eller hun er ekskluderet fra et fællesskab (klasse-fælleskab, venne-fælleskab eller skole-fællesskab), kan dette også være et tegn på mistrivsel. (Hattie 2009) (www.uvm.dk 2014) Mistrivsel kan også være opstået som følge af en udefrakommende begivenhed, eksempelvis omsorgssvigt i hjemmet eller mobning i skolen, hvilket over tid kan have indflydelse på, hvordan den unge ser sig selv og dermed påvirke den unges selvværd og selvtillid. (www.uvm.dk 2014) At måle trivsel og gøre det til en objektiv ting, der kan gøres op i tal og statistikker, er en svær øvelse. Alle der arbejder med unge kender til dem, der på trods af alle odds har enorme personlige ressourcer, og derfor klarer sig godt. Samtidig hører vi mere og mere om ensomme unge, unge der er stressede eller deprimerede og vores egen ungeprofilundersøgelse foretaget for to år siden satte spot på skræmmende mange unge, der forsøger selvmord. For at få et så retvisende billede som muligt af de unges samlede trivsel, har vi i Ungeprofilen spurgt ind til mange forskellige parametre. Nedenfor vil vi forsøge at fremdrage nogle tendenser i de unges svar i håbet om, at vi tilsammen på den måde kan blive lidt klogere på vores unge anno 2015. RESULTAT TRIVSEL - RESUMÉ 77% 17% 4% af de unge har det godt eller meget godt, det er 4 % flere end i 2012 50% af kvinderne har i en eller anden udstrækning problemer med selvværd og selvtilliden over af kvinderne lever aldrig eller sjældent op til egne forventninger til sig selv 8% har altid eller for det meste følt sig psykisk belastet inden for det sidste år af de unge har det enten meget dårligt eller dårligt, hvilket overordnet ikke varierer nævneværdigt fra sidst 18% af de unge har overvejet at begå selvmord, og 6 % af de unge har forsøgt at begå selvmord 5 24% af de unge har forsøgt at skade sig selv, der er 2 % færre end ved sidste undersøgelse i 2013 78% 96% af de unge trives godt i skolen har altid eller for det meste været glade og i godt humør inden for de sidste 4 uger
KONKLUSION - TRIVSEL Det er værd at undersøge og fokusere på unges trivsel, dels fordi trivsel går forud for læring (Hattie 2014), og dels fordi det er lettere at overkomme livets nedture, hvis man er i trivsel generelt. Når der, som i nærværende undersøgelse, måles på, hvilke og hvor mange risikofaktorer de unge i Nordvestsjælland oplever, er det derfor også relevant at indsamle data, der kan give et billede af, hvordan de unge er klædt på i forhold til at kunne mestre belastningerne. Høj trivsel generelt Overordnet må det konkluderes, at de unge på ungdomsuddannelserne i de tre kommuner generelt trives godt, 77 % af de unge har det godt eller meget godt alt i alt, det er 4 % flere end ved sidste undersøgelse. På den anden side tyder det på at der er sket en lille stigning i andelen af unge, der har haft det svært i forhold til psykiske belastninger som fx at føle sig stresset, ensom eller deprimeret. Selvskade Andelen af unge, der har prøvet selvskade, er faldet en lille smule siden undersøgelsen i 2013, men niveauet er fortsat høj på 24 %. Det er særligt kvinderne, der har erfaring med denne strategi. Denne tendens går i høj grad igen i både registreringen af selvmord og selvmordsforsøg. Ved undersøgelsen i 2013 var der et alarmerende stort antal unge, der havde forsøgt selvmord (9 %). I denne undersøgelse er spørgsmålet omkring selvmord blevet delt yderligere op, således at der bliver spurgt ind til både selvmordstanker og selvmordsforsøg. Der er stadig en for høj procentandel på 6 %, der har forsøgt at tage sit eget liv, men nuanceringen af spørgsmålene har betydet, at der nu kan arbejdes forebyggende med de 18 %, der har overvejet at begå selvmord. Her skal det understreges, at 45 % af de unge ikke har været i kontakt med sundhedssystemet i forbindelse med et selvmordsforsøg. Hvem går de unge til? Når de unge oplever problemer, viser undersøgelsen, at 27 % af kvinderne og 36 % af mændene ikke har lyst til at tale med nogen om dem. Lykkeligvis har størstedelen dog nogen at tale med alligevel - det er således kun 6,2 %, der angiver ingen i spørgsmålet om, hvem de går til, når de har problemer, som de ikke selv kan løse. Desuden viser undersøgelsen, at langt størstedelen benytter sig af nære relationer, når de oplever problemer. Det er dog meget vigtigt at være opmærksom på, at hele 20,8 % af dem, der har det meget dårligt/dårligt, har markeret, at de ikke har nogen at snakke med. I et uddannelsesperspektiv er det derudover vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe er dem, der har den mindste andel, som søger hjælp hos lærer/vejleder, og det samtidig er denne gruppe, der har den højeste procentandel af unge, der ikke har oplevet, at de har fået hjælp af en lærer eller vejleder, selvom de har haft behov for det (27 %). 6
RYGNING Andelen af rygere i den voksne befolkning i Danmark er gennem de senere år faldet, på trods af dette er Danmark blandt de lande i den vestlige verden med den højeste andel af rygere. Rygning er blandt de risikofaktorer, der giver anledning til flest kroniske sygdomme, det er derfor et stort problem for folkesundheden. Derfor arbejdes der i høj grad på at forebygge antallet af rygere (Sundhedsprofilen 2013). På kommuneniveau viser den regionale sundhedsprofil fra 2013, at der blandt den voksne befolkning er hhv. 18 % dagligrygere i Holbæk, 21 % dagligrygere i Odsherred og 20 % dagligrygere i Kalundborg. På regionsniveau er der 17 % dagligrygere blandt de 16 24 årige. Dette tal er i følge Ungeprofilen 2013 væsentligt højere i Nordvestsjælland, hvor tallet lå på 21 % dagligrygere. Erfaringerne fra Projekt Ung & Rus i forhold til rygeindsatser er i høj grad, at de unge gerne vil snakke om rygning. De vil gerne have lov til at tale om hvorfor de ryger, og hvordan de bruger rygningen både som copingstrategi og som en del af den sociale kode. De unge rygere har ved de gennemførte events også været meget interesserede i at få målt kulilte i udåndingsluften og få en lille indledende snak om rygning. Så oplevelsen har ikke været, at de unge var trætte af at tale om rygning. Man bør dog indgå i dialogen på lige fod med de unge fremfor at komme med en løftet pegefinger. Der er i nærværende undersøgelse ikke spurgt ind til e-cigaretter, men noget tyder på at omfanget af disse også er forholdsvist omfattende, det anbefales derfor, at de inddrages i fremtidige undersøgelse om unges rygevaner. Først når dette, alle de gode ting ved rygningen er italesat, er de unge klar til og nysgerrige på at tale om, hvad rygningen også gør ved dem og deres sundhed. RESULTAT RYGNING - RESUMÉ 43% ryger cigaretter eller vandpibe dagligt eller lejlighedsvis 61% af rygerne vil gerne stoppe. Flertallet heraf vil gerne have hjælp af egen læge eller via rygestop på skolen 36% 23% 62% af rygerne kan kategoriseres som storrygere, der ryger over 15 cigaretter om dagen 4% flere mænd end kvinder, der ryger dagligt, men 5 % flere lejlighedsvise rygere hos kvinderne Der er Der er stor variation på tværs af uddannelsesinstitutionerne i antallet af rygere. Fra 15% på gymnasierne til 51% på produktionsskolerne af de unge ryger dagligt. Dette er en stigning på 2 % i forhold til for to år siden Der er flest daglige rygere i Kalundborg 27 %, sammenlignet med Holbæk og Odsherred, som ligger på hhv. 20 og 21 % Andelen af unge daglige rygere i Nordvestsjælland er højt sammenlignet med nationale tal og Region Sjælland af rygerne (faste, tidligere og lejlighedsvise) på ungdomsuddannelserne begynder, inden de er fyldt 16 år. Det er 3 % færre faste, tidligere eller lejlighedsvise rygere end for to år siden (65 %) 7
KONKLUSION - RYGNING De unge påvirkes i høj grad af deres omgangskreds, når det kommer til rygning, fx er der langt flere unge der ryger, blandt dem hvis forældre og venner også ryger. Samlet set betyder det, at unges forhold til og forbrug af tobak er meget forskelligt afhængig af personlige sociale tilhørsforhold, men også uddannelsesretning, og formentlig også hvilke regler som er gældende på skolen kan spille en rolle. Produktions- og erhvervsskoler kan overveje at lave røgfrie matrikler i tråd med Lov om røgfrie miljøer. Dette burde nedsætte de unges muligheder for at udvikle eller opretholde uhensigtsmæssige vaner, der kan lede til et øget forbrug af nikotin og dermed fysisk afhængighed. Der er langt flest dagligrygere på produktionsskolerne og erhvervsskolerne, dette kan skyldes den sociale gradient, men også at der er forskel på de strukturelle rammer for hhv. erhvervs og produktionsskoler i forhold til gymnasier og 10. klasses centre, der er omfattet af Loven om røgfrie miljøer. En stor del af de unge begynder at ryge, før de er fyldt 16 år, det betyder alt andet lige, at der ligger en stor opgave i at forebygge rygedebut i folkeskolen. Der er forskel på, hvorfor de faste rygere og de lejlighedsvise rygere ryger. De, der ryger dagligt, beskriver, at de er afhængige, og at de bruger røgen til at komme væk fra problemer og dæmpe stress, det bruges altså som copingstrategi. Blandt de lejlighedsvise rygere er det i overvejende grad festorienteret og noget socialt, når der ryges. Man har fra andre kommuner erfaring med, at hvis der sættes stort ind overfor både børn og forældre tidligt i folkeskolen, har det en gavnlig effekt på debutalderen i forhold til alkoholindtag (Magasinet RUS 2014). Man kunne formode, at dette også var gældende i forhold til rygning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en tilsvarende stor andel først har rygedebut, efter de er begyndt på en ungdomsuddannelse. Derfor er det fortsat vigtigt at støtte op om de røgfrie miljøer her. Der er i løbet af den 3 årige projektperiode ikke sket de store ændringer i andelen af rygere samlet set, den ligger på 23 % mod 21 % ved sidste undersøgelse. Når tallene nærlæses, tyder det på, at der også inden for rygning er ved at ske en polarisering af de unge. Dermed er der flere ikke- og ex-rygere, og flere der ryger meget end ved undersøgelsen i 2013. 8
ALKOHOL Den nationale sundhedsprofil fra 2013 viser, at 88,4 % af alle voksne i Danmark har drukket alkohol inden for det seneste år. Dette er et tydeligt billede på, hvor forankret alkohol er i den danske kultur: næsten alle indtager det i større eller mindre omfang. Den kulturelle forankring gør, at det er svært at ændre på alkoholvanerne i det danske samfund. I de senere år er der kommet mere viden om alkohol og dens skadelighed, hvilket også har skabt en øget opmærksomhed på danskernes forbrug (Sundhedsstyrelsen 2012 (1)). Fokus rettes ofte mod de unge, idet de har et rekordstort forbrug sammenlignet med unge i andre lande (Eurobarometer 72.3, 2010). Sundhedsstyrelsen har i dag to genstandsgrænser. Den ene hedder 7/14 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd. Hvis man holder sig under denne grænse, har man lav risiko for at blive syg som følge af alkohol. Den anden genstandsgrænse, højrisikogrænsen på 14/21 genstande, om ugen for hhv. kvinder og mænd, indikerer, at man har høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Storforbrugere defineres ved at have et alkoholforbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på hhv. 7/14 genstande om ugen (Sundhedsstyrelsen 2012). I dag taler man således ikke kun om alkoholafhængighed, men også om storforbrugere af alkohol. Selvom den enkelte måske ikke mener at have problemer med alkohol, og sagtens kan styre sit forbrug og dermed ikke er alkoholafhængig - kan vedkommende godt være storforbruger af alkohol. Alkohol er noget af det, der påvirker den danske folkesundhed i størst omfang. Hvert år er der minimum 3.000 dødsfald, der enten har haft alkohol som primær eller medvirkende årsag. Det svarer til 5 % af alle dødsfald. Desuden øger indtag af alkohol også risikoen for over 60 sygdomme som kræftsygdomme, mave-tarm sygdomme, lungesygdomme, leverlidelser, muskel- og skeletsygdomme, sygdomme i kønsorganer, fosterpåvirkning og afhængighed. Det er ikke kun fysiske sygdomme et alkoholoverforbrug eller en alkoholafhængighed kan trække med sig, men også en lang række af psykiske og sociale konsekvenser for den enkelte samt familie og pårørende (Sundhedsstyrelsen 2012 (1)). Alkoholoverforbrug har også store samfundsøkonomiske konsekvenser. En gennemsnitskommune har meromkostninger på mere end 45 millioner kr. årligt til gruppen med overforbrug af alkohol (Sundhedsstyrelsen 2012 (2)). RESULTAT ALKOHOL - RESUMÉ 85% af de unge rapporterer, at de drikker alkohol 15% 82% af de unge drikker ikke alkohol. Det er 3 % flere end for to år siden 58% af alle unge venter med at drikke alkohol, til de får lov af deres forældre af de unge havde alkoholdebut, inden de fyldte 16 år 75% af de unge rusdrikker fra en gang om måneden til flere gange om ugen 9 Der er flest unge Flere unge kvinder end mænd overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkoholindtag på gymnasierne, der drikker alkohol Den primære årsag til ikke at drikke alkohol er, at de unge ikke har lyst (det dækker over alt fra det ødelægger min sport til en i min familie har et misbrug )
KONKLUSION - ALKOHOL Alkohol er en integreret del af den danske kultur, hvilket er tydeligt i forskellige rapporter og undersøgelser, der alle viser, at et for stort antal af danskere drikker for meget. En nedbringelse af danskernes alkoholforbrug er dermed både en nødvendig, men også en øvelse, der kræver tid og tålmodighed. Igennem det sidste årti er der blevet iværksat forskellige kampagner, og der er blevet vedtaget lovændringer, der alle har haft til formål, at få danskerne og især de unge til at nedsætte deres alkoholforbrug. Blandt andet er det blevet ulovligt at sælge alkohol til unge under 16/18 år. Sundhedsstyrelsen har endvidere ændret deres genstandsgrænser og iværksat projekter gennem satspuljemidler, herunder Projekt Ung & Rus for at støtte op om udviklingen. Hvor meget drikker de unge i Nordvestsjælland? Som beskrevet er tendensen i de tre kommuner klar: En større andel unge drikker ikke overhovedet. I alt er der sket en stigning i denne kategori fra 12 % til 15 %. Der er også sket et fald i dem, der ikke havde drukket den pågældende uge. Denne tendens har især slået igennem på erhvervsskolerne, hvorimod produktionsskolerne har oplevet en markant ændring i andelen af unge, der drikker mere end 22 genstande. Denne er faldet fra 23 % til 16 %. 25 % mod 27 % ved sidste undersøgelse drikker 5 genstande eller mere 1-2 gange om ugen. Når de unge drikker, er det primært de positive oplevelser, de jagter, og der drikkes oftest til fest, i byen og til festivaler. 20 % drikker pga. den sociale norm, og hele 12 % bruger alkoholen som medicin eller dæmper. Dette er opsigtsvækkende tal og bør tages alvorligt. Der spurgt ind til negative konsekvenser i form af, om de unge har fortrudt en række forskellige handlinger, som de har foretaget, mens de var påvirkede af alkohol. 48 % har ikke fortrudt noget, mens hele 27 % har haft sex, som de siden har fortrudt, og 21 % har været involveret i vold. Desuden er der en klar tendens til, at jo oftere den unge drikker mere end 5 genstande, jo oftere foretager han/hun sig handlinger, som efterfølgende fortrydes. 55 % af de unge angiver at den af deres forældre der drikker alkohol oftest, drikker en eller flere gange om ugen. 5 % af alle unge oplever deres forældre fulde eller berusede en eller flere gange om ugen. Der er ikke en tydelig årsagssammenhænge mellem de unges og deres forældres alkoholforbrug. Noget kunne altså tyde på, at det ikke er forældrenes eget alkoholforbrug, men nærmere forældrenes holdninger til de unges alkoholforbrug, der påvirker, hvornår de unge drikker. 82 % af de unge i Nordvestsjælland har haft alkoholdebut, før det fyldte 16 år, og hele 42 % af dem, der startede, da de var 13 eller derunder, havde fået lov af deres forældre. 58 % af de unge ikke drak, før de fik lov af deres forældre. Der er altså et godt incitament til at arbejde med forældres holdning til de unges alkoholforbrug, da man derigennem kan være med til at udskyde de unges alkoholdebut. Uddannelsernes rolle Det kan ofte være i overgange i livet, at det kan være svært at holde fast i sig selv og sine holdninger, derfor kan det også være vigtigt, at skolerne gør en indsats ud af at sikre, at der også er plads til de unge, der ikke drikker alkohol ved studiestart. Gruppen af unge, der har følt et pres til at drikke alkohol i forbindelse med skolestart, er i alt på 10 %, og som tidligere nævnt tyder det på, at denne gruppe af unge er stigende. Skolerne skal være opmærksomme på denne tendens, hvor kulturen blandt de unge ændrer sig. Skolerne må følge med, for at der ikke er unge, der kommer i klemme mellem normen blandt den store gruppe og egne beslutninger i forhold til indtag af alkohol. De ansatte på uddannelsesinstitutionerne er vigtige kulturbærere, også når der gælder alkoholkultur. Alle uddannelsesinstitutioner har i forbindelse med projekt Ung & Rus enten fået beskrevet eller fået revideret deres alkoholpolitik, og undersøgelsen har vist, at 75 % af eleverne kender den. De unge, der ikke drikker, angiver den primære årsag til at være manglende lyst. Herudover angiver de, at der er mange andre måder at have det sjovt på, og at det er usundt. 10
ILLEGALE RUSMIDLER Det at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ud over ungdomsårene. Undersøgelser der omfatter hele befolkningen viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen (MULD 2008) Danmark ligger højt i forhold til eksperimenterende brug af hash og andre illegale stoffer (her benævnt som hårde stoffer). Nationale undersøgelser viser dog, at der er sket et fald i brugen af hårde stoffer siden 2000. Det modsatte gør sig gældende for hash, hvor der er sket en stigning i brugen siden 2010. Denne tendens gør sig også gældende for de 16-24 årige. De seneste nationale undersøgelser fra 2013 beskriver, at 24 % af de unge under 25 år har et aktuelt forbrug af hash (brug inden for det seneste år). For de hårde stoffer ligger det aktuelle forbrug på 4 % blandt de unge under 25 år. De nationale undersøgelser viser desuden, at 41, 5 % af de 16-24-årige har prøvet hash, mens 9,1 % har prøvet hårde stoffer på nationalt plan. Ser man på stofferne enkeltvist, er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer efter hash (Sundhedsstyrelsen, 2014.(2)) udskolingsundersøgelser systematisk arbejdes på at finde begyndende uhensigtsmæssige vaner. Derudover bør der arbejdes med rammesættende indsatser som kommunale handleplaner, informationsindsatser eller undervisning rettet mod de unge samt tilbud om rådgivningsforløb (Sundhedsstyrelsen 2013). Erfaringen fra projekt Ung & Rus er at langt flere unge er kommet i kontakt med de kommunale rådgivningstilbud efter at ungebehandlerne/rådgiverne i de tre kommuner har fået etableret fremskudt vejledning ude på skolerne. Det er på den måde blevet meget nemmere for såvel lærer og vejledere at henvise de unge, men de unge har også langt nemmere ved at tage imod tilbuddet, da det ikke kræver, at de møder op på et kontor langt fra de steder hvor de ellers færdes i hverdagen. For tidligt at opspore unge, der udviser risikoadfærd i forhold til rusmidler, foreslås det, at der i RESULTAT ILLEGALE RUSMIDLER - RESUMÉ 41% af de unge har prøvet hash, og 18 % har prøvet hårde stoffer. Det vil sige, at der er sket et fald i andelen af unge, der har prøvet hash, men en stigning i andelen der har prøvet hårde stoffer 57% af de unge har aldrig prøvet hverken hash eller hårde stoffer. Det fordeler sig på 64 % af kvinderne og 51 % af mændene Andelen der har røget hash ligger på samme niveau i de tre kommuner ca. 39 % Der er flere unge i alle tre kommuner der har taget hårde stoffer, end ved sidste undersøgelse i 2013, flest i Kalundborg, herefter kommer Holbæk og Odsherred Der er en væsentlig større procentandel der tager stoffer og røget hash på produktions og erhvervsskolerne Knap halvdelen af de unge der har prøvet hash, har debut inden de fylder 16 år, halvdelen af de unge der har prøvet hårde stoffer har debut inden de fylder 16 år 11 Godt 40% af de unge, der har indtaget illegale rusmidler har prøvet hhv. hash og hårde stoffer mellem 1 og 5 gange Jo mere de unge drikker og ryger, jo større sandsynlighed er der for at de har erfaring med både hash og hårde stoffer Der er langt større udbredelse af brug af hårde stoffer blandt de unge, der har prøvet hash 1/3 af de unge, der har prøvet stoffer har et aktuelt forbrug Ca. Der er langt større stoferfaring De unge der har et aktuelt forbrug af illegale rusmidler beskriver i højere grad at de trives dårligt blandt de unge der har kendskab til at deres forældre også har prøvet illegale rusmidler
KONKLUSION - ILLEGALE RUSMIDLER Hårde stoffer og hash betragtes som en væsentlig risikofaktor i de unges liv. Specielt i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at der rettes opmærksomhed på unges forbrug af illegale rusmidler, da et sådant forbrug kan være medvirkende til, at den unge enten ikke trives eller ikke er i stand til at gå på/gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelser som disse kan være medvirkende til at få øjnene op for, at brug af illegale rusmidler findes blandt alle typer af unge. I forebyggelsesarbejdet bør der være et fokus på at rusmidler bruges i forskelligt omfang og af forskellige årsager, hvilket kan medvirke til, at de unge ser nogle af de negative konsekvenser, et sådant forbrug kan have på såvel individet som den sociale omgangskreds. Det er ikke altid kun fest og farver, der forbindes med illegale rusmidler. De unges stofvaner De unge i Nordvestsjælland følger på hashområdet de nationale tendenser. Tallet ligger stabilt på omkring 40 % af ungegruppen, der har prøvet hash. Ved de unges forbrug af hårdere stoffer er andelen steget i såvel Odsherred, Holbæk og Kalundborg, tallet ligger nu på 18 % af de unge, der har prøvet hårde stoffer hvilket er noget højere end det nationale niveau. Godt 40 % af de unge, der har indtaget illegale rusmidler, har prøvet hhv. hash og hårde stoffer mellem 1 og 5 gange og ca. 1/3 af de unge, der har prøvet stoffer, har et aktuelt forbrug. Risikovillighed i forhold til såvel rygning som alkohol viser også risikovillighed i forhold til brug af de illegale stoffer. Det vil sige, at de unge, der drikker og ryger mest, er mere tilbøjelige til at have erfaring med illegale stoffer. Ligeledes er der langt større erfaring med de hårde stoffer blandt de unge, der har prøvet hash end de øvrige. 44 % af de unge, der har prøvet hash, havde debut, inden de fyldte 16 år. Det samme gør sig gældende for 51 % af de unge, der har prøvet hårde stoffer. Også i forhold til de illegale rusmidler påvirkes de unge af deres nære relationer i forhold til egen holdning og villighed til at prøve stofferne, idet der er langt større stoferfaring blandt de unge, der har kendskab til, at deres forældre også har prøvet illegale rusmidler. Det er væsentligt at se på, om den unge bruger illegale rusmidler, hvis der sker en pludselig ændring i den unges trivsel. De unge, der har et aktuelt forbrug af illegale rusmidler beskriver i højere grad, at de trives dårligt end de øvrige unge. Der er forskel i de unges rusmiddelvaner, når svarerne er sorteret efter uddannelsesretning. Produktions -og erhvervsskolerne er stærkt overrepræsenterede når det gælder både forbrug af stoffer og hash, hvor de unge på gymnasierne og i 10. klasse i mindre grad har erfaring med de illegale rusmidler. 12
OVERORDNET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Undersøgelsens resultater Langt de flest unge angiver, at de har det godt, men vi ser, at perioder af ungdomslivet kan byde på udfordringer, der er svære at håndtere for de unge, selv for de unge, der har det godt med venner, familie og skoleliv. Særligt lader det til, at pigerne er udsatte i forhold til at trives dårligt. Selvom meget få unge beskriver at have det dårligt eller meget dårligt, er det alligevel næsten 1 ud af hver 10. unge, der oplever mere alvorlige trivselsproblematikker. Endvidere har mellem hver 4. og 5. erfaringer med selvskade eller går med tanker om selvmord. Rygning, alkohol og illegale rusmidler har stor betydning hos en stor del af de unge. De unge tilkendegiver i vid udstrækning, at de bruger disse rusmidler af positive årsager ved fest og hygge med venner. Men for en række unge har særligt alkohol og stoffer også nogle negative konsekvenser, og de daglige rygere bruger i høj grad tobakkens virkning og selve rygningen som en strategi til at tackle stress og problemer. Undersøgelsen bidrager til at få et nuanceret billede af Nordvestsjællands unges forbrug af rusmidler, og hvor integreret rusmidler er i ungelivet og den viser, at også illegale stoffer indtages af forskellige grupperinger af de unge. For at reducere den negativ påvirkning af den/de unge er der behov for at iværksætte både sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til unges forbrug af rusmidler. Sådanne indsatser vil kunne medvirke til, at de unge får perspektiver og viden om hvilke konsekvenser, et sådant forbrug kan have på såvel individet, som den sociale omgangskreds, og de skal tilrettelægges i forhold til, at rusmidler bruges i forskelligt omfang af de unge og af forskellige årsager. Erfaringer fra projektet Ungdomsuddannelserne er en oplagt forebyggelsesarena, da der ikke er så mange andre platforme, hvor kommunerne har kontakt med de unge borgere. Projekt Ung & Rus har været i gang de sidste tre år, og i den periode har vi fået et nuanceret indblik i samarbejdsmulighederne mellem kommuner og ungdomsuddannelser. Konklusionen er klar: samarbejdet kan fungere og være givtigt begge veje i rigtig mange tilfælde. Men er det ungdomsuddannelsernes opgave at lave sundhedsfremmende arbejde i form af fx undervisning om rusmidler, eller er det kommunens opgave? Der er ikke noget entydigt svar på dette, idet mulighederne for det varierer. Det er projekt Ung & Rus erfaring, at kommuner og skoler i dialog med hinanden må finde modeller for samarbejdet og tilpasse indsatserne til det enkelte uddannelsessted og den enkelte kommunes muligheder for at iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag understøttet af rådgivning/behandling til de unge, som har et problematisk forbrug af rusmidler. Udover behovet for at bevare forebyggelsesbroen mellem kommuner og ungdomsuddannelserne, så kan der også være brug for at tættere samarbejde med grundskolerne om dette. Tidlig indsats i kommunerne En stor andel af de unge har gjort sig erfaringer med såvel rygning som alkohol og illegale rusmidler, inden de er fyldt 16 år. Det er særligt vigtigt i forhold til et forbrug af alle rusmidler at forebygge en tidlig debut, idet forskning viser, at en tidlig start er en afgørende faktor i forhold til afhængighed på længere sigt. Der er derfor også et stort forebyggelsespotentiale i forhold til børn og unges sundhedsadfærd allerede i folkeskolen. I Nordvestsjælland er det dog næsten halvdelen af de unge, der har alkoholdebut, inden de er fyldt 14 år. Andre undersøgelser om alkohol viser, at der gennem de senere år er flere, der venter med at drikke alkohol, til de er fyldt 16 år. For at hæve debutalderen bør der sættes systematisk ind med dialog med såvel forældre, som de unge selv. Undersøgelsens resultater peger i høj grad på, at forældrenes holdning til de unges alkoholforbrug er afgørende for, hvornår og i hvilket omfang de unge drikker. Derfor er det nødvendigt at give forældrene viden om unges alkoholvaner, allerede inden de unge selv får interesse for alkoholen, så forældrene er klædt på med saglige argumentationer i dialog med den unge om, hvorfor det er en god ide at vente så længe som muligt med alkoholdebuten. I forhold til rygning viser undersøgelsen, at de unges sociale relationer spiller en væsentlig rolle for de unges forbrug af tobak, og at risikovillighed i forhold til såvel forbrug af tobak som alkohol også medfører risikovillighed i forhold til brug af illegale stoffer, idet undersøgelsen viser, at de unge, der drikker og ryger mest, er mere tilbøjelige til at have erfaring med illegale rusmidler. Samlet set bør denne viden indgå i det sundhedsfremmende arbejde både i folkeskolen og ungdomsuddannelserne 13
Indsatser på Ungdomsuddannelserne Rammer og regler i forhold til at begrænse tilgængeligheden af rusmidler er blandt de mest effektive forebyggelsesmetoder, også kaldet strukturel forebyggelse. Undersøgelsen viser da også, at de skoler, som har røgfrie matrikler, er de skoler, som har færrest daglige rygere, og vi må formode, at disse rammer medvirker til at reducere adgangen til rygning i skoletiden og begrænser mulighederne for at gøre rygning til en social norm blandt de unge. De uddannelsessteder, hvor rygning i dag er tilladt på matriklen, kan overveje at indføre rygeforbud i tråd med de gymnasiale uddannelser og 10. klasse centre. Dette vil alt andet lige nedsætte de unges muligheder for at udvikle eller opretholde uhensigtsmæssige vaner, der kan lede til et øget forbrug af nikotin og dermed fysisk afhængighed. Det er ofte i overgange i livet, at det kan være svært at holde fast i sig selv og sine holdninger. Derfor er det også vigtigt, at der er fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse også i forhold til rusmiddelforbrug. Ungdomsuddannelserne skal være opmærksomme på tendenser, hvor kulturen blandt de unge ændrer sig ved at have øje for, hvilken kultur de nye elever er bærere af, og hvordan dette harmonerer med den eksisterende kultur/gældende normer på ungdomsuddannelsen. På den måde kan man medvirke til, at de unge ikke kommer i klemme mellem normen blandt den store gruppe af unge, som drikker, og deres egen beslutning i forhold til indtag af alkohol. Eksempelvis kunne man have fokus på at tilbyde sociale arrangementer og lign. til de unge, der ikke drikker alkohol ved studiestart, idet denne gruppe af unge er stigende. Undersøgelsen viser, at den den unges omgangskreds har betydning for den unges adfærd og i tråd med forældrenes holdning til rusmidler er også de ansatte på uddannelsesinstitutionerne vigtige kulturbærere og rollemodeller overfor de unge, også når det gælder alkoholkultur. Dette parameter kan indtænkes i arbejdet med regler og rammer omkring forbruget af rusmidler. Alle de deltagende uddannelsesinstitutioner har i forbindelse med projekt Ung & Rus givet tilsagn til en fælles Rusmiddelstrategi, og mange har i den forbindelse fået beskrevet eller revideret deres egen rusmiddelpolitik. Undersøgelsen viser, at ¾ af eleverne kender til politikkerne på deres eget uddannelsessted. Hårde stoffer og hash betragtes som en væsentlig risikofaktor i unges liv specielt i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at der rettes opmærksomhed på unges forbrug af illegale rusmidler, da et sådant forbrug kan være medvirkende til, at den unge enten ikke trives eller ikke er i stand til at gå på/gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set så er alkohol, rygning og illegale stoffer en integreret del af ungelivet og for at reducere de sundhedsmæssige, samfundsøkonomiske og individuelle konsekvenser af forbruget af rusmidler bør det i sundhedsfremmende og forebyggende arbejde ind tænkes at tale med de unge om de sociale fænomener og normer, som skaber den kontekst, de skal navigere i og træffe valg ud fra, da det under ingen omstændigheder må være den unges forbrug af rusmidler, som forhindrer den unge i at tage en uddannelse. 14
UNGEPROFILEN 2015 15