Hvorfor tager teenagere stoffer - Forskning i fokus - 14/11 2007 Mads Uffe Pedersen Centerleder Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Indhold 1. Hvilke typer stoffer (navne og slang) 2. Hvor stort er de unges forbrug 3. Hvornår er det misbrug og/eller afhængighed 4. Hvem er de unge 5. Hvorfor nogle og ikke andre (om årsagen) 6. Hvad kan der gøres
1. Hvilke typer stoffer
Rusmidlerne Depressanter Stimulanter Andre Inhalanter Ethanol Relaxantia Præstation Rekreation Opioider Hallucinogener Cannabis Lim, gas (f.eks. lattergas), benzin og andre organiske opløsningsmidler Alkoholiske drikke (vin, øl, spiritus), herunder alkoholiske drikke i de nye moderne indpakninger Sedativa/benzodiazepiner, hypnotika, barbiturater, anxiolytika, GBH/fantacy Kokain, amfetamin, ecstasy og andre party/designerdrugs, efedrin Legale stoffer med begrænset rus-potentiale (kaffein, nikotin) Heroin, metadon, opium, morfin, ketogan m.fl. Lsd, psilocybin/svampe, ketamin, mescalin, PCP/phencyclidine ( englestøv ) Marihuana, hash, pot
Eksempler på slang Ecstacy E, Eva, Adam, Lovedrugs, Smiley,Mitsubishi og mange andre fantasifulde navne Amfetamin. Peppiller, splat, speed, fattigmandskokain, amf, preluer, wizz, uppers eller præludinpiller og ferietabletter. Cannabis/THC. Typer og slang: Hash, pot, marihuana, bhang, galar, grass, joint, grøn marokkan, pot, rød libanon, shit, skunk (Nederweed), sort nepal, tjald, tosse-tobak m.fl. Sodapops (Smirnoff Ice, Barcardi Breezer mv.). Konfibajer, teknodrink Heroin: Boy, china white, dragon, horse, skag, smack, Belmann cigaret cigaret med heroin. Bowle heroin, der blandes med Kokaion eller Amfetamin. Brown sugar - heroin nr. 3 (rygeheroin). Dragen Flyver slangudtryk for brugen af rygeheroin.
2. Hvor stort er de unges forbrug
Unges forbrug af alkohol/16 årige Antal gange Sidste måned DRENGE PIGER 1995 1999 2003 1995 1999 2003 10+ 18 21 17 9 12 9 6 til 9 11 19 14 12 16 12 1 til 5 48 42 49 54 52 57 0 23 18 30 24 21 22
Unges forbrug af hash/16-årige 1995 1999 2004 Drenge - nogensinde 20 31 31 - sidste måned 9 11 11 Piger - nogensinde 16 21 19 - sidste måned 5 6 6
Unges forbrug af stoffer/16-årige 1995 1999 2003 Amfetamin 1,9 3,9 4,3 XTC 0,5 3,2 2,7 Kokain 0,4 1,3 1,9 Psilocybin 0,5 1,9 1,8 Crack 0,5 1,0 1,5 LSD 0,4 1,1 1,2 Rygeheroin 1,6 1,3 1,1 GHB -- -- 1,1 Hvid heroin 0,4 0,6 0,8 Sprøjte 0,2 0,2 0,4
Danske unge drikker mest alkohol sammenlignet med 30 europæiske lande placerer sig ikke i top 4 i forbruget af hash placerer sig ikke i top 4 i forbruget af andre illegale stoffer I særlig grad i de østeuropæiske lande er der et stort forbrug af illegale stoffer
3. Hvornår er det misbrug og/eller afhængighed
Afhængighed er et fysisk og psykisk syndrom som kan udvikles over tid. Misbrug forekommer når forbruget tydeligt kan knyttes til gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd/skader på andre (afstedkommer sociale problemer) Brug er når forbruget ikke afstedkommer et fysisk/psykisk syndrom eller ikke afstedkommer gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd/skader på andre
Afhængighed - definition >= 3 af nedenstående samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange indenfor 1 år. 1. Trang ( craving ). 2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. 3. Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse. 4. Toleransudvikling. 5. Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug. 6. Vedblivende brug trods erkendt skadesvirksning.
Problemer som konsekvenser af sociale og personlighedsrelaterede betingelser er de mest fremtrædende/fylder mest Problemer som konsekvenser af rusmiddelbrug er de mest fremtrædende/fylder mest 12-15 år 17-18 år Figur 2. Problemer knyttet til rusmidlerne hos unge
4. Hvem er de unge
De 13-16-årige Psykisk syge Udbrændte Anome
De 13-16-årige Psykisk syge Udbrændte Anome
De 13-16-årige Psykisk syge Udbrændte Anome
De 13-16-årige Traditionelle unge Kompetente unge Baggi er Rebellerne Øko er Sportsunge Afholdende unge Psykisk syge Udbrændte Anome Poptøser Players
5. Hvorfor nogle og ikke andre (om årsagen)
4 hypotese-modellen Dispositionshypotesen Selvmedicineringsog stresshypotesen Socialiseringshypotesen Anomi og udbændthedshypotesen
4 hypotese-modellen Dispositionshypotesen Selvmedicineringsog stresshypotesen Socialiseringshypotesen Anomi og udbændthedshypotesen
Nedsat metabolisme i Frontalapperne (OFC) hos kokainafhængige Kilde:: Volkow et al. Am.J.Psychiatry148, 621 og G. G. Wörtwein
Dopamin D2 Receptor aktiviteten er lavere hos afhængige personer (disposition/konsekvens og det sociale liv) Kokain Methamfetamin Alkohol Heroin
Genetiske forklaringer Generne forklarer mellem 20-36% af hvorfor nogle udvikler misbrug/afhængighed af rusmidler. Ca. 0-10% forklares af det delte miljø. Mellem 54-80% forklares af det ikke-delte miljø. Afhænger af rusmiddel og af afhængighedens sværhedsgrad.
4 hypotese-modellen Dispositionshypotesen Selvmedicineringsog stresshypotesen Socialiseringshypotesen Anomi og udbændthedshypotesen
FAMILIEN OPDRAGELSESSTILE
4 typer kontrol Støttende kontrol: indeholder forældrenes accept af individuation, positiv involvering i den unges liv og åbenhed overfor spørgsmål og kontakt. Assertiv kontrol: Indeholder graden af hvor meget forældrene tvinger forskellige løsninger igennem og hvor meget de fordrer disciplin. Konventionel kontrol: Indeholder forældrenes fokus på overholdelse af traditionelle værdier og hvor meget forældrene er overkontrollerende i forhold til de unges autonomi Invaderedende kontrol: Indeholder i hvor høj grad forældrene går ind og definerer barnets/de unges behov og dermed ikke ser deres børn som de er.
Opdragelsesstile Støttende Assertiv Konventionel Invaderende kontrol kontrol kontrol kontrol Demokratisk XXXX XX Autoritativ XXXX XXXX X Autoritær X XX XXXX XX Uengageret X X X * Baumrind 1991a, 1991b, Weiss & Schwarz 1996
Opdragelsesstil og rusmidler Demokratisk Autoritativ Autoritær Fem-Faktor extroversion agreeableness neuroticism extroversion agreeableness neuroticism depression Akademisk socialt Gode akad. præst. p. socialt veltilpass. d. moderat tilpass. Gode akad. præst. d. socialt veltilpass. p. moderat tilpass. d. særligt akad. præs. d. socialt utilpassede p. mindre utilpassede Rusmidler d. og p. meget forbrugende af alkohol. d. mange stoffer d. og p. lavt forbrug af alkohol og stoffer p. i særlig grad et stort forbrug af stoffer. Uengageret conscientiousness agreeablenes openness d. og p. de mest socialt utilpassede. Dominerende, egenrådige, kreativitet d. og p. de mest forbrugende af alkohol og stoffer
Behandlingseffekten 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udskriv m1 m2 m3 m4 m5 m6
De unge og ungdomskulturen Drug-wise unge Vennerne (socialisering vs. selektion) Normalisering (ikke kun rusmidler. At drikke med vennerne anses for normalt andet bekymrer) Festkultur (ex. SMS fester, raves, techno)
De unge og lokalsamfundet 1 Skolen som formidler af viden Forældresamarbejdet som beskyttelse Fritidstilbudet som beskyttelse? Arbejdet de unge har mange penge Hvor kan vi være og fester i lokalsamfundet Stoffernes fri bevægelighed og tilgængelighed i lokalsamfundet (bl.a. hvor mange butikker)
De unge og samfundet Straffeloven Priser Aldersgrænser og overholdelse af disse
4 hypotese-modellen Dispositionshypotesen Selvmedicineringsog stresshypotesen Socialiseringshypotesen Anomi og udbændthedshypotesen
4 hypotese-modellen Dispositionshypotesen Selvmedicineringsog stresshypotesen Socialiseringshypotesen Anomi og udbændthedshypotesen
Sammenhængen mellem separation, stress og brug af alkohol Alkohol 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Separation 1 Separation 2 Separation 3 Separation 4 Separation 5 Stress 5 Stress 4 Stress 3 Stress 2 Stress 1
Kontakt til voksne Tab af kontakt Konflikt i kontakt Svigt i kontakt manglende støtte Kontakt til jævnaldrende Mobning Isolation Manglende anerkendelse/søge anerkendelse
Særlige reaktioner på stress fra unge Anhedoni Selvmordstanker Cutting/selvmutilering Spiseforstyrrelser Angst og depression Opmærksomhedsforstyrrelser Motorisk uro Manglende social tilpasning Stof og alkoholmisbrug
PTSD ASPD eller ANOMI BPD Traumatisk oplevelse knyttet til intens oplevelse af frygt hjælpeløshed eller rædsel Den traumatiske oplevelse genopleves vedholdende kedsomhed desillusion initiativløshed utilfredshed vrede bitterhed misundelse Selvmutilering Spiseforstyrrelser anhedoni Depression Ustabilitet Impulsivitet Selsmordstruende Vedholdende undgåelse af stimuli der kan knyttes til oplevelsen Forøget uro Varighed i mere end en måned Forstyrrelsen forårsager klinisk signifikant belastning mistænksomhed træthed apati Aggression Vold tyveri Idealiseren/devalueren Omnipotens/impotens Angst Psykoserne ADHD Se næste side
ADHD Intet En smule Ofte Meget ofte POINTS 0 1 2 3 Opmærksomhed Kan ikke observere detaljer eller laver dumme fejl flere gange Svært ved at fastholde opmærksomheden på tilfældige opgaver Lytter ikke når man bliver tiltalt Svært ved at følge instruktioner og kan ikke gøre ting færdig Svært ved at organisere sig og organisere opgaver Undgår opgaver der er krævende over tid eller kræver koncentration Fejlplacerer ting der er nødvendige for en opgave Let distraheret af pludselige hændelser Glemsom i daglige aktiviteter Hyperaktive symptomer Sidder uroligt, fumler med fingre og fødder Forlader sin plads når der forventes at man bliver dér Føler sig rastløs Svært ved at engagere sig i fritidsaktiviteter over tid Hele tiden i gang og må lave noget hele tiden Taler meget ofte og svært at stoppe Impulsive symptomer Svarer næsten før spørgsmålet er stillet Svært ved at vente på sin tur, skal udføre ting straks Blander sig i andres samtaler eller bryder ind i en samtale uden grund SCORE POINTS IALT
Centrale diskurser i velfærdssamfundet Arbejde Ingen arbejde Viden Manglende viden Social funktion Manglende social funktion Arbejdet Uddannelsen Ret Uret Normal unormal Primære netværk/ Familien Godt Ondt Interessefællesskabet Partiet Foreningen Klubben m.fl. Sund U-sund Smuk grim Kirken Moskeen Synagogen Templet m.fl. Solidarisk Usolidarisk Ikke institutions- eller regel bundet samvær Ekstremt oppositionelle/ lukkede fællesskaber Omsorgsinstitutioner GRUND MODEL Behandlingsinstitutioner Rådgivningsinstitutioner Kontrolinstitutioner
Så hvorfor misbruger nogle teenagere alkohol og/eller stoffer? Disposition Arv Biologiske stopklodser/modning Socialisering og kultur Opdragelse Normalisering med mere. Stress Identitet i forandring Forskellige former for pres Sværere psykiske forstyrrelser og sociale tilpasningsproblemer
Hvad kan der gøres Kampagner primær forebyggelse Forældresamarbejde Undervisning i skolen Mobilisering af lokalsamfundeyt Risikogrupper sekundær forebyggelse Kontrol: juridisk ansvar ved udskænkning, straffe, priser/højere afgifter, mindste alder for køb, reduceret åbningstid, færre udsalgsseteder, promillekontrol/lavere promillegrænser Oplæring af personale på drikkesteder
Behandling Metoder Effekt