Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar ansættes i en længere periode (max. 12 måneder) til at vikariere for flere ansatte, der uddanner sig på skift. Flere vikarer/flere ansatte: Flere ledige ansættes til at vikariere for flere ansatte, der uddannes i forskellige perioder. Vikariaterne kan forskydes i forhold til de ansattes konkrete fraværsperioder. Jobrotation er betegnelsen for en aftale, hvor en virksomhed sender en eller flere ansatte på og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden, jf. 97 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Antallet af ansatte og ledige kan variere lige fra, der kun involverer én ansat og én ledig vikar, til projekter hvor f.eks. en hel afdeling i en virksomhed over længere tid deltager i og erstattes af flere ledige. Jobrotation behøver ikke at være store projekter, som kun er relevante for større arbejdspladser, men kan tilrettelægges efter virksomhedens konkrete behov. Der er desuden mange måder at bygge et sprojekt op på. Den valgte model afhænger bl.a. af, hvilke ansatte der skal deltage i. I dette afsnit gennemgår vi de forskellige muligheder for at lave sprojekter. Først beskriver vi muligheder for støtte til af de ansatte i virksomheden. Dernæst beskriver vi, hvilke lovgivningsmæssige muligheder der er for støtte til de ledige vikarer. I anvendes typisk to finansieringsmodeller: 1) Virksomheden sender ansatte på og modtager sydelse svarende til 160 pct. af højeste dagpengesats. Virksomheden betaler løn til de ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar (sydelse kan ikke kombineres med løntilskud). 2) Virksomheden sender ansatte på og modtager VEU-godtgørelse (voksenerhvervsuddannelse), SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) eller voksenlærlingetilskud. Virksomheden betaler løn til den ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar med løntilskud (eventuelt efterfulgt af ordinær ansættelse). Nedenfor gennemgår vi mulighederne for støtte til for henholdsvis de ansatte i virksomheden og de ledige vikarer. Der er fire typiske finansieringsmodeller, som du skal kende. De fire modeller retter sig mod forskellige grupper af ansatte med forskelligt uddannelsesniveau: Jobrotationsydelse Virksomheden kan få støtte til at efteruddanne fortrinsvis kortuddannede ansatte. Kravet er, at virksomheden samtidig ansætter en ledig som vikar. VEU-godtgørelse Virksomheden kan få støtte til, at ansatte voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen og til og med erhvervsuddannelsesniveau. Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) Virksomheden kan få støtte til, at ansatte fortrinsvis voksne kan efter- eller videreuddanne sig. Det kan de gøre på folkeskoleniveau, i en gymnasial uddannelse eller på en videregående uddannelse. Voksenlærlingetilskud Virksomheden kan få støtte til at efteruddanne ansatte voksne fortrinsvis ufaglærte som lærlinge. I skemaet herunder har vi beskrevet de fire finansieringsmodeller mere detaljeret. Du skal være opmærksom på, at skemaet ikke er udtømmende, da ikke alle detaljer om krav og eventuelle undtagelser fremgår. Vi henviser til bilag 1 for en endnu mere detaljeret gennemgang af reglerne for de enkelte modeller. Muligheder for af de ansatte i virksomheden Virksomhedens primære interesse i vil typisk være centreret om at få efteruddannet allerede ansatte i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at jobcentret sammen med uddannelsesinstitutionerne kan rådgive og bistå virksomheden med at afdække, hvilken der skal igangsættes, hvilke muligheder lovgivningen åbner for, og hvordan n bedst kan finansieres. I den forbindelse er det vigtigt, at du har et godt overblik over lovgivningens muligheder og rammer samt over de forskellige støtteordninger mv. 4 håndbog i håndbog i 5
Skema A: De fire finansieringsmodeller HVILKE MÅLGRUPPER? Hvilke uddannelser kan støtten gives til? Hvilke blanketter skal bruges? Hvad er støttebeløbet Særlige opmærksomhedspunkter Jobrotationsydelse Beskæftigede, der deltager i uddannelse, og som ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Der kan desuden gives tilskud til ansatte med en forældet uddannelse (se dog særlige opmærksomhedspunkter). Alle uddannelser Anmodning om sydelse (AB 522). (Ved KVU/MVU desuden et særligt sskema). pr. projekt uanset antal deltagere 160 pct. af max. dagpengesats (pr. 1. januar 2011: 165,56 kr. pr. time) Inden for en given pulje kan KVU ere og MVU ere også modtage sydelse. Puljen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og fordeles efter først-til-mølle princippet. Der er afsat 10 mill.kr. i 2011. Man kan ikke samtidig modtage godtgørelse efter lov om voksen- og eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Man kan ikke modtage løntilskud til vikaren. For yderligere information se bilag 1 VEU-godtgørelse Beskæftigede, der deltager i uddannelse, og som ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse. Der kan desuden gives tilskud til ansatte med en forældet uddannelse. Voksen- og til og med erhvervsuddannelsesniveau. Ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud. pr. deltager. 80 pct. af max. dagpengesats (pr. 1. januar 2011: 3.064 kr. pr. uge for fuldtidsansatte). For yderligere information se bilag 1 eller www.veug.dk. Fra 1. juli 2011 skal virksomheder ansøge om VEU-godtgørelse digitalt på www..dk. SVU Ansatte der er fyldt 25 år (se dog særlige opmærksomhedspunkter). Uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau samt på videregående niveau. Ansøgning om Statens Voksenuddannelsesstøtte. pr. deltager. 80 pct. af max. dagpengesats (pr. 1. januar 2011: 3.064 kr. pr. uge for fuldtidsansatte). Der er en række undtagelser og yderligere krav til, hvem der kan modtage SVU, f.eks. ift. alder og krav om beskæftigelse forud for ansøgning. Det anbefales derfor at søge yderligere information i bilag 1 eller på www.svu.dk. Voksenlærlingetilskud Ansatte der 1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og 2) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år. Uddannelser inden for fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder og på områder med mangel på arbejdskraft (jf. positivliste fra beskæftigelsesregionen). Ansøgning om tilskud til voksenlærling (AB 501). pr. deltager. 30 kr. i timen i praktikperioderne i de første 2 år af uddannelsen. For yderligere information se bilag 1 eller beskæftigelsesregionernes hjemmeside (f.eks. www.brnordjylland.dk). 6 håndbog i håndbog i 7
Muligheder for støtte til ansættelse af vikarer i virksomheden Et sprojekt er karakteriseret ved, at virksomheden ansætter et antal vikarer i den periode, hvor dens ansatte deltager i. nes opgave er helt eller delvist at udfylde jobbet for de ansatte, der er på. Det er derfor vigtigt, at du kan rådgive og bistå virksomheden med at afdække, hvilke kompetencer vikarerne skal besidde hvilke muligheder lovgivningen åbner for opkvalificering af vikarerne forud for ansættelse i virksomheden hvilke muligheder lovgivningen åbner for finansiering af og støtte til ansættelse af vikarerne i virksomheden. Målgrupper der kan indgå som vikarer i Følgende målgrupper af ledige kan indgå som vikarer i sprojekter: 1) Ledige dagpengemodtagere 2) Ledige kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere 3) Modtagere af introduktionsydelse efter Lov om integration af udlændinge Det er typisk enten dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, der indgår som vikarer i. Derfor koncentrerer håndbogen sig om disse to målgrupper. Ansættelsen som vikar i virksomheden Selve ansættelsesperioden i virksomheden, hvor den ledige fungerer som vikar for en eller flere ansatte på, kan ske enten som virksomhedspraktik, løntilskud, ansættelse med sydelse eller ansættelse uden sydelse. Valget af model for ansættelse af de ledige vikarer afhænger bl.a. af: hvor længe den ledige har været ledig hvor lang tid ansættelsen skal vare hvilken støtteordning, der anvendes for de ansatte, jf. afsnittet ovenfor I skemaet herunder oplister vi de forskellige muligheder for ansættelse i virksomheden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Du skal være opmærksom på, at skemaet ikke er udtømmende. Vi henviser til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for en nærmere gennemgang af reglerne for de ledige. Introduktions- og opkvalificeringsforløb forud for ansættelse som vikar I mange sprojekter er der et introduktionsog opkvalificeringsforløb for de ledige, der skal indgå i rotation som vikarer. Det vil typisk blive tilrettelagt ud fra de almindelige regler om aktivering af ledige. Et forløb vil ofte bestå af en kombination af: 6-ugers selvvalgt uddannelse (for dagpengemodtagere) efter gældende regler Uddannelse med jobplan efter gældende regler Virksomhedspraktik efter gældende regler I forhold til en mere detaljeret gennemgang af reglerne for aktivering og opkvalificering henvises til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 8 håndbog i håndbog i 9
Skema B: Oversigt over støttemuligheder til ledige vikarer ved ansættelse i Hvem kan virksomheden modtage støtte til? Er den ledige omfattet af beskæftigelseslovgivningen under ansættelsen? Hvilke blanketter skal udfyldes? Hvad er udgiften for jobcentret? Særlige opmærksomhedspunkter Privat løntilskud med mindst 6 mdrs. sammenlagt/sammenhængende ledighed (afhængig af ydelse) AB 201 AB 211 AB 221 Løntilskuddet udgør 68,55 kr. i timen (pr. 1. januar 2011) Kan ikke bruges, hvis virksomheden modtager sydelse For nærmere information, se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på Offentligt løntilskud AB 201 AB 211 AB 221 Løntilskuddet udgør 132, 51 kr. i timen (pr. 1. januar 2011) Kan ikke bruges hvis virksomheden modtager sydelse. For nærmere information se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på Virksomhedspraktik AB 131 Der er ingen udgifter for jobcentret til selve praktikken. Dog skal den ledige fortsat have sin almindelige ydelse (f.eks. dagpenge). Dagpengemodtagere kan max. have 4 ugers virksomhedspraktik i virksomheden. For nærmere information se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på Ansættelse med sydelse med mindst 3 mdrs. sammenlagt/sammenhængende ledighed (afhængigt af ydelse) Nej. AB 522 Jobrotationsskema (ved MVU/KVU) Jobrotationsydelsen udgør 160 pct. af max. dagpengesats svarende til 165,56 kr. pr. time (pr. 1. januar 2011) Staten giver 100 pct. refusion Vikaren skal være ansat i mindst 10 timer pr. uge i en periode på max. 12 mdr. Vikaren genoptjener ikke dagpengeret. Vikaren bruger ikke af sin dagpengeperiode, men bruger af sin 3-årige referenceperiode for opgørelse af dagpengeperioden Der skal være time-til-time relation mellem de lediges ansættelse og de ansattes. Der skal være tidsmæssigt sammenfald mellem den periode, hvor vikaren er ansat, og den periode, hvor den ansatte er på (dog kan der være kortere perioder af 1-4 ugers varighed, hvor ingen af de ansatte er på ) For nærmere information se Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på Ansættelse uden sydelse 10 håndbog i håndbog i 11
3 eksempler på : Tønder - Jobrotationsydelse Industri Aalborg - Jobrotationsydelse Ca. 10 ufaglærte ansatte opkvalificeres vha. sydelse til f.eks. erhvervsuddannelse som industrioperatør eller industritekniker. Yderligere 10 er i gang med, som kan vare fra 1 uge til flere måneder. 11 jobklare ledige gennemgår introduktionsforløb bestående af 6 ugers uddannelse som er et særligt sammensat forløb (mix af VUC, Handelsskole og EUC Syd) samt 4 ugers praktik. Herefter ordinær ansættelse i 12 mdr. (uden genoptjening af dagpengeret). Social og sundhedsområdet Ca. 90 ufaglærte husassistenter opkvalificeres til social- og sundhedshjælpere via sydelse. Brug af mentor i Jobcentret kan bevilge mentorstøtte til de ledige vikarer både ved deltagelse i introduktionsforløb og i selve ansættelsen på virksomheden. Mentorstøtten kan bruges til frikøb af en ansat på virksomheden eller uddannelsesinstitutionen eller til køb af en ekstern konsulent. I samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen fastsætter du et timetal for mentorfunktionen. Timetallet fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den ledige. Hvis der ydes støtte til en mentorfunktion for flere personer, kan du fastsætte et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person. Konkrete eksempler på Til venstre giver vi en række konkrete eksempler på, hvordan man har valgt at tilrettelægge sprojekter i en række kommuner. Faser i arbejdet med FASE 1 Forberedelse af arbejdet med FASE 2 Den indledende dialog med virksomheden FASE 3 Afdækning af virksomhedens behov FASE 4 Rekruttering af vikarer Arbejdet med kan opdeles i en række faser, jf. ovenstående figur: Vi gennemgår de enkelte faser nærmere herunder, hvor vi også byder ind med en række gode råd om håndtering af de enkelte faser. FASE 5 Gennemførelse af FASE 6 Evaluering af Ca. 90 jobklare ledige gennemgår introduktionsforløb bestående af 6 ugers opkvalificering og 2 x 2 ugers praktik inden for SOSU-området. Herefter 12 måneders ordinær ansættelse (uden genoptjening af dagpengeret). Holstebro - voksenlærlingeordningen Serviceområdet, Holstebro Sygehus. 70 ufaglærte ansatte opkvalificeres til serviceassistenter via voksenlærlingeordningen. Knapt 100 jobklare ledige gennemgår introduktionsforløb bestående af 4 ugers kursus (hygiejnebeviset). Herefter i løntilskud i 6 måneder efterfulgt af jobgaranti på 6 måneder. Organisering og styring af Du kan anvende fasebeskrivelsen som vejledning til at løse konkrete opgaver i en. For at nå sikkert i mål skal du også være opmærksom på at få organiseret sprojektet og sikre en stram projektstyring tidligt i processen. Samtidig er det en god ide, hvis du på forhånd afklarer, i hvilket omfang jobcentret vil påtage sig de administrative opgaver i en. Da det er svært at indplacere disse tre emner præcist i de seks faser (ofte vil projektorganisering og -styring ske parallelt med den indledende dialog og behovsafdækningen), har vi valgt at udarbejde to selvstændige afsnit, som du finder sidst i håndbogen: Organisering af arbejdet med. Herunder hvordan I etablerer styregruppen og udarbejder projektbeskrivelsen for sprojekter. De administrative opgaver i forbindelse med. Herunder forslag til, hvem der kan løse hvilke opgaver. 12 håndbog i håndbog i 13