Notat til dagsordenspunkt Emne Bilag 3 referat af dialogmøde vdr. strandresningslaug Sagsnr. 253-2016-79988 Dokumentnr. 253-2017-31625 Dato 14. februar 2017 Administrativ enhed Center for Teknik & Miljø SCENARIE 1 STRANDRENSNING ER UDELUKKENDE EN KOMMUNAL OPGAVE. STANDRENSNINGSLAUGETS OPGAVE BEGRÆNSER SIG TIL MAKSIMALT TRE ÅRLIGE MØDER. Ansvarsfordeling: Det er kommunens ansvar alene, at stranden bliver renset, og ansvaret for strandrensningen indgår ikke i et strandrensningslaugs forpligtelser. Aktiviteter: Strandrensningslauget inviteres til orienteringsmøde om strandrensningen op til tre gange årligt og agerer i dette forum sparringspartnere for den kommunale indsats. Kommunikation: Kommunikationen foregår som i dag, hvor kommunen varetager alle enkelthenvendelser løbende. Den samlede kommunikation foregår gennem de op til tre årlige møder for standrensningslaugets medlemmer. Organisering: Grundejerforeninger, vejlaug og borgere organiserer sig i et strandrensningslaug, der består af udvalgte repræsentanter. Standrensningslauget inviteres til møder med kommunens kontaktperson for at debattere tiltag, drift og strandens tilstand. Fordele: Strandrensningslauget har en rådgivende funktion. Nedsættelsen af strandrensningslauget gør det muligt at komme med samlede inputs til kommunens arbejde med strandrensning. Ulemper: Med dette scenarie bibeholder kommunen reelt initiativ- og beslutningsretten i forhold til, hvordan stranden skal renses. Borgernes indflydelse er derved begrænset til rådgivning, men ikke beslutninger og derved heller ikke reel mulighed for at tilrettelægge strandrensningen i praksis. Side 1 af 11
Kommentarer fra deltagere, der stemte på dette scenarie: - Gerne flere end tre årlige møder. - Gerne med mulighed for tilbagemelding om tilfredshed til kommunen (kommunikation). - Løbende orientering desuden (kommunikation). - Økonomi? Alle i kommunen. - Hvad er det juridiske aspekt af en ulovlig beslutning af lauget. - Scenarie 1 ville være et godt scenarie til at begynde med. - Kommunen skal finansiere strandrensningen, da stranden er for alle borgere i kommunen. - Kan bruges som en prøveperiode-konstellation, hvor det afprøves, hvordan et formaliseret samarbejde og den tilknyttede kommunikation fungerer. Går det godt, kan man så tale om at udvide til scenarie 2, eller noget der minder om det. - Lauget kan vel også organisere møder med borgerne før møderne med kommunen, så der kan komme andre bemærkninger, end dem kommunen får. - Bedre kontakt til folk der dagligt bruger stranden, så problemet ikke når, at blive stort, før der bliver taget hånd om det. - Manglende fakta og struktur på et ønskescenarie for et strandrensningslaug - Jeg tænker, man kan åbne for mere end 3 årlige møder, hvis der er behov herfor. - Organisering er lidt uklar. Jeg kunne godt tænke mig organisering fra scenarie 3. - Strandrensning er fortsat Greve Kommunes ansvar. For dårlige løsninger hidtil. - Greve Kommune skal fremover gøre strandrensningen meget bedre som en ansvarlig kommune, der som borgerne ønsker en ren, lugtfri naturstrand. - Hvorfor har kommunen ikke ansvar for strandrensning? Det er da kommunen, som organiserer udløbene til vandet/havet, og som godkender og iværksætter de mange procedurer langs stranden og samarbejder med rensningsanlægget og som i sidste ende har det juridiske ansvar. - Kystsikring er nr. 1, hvad angår den overordnede prioritering langs stranden. - Strandrensningslaugets medlemmer skal være repræsentanter i marken, rapportere til kommunen fra stranden, når rensning ønskes. Øvrige kommentarer fra deltagere, der ikke stemte på scenarie 1: Side 2 af 11
- Virker ikke, da det ikke vil engagere de borgere, der er parate til at yde en indsats. Dette kværulanternes scenarie. - Dur ikke. Man kan ikke engagere mennesker, hvis man ikke uddelegerer ansvar. - For få møder og dermed for lille indflydelse. Engagement kræver naturligvis, at lauget føler sig hørt. - Positivt: Ansvaret ligger alene (primært) i kommunen. - Borgeren er ikke så betydningsfuld. - For lidt indflydelse. - Anses ikke som en fungerende mulighed. - Kommuniker og diskuter via Sydkysten. - Scenarie 1 er god, hvis der lægges flere møder (10-12 pr. år) og dermed mere indflydelse. Side 3 af 11
SCENARIE 2 STRANDRENSNINGEN FOREGÅR SOM ET SAMARBEJDE MELLEM GREVE KOMMUNE OG ET STRANDRENSNINGSLAUG. Ansvarsfordeling: Det aftales mellem kommune og strandrensningslaug, hvordan ansvaret skal fordeles, så det bliver et fælles ansvar, at stranden renses. Kommunen bidrager økonomisk og med faglig ekspertise, men ansvaret for tiltag og drift er ligeligt fordelt mellem strandrensningslaug og kommune. Aktiviteter: Strandrensningslauget kan varetage koordineringen af borgerhenvendelser og formidlingen til kommunen. Strandrensningslauget holder aktivt øje med stranden og står for/eller er med til at have løbende kontakt til entreprenører. På et efter aftale fastlagte antal årlige møder aftaler strandrensningslaug og kommune i fællesskab hvilke strandrensningsinitiativer, der skal foregå i den kommende periode, og hvordan de forskellige tiltag skal organiseres. Kommunikation: Den løbende dialog med borgerne varetages af strandrensningslauget, som samler borgerhenvendelser og formidler det relevante videre til kommunen. Kommunikationen foregår på en hjemmeside eller Facebookside, som er oprettet til formålet. Det er derved medlemmerne af strandrensningslauget, som bliver borgernes kontaktpersoner. Det er afgørende, at samarbejdet mellem kommune og strandrensningslaug er godt, og at der skabes en god og løbende dialog og kommunikation. Organisering: Strandrensningslauget iværksætter den løbende strandrensningsindsats og hvis dette aftales derved også kontakten til entreprenører mv. Greve Kommune bidrager med at løfte både kommunikation, økonomi og entreprenørkontakt. Fordele: Strandrensningslauget har medbestemmelse over de løbende aktiviteter og kan hurtigt og smidigt tilrettelægge strandrensningen efter de behov, der opstår. Ligeledes kan dette scenarie bidrage til, at kommunikationen omkring de forskellige strandrensningstiltag foregår løbende og i øjenhøjde med borgerne. Ulemper: Strandrensningslauget varetager en stor opgave (borgerhenvendelser samt entreprenørkontakt og tilrettelæggelse af samarbejdet med kommunen) og etableringen af et sådant aktivt strandrensningslaug er derved afhængig af, at der er nogle ildsjæle, som kan og vil løfte denne opgave. Side 4 af 11
Kommentarer fra deltagere, der har stemt på dette scenarie: - Solrøds budget er på 875.000. Greves budget er på 2 millioner. Det virker som om, Solrød får mere for deres penge. Kan vi drage nytte af Solrøds erfaringer og evt. bruge deres entreprenør? - Vigtigt at motivere borgere til at deltage i arbejdet. - Arrangere fællesaktiviteter. - Hvis der er nok interesserede borgere til at deltage, må dette være det bedste. Et laug kan bedre agere hurtigt frem for kommunen, som er bundet af aftaler. - Evt. et laug suppleret med lokale borgeres tilsyn. - Negativt: Ansvaret kan flyttes fra den ene til den anden. - Større mulighed for borgernes medbestemmelse. - Laugets medlemmer vil selvfølgelig være engagerede og holde øje + effektivt samarbejde med kommunen. - Idéen er god så længe, der er frivillige nok. - Strandrensningen skal bestå af borgere fra hele kommunen. - Kopier gerne hvordan Solrød gør det: Eksempelvis indgå aftale med de entreprenører, der er tilknyttet i Solrød samt. evt. indgå aftale med biogasanlægget i Solrød. - Rens i bund en gang for alle, så bliver det nemmere at holde det ved lige fremover. - God løsning som involverer borgerne nærdemokrati. - Godt forslag, der kan danne grundlag for en brugbar løsning. - Fin løsning. - Økonomi = Greve Kommune skal afholde alle udgifter. - Ansvarsfordeling skal aftales klart. - Kommunen skal varetage dialog med borgerne. - Strandrensningslauget kan udvide aktiviteter, som skaber en større interesse og opmærksomhed omkring stranden. - Der kommer gennemsigtighed og dialog mellem Greve Kommune og strandlauget. - Der skal være møder mellem borgere og kommune. Side 5 af 11
- Kommentarer på Facebook så både kommune og borgerne kan se problemerne. - Scenarie 2 er at fortrække med nogen tilpasning. - Det vil være afgørende om økonomien skal håndteres som kommunale penge eller strandlaugspenge? - God for en begyndelse Tages op til overvejelse efter et par år. - Kommunen skal styre økonomien. - Det kan evt. senere ændres, hvis det ikke fungerer. - Strandrenselauget burde være tilgængeligt for alle borgere i kommunen. - Acceptabelt Under forudsætning af kontingent inden for 200 kr. pr. medlem. - Max. 200 kr. i kontingent pr. medlem. - OK, hvis kommunen betaler 50 % af udgiften. - Greve Kommune er altid forpligtet til at bidrage med 100 % uanset den politiske sammensætning, så alle bidrager i kommunen. - Skal fungere som en forening med valg til bestyrelse, formand mm. - Jeg synes bedst om scenarie 2, da det både er kommune og strandlauget, der skal løse opgaverne. - Stranden er et vigtigt aktiv for kommunen, så det vil til enhver tid være kommunen, der 100 % står det økonomiske bidrag. - Fleksibilitet i forbindelse med valg af fx entreprenører. - Vigtigt ved alle modeller at et strandrensningslaug geografisk er bredt repræsenteret, og man derved har øje for hele stranden fra nord til syd. - Samarbejde med Solrød om stranden fra åen og nord på. - OK at beboerne på strandsiden betaler et yderligere beløb, da dem på stranden er mest plaget af generne og nyder formentlig mest, at stranden renses grundigt. P.S. bor selv på strandsiden. - Alle henvendelser fra borger til laug foregår via. hjemmeside/facebook så status, ros, ris er ajour. Status er vigtig for nye tanker er prøvet og virker. Øvrige kommentarer fra deltagere, der ikke har stemt på scenarie 2: - Scenarie 2 udelukker backup til innovation/udvikling af nye løsninger. - Tag stilling til økonomisk fordeling. Side 6 af 11
- Der står ikke noget økonomien. Side 7 af 11
SCENARIE 3 STRANDRENSNINGEN ER STRANDRENSNINGSLAUGETS ANSVAR. Ansvarsfordeling: Strandrensningslauget står for at disponere driftsmidlerne og er derved ansvarlig for alle aktiviteter og har ansvaret for strandrensningen. Greve Kommune bidrager med økonomisk støtte. Aktiviteter: Strandrensningslauget varetager alle opgaver forbundet med den løbende drift og vedligeholdelse af stranden. Strandrensningslauget har ansvar for at sætte fokus på, at det er en fælles borgeropgave at rense stranden, hvilket eksempelvis kan udmøntes i fælles strandrensningsdage. Kommunikation: Strandrensningslauget varetager alle henvendelser vedrørende strandrensning. Det er strandrensningslaugets opgave at tilrettelægge kommunikationen, så alle borgere føler sig hørt og orienterede. Organisering: Standrensningslauget er en aktiv forening, som har en bestyrelse, der varetager den løbende drift og budgetstyring. Strandrensningslauget kan indkalde kommunen til orienteringsmøder, hvor kommunen får indblik i, hvordan strandrensningslauget har valgt at disponere over midlerne. Fordele: Strandrensningslauget har maksimal indflydelse på strandens vedligehold, og stranden bliver et fælles ansvar for borgerne, som alle har ejerskab til og ansvar for. Ulemper: Dette scenarie kræver, at der blandt borgerne er en villighed til at bruge tid og ressourcer på at løfte opgaven. Strandrensningslaugets bestyrelse løfter en stor koordinerende og kommunikativ opgave, som der skal være ildsjæle nok til at bære. Kommentarer fra deltagere, der har stemt på dette scenarie: - Bestyrelsen skal være lønnet. Side 8 af 11
- Der skal være flere penge til strandrensning. - Der skal absolut IKKE være økonomisk støtte fra strandrensningslauget - Ellers en super idé. - Henriks model 4 er også ok. - Såfremt denne model vælges, må der findes besparelser i Greve Kommunes administration, når frivillige kræfter træder til. - Må være den ultimative løsning, men usikkert om det kan startes her og nu. - Det vil spare kommunen for møder med borgere osv. Øvrige kommentarer fra deltagere, der ikke har stemt på scenarie 3: - Løsningen er ikke god, da man ikke har glæde af den ekspertise som findes i kommunen. Det økonomiske ansvar ligger 100 % på lauget. Det bliver vanskeligt at danne en bestyrelse, der kan enes om dette, og som vil få opbakning fra borgerene (Som det tydeligt kom frem på aftenens borgermøde, er der mange forskellige holdninger til dette problem). - Ulempe at kommune ikke tager medansvar. - Måske godt på sigt, men ikke som en start. - Kommunen står 100 % for det økonomiske bidrag, da stranden er til glæde for hele kommunens borgere. - Kan være OK, hvis man kan finde nok borgere, der vil være ildsjæle og blive ved med at være det. Hvad gør man den dag, de ikke findes mere? - Kommunen markedsfører sig på stranden, derfor skal kommunen være med. Scenarie 3 er derfor ikke en mulighed. - Risikoen for manglende deltagelse i strandrensningslauget er for stor. - Tordenskjolds soldater Det er altid de samme, der bidrager. Kræver folk, der har tid, teknisk ekspertise og økonomisk sans. - For dyrt. - En mulighed efter et par år! Side 9 af 11
SCENARIE 4 Beskriv dit eget scenarie, evt. som en kombination af elementer fra de øvrige tre scenarier. Forslag 1: Mit forslag er, at kommunen fortsætter med strandrensning. Forslag 2: Scenarie 1 kombineret med et øget fokus: - Vandkvalitet (Regler for udledning) - Kystsikring/+Udjævning - Næringsstoffers reduktion - Renseanlægs kvalitet (Mosede mv.) Ellers er alle øvrige scenarier bare en form for symptombehandling. Forslag 3: At fortsætte som hidtil. Strandrensning bør udføres væsentlig bedre under fornuftige økonomiske forhold. Forslag 4: Projekt 0-Udgift - Etabler en socialøkonomisk virksomhed med egen ledelse iflg. regler herom. Side 10 af 11
- Virksomheden rekrutterer ansatte medarbejdere blandt borgere på overførselsindkomst (arbejdsmarkedsparate). - Instruktion og uddannelse er en forudsætning. - Et 14 stk. 4 udvalg som bestyrelse bestående af ildsjæle med viden om strandrensning og folk fra kommunalbestyrelsen. - Modellen giver markant besparelse i kommunen samtidig med, at vi får en ren strand. Øvrige kommentarer: - 100 % udlicitering - Brug ledige til strandrensning - Vil først tale med vejlaugets medlemmer, før jeg giver et svar. Jeg kan ikke forpligte medlemmerne. Spørgsmål omkring ansvar/drift/forsikring skal først undersøges. Side 11 af 11