Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Relaterede dokumenter
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

Skolens betydning for børn og unges sundhed

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Hvordan har du det? 2010

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Ung og Sund til unge og deres forældre

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Ændringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Læs mere på FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Bemærkninger til mad og måltider

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Tal på børn og unges mentale sundhed

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Enestående viden om børns sundhed

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune

Udskolingsprofil 9. årgang

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Udskolingsprofil 9. årgang

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Udskolingsprofil 9. årgang

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler


Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Hvordan går det med unges trivsel?

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

SUNDHEDSPOLITIK

NOTAT. Allerød Kommune

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Handleplan for bedre psykisk sundhed

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Resultater i antal og procent

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Transkript:

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed

Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Hovedkonklusion De fleste børn og unge er raske, lever sundt og trives med familie, venner og skole Men også store problemer Fokus på de steder, hvor der er brug for forbedringer

Warning! Schools can damage your health Nutbeam D, Smith C, Moore L, Bauman A. Journal of Pediatrics and Child Health 1993; 29 (suppl. 3): 25-30

Skolemiljø og sundhed Sundhed Skolemiljø

Børns sundhed: Mange store sejre... og mange vigtige udfordringer

Pct. 11-15-årige, som mobbes mindst et par gange om måneden 35 30 25 20 33 32 15 10 5 12 11 6 Halsnæs 2012 9,7% 0 1994 1998 2002 2006 2010

Mobning: skolens rolle Fortsætte kampen mod mobning i alle dens afskygninger Styrke indsatsen for at ingen skal føle sig udenfor

Særligt om mad og måltider Gode måltidsvaner i barndom og ungdom bedre læring bedre kost (måske) bedre psykisk trivsel mindre risiko for overvægt bedre familierelationer bedre sundhedsadfærd på andre områder (bevægelse, ryge- og drikkevaner) færre spiseproblemer regelmæssige måltidsvaner som voksen

Særligt om mad og måltider Mad Store udfordringer Kun halvdelen lever op til frugt- og grønt anbefalingerne For mange springer morgenmaden over (men dog bedre end i de fleste andre lande) Udfordringerne fra fastfood-industrien... men familiemåltidet har overlevet Husk at sammentænke ernæring, mad og måltider!

80 70 60 50 40 30 Pct 15-årige, som spiser frugt hver dag 1988-2010 Piger Drenge Halsnæs 2012 38,7% 20 10 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010

Pct 15-årige, som spiser grøntsager hver dag 1988-2010 70 Piger 60 Drenge 50 40 30 Halsnæs 2012 36,1% 20 10 0 1988 1991 2002 2006 2010

Pct. 11-15-årige, som spiser morgenmad alle hverdage

Pct. 11-15-årige, som spiser frokost alle hverdage

Pct. 11-15-årige, som spiser middag med familien alle hverdage

Mad og måltider: skolens rolle Styrke indsatsen for sunde spisevaner og gode måltidsvaner Styrke skolens måltidsmiljø

Pct. 15-årige med mindst ugentligt alkoholforbrug 1988-2010 50 45 40 35 30 25 20 drenge piger 15 10 5 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 Halsnæs 2012 Drenge 34% Halsnæs 2012 Piger 22%

Pct. 15-årige som er dagligrygere 1988-2010 25 20 15 10 5 drenge piger Halsnæs 2012 13% 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010

Skolens rolle Håndhæve en restriktiv ryge- og alkoholpolitik

Bevægelse: vidundermidlet i sundhedsfremme Gode motionsvaner i barndom og ungdom tages ofte med ind i voksenlivet Gode motionsvaner styrker læring, morgenfriskhed, psykisk trivsel Gode motionsvaner styrker smidighed, styrke, balance, udholdenhed, appetit, stofskifte, modstandskraft...

Pct. 11-15-årige, som er særdeles fysisk aktive 4+ timer ugl. uden for skoletid

25 20 Pct. 15-årige, der dyrker 0 timers hård motion om ugen 1988-2010 drenge piger 15 10 5 Halsnæs 2012 6% 0 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010

Pct. 15-årige som cykler til skole 1988 og 2010 60 50 Halsnæs 2012 60% 40 30 20 drenge piger 10 0 1988 2010

Pct. 11-15-årige, som bruger mindst 4 timer om dagen til...

Bevægelse: skolens rolle Hold fast i de gode motions- og cykelvaner hos kommunens unge Styrke indsatsen for mere bevægelse Styrke indsatsen for mindre stillesidning Husk motorikken: Hver fjerde elev har væsentlige motoriske vanskeligheder ved indskoling (et taknemmeligt problem at arbejde med)

Sygdom, handicap, funktionsevne, symptomer, overvægt, skader Forbavsende mange unge har langvarige / kroniske sygdomme eller handicap Tallet ligger formentlig mellem 12 og 16 %, hvis man medregner allergi er tallet snarere over 30 % Forbavsende høj forekomst af funktionsbegrænsning mht. sanser, motorik, psykisk funktion... Forbavsende høj forekomst af almindelige symptomer, et problem for dem, der disse symptomer hele tiden Ottosen et al. 2010; Johansen et al. 2009; Kjærulff et al. 2012; Rasmussen & Due 2011; Holstein et al. 2011

Så mange pct. har besvær med... (selvrapporterede data, altid, ofte, nogle gange besvær) HBSC Metodeundersøgelsen 2012, 2881 12-15-årige

Pct. 11-15-årige, som har disse symptomer hver dag Halsnæs Danmark Hovedpine 13% 11% Mavepine 7% 6% Ondt i ryggen 13% 12% Ked af det / nedtrykt 14% 9% Dårligt humør / irritabel 17% 15% Nervøs 14% 9% Svært ved at falde i søvn 24% 25% Svimmel 7% 7% Mindst ét symptom dagligt 27% 26%

Overvægt Et af de store folkesundhedsproblemer i store dele af verden Forekomst blandt 11-15-årige i Halsnæs kommune 2012: 8 % overvægtige + 1,5 % svært overvægtige Danske unge er stadig blandt de slankeste i Europa Det er lykkedes at bremse stigningen i overvægt herhjemme

Skader Et af de vigtigste helbredsproblemer blandt unge; vigtigste dødsårsag blandt unge; mange indlæggelser; mulige alvorlige langtidsfølger Ved selvrapportering dukker dobbelt så mange skader op som i de officielle registre. Omkring 45 % af de 15-årige rapporterer mindst en skade seneste år... i Sverige er det 37 %

Elevernes helbred: skolens rolle Være opmærksom på, at mange børn har fysiske og psykiske helbredsproblemer Styrke samarbejdet i og med skolesundhedstjenesten... og alle de andre kompetencer, man har i skolen (AKTlærere, PPR, idrætslærere, sundhedsundervisning) Forebyg skader (idrætsundervisning, motorisk træning)

Mental sundhed / psykisk mistrivsel Vor tids største folkesundhedsproblem 24 % af pigerne og 17 % af drengene er belastede, har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel 8 % af pigerne og 4 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel og har dermed en meget alvorlig trivselsmæssig belastning... og det er ikke blevet bedre de senere år Holstein et al., Sundhedsstyrelsen 2011

Pct. 13-årige med mindst ét psykisk symptom hver dag 1991-2010 25 20 15 Samme niveau i Halsnæs 2012 10 5 0 drenge piger 1991 1994 1998 2002 2006 2010

Mental sundhed: skolens rolle Skolen spiller en større rolle end hidtil antaget Skolebaseret indsats til fremme af psykisk sundhed har effekt hvis...... den indarbejdes som del af skolens hverdag, hele dagen, hver dag, i alle fag (altså ikke kun featureuger)... den retter opmærksomheden mod det positive: elevernes styrkesider, de gode relationer, at alle skal være med

Træthed og søvn

% 15-årige som er trætte om morgenen mindst én dag om ugen 1988 og 2010 100 90 80 70 60 50 40 Drenge Piger 30 20 10 0 1984 2010

Pct. 15-årige som sover for lidt (højest 8 timer per nat) 1984 og 2010 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1984 2010 Drenge Piger

Søvn og træthed: skolens rolle Sæt søvn på dagsordenen til drøftelse med elever og forældre, følge op og følge op og følge op...

Konklusioner Skolemiljøet har stor betydning for børns sundhed Sundhed er også skolens opgave, fordi sunde børn lærer bedst De fleste børn og unge er sunde og raske og trives godt Hold fast i den gode indsats mod mobning Styrke indsatsen for mere bevægelse, bedre motorik, bedre mad- og måltidsvaner, mindre stillesidning, mere søvn Styrke indsatsen for elever med helbredsproblemer, forebyg skader Styrke indsatsen mod psykisk mistrivsel, skolen er en central arena for en sådan indsats De steder, hvor man gør en særlig indsats, er der normalt også gode resultater

Tak for opmærksomheden

Find rapporterne

Eller brug vores faktasider hbsc.fakta.dk