Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Koldkærgaard den 13. november 2014 Referat fra Workshop 1: Udnyttelse af potentialerne i marine/akvatiske ressourcer Facilitator: L. Gilli Trond, Teknologisk Institut, lgit@teknologisk.dk Deltagere Annette Bruhn, AU-Department of Bioscience, anbr@bios.au.dk Bjarne Ottesen, Endelave Seaweed Aps, endelaveseaweed@godmail.dk Dorte Storper, VIFU Videncenter for fødevareudvikling, ds@vifu.net Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter DTU Aqua, jkp@skaldyrcenter.dk Lone Thybo Mouristen, Algecenter Danmark og Havets Hus, lm@havetshus.dk Malene Mølgaard, Hjarnø Havbrug A/S, malene@havbrug.dk Per Dolmer, Orbicon, pdol@orbicon Steen Hjort Andersen, RS CoastCare ApS, rs@rscoastcare.dk Lars Dyrløv Madsen, Region Midtjylland, larsdyrlov.madsen@ru.rm.dk (referent) Session 1 - Vision Lab Gruppen nåede frem til følgende visioner på området (nedenfor gengives nogle af tankerne på vejen frem til disse 3 pinde): Vision: - Halvdelen af Danmarks akvatiske og marine produktion baseres på bioøkonomiske driftsmetoder i 2030. - Bæredygtig [i brundtlandsk forståelse] produktion og ilandtagning af akvatiske/marine produkter tidobles inden 2020, målt på: Proteiner og andre højværdistoffer N+P Jobs skabt/bibeholdt i vandkantsdanmark Vækst i ansatte Vækst i kr. - 5.000 jobs i vandkantsdanmark findes indenfor marin/akvatisk bioøkonomi i 2020. Undervejs til formuleringen af visionen og delmålene var gruppen nød til at afgrænse hvilke ressourcer og definitioner, der var tale om: Her gik gruppen ud fra Region Midtjyllands definition af bioøkonomi: Bioøkonomi er et værdisystem, som kan udnytte og omsætte biomasse og biobaserede rest-, affalds- og biprodukter til varer med positiv miljø- velfærds- og økonomisk effekt. Bioøkonomien er udtryk for en helhedstankegang, som sikrer bæredygtig fornyelse af naturressourcer, som udskiller de mest værdifulde produkter fra biomassen først, og som sikrer, at hele biomassen forbruges og genanvendes. 1 af 6
Og Region midtjyllands principper og værdier som guider indsatsen: Vi sigter mod: - bæredygtighed (det ligeværdige hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige interesser, positive fodaftryk) - cirkulær økonomi ( mindst muligt eller intet går til spilde, når et produkt er udtjent. Alt går tilbage til producenten, eller tilbage til naturen, uden at den tager skade) - økologisk økonomi (vedligeholdelse og forbedring af de lokale, stedbundne naturressourcer ved (bioøkonomisk) produktion) - kaskadeprincippet (de mest værdifulde substanser af biomassen udskilles først og alt udnyttes) - sunde produkter og processer (i form af både fødevarekvalitet, ernæring, arbejdsmiljø, det omgivende miljø, ) - netværks- og samarbejdsorienteret innovationskultur (virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder er orienteret mod innovative løsninger og mod at innovation ofte pågår når man mødes i ligeværdige samarbejder på tværs af brancher, sektorer, fagområder, niveauer) Det betyder, at gruppen vil se på værdisystemer i relation til: biomasse fra kombi-opdræt (muslinger/tang, uanset om biomassen dannet som kompensation for udledninger til havmiljøet fra fiskeopdræt, landbrug eller kloak). biomasse fra discard-forbud (påbud om fuld ilandbringning af alt opfisket biomasse indføres i EU-fiskeri fra 1. januar 2015 (implementeres gradvist, hver fiskeritype for sig), således at der fremover bliver EU-forbud imod at smide undermålsfisk, ikke-målarter, opgradering og andet overbord). biomasse fra bi- og restprodukter fra forarbejdningsindustrien, der ikke omfatter de konventionelle fiske-, akvakultur- og skaldyrsprodukter, vi i dag anser for hovedformålet med industriens forarbejdning. systemeksport af grej, processer og organisering, samt viden om sammensætning af disse elementer. - Bør prioritere i forhold til at få så mange produkter ud af biomassen, der kommer fra de øverste lag i værditrekanten, dvs. farma og fødevarer før foder, energi og gødning. - Erhvervsbåret, altså fokus på allerede synlige business-cases, som virksomheder kan se potentialer i: Virksomheds- og markedsnært. - Ikke altid nemt at se så langt ud i fremtiden, må være åbent formuleret, så tager højde for nye biomasser/business-cases, som ikke er synlige/relevante i dag. Søstjernefiskeri var ikke muligt at forudse for få år siden. Hvad er der mest volumenmæssigt potentiale i at fokusere på? - Klassisk fiskeri? (fiskeri efter konsumfisk, industrifisk, skaldyr) (afskæret fra målarter og discard-mængder forbundet med dette fiskeri, som nu ilandtages) - Fiskeri efter/ilandtagning af nye arter? (søstjerner, søpunge, strandkrabber, vandmænd etc.) - Opdræt? Ingen kendte de egentlige mængder for status i dag i dansk fiskeri. Værd at få undersøgt. 2 af 6
- Man kunne fokusere på de marine proteinkilder, hvor det kræver innovation og forarbejdning at udnytte potentialet (indsatsen er ikke rettet mod primære konsumrettede biomasser). Herunder værdien ved at regenerere næringssaltene. - Fokusere på helhedstankegangen, hvor højværdiprodukterne tages ud først. - Hvordan skal potentialet løftes? - Har driveren for Hjarnø Havbrug-casen ikke været miljøkravene? Enighed herom. Innovationen var sket som følge af offentlig regulering. - Og kvalitetsprodukter, der kan sælges. - Paradigmeskifte, offentlige drivere, har skabt værdi i bredere dele af værdikæden og ikke kun kendte biomasser. Udestår tekniske udfordringer for at udløse det væsentlige potentiale. - Sammensætning af behov, krav og muligheder. - Ændringer i efterspørgslen af produkter og andre markeder kan påvirke. - Må heller ikke glemme behovet og mulighederne for at skabe/bibeholde fornuftige arbejdspladser i udkantsdanmark, i en tid hvor der mangler jobs, og der sker affolkning. - Der er enorme uudnytte muligheder i havet, udvide produktionsområder, muligheder for produktionsudvidelse af proteiner og højværdistoffer, som ikke kan udvides på land. - Det er en udvidelse af produktionsarealet med en faktor 10, hvis de nære havområder udnyttes i sammenligning med landarealerne alene. - Vi må have ressourceudnyttelsen bedst muligt ind i visionen. - Udnyttelse af nye Feed Stocks. - Stimuleres via reguleringen - Supplerende værdistrømme, ikke de konventionelle. - Bæredygtig udnyttelse af de stedbundne muligheder, i tæt samspil med naturen. - Lægge vægt på de tre ben i ordet bæredygtig: social/stedbundne, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. - Recirkulation af næringsstoffer. Stoffer føres tilbage på land. - Klassisk fiskeri er også ilandtagning af næringsstoffer. Skal meget fiskeri til, for at recirkulere 90% næring, især i lukkede områder som Limfjorden med stort vandopland. - Handlen med N+P-kvoter skal være mulig i forvaltningen. - Recirkulation af N+P ind i forvaltningen er vigtige stepping stones. - Huske på langsigtede præmisser, og at producentens vilkår skal være kendte i mange år fremover permanente tilladelser en forudsætning for langsigtede finansieringsmuligheder i grej. Lidt tal om blåmuslinger: Der fiskes årligt 35.000-50.000 tons i konventionelt fiskeri efter muslinger i indre DK farvande. 1.000-2.000 tons produceres på liner årligt til human brug. Ukendt antal tons pt til ikke-human brug som følge af kompensationsopdræt. Forventeligt ekstra 100.000 tons muslinger vil blive produceret årligt i kompensationsopdræt, hvis MIM giver lov til, at de ansøgte 12 ekstra ørred-havbrug i Danmark, der forudses at blive kompensationsopdræt. Session 2 - Roadmap Køreplan for at realisere visionen: Gruppen identificerede følgende væsentlige udviklinger, som skal ske, og de væsentligste barrierer, der skal overvindes, for at vi kan komme frem til visionen i tide: 3 af 6
Faktorer Politiske Timing Her og nu 1-5 år 5-10 år Trippel-helix samarbejde for at målrette sig mod udnyttelsen af potentialerne i marine og akvatiske ressourcer. Discard: Incitament for opsamling af diverse mængder Investering i F+U Adgang og facilitering til/af testfaciliteter og vidensformidling, matchmaking, netværk, kapitalformidling: Bassiner, grej, opstillinger, skalering etc. Lovgivning om biproduktforordning vedr. human- og dyrefoder-brug. Laksearter og gødning. Må indføre undtagelser, så visse typer af animalske produkter ikke skal varmebehandles. Ødelægger højværdistofferne. Økonomiske Samfundsmæssige Omsættelige N+P kvoter Offentlig medfinansiering af udvikling af ny forvaltning. Logistik og volumen: -nye ejer- og organiseringsformer -opbevaring af råvarer -Nye end-user produkter end i dag. Kapital/lån til teknologiudvikling Akvakulturklynge, sikrer: -Tests -Videndeling, netværk -Formidling -Uddannelse -Samarbejde Via Inbiom/Biocluster.dk? Innovationsdrivere til ny marin biomasse: -vedholdende offentlig prioritering af en indsats til udvikling. -rammebetingelser som nemt sikrer rentabilitet i processen. Teknologiske Tang: maskiner til vask, høst, såning etc. Muslinger: teknologi til nænsom pille skallen af. Procesudstyr Marin Spatial Planning (MSP): - inddrage alle lokale parter og interesseorganisationer - minimere konflikter - åbenhed, se havbrug etc. - incitamentstruktur - biologisk mangfoldighed Tang tørring Bioteknologisk viden om indholdsstoffer i forhold til processer Viden om spildevand fra processer: Hvad er der i, som vi Målbar vedholdende indsats 4 af 6
Miljømæssige Lovgivningsmæssige Discard? Miljømæssige effekter eksternaliteter om uønskede og ønskede virkninger Viden tilgængelig for forvaltning og virksomheder. Udvikle forvaltning af marine ressourcer, der understøtter implementering af bioøkonomi i 2020. kan udnytte? Biologiske fakta og skaleringsestimater/muligheder: - Hvor meget er bæredygtigt niveau? - Hvor meget når vi op på? - Hvor henne? - Hvornår? Sæson Samle udøvende forvaltninger vedr. tilladelse til udnyttelse af marine ressourcer ud fra helhedstankegang (Kystdir., Miljøstyr., Naturstyr., Fødevarestyr., NaturErhvervstyrelsen) Dyrkningstilladelsernes varighed skal stå mål med kapitalomkostningerne (længere end i dag, store anlægs etablering minimum 20-30 år) Harmonisering af tidsgrænser for tilladelser, når de vedrører samme system/anlæg. Session 3 - Stepping Stones To do liste: De væsentligste trædesten/projekter/initiativer, der skal tages i prioriteret rækkefølge og af hvem, fra det ovenstående PESTEL-matrix. Gruppen fandt, at alle af de nedenstående prioriteter bør igangsættes samtidigt og på kort bane, da de er hinandens forudsætninger: Der er tale om en kontinuerlig, uendelig bølge! Hvad? Hvem? Hvornår? Omsættelige N+P kvoter Erhvervet påvirker RM og Staten. RM påvirker MIM og FVM Virkemiddelkatalog i forhold til Vandramme 2,0 vil formentlig indeholde forslag til dette, som knage for fremtidig finansieringsog organiseringsinstrument for kompensationsopdræt. Teknologisk udvikling Parterne og indholdet i 2015 og frem (kontinuerligt) indsatskatalogerne om udvikling af hhv. akvakultur og fiskeri, udarbejdet i regi af Region Nordjylland og Region Midtjylland 2014 med erhvervets parter. Kapital/lån til teknologisk udvikling Vækstfonde, venturefonde, EHFF Nu/snarest (kontinuerligt) Rammebetingelser: Der skal ske en regelsanering og Brancheorganisationer og de danske regioner skal indstille til 2015 5 af 6
harmonisering før de erhvervsudviklingsmæssige potentialer ved indsatserne kan udnyttes/høstes, og for at der kan hentes finansiering: -Harmonisere tilladelsernes varighed (finansiering ikke mulig med så forskellige (og korte) varigheder) -Biproduktforordningen (krav om høj varme/lang tid ødelægger højværdistoffer, og disses brug som human og husdyrs føde bør være mulig under specifikke omstændigheder) -Anprisningslovgivningen (indholdsstoffer anvendt i fødevarer bør kunne fremhæves mere, egenskaber og oprindelse, så man kan få værdi for dem i bioøkonomisk sammenhæng) -Fødevaresikkerhedslovgivning (der savnes retningslinjer vedr. tang; sporbarhedsafgrænsninger og opbevaringsproblematikker vedr. discard) Miljømæssige effekter Regeringen og konkret følgende styrelser/direktorater under MIM og FVM: Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen m.fl. Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Videns-institutioner skal afdække positive og negative eksternaliteter forbundet med udnyttelse af marine og akvatiske ressourcer i bioøkonomisk sammenhæng, herunder komme med viden til brug for Marine Spatial Planning (MSP). 2015 Hvilke parter, vil vi gerne inddrage næste gang?: Brancheorganisationer De øvrige danske regioner Miljøministeriet Fødevareministeriet Erhvervsstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kystdirektoratet Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Fødevarestyrelsen Flere vidensinstitutioner indenfor marine ressourcer (DTU-Aqua, AU-Bioscience, m.fl. /Lars Dyrløv Madsen 13.11.2014 6 af 6